- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2602,2603,2604

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kysthospital ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kæmfer

jodkaliumopløsning i yveret, er
dødeligheden formindsket stærkt. Senere har det
vist sig, at en luftinfusion var
tilstrækkelig. Nu benytter man en intravenøs
injektion af kalcium i form af
kalciumklorid ei. -glukonat.
kæmfer ei. kæmper (ty. Kämpfer), 1) det
stk. tømmer (overligger), hvormed en
port, et vindue ei. 1. overdækkes; 2) det
tværstykke i et vindue, som adskiller
over- og underrammer; 3) de murdele,
hvorfra en bue ei. hvælving udgår,
kæmner (lat. camerarius), tjenestemand,
som bestyrer en købstadkommunes
kas-se- og regnskabsvæsen,
kæmning, bygningstekn., sammenskæring
af krydsende tømmerstykker, der ikke
ligger helt i samme plan.
kæmpe, navn på alm. vejbred,
kæmpe, mand af overnaturlig størrelse, ei.
overnaturligt væsen, k, der i
middelalderdigtningen bruges om fortidshelte, har i
da. folketradition fortrængt det ældre
jætte.

kæmpeceller, store celler med fl. kerner,
k forekommer normalt i benmarv; særl.
former findes ved tuberkulose og i visse
svulster.

kæmpedovendyr (Gravi’grada), uddøde,
sydamer. gumlere, beslægtede m.
dovendyr. Indtil 6 m 1.
kæmpefyr (Se’quoia), slægt af nåletræer,

stedsegrønne, sambo, hjemmehørende i
Californien. 2 arter, af hvilke den mest
kendte er mammutfyr (S. gigantea), over
100 m h., stammen 12 m i tværsnit,
alderen anslås til 3000 år; dyrkes som
pryd-træ i S-Eur. De sidste repræsentanter for
en i kridt- og tertiærperioden talr. og
meget udbredt fam., der også dengang
fandtes i Danm.
kæmpegrave, folkelig og digterisk betegn,
for oldtidsgrave, hovedsagelig de store
dysser og jættestuer. På Gotland betegn,
k jernalderens hustomter.
kæmpehamp (’Cannabis gi’gantea), art
af hampefam., er en i haver dyrket enårig
bladplante, der bliver 2-3 m h.
kæmpehejre (’Ardea ’goliath), kæmpestor,
afr. hejre.

kæmpehirse, en varietet af durra;
græs-fam. Dyrkes i Kina under navnet
kaoli-ang, både som korn- og foderplante,
bliver over mandshøj,
kæmpehjort ei. irsk k (Cervus enryceros),
uddød hjorteart, hvis knogler og takker
er fundne i diluviale lag over en del af
Eur., også i Danm. Afstanden ml.
takspidserne har været 4 m, højden fra jord
til takspids 5 m.
kæmpehøj, folkelig og digterisk betegn.

f. gravhøje,
kæmpekrebs, uddød orden af indtil 3 m
store krebsdyr med langstrakt legeme
bestående af cephalothorax med 2
sammensatte øjne og 2 ppnktøjne og 6 par
lemmer samt bagkrop bestående af 13 led,
hvoraf de forreste bærer gæller.
Forekommer i ferskvandssoer i palæozoisk tid,
navnlig gotlandium.
kæmpekromosomer ei.
spytkirtelkromosomer findes i tovingede insekters
spytkirtelceller, ejendommelige ved deres
tydelige tværstriber, k består af mange
kromosomer opstået ved fortsat spaltning af

2Ö02

to opr. sammenparrede homologe. Første
rangs objekt for visse kromosomstudier,
kæmpe med vejrmøller, talemåde fra
Cervantes’ »Don Quijote«, hvor helten
angriber vejrmøller i den tro, at det er
kæmper; derfra bet: kæmpe med
indbildte modstandere, fantasifostre,
kæmpemuslinger (Tri’dacna), mere end
meterlange, trop. muslinger;
forekommer på koralrev. Vejer indtil 250 kg.
kæmpemyrer (For’mica hercule’ana &
ligni’perda), store myrearter. Gnaver
reder i levende grantræer. Skadelige,
kæmpesalamander (Megalo’batrachus
’maximus), indtil ll/j m 1. halepadde. I
bjergbække i Japan,
kæmpeskjolddyr (Glypto’dontidae),
uddøde, over 2 m 1. bæltedyr, der kunne
ligne skildpadder. Uddød i beg. af
kvar-tærtiden. Amer.
kæmpestøvbold (Lyco’perdon ’maximum),
art af støvboldfam.; dens store hvide,
senere brunlige frugtlegemer kan opnå et
tværmål på indtil 50 cm; træffes hist og
her i parker og på marker,
kæmpesving, øvelse i ræk. Gymnasten
svinger rundt om stangen, hængende i
de strakte arme med strakt krop.
kæmpevise, ældre navn for folkevise,
kæmpevækst, sygelig forøgelse af
legemets dimensioner, især i længden.
Skyldes sædv. svulstdannelse i hypofysens
forreste lap. I nogle familier optræder en
usædv. legemslængde, der ikke må
opfattes som sygelig,
kæmpeøgler, da. navn for dinosaurer.
Kæmp for alt hvad du har kært,
1. linie af slutn.strofen i Chr. Richardts
sang »Altid frejdig« (1868).
Kändler [’kænt-j, Johann Joachim
(1706-75), ty. porcelænskunstner, modelmester
i Meissen. K er den egl. skaber af den
figurlige porcelænsstil i Eur.
kæn’gu’ruer (Macropo’dinae), springende
austr. pungdyr. Forlemmerne svagt
udviklede. Springer v. hj. af de kraftige
bagben, på hvilke navnlig 4. tå er meget
veludviklet. Langt hoved, overmundens
6 fortænder danner en kreds, der virker

mod undermundens 2 store fortænder,
tandløst mellemrum ml. for- og
kindtænder. Planteædere, der som regel lever
i flokke og kan bevæge sig m. stor
hastighed. Kan betragtes som en hovdyrtype
inden for pungdyrene,
kængururotter (Poto’rous), m.
kænguruerne beslægtede små pungdyr. Natdyr,
der ikke springer men løber. Austr.
Kæn’guruØen (Kangaroo Island) ud for

St. Vincent Bay, S-Austr.; 4350 km2,
kæno- (gr. kainös ny), vedr. nyere
jordperioder.

kænozoisk [-’so’-] (kæno- + gr. zöon dyr),
kaldes yngste geol. gruppe og tidsalder;
omfatter tertiær og kvartær
Fremherskende former er tokimbladede planter
og pattedyr,
kæntre (holl.), 1) vælte (om skib); 2) skifte

(om tidevand),
kær, sump bevokset med tagrør, stargræs
o. 1.

kære, retsmiddel mod en af en domstol,
truffen afgørelse, især over for kendelser,
medens domme i alm. er genstand for
anke. k foregår i reglen skriftl.; men
undtagelsesvis kan kæremålet forhandles
mundtligt.

Kære’have Landbrugsskole
(vedRingsted), grl. 1903 soni husmandsskole
indtil 1922. I 1943 omdannedes K til en
selvejende institution, med forpagter G.
Tve-degaard som formand.
Husholdningsskole om sommeren,
kæremålsudvalg, udvalg, best. af 3
højesteretsdommere, der afgør de
kæremål, som indbringes for Højesteret.

2603

kæruld

kærhøge QCircus), mellemstore
dagrovfugle, blød fjerdragt, fjerkrans (slør)
omkr. øjnene. Reden på jorden, i rør,
lyng o. 1. Holder sig til åbent land, lever
af mus, rotter o. 1. Hertil rørhøg,
enghøg samt blå k.
Kærlighedens Højsang, Paulus’ pris

til kærligheden 1. Kor. 13.
kærlighedsgræs, d. s. s. hjertegræs.
kærlighedstræ, navn for den alm.
stueplante Monstera deliciosa.
Kærlighed (Kierlighed) uden
Strømper, »sørgespil« (d. v. s. parodikomedie)
af Johan Herman Wessel (1772).
kærløber (Li’micola falci’nellus), lille m.
ryler beslægtet vadefugl, forholdsvis
bredt næb. Nordl. art, i Danm. kun på
træk.

kær’minde, alm. navn for forglemmigej
(Myo’sotis), bruges også om den i haver
dyrkede vårforglemmigej (Omphalodes).
kær’mysse, bot., d. s. s. Calla palustris.
Kärnan [’xæ(r)-], Hälsingborgs
middelalderlige fæstningstårn; sv. betegn, for
det faste stentårn i middelalder-borge,
kærne, se også kerne,
kærne, maskine ei. redskab, der anv. ved
smørrets udvinding, k består af en
beholder, i hvilken fløden udsættes for en
så kraftig rystning ei. piskning, at der
dannes stærkt skum. Herved forener de
mikrosk. fedtkugler sig til større
smørkorn, der videre kan oparbejdes, k er
nu erstattet af k-æltere, der både
adskiller smørkorn og forarbejder massen
til det færdige smør.
kærnemælk, produkt, der bliver tilbage,
når smørret er udskilt af fløden, k
adskiller sig fra skummetmælk ved et større
fedtindhold (ca. 0,4% fedt) og et
indhold af mælkesyre, dannet under flødens
syrning. - k er et frisk og sundt
tilskudsfoder til unge voksende dyr. 6 kg = 1 F. E.
kærneælter, maskine til
smørfremstil-ing. Processen finder ’sted i k-s
roterende beholder, der hyppigst er formet
som en tønde af træ. Beholderens hastig.

hed kan varieres v. hj. af et gearsystem
og er størst under smørrets udskillelse af
fløden. For sammenæltning af de herved
dannede smørkorn kan k være forsynet
med valser. Nyere k er bygget af
rustfrit stål, arbejder under æltevalser og
bearbejder smørret gnm. en
stødvirkning, men disse har endnu knapt passeret
forsøgssstadiet.
Kärnten [’kærntsn], østr. forbundsland
mod grænsen til Ital. og Jugoslavien;
9535 km2; 478 000 indb. (1946).
Hovedstad: Klagenfurt. K er et bjergland
gennemskåret af dybe dale; afvandes af
Drau. Vigtigste erhverv er land- og
skovbrug samt minedrift. K var i oldtiden
beboet af de keltiske karner; under Rom
1.-5. årh. e. Kr., siden omstridt ml.
germaner og slovener. Kom 1276 (definitivt
1335) under Habsburgerne. Efter 1.
Verdenskrig krævede Jugoslav, sydl. K
(m. Klagenfurt), men folkeafstemn. 1920
gav 57% f. Østr. Efter 2. Verdenskrig
atter jugoslav, krav om grænseflytn.
1945 besat af brit. tropper,
kærsanger (Arco’cephalus pa’lustris),
brunlig rørsanger; ret alm. i Danm.
Trækfugl.

Kærsgård, hovedgård 0 f. Middelfart,
tilhørte efter 1499 i over 200 år slægten
Bille. Hovedbygn. fra 1817; fredet i kl. B.
Kærstrup, hovedgård S f. Maribo.
Hovedbygn. fra 1765, ombygget 1836 og
1868, fredet i kl. B.
kæruld (Eri’ophorum), slægt af
halv-græsfam. med hårformet bioster, der efter
afblomstringen vokser ud til en lang, hvid

2604

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free