- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2605,2606,2607

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kysthospital ... - København

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kærv

Karuld.

silkeagtig uld. 10
arter; i Danm 5,
hvoraf et par er alm. i
sumpe og moser,
kærv, 1) gl. betegn,
for et negpar af
korn, langhalm,
tagrør osv.,
sammenbundne med et
halm-bånd; 2) lille indsnit,
rille, f. eks. i
skruehoved ei. sigtekorn,
kærvsnit, det samme

som karvesnit.
’Kästner, Erich (f.
1899), ty. forfatter.

Skrev som repræsentant for Neue
Sach-lichkeit kynisk-ironisk lyrik om det
moderne storbymenneske, Herz auf Taille
(1928), endv. humoristiske romaner,
Drei Männer im Schnee (1934, da. 1935).
kætte’ri’ (gr. katharös ren), bevidst
afvigelse fra kirkens (især den kat. kirkes)
lære.

Kättil’mundsson [xæ-j, Matts (d. 1326),
sv. stormand, der afsatte kong Birger og
satte Magnus Smek på tronen 1319.
kætting, (spinklere) kæde.
kævle (oldn. kefli lille rundt træstykke),
den del af en træstamme, der er aflagt til
gavntræ; k opmåles i ms.
kø (fr. queue hale), 1) bageste del, halen, af
en militær marchkolonne, modsat spidsen,
hovedet (téten); 2) en på linie opstillet
række ventende, der ekspederes efter tur;
3) billardrekvisit: kegleformet stok med
en læderdup i den spidse ende, hvormed
spilleren støder til ballen,
køb. Alm. regler herom findes i lov om køb

af 6. 4. 1906.
købekontrakt, aftale om køb, i ældre ret
navnlig den foreløbige aftale om salg af
fast ejendom, der gik forud for
udstedelsen af skødet,
købekraftsparitetsteorien (skarpest
formuleret af Cassel) hævder, at
valutakursen ml. to landes pengesorter er
bestemt af forh. ml. landenes prisniveauer
(jo højere prisniveau, des højere kurser
på udenl. valuta).
København, Danmarks hovedstad og
største by, kongens
residens,regeringens
sæde, landets eneste
flådestation, største
industri-,
handels-og søfartsby og
polit., økon. og
åndeligecentrum; ligger ved Øresund
på Sjællands
østkyst og den
nordlige del af Amager,
som er skilt fra
Sjæll. ved Kalveboderne, hvis nordlige
fortsættelse danner K-s havn. 74 km2;
763 600 indb. (1949). Med Frederiksberg,
som K helt omslutter, og Gentofte
kommune (»hovedstaden«) 108 km2, 968 700
indb. og med omliggende 11
forstadskommuner, 388 km2, 1 152 300 indb.
(1949) ei. ca. 26,5% af Danmarks
befolkning. (Hertil kort).

Topografi. Indre by rummer middelald.
bykærne ml. Gothersgade, Nørre- og
Vestervoldgade, m. krumme, snævre
gader, men kun enkelte rester af gl.
arkitektur. Her universitetets
hovedbygninger, domkirken (Vor Frue), Petri Kirke
v. Nørregade, Helligåndskirken (m. det
senmiddelalderl. »Helligåndshus«, nu
komm.bibl.) ved Strøget. Hovedruten
»Strøget« fra Rådhuspladsen til Kongens
Nytorv, samt tværruten Købmagergade
fra Strøget mod Nørreport;
forretnings-kvarterer (stormagasiner); i sidegader
rester af fattigbebyggelse. Ml.
Frederiksberggade og Nygade K-s gamle
hovedtorv, Gammeltorv, og det senere Nytorv
m. domhuset. N f. Gothersgade
enevældens bydele, anlagt i 17.-18. årh. i
skakbrætmønster. Her række palæer,
kongeslottet Amalienborg m. Salys
rytterstatue af Frederik 5. og »Marmorkirken«,
rester af fattigkvarterer i det delvis
sanerede Adel-Borgergadekvarter;
Kongens Have m. Rosenborg Slot; Nyboder.
Kongens Nytorv er K-s største plads, m.

l’Amoureux’s rytterstatue af Christian
5., Charlottenborg, Det Kgl. Teater;
herfra går Holmens Kanal m. storbankernes
hovedbygninger ned mod Slotsholmen.
På Slotsholmen Christiansborg Slot m.
rigsdagslokaler, Udenrigsmin.,Højesteret,
Slotskirken; foran slottet Bissens
rytterstatue af Frederik 7; Rigsarkivet, Kgl.
Bibliotek, Tøjhuset; børsen; den »røde
bygning« og øvr. centraladmin.-bygn.;
Thorvaldsens Museum. Ved Frederiksholms
Kanal bag Slotsholmen: Nationalmuseet.
- Fra Slotsholmen fører Knippelsbro til
Christianshavn m. FrelsersKirke og en
række gl. handelsgårde; herfra hovedrute til
sydl. del af K: det nordl. af Amager, der
også har forbind, m. Sjælland via
Langebro. - Langs gl. voldlinie (Vester-,
Nørre-og Østervoldgade) ses resterne af gl.
ba-stionssystem i søerne i det store
forlystelsesanlæg Tivoli, i Ørstedsparken,
Botanisk Have og Østre Anlæg. Af
enevældens befæstningsanlæg er endnu Kastellet
bevaret mod N og Christianshavns Vold
på Amagersiden. Under Voldgaderne går
tunnelbane fra Hovedbanegården mod
N. Parallelt med voldlinien går St.
Jørgens-sø, Peblingesøen, Sortedamssøen,
der omtrent afskærer indre Kbh. fra øvr.
Sjælland. I kvartererne ml. voldlinien og
søerne: Danm.s Tekniske Højskole,
Statens Museum f. Kunst,
Kommunehospitalet. På tidl. Vesterports sted ligger nu
Rådhuspladsen, K-s vigtigste
trafikcentrum m. K-s Rådhus, bladredaktioner
o. a. forretningsbygn. (Hertil tavle).

Fra indre by stråler hovedruter ud mod
omegnen: Vesterbrogade mod V mod Gl.
Køgevej og Roskildevej; Gl. Kongevej
mod Frederiksberg og Vanløse;
Gylden-løvesgade (-Godthåbsvej) mod Brønshøj;
Nørrebrogade mod N og NV til Brønshøj,
Husum, Frederikssundsvej; Sølvgade
(-Tagensvej) mod Bispebjerg og
Frederiksborgvej; Østerbrogade mod N mod
Lyngbyvej og Strandvejen. Indre
Nørre-og Vesterbro er tæt og usundt bebygget;
dele af Østerbro har mere velstående
karakter. De ydre bydele på mere bakket
terræn - Valby, Vigerslev, Vanløse, Bellahøj
-Brønshøj - Husum, Bispebjerg, Emdrup,
Ryvang-er ligesom de tilsv. kvarterer på
Amagersiden overv. bygget efter 1900, m.
villaer og mere moderne etagehuse. Af K-s
gl. fælled er en stor del anvendt t.
Fælledparken, andet til nye
universitetsbygninger, Danmarks Farmaceutiske
Højskole, Tandlægehøjskolen. Mange af de
store industriforetagender ligger i
periferien (Valby, Nørrebro, Amager,
Sydhavnen). Af K-s kommunes areal er 1940
praktisk talt alt bymæssigt bebygget, så
at hovedstadens ekspansion sker i
omegnskommunerne, til dels støttet til de
efter 1934 anlagte S-baner. Mens K-s
landbefæstning er nedlagt, anvendes østl.
del af indre havn som station f.
orlogsflåden og Kystdefensionen (herunder
sø-forterne Middelgrunden og Saltholm
Flak). 1 nordl. del af havnen Kbh.s
frihavn. Store skibsværfter; anløbspladser
for rutebåde, især omkr. Kvæsthusbroen
(D.F.D.S.). 1 Sydhavnen K-s største
elektricitetsværk, H. C. Ørstedsværket.
Det lavvandede areal ml. Sjæll. og Amager
er inddæmmet.

Befolkning. Folketallet i K anslås til
omkr. 1630 at have været ca. 25 000,
omkr. 1680 ca. 60 000 og 1728 (efter
branden) ca. 76 000. For den flg. tid er
nedenstående folketal oplyst:

K-s kom- Hoved- Hovedstaden
mune staden m. forstæder
ar (K, Frb. (Stor-K)

og Gent.)

1769 ... 80 000 82 000 93 000
1801 ... 101 000 104 000 119 000
1840... 121 000 126 000 147 000
1870 ... 181 000 202 000 235 000
1901 ... 401 000 492 000 520 000
1921 ... 561 000 701 000 752 000
1945 ... 732 000 927 000 1 079 000
1949... 764 000 969 000 1 152 000

Gnm. hele den i tabellen viste periode
har hovedstadens folketal udgjort ca.
halvdelen af den samlede bybefolkn.;
målt i forh. til hele Danm.s indbyggertal

er hovedstadens andel steget fra ca. 10%
(frem til ca. 1860) til 23% (1945). I det
20. årh. er hovedstadens vækst foregået
i yderkvartererne (og forstæderne), mens
folketallet er gået stærkt tilbage.i den
indre by og har været stagnerende på
»broerne« (Øster-, Nørre- og Vesterbro).
De tættest befolkede bydele er
Nørrebro og Vesterbro. De i det flg. oplyste tal
gælder, når andet ikke er oplyst, alene
K-s kommune. Aldersfordelingen
karakteriseres ved, at antallet af børn og unge
mennesker er relativt lavere og antallet
af personer i de produktive aldersklasser
højere end i Danm. i øvr. Dødeligheden
er, under hensyn til aldersfordelingen,
noget højere end for Danm. som helhed.
For K-s befolkn.tilvækst har, set over
længere perioder, fødselsoverskud og
indvandringsoverskud været af
nogenlunde ens omfang, idet dog særlig det
sidstnævnte har svinget stærkt og til
tider været 0 ei. negativt.

Pr. 1000 indb.

1901-05 1931-35 1941-45
gnstl. gnstl. gnstl.

Indgåede.

ægtesk. .. 8,2 1,0 11,2 [-Levendefødte-]
{+Levende-
fødte+} ____ 29,2 15,2 19,3

Dødsfald .. 16,2 11,4 10,9 [-Fødselsoverskud.-]
{+Fødsels-
overskud.+} 13,0 3,8 8,4 [-Indvandr.s-overskud.-]
{+Indvandr.s-
overskud.+} 0,3 11,7

Af befolkn. i K var 1940 51 % født i K,
5% i Frb g. ei. Gentofte, 23% på øerne
i øvr., 16% i Jylland og 4% uden for
Danm. (1 % uoplyst).

Erhvervsforhold. K er opstået som
handels- og søfartsby, og disse næringsveje
var i lange tider dominerende. Efterh.
udvikledes en del håndværksdrift samt
- på gr. af byens stilling som
residensstad, fæstning, universitetsby m. m.
-en relativt talrig embedsstand. Fra
1840-erne satte et økon. opsving ind, der i 19.
årh.s sidste halvdel efterfulgtes af en
stærk industriel udvikling. 1940 var den
erhvervs- og klassemæssige opdeling af
befolkningen i K som vist i omstående
oversigt (efter folketællingen 1940).

Det ses bl. a., at industri og håndværk
beskæftiger ca. halvdelen af den
erhvervs-udøvende befolkn. i K, og at den egl.
arbejderklasse udgør godt halvdelen af den
erhvervsudøv. befolkn., funktionærer og
tjenestemænd ca. 30%.

Godstrafikken på K er bet., især ad
søvejen; for 1946-1948 er flg. tal oplyst:
Godsomsætningen over Københavns havn
(angivet i 1000 t):

indgået fra udgået til ■ u
ar indl. udi. indl. udi. 1 au
1946... 1737 3005 641 214 5597
1947... 1834 3411 755 299 6299
1948... 1906 3066 755 374 6101

Jernbanetrafik (1946-47) til og fra kbh.
stationer:

ankommende............. 1 394 000 t

afgående................. 864 000 t

Langt den vægtigste udlossede
varegruppe er kul og koks, mens den indladede
varemængde hovedsagelig omfatter
stykgods. En bet. del af importen til Danm.
sker til K, mens kun en ringe del af
eksporten går over K. Næsten hele den da.
transithandel går over K. K-s
handelsflåde omfattede ult. 1945 290 skibe over
20 BRT på tils. 539 000 BRT (mod 1939
362 skibe på tils. 745 000 BRT).

Nærtrafikken. Efterh. som K er vokset,
har befolkningens stigende bosættelse i
yderdistrikter og omegnskommuner
medført en voksende bytrafik. Størstedelen
af indenbys-trafikken besørges nu af den
kommunale virksomh. K-s Sporveje
(som også driver nogle bus- og
trolley-buslinier), idet dog det koncess. selskab
NESA besørger sporvejs- og
trolleykørslen i Gentofte, statsbanerne driver de
elektrificerede bybaner og
forstadsbaner (S-togene) og størstedelen af de øvr.
jernbaneforbindelser til omegnen (samt
visse rutebilforbindelser), mens endelig

2605

2606

2607

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0979.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free