- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2608,2609,2610

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - København

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

København

København

Erhvervs- og klassedelingen i Københavns kommune 1940.

(Antal i 1000) Erhvervsudøvende *) befolkning ved Selvst. næringsdriv. ei. direktører [-Medhjælpende-] {+Med- hjælpende+} hustruer [-Funktionærer, tjenestemænd-] {+Funktionæ- rer, tjeneste- mænd+} Arbejdere [-Husmed-hjælpere-] {+Husmed- hjælpere+} Tilsammen
1 2 . 3
14 2 21 150 3 190
181) 2 3 46 2? 3 93
14 17 1 34
4 30 11 2 47
Andet ei. uopl. erhv............... - - 4 13 17
39 5 111 207 22 384
Heraf kvinder2).................... 10 5 48 65 22 150
1) Heraf 12 000 detailhandlere. 2) Ant. af selverhvervende kvinder er - uden for husmedhjælp - størst inden for tekstil- og beklædn.industri (med ca. 20 700 kvi. arb.) og i detailhandelen (med ca. 11 400 kvi. funktionærer).

I alt Heraf kvinder
(i 1000) (i 1000)

Erhvervsudøv. befolkn., jfr. ovenfor ............................384 150

Husmødre............................................................................113 113

Rentiers, aldersrentenydere m. v....................................64 42

Uforsørgede børn (d.v. s. hjemmevær. børn u.
erhvervsarbejde) ...........................................139_____68

Hele befolkningen............................... 700 373

forsk, erhvervsdrivende driver den øvr.
nærtrafik (rutebilkørsel m. m.).

Boligforhold m. v. 1 1940 fandtes i K
45 000 beboelsesejendomme (af i alt hen
ved 50 000 ejend.) med i alt godt 250 000
lejligheder og til en samlet
vurderingssum på 4,9 milliarder kr., hvoraf 1,5
milliarder grundværdi. - Af de 1U mill.
lejligheder var, når kamre regnes som
selvst. værelser, 9% 1-værelses, 46%
2-værelses, 24% 3-værelses, 14%
4-værelses og 7% derover. 1 forh. til tidl.
betegner dette en forøgelse af antal 2-værelses
og 3-værelses lejligh. på bekostn. af såvel
1-værelses som større lejl. Endnu er
omfattende saneringer påkrævet, dels af
nogle meget gl. bygninger, dels af store
kvarterer på Nørre- og Vesterbro, der
i slutn. af 19. årh. skød op som
spekulationsbyggeri. Efter lejeforholdets art kan
skelnes ml. (1940) 17 000 andelslejl.,
15 000 ejerlejl., 8000 tjeneste- ei.
stif-telsesboliger og noget over 200 000
ud-lejningslejl. (hvorafca. 14 000 kommunale
og ca. 10 000 ejet af offentl. støttede
bo-lig- og byggeforeninger). Af husstandene
var 1940 ca. 18% på 1 person, ca. 31%
på 2 pers., ca. 25% på 3 pers., ca. 15%
på 4 pers. og ca. 11 % på over 4 pers.
Antallet af overbefolkede lejligheder (d. v. s.
med over 2 beboere pr. værelse ei.
kammer) var 1940 ca. 10 000, hvori ca. 8%
af befolkn. boede (mod 27 % af befolkn.
i overbefolkede lejl. 1901, 22% 1921.).

Hygiejniske forhold. I sammenlign, med
de fleste storbyer er sundhedsforholdene
i K gode. K-s øverste
sundhedsmyndighed er stadslægen og
Sundhedskommissionen, hvorunder bl. a. sorterer læge- og
dyrlægepersonale (sidstn. til kontrol med
næringsmidler) samt boligtilsyn. Af
hospitaler skal som de største nævnes
Rigshospitalet (tilh. staten) med 1132 faste
sengepladser, Kommunehosp. (m. 1008
sengepladser, Bispebjerg Hosp. (1041
pladser), Blegdamshosp. (500), Sundby
Hosp. (420), Øresundshosp. (362) og Sankt
Hans Hospital ved Roskilde, som tilhører
K-s kommune (2147 pladser). I alt havde
statens hosp. i K (Rigshosp. og K-s
Mili-tærhosp.) i 1945 1710 faste pladser, de
kommunale hosp. 4651 pladser,
sindssygevæsenets hosp. og afdelinger 2537
pladser og forsk, privat ledede hosp. 1728
pladser (hertil kommer Frbg. Hosp. med i
alt 935 pladser og K-s Amtssygehus i
Gentofte med 955 pladser samt en rk. private
syge- og fødeklinikker). -
Renovationsfor-holdene moderniseredes omkr. 1900 ved et
kloaksystem, der førte afløbsvandet ud i
Sundets dybe vand. Yderligere udbygn.
og forlængelser er gnm.ført i de seneste
år, efter at den stadig øgede
spildevands-mængde havde ført til vanskeligh. gnm.

2608

Sundets forurening. Ved drænings- og
kloakeringsanlæg er den sanitære risiko
ved begravelser nær tæt bebyggelse
fjernet, og samtidig har ligbrændingen haft
bet. fremgang (i 1945 ca. 3500
ligbrændinger, svar. til 40% af dødsfaldene i K).
- Vandforsyningen sker udelukkende fra
artesiske kilder med absolut kimfrit og
infektionsfrit kildevand, tilført gnm.
lukkede ledninger fra en rk. forsyningssteder
op til 40 km fra K. Den fortrinlige
vandforsyning har en meget væs. andel i byens
gode sundhedstilst.

U ndervisningsvæsen og kulturelle forhold.
Børneskolen i K omfattede 1945 90
skoler, hvoraf 4 statsgymnasier, 69
kommunale og 17 private skoler (i alt 11
gymnasier) med tilsammen 67 000 børn, heraf i
grundskolen 42 000. Den højere
under-visn. omfatter bl. a. univ., Danm.s Tekn.
Højskole (Polytekn. Læreanstalt),
Veterinær- og Landbohøjskolen, Den
Han-delsvidensk. Læreanst.
(handelshøjskolen), kobmandsskolen og en lang rk.
læreanstalter og kursus, herunder især
tekn. kursus, bl. a. på K-s Maskinskole,
Det Tekn. Selskabs skoler og
Teknologisk Institut. - Af offentl. biblioteker
findes dels kommunebibliotekerne, dels Det
Kgl. Bibliotek og Universitetsbibl.;
Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland og
Lolland-Falster. Endv. findes af museer
bl. a. Nationalmuseet, Zool. Museum,
Thorvaldsens Museum, Statens Museum
for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek og
Kunstindustrimuseet. Af andre
kulturinstitutioner må nævnes Det Kgl. Teater
(m. Stærekassen) og Zool. Have.

K-s kommunes forfatning. K har fra gl.
tid videregående kommunalt selvstyre end
andre da. kommuner.
Borgerrepræsentationen har besluttende myndighed (valgt
v. forholdstalsvalg af komm. skatteydere;
55 medl.; efter valg 1946: 27
socialdemokrater, 11 konserv., 11 kommunister, 3
radikale, 2 fra Venstre, 1 Da. Samling).
Magistraten har efterforfatn. af 1938 alene
admin. magt; vælges af borgerrepr. for 8
år v forholdstalsvalg, består (1948) af 1
overborgmester (soc.dem.), 5 borgmestre
(3 soc.dem., 1 kons., 1 komm.) og 5
rådmænd (2 soc.dem., 1 kons., 1 komm., 1
rad.); de admin. opg. er fordelt ml.
overborgmesteren (finanser, overtilsyn) og
borgmestrene, mens rådm. har
kontrollerende og supplerende arb., 1 hos hver
borgmester. Den af staten udnævnte
overpræsident, der tidl. var Magistratens
ledende mand, har efter forfatn. af 1938
kun lidt tilbage af sin opr. magt.

K-s kommunes økonomi og virke.
Tabellen viser kommunens indtægter og
udgifter for 1946-47 samt status 31. 3. 1947:

2609

Løbende indtægter. mill. kr.

Skatter og afgifter............... 199

Hovedstadsudligningen........... 9

Overskud af komm. virksomheder

og ejendomme................. 5

Renteindtægt (herunder forrentn. af

ejend. og anlæg)............... 35

1 alt løbende indtægt... 248

Løbende udgifter.

Administration....................................24

Sociale udgifter....................................52

Tilskud til pensioner og
understøttelser ................................................20

Medicinalvæsen ..................................41

Skolevæsen............................................30

Vej- og kloakvæsen m. v................29

Renter og omkostn. af gæld ..........36

Andre udgifter....................................28

I alt lobende udgift. . . 26Ö

Samlede aktiver..........................990

Offent. optagne lån ..................560

Af kommunalskatterne androg 1946/47
22 mill. kr. ejendomsskatter, 147 mill.
kr. indkomstskat og 30 mill. kr.
omsætn.-afgifter m. v. Af de komm. virksomheder
gav særlig elektricitetsværkerne
overskud (7,5 mill. kr.); til tider har dog også
gasværkerne givet betydl. overskud.

Forholdet til andre kommuner. En rk.
af de foran omtalte forhold berører såvel
K-s kommune som en ei. flere af dens
nabokommuner, og adskillige problemer
er egentlig fællesanliggender for hele
hovedstadsområdet (inkl. forstæderne).
Desuden har talrige indb. i een kommune
deres erhverv i en anden kommune -
særlig har mange beboere i forstæderne,
Frederiksberg og Gentofte deres arbejde i
K. For beskatningens vedk. har denne
omstændighed, som stillede K økon.
meget ugunstigt i forh. t. Frbg. og Gentofte,
i 1937 ført til oprettelsen af
hovedstadsudligningen, hvorved de 3 kommuners
økon. byrder i nogen grad bæres i
fællesskab; dog bevirker fremdeles de lavere
indtægter og større sociale udg. i K en
relativt tungere skattebyrde end i Frbg.
og Gentofte. Desuden berører talrige
andre problemer mere end een kommune,
f. eks. m. h. t. nærtrafikken, boligbyggeri,
erhvervsudvikling og skolevæsen - i det
hele taget alle byplan- ei.
egnsplanspørgsmål, der berører flere nabokommuner ei.
hele hovedstadsområdet med forstæder.
Disse problemer har været undersøgt
af det i 1928 af forsk, institutioner og
foreninger nedsatte egnsplanudvalg og af
den af de interesserede kommuner 1944
nedsatte hovedstadskommission, af
hvilken et flertal har udtalt sig for yderl.
indlemmelser samt sammenlægninger af
nogle kommuner, mens man fra anden
side har foreslået opr. af et
hovedstadsforbund, evt. i forb. m. en opdeling af
K-s kommune i mindre bysamfund.

Historie. Fra 11. årh. nævnes »Havn«;
udgravn. har vist rester af købstad fra
før Absalons tid, m. kongsgård og
trækirke. Byen skænkedes af Valdemar 1.
til Absalon, der i 1160erne anlagde fæstn,
på nuv. Slotsholm; omtrent samtidig
synes anlagt jordvold m. palisadeværk
om den egl. by. 1249 ødelagdes K af
lübeckerne, 1259 af fyrst Jaromar af

2ÖIO

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0980.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free