- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2611,2612,2613

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - København - København, da. dagblade - København, rutebåd - København, da. skoleskib - Københavns Almindelige Boligselskab - Københavns amt - Københavns amtrådskreds - Københavns Boldklub - Københavns Brandforsikring - Københavns byret - Københavns Børs - Københavns Domhus - Københavns Drengekor - Københavns havn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

København

Københavns havn

Rügen. 1294 gav biskop Jens Krag af
Roskilde K en stadsret med forbud mod
gilder og lav; K gjorde forgæves opror
mod ham 1295. Efter holstensk
herredomme 1329-40, svensk ca. 1342-43,
var K i Valdemar Atterdags hånd til
1375; 1368-69 indtaget og hærget af
hanseaterne. 1375-1416 atter under
Roskildebisperne, hvorpå Erik af
Pommern inddrog K under kronen.
Hanse-atisk angreb afvist 1428, hvor dronning
Filippa efter traditionen skal have
optrådt energisk. Fremmede købmænds
rettigheder begrænsedes, bl. a. ved
Christoffer af Bayerns stadsret 1443. Slottet
udvidedes og anvendtes hyppigere til
residens, i 15. årh. blev K Danm.s
betydeligste by. 1479 grl. universitetet.
Borgerne støttede energisk Chr. 2.,
overgav sig først til Fred. 1. efter belejring
1523-24. Efter 1529 brød Reformationen
igenrtem (billedstorm i Frue Kirke 1530).
1534 gik K med lübeckerne mod
rigs-rådsstyret og kapitulerede forst efter
ud-sultningsbelejring 1536. Prisstign. og
voksende Øresundstrafik gav stærkt
opsving i 16.-17. årh.; som flådestation og
med udbygget voldsystem var K rigets
militærcentrum. Christoffer Valkendorf
og navnlig Chr. 4. udvidede og
forskønnede K meget; N f. gl. vold v.
Gothersgade begyndtes anlæg af nyt kvarter,
Christianshavn anlagdes efter bygning
af Knippelsbro og opfyldninger på den
flade grund SØ f. Slotsholmen 1619-20.
Aug. 1658-maj 1660 belejredes K af
svenskerne, der forgæves stormede K
10.—11. 2. 1659. 10. 8. 1658 gav Fred. 3.
K privilegier, der stillede borgerne lige
m. adelen, 1659 valgtes borgerråd på
32 mænd. 1660 var K-s borgere
hovedstøtte for kongen under stænderforsaml.

1661-69 byggedes stærkt voldsystem,
og Kastellet (ledet af Rysensteen);
Bredgadekvarteret og
Frederiksholmskvarte-ret udbyggedes efterh., Kongens Nytorv
anlagdes under Chr. 5. Øget militær, hof,
merkantilistisk industrigrundlægg. og
storhandel fik indbyggertal til at stige
(1630: 25 000, 1700: over 60 000); 1711
døde ca. 1/3 af pest; 1728 ødelagdes det
meste af det gl. K ved brand. Især fra
18. årh. blev K midtpunkt f. da. åndsliv.
Enevælden smykkede K m. prægtige
palæer (Christiansborg, Amalienborg).
Under Vestmagternes krige i 18. årh.
blev K transithandelscentrum ml. de
oversøiske lande og Østersølandene
(»florissante tid«). 1795 hærgedes K af
ny storbrand, 1807 bombarderedes byen
2.-5. 9. af englænderne og kapitulerede.
Krigen ødelagde K-s velstand, og
Hamburg, der havde større kapitalkraft og
ikke hemmedes af Øresundstold,.
erobrede det meste af d. da. marked, de kbh.
handelsmænd kunne ikke i fredstider
konkurrere m. Engl. og Holl. i oversøisk
hdl. og blev afh. af hamburgsk kredit.
Først ca. 1850 begyndte K-s tonnage at
vokse; indbyggertallet steg langsommere
end landdistrikternes og provinsbyernes
i de »fattige år«, litteraturens
guldalder-periode i K. Genopbygningen gik
langsomt. 1840 erstattedes det
selvsupplerende 32 mands råd af borgervalgt
borgerrepræsentation, der 1857 fik ret til at
vælge borgmestrene. Politisk blev K
centrum for nationalliberalismens
frembrud. Efter Casinomødet 20. 3. og
folketoget til Fred. 7. på Chr.borg 21. 3. 1848
fik kbh. nat.lib. del i reg. - Bebyggelsen i
indre by var sundhedsfarligt tæt. 1853
døde over 4000 af kolera. 1852-67
opgaves bebyggelsesforbud uden for voldene;
indre Nørrebro og Vesterbro bebyggedes
tæt, Østerbro noget senere og mindre
uheldigt. En del af opr. voldlinie
udlagdes til park (Ørstedspark; Botanisk Have;
Østre Anlæg). 1847-70 udbyggedes
jernbaneforbindelse til Korsør,
Hillerød-Helsingør, Klampenborg, Masnedsund.
1857 ophævedes Øresundstolden; en
heftig krise, der rystede K og endnu mere
Hamburg, benyttedes til frigørelse fra
hamb. kredit; s. å. grundlagdes
Privatbanken (Tietgen), og næringsfrihed med
ophævelse af lavsmonopol indførtes (i
kraft fra 1862). Større industriforetagen-

2ÖII

der slog igennem (Carlsberg, Burmeister
& Wain, Heegaard, Kastrup Glas,
Fredens Mølle, efter 1870 Tuborg m. m.),
og dampskibsfarten samledes i K (DFDS
1866). Krigen 1864, hvor nederlagene
medførte tumultscener, gjorde ende på
De Nat.lib.s og K-s lederstilling i da.
politik. Fra 1871, varigt fra 1880erne
voksede en stærk arbejderbevægelse frem;
1903 valgtes første soc.dem. borgmester,
Jens Jensen, 1917 fik Soc.dem. absolut
flertal i Borgerrepræs. I 1890erne
anlagdes K-s frihavn; metalindustri voksede
frem i stort omfang. 1886-94 anlagde
højreregeringen Kbh.s befæstning med
Vestenceinten ogMiddelgrundsfort; yderl.
søbefæstn. efter 1909. 1901-02
indlemmedes Brønshøj, Valby, Sundbyerne,
mens Frederiksberg bevarede eget
kommunestyre. 1916 havde Khb.s kommune
godt >/2 mill. indb.; 1945 732 000, så at
det meste af arealet var udbygget, det
nyere dog mere spredt og med plads til
parker. 1917 anlagdes tunnelbane under
gl. voldlinie, 1934 indførtes S-tog. 1.
Verdenskrig skabte stor bolignød og med
stigende soc. vanskeligheder
arbejderuroligheder 1917-20. 1938 indførtes
nugældende forfatning for K med
kommunalvalgt overborgmester.

9. 4. 1940 besattes K af ty. militær
praktisk talt uden modstand. Nov. 1941
kom de første større tyskfjendtlige
demonstrationer (An tikomin ternpagten),
sept. 1942 sammenstød m. Frikorps
Danmark-folk på orlov; efter livlig uro ty.
terror 29. 8. 1943, skiftende
udgangsforbud m. m. Fra jan. 1944 begyndte
clearingmord, sabotage voksede stærkt og
besvaredes fra ty. side med en række
ødelæggelser (Tivoli, ØK, Aller). Efter
stærk ty. udæskning gennemførtes fra
29.-30. 6. 1944 folkestrejke, der atter
ophørte 4.-5. 7. efter ty. indrømmelser.
Ved kommunevalg 12. 3. 1946 mistede
soc.dem. absolut flertal i
Borgerrepræsentationen.

København, da. dagblade, 1) 1889-1931,
grl. af Ove Rode og Oscar Madsen
(1866-1902), først stærkt radikalt, derefter
Venstre, udk. fra 1928 under navnet
»Morgenbladet«; 2) grl. 1946, Venstres
hovedstadsorgan. Oplag 1948: 23 000.
Fra 1.4. 1949 eftermiddagsblad.

København, rutebåd (DFDS), se
Kjøbenhavn.

København, da. skoleskib, bvgget 1920
til ØK, 5-mastet bark, 3900 BRT, 50 000
kvadratfod sejlareal. Forsvundet 1928
ml. Sydamer. og Austr. med 59 mands
besætning, ihærdigt, men resultatløst
eftersøgt.

Københavns Almindelige
Boligselskab (fork. KAB), grl. 1920 som selskab
m. begrænset ansvar. Virker dels som
privat boligselskab med garantikapital
(forrentet m. højst 5 %), dels ved at
iværksætte almennyttigt boligbyggeri.
Byggevirksomheden er hovedsagelig sket gnm.
en lang rk. datterselskaber, herunder det
sociale boligselskab Samvirkende
Boligselskaber A/S, Kbh. I alt har
koncernens selskaber pr. 1. 6. 1948 opført ca.
16 000 lejligheder.

Københavns amt, da. amt, omfatter den
midterste del af Ø-Sjæll., ml. Køge Å,
Elverdamså, Bramsnæs Bugt, Roskilde
Fjord, Farum Sø og Furesø, samt
Amager og Saltholm; 1176 km2; 461034
indb. (1948), heraf i Roskilde, Køge,
Frederiksberg og Gentofte 237 397. Mod N
og V er overfladen bakket og højtliggende,
langs kysterne i reglen sletteland;
skovrigt og frugtbart. K er delt i Københavns
og Roskilde amtsrådskredse.

Københavns amtsrådskreds, del af
Kbh.s amt, omfatter Sokkelund og
Smørumherred, d.v.s. landet omkr. Kbh.
og Frederiksberg kommuner; 477 km2;
272 167 indb. (1948).

Københavns Boldklub (fork. KB),
Danm.s ældste, grl. 1876 som
cricketklub. Dyrker fodbold, tennis og cricket.
Spiller i fodboldturneringens 1. division.
1948: 2381 aktive, 933 passive medl.

Københavns Brandforsikring, se
Kjøbenhavns Brandforsikring.

Københavns byret, underretten for

2ÖI2

Kbh. Er organiseret med en præsident
og 22 dommere. I hver enkelt sag
deltager kun en enkelt dommer (evt. i forb.
med 2 domsmænd).

Københavns Børs, opf. 1619-40 af Chr.
4. 1623 var bygn. under tag, men under
anden skikkelse, den havde opr. tagfald

til alle 4 sider; den tiltalte ikke kongen,
og han lod Hans van Steenwinckel ændre
planen; de nuv. ende-og kvistgavle sattes
til ca. 1624. Fra samme tid dragespiret
(ombygget 1776), måske kongens egen
idé. Billedhuggerarbejdet leveredes af
Steenwinckel. Stuen havde opr. 20
lagerrum for købmændene, den lyse overetage
36 kramboder. Det indre er siden
ombygget, sidste gang 1887. Ejes og drives
siden 1855 af Grosserer-Societetet.

Københavns Domhus på Nytorv er
opført 1805-15 af C. F. Hansen som
råd-og domhus (Kbh.s 5. rådhus) i forb. med
et arresthus.

Københavns Drengekor, grl. 1924
af Mogens Wøldike. Knyttet til
Slotskirken. Drengene uddannes på
sangskolen.

Københavns havn er i hovedsagen
anlagt omkr. den fortrinlige naturhavn ml.
Sjælland og Amager, der fra de ældste
tider har været overfartsstedet til Skåne.
Det ældste kendte havneanlæg, en
stenmole, stammer fra Absalons tid (ca. 1167).
De ældste havnedele var Refshaledyb,
Gamledyb og Kalveboddyb - omtr. omkr.
den nuv. Slotsholm. K-s ideelle geogr.
beliggenhed gjorde tidligt havnen til et
internat. handelscentrum. Udvidelser af K
fandt især sted under Chr. 4. (opfyldning
og anlæg af Slotsholmen,Chr.havn m. m.),
Chr. 5. (Nyhavn, Flådens Leje), samt efter
1890 (Frihavnen åbnet 1894, havneanlæg
N herfor, Sydhavnen, Prøvestenshavnen).
1900-03 anlagdes spærredæmn. i
Kalvebodstrand.

K deles i fire hovedafsnit: 1)
Nordhavnen (frihavnen udgør en del af
Nordhavnen), 2) Inderhavnen (fra Bombroen
til Langebro), 3) Sydhavnen (S f.
Langebro) og 4) Prøvestenshavnen (oliehavn 0 f.
Amager). Desuden foreligger der planer
om bygning af en industrihavn ved
Avedøre. Kronløbet (dybde 10 ni) er havnens
hovedindløb, desuden:
Kalkbrænderiløbet (6,3 m), Lynetteløbet (5 m),
Kalvebodløbet (4 m) og Prøvestensløbet (9,1 m).
K-s vandarealer andrager ca. 1600 ha,
landarealer ca. 143 ha, kajlængde
(trafik-kajer) ca. 30 km, havnespor 68 km. Af
K-s kapaciteter kan nævnes:
pakhusgulvareal ca. 390 000 m2, kølehuse ca.
8000 m2, frugtpakhuse ca. 17 000 m",
kornsiloer ca. 52 000 t, tankanlæg ca.
206 000 m2, kulpladser ca. 200 000 m2,
tømmerlosningspladser ca. 70 000 m2.
Der er i K 163 kraner (løfteevne fra 0,5
til 50 t), 7 flydekraner (løfteevne fra 2 til
75 t), 199 pramme og 36 slæbebåde. K
er Skandinaviens største havn. Den
indgåede tonnage androg: 1895 ca. 2,2 mill.
NRT, 1914 4,5 mill. NRT, 1927 3,7 mill.
NRT, 1937 8,0 mill. NRT og 1948 7,0
mill. NRT. Ang. godsomsætningen se
oversigten sp. 2607.

K ledes af Kbh.s Havnevæsen, der er
en selvejende institution under Min. f.
Offentl. Arb. Overpræs. for Kbh. er
formand for havnebestyrelsen, der
består af 16 medl. repræsenterende Min. f.
Offentl. Arb., Min. f. Handel, Industri og
Søfart, Landstinget, Folketinget, Kbh.s
magistrat, Kbh.s borgerrepræsentation,
Grosserer-Societetets Komité,
skibsfartens og industriens hovedorganisationer. K
administreres af en havnedirektør, der er

2ÖI3

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0983.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free