Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Københavns havn - Københavns Hovedbanegård - Københavns Kvindelige Gymnastikforening - Københavns Lufthavn - Københavns Maskinskole - København som fæstning - Københavns Rådhus - Københavns slot - Københavns stift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Københavns Hovedbanegård Københavns stift
Luftfotografi af Københavns frihavn.
udnævnt af Min. f. Offentl. Arb. K-s
indtægtskilder er: afgift af indgåede skibe,
afgift af varer indgået fra udlandet og
lejeafgift af udlejede arealer.
Københavns frihavn - den største
i Skandinavien - formidler størstedelen
af K-s stykgodsomsætning. Københavns
Frihavns A/S har siden frihavnens åbning
haft koncession på stevedor- og
pakhustjenesten, d. v. s. på frihavnens
kommercielle drift. Indenfor frihavnsområdet
ligger desuden et stort antal danske og
udenlandske handels- og
industrivirksomheder. Af den sp. 2607 angivne
godsomsætning (i 1000 t) gik følgende over
frihavnen:
1946 102 887 112 53 1154
1947 92 997 131 102 1322
1948 92 903 194 118 1307
Københavns Hovedbanegård, DSBs
største banegård, taget i brug 1911; er
den 3. hovedbanegård i Kbh. siden 1847,
da den første, der lå omtrent på samme
sted, blev taget i brug. Den 2.
hovedbanegård (taget i brug 1864) lå omtrent der,
hvor nu Paladsteatret ligger. K er
bygget i gennemgangsform, men drives i alt
væsentligt som rebroussementsstation.
Hovedbygningens udformning har
vundet internat, ry og fremhæves for den
udmærkede måde, på hvilken man her
skiller afgående og ankommende rejsende
fra hinanden, således at modgående
trafikstrømme’ undgås. Projektet til K blev
i sin tid udarbejdet på grundlag af de
ved en internat, konkurrence fremkomne
højst præmierede forslag, som var
udarbejdet af dav. stadsing., senere
generaldirektør for DSB Ambt, oberstløjtnant
P. Hansen m. fl. og senere telefondirektør
Fr. Johannsen. (111. se banegård).
Københavns Kvindelige
Gymnastikforening (fork. KKG), grl. 1886,
landets ældste kvindelige
gymnastikforening. 1948: 2749 aktive, 326 passive medl.
Københavns Lufthavn, der ligger ved
Kastrup på Amagers østside, ejes og
drives af d. da. ståt, påbeg. okt. 1924.
1941-44 anlagdes fire betonstartbaner,
der forlængedes bet. i 1947/48. 1946
påbeg. opførelsen af fl. nye hangarer,
værksteds- og administrationsbygninger. K
er udstyret med en række spec. anlæg til
lufthavnsbelysning, radiostationer og
blindlandingshjælpemidler. Med sine
gunstige indflyvningsforhold er K en af de
bedst beliggende i N-Eur. og efter
af-slutn. af igangværende udvidelser en af
de største og bedst udrustede. Trafikalt
set er K bl. de fem største i Eur. (jfr.
Danmark: lufttrafik).
Københavns Maskinskole, skole til
maskinistuddannelse, grl. 1. 1. 1906;
sept. 1948: ca. 700 elever, hvoraf ca. 475
læser til maskinisteksamen. K forbereder
til den alm. og udvidede
maskinisteksamen, til maskin-, motor- og
kedelpasserprøven og til den kommun.
elektroinstal-latør- og højspændingsinstallatørprøve.
København som fæstning. Absalon
byggede 1167 en borg på en holm (nu
Slotsholmen) ved landsbyen Havn og
lagde grav og plankeklædt vold om byen.
Senere, især under Fred. I., højnedes
volden med jord og styrkedes med tårne og
andet murværk. Chr. 4. rejste Christians-
havns vold, skød Østervold frem i linie
med Nørrevold og opførte et værk på
det nuværende Kastels grund. 1658
bedredes værkerne, som under Fred 3. fik
det omfang og ydre, de havde til
nedrivningen i 19. årh. 1886-94 rejstes Kbh.s
landfæstning på ny med en stormfri vold
fra Køge Bugt til Utterslev Mose og
værker bl.a. ved Gladsakse, Bagsværd,
Lyngby, Garderhøj, Fortunen og
Christiansholm. Mod søen, hvor Trekroner og andre
ældre anlæg fandtes nær havnen, byggedes
Charlottenlund-, Middelgrunds- og
Kastrupfort, Hvidøre og Avedørebatteri.
Hertil kom efter 1909 Tårbæk-Flak og
Dragørfort, Kongelunds- og
Mosede-batteri. Landfæstningen nedlagt 1922.
Københavns Rådhus, det nuv. Kbh.s
6., er opf. af Martin Nyrop 1892-1905,
1908-1910 og udmærker sig ved en
fortrinlig plan. Forbillede er ældre da. arkit.
og nordital. Renæssance. Det bebyggede
areal omfatter 7052 m2, rådhushallen
1448 m2; tårnet er 110,5 m h. Udsmykn.
er foretaget af da. kunstnere,
bryllupssalen f. eks. med kalkmalerier af J.
Skovgaard.
Københavns slot, borg på Slotsholmen,
opr. opført i 1160erne af Absalon.
Ødelagt af lübeckerne 1248, 1368; af
Jaro-mar af Rügen 1259. 1416 under kronen,
efth. hovedslot f. danske konger, udvidet
under Hans; forsynedes af Chr. 3. med
kongefløj i 5 stokværk. I 16. og 17. årh.
en uregelmæssig femkant af bygninger i
forsk, stil omkr. slotsgård; Chr. 4. byggede
hovedtårnet, Blåtårn, højere og gav det
prægtigt spir. Ombyggedes helt af Fred.
4. 1721-27; nedrevet 1731 for at give
plads f. Christiansborg. Under nuv.
Christiansborg rester af tidl. slottes
fundamenter tilbage til Absalons borg.
Københavns stift, omfatter Kbh., Kbh.s
amtsrådskreds, Frederiksborg- og
Bornholms amter, samt gejstligheden på
Færøerne og i Grønland, sømandspræster
og folkekirkens præster i Amerika.
indgående
fra
indl. udi.
udgående
til
indl. udi.
Tegningen (1948) v/ser startbaner og bygninger i net. ngoniæg,
der ventes fuldført i løbet af 1949.
2616
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
i alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
