- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2617,2618,2619

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Københavns Telefon A/S - Københavns Universitet - Københavns væbning - køberet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Københavns Telefon A/S

kødforgiftning

Københavns Telefon A/S, se
Kjøbenhavns T.

Københavns Universitet, grl. 1479 af
Chr.l., stagneredeo. 1520, men
genoplivedes 1537 efter Reformationen (fundats
1539). Opr. en præsteskole med et juridisk,
et medicinsk og et filosofisk fakultet
underordnet det teologiske. Først fra beg. af
18. årh. flere selvst. fakulteter. K
omfatter nu et teologisk, et rets- og
stats-vidensk., et lægevidensk., et filosofisk
og et matematisk-naturvidensk. fakultet.
Første selvst. bygning opf. 1601, ned-

brændt 1728, genopf. 1732, ødelagt ved
bombardementet 1807, genopf. 1836
(arkitekt Peder Malling). Annekset
Studiegården indviedes 1916, og 1940
inddroges Metropolitanskolens bygning. En
universitetsby er projekteret på Nørre
Fælled (arkitekt Kaj Gottlob), hvor en
række under K hørende institutioner i
de senere år har fået egne bygninger (bl. a.
Universitetsbibliotekets
naturvidenskabelige afdeling (1937), Anatomisk
Institut (1942)). K henhører under
Undervisningsrum., men har stor
selvstændighed under egen styrelse (rektor, valgt
for 2 år af den akad. lærerforsamling, og
et konsistorium, bestående af rektor,
prorektor, fakulteternes dekaner og 15
medl. af lærerforsamlingen). K-s økon.
sorterer under kvæsturen (ledet af en af
kongen udnævnt kurator). K havde 1949:
126 prof., 4 docenter, 62 lektorer, deraf
8 udenlandske i fremmede sprog, 10
univ.adjunkter, 10 univ.manuduktører,
33 undervisningsass.; desuden deltager
en stor del af det ved Rigshosp., univ.s
institutter, laboratorier, museer osv.
fastansatte, vidensk. udd. personale i
undervisningen af studenterne.

Københavns væbning (1870-1909),
for-stærkningsafd. på 2 fodfolksbatailloner
og 2 artillerikompagnier.

køberet, ret til mod et fastsat vederlag
at erhverve ejendomsretten til en ting.

Købestævne, Dansk, selvejende
institution, messe- og udstillingslign.
foranstaltning, der siden 1913 har været
afholdt i Fredericia, fra 1930 kun een gang
årl. (i aug.). Der er udstillere fra da.
industri, håndværk o. fl. a. erhvervsgrene.
I de første år efter 2. Verdenskrig har
der været ca. 400 udstillere og ca. 125 000
besøgende mod tidl. ca. 250 og ca. 80 000.

’Købke, Christen (1810-48), da. maler;
elev af Eckersberg; er i sine beskedne
landskabsmotiver og portrætter bl. de

Christen Købke: Parti af den Nordre
Kastelsbro. Ca. 1837. (Kunstmus.).

mest åndfulde kolorister i da. kunst; i fl.
større arbejder har K tilstræbt en fastog
enkel form, f. eks. i Glyptotekets Parti
fra den Nordre Kastelsport,
Kunstindustri-mus.s Udsigt over Tagryggen af
Frederiksborg Slot og Kunstmus.s Parti fra
Østerbro i Morgenbelysning.

Købmagergade [’kørn-], smal
hovedfærdselsåre i indre Kbh., fra Amagertorv til

2ÖI7

Kultorvet. Opr. Kødmanger- (d. v. s.
kødhandler-) gade.

købmand, person, der driver handel som
erhverv. I dgl. tale ofte = urtekræmmer
ei. »blandet handel«, d.v.s. forretning.der
sælger kolonialvarer, urtekram og forsk,
andre ting (en detail).

Købmanden i Venedig (eng. The
Merchant of Venice), drama af Shakespeare
(ca. 1596).

Købmandsforeninger i Danmark,
De Samvirkende, grl. 1907,
sam-menslutn. af 3
landsdels-centralorganisa-tioner af 125 lokale købmandsforeninger
samt foreningen Manufakturhandlere
Udenfor Købstæderne. K er
hovedorganisationen f. detailhandelen i provinsen.
Udgiver ugebladet Dansk Handel.

Købmandsskolen i Kbh., oprettet 1901
af Foreningen til Unge Handelsmænds
Uddannelse, er Danm.s største
handelsskole (1948: 9488 elever). Dens vigtigste
afdelinger er: Medhjælperskolen, der
omfatter 1-årige kursus t. handelseksamen;
videregående aftenundervisning i sprog,
bogføring, vinduesdekoration,
telefonering m. fl. enkelte fag;
lærlingeskolerne, hvor praktisk talt al obligatorisk
undervisning af handelslærlinge i Kbh.
foregår. Under K sorterer Den Da.
Købmandsskole i London, hvor unge da.
forretningsfolk gnm. kursus på 3 ei. 6
mdr. kan studere eng. sprog og
erhvervsliv, samt K-s kursus i Frankrig, der
omfatter 3 mdr.s kursus v. univ. i Tours.

Købmandsskolens
Gymnastikforening, Kbh. (fork. KSG), grl. 1902;
1948: ca. 1100 aktive, 300 passive medl.

købstad, da. betegn, for kommuner m.
særl., såk. k-rettigheder. Disse rettigh.
var tidl. af stor bet. for det lokale
selvstyre samt f. erhvervene, men har nu
overvejende kommunaløkon. bet., således
hører k modsat sognekommuner ikke
under amtsrådskredsen. Oprettelse og
nedlæggelse af k sker ved lov. Den sidst
nedlagte k er Slangerup (1801), de senest
oprettede Herning (1913), Struer (1917)
og Brønderslev (1921). Beslægtede med
k er handelspladser (nu kun Marstal)
samt de sønderjyske flækker. Kbh.s,
Frb. og Gentofte kommuner har som
ho-vedstadskomm. særstillinger og er ikke
k. Siden 1921 findes 80 egl. k (hvoraf
Allinge og Sandvig tils. udgør 1
kommune), der i alm. statistisk behandles sm. m.
Marstal og de 5 flækker under betegn,
provinsbyer. Et komm. selvstyre
udvikledes i k i middelalderen, men bortfaldt
med enevælden 1660, hvorefter de komm.
embedsmænd var kongevalgte. Fra
midten af 18. årh. dannedes
borgerudvalg, de eligerede borgere, med
rådgivende myndighed. 1849-grundlovens løfte
om komm. selvstyre gennemførtes ved
k-kommunalloven 1867, ændret 1933.
Efter denne styredes k af et valgt byråd
under en kongevalgt borgmester. 1908
indførtes alm. valgret til byrådene for
alle mandl. og kvindl. skatteydere; fra
1919 vælges borgm. af byrådet.

Væksten i k-s befolkn. fremgår af
nedenstående oversigt. Indtil midten af 19.
årh. spillede k ingen væsentlig
økonomisk rolle; men siden industriens
gennembrud fra ca. 1870 er de vokset stærkt;
i de seneste år er dog den største tilvækst
sket i forstæderne. Af k-s saml. befolkn.

i 1947 på ca. 1,06 mill. indb. var 510 000
mænd og 500 000 kvinder.

Købstadsforening, Den Danske, omf.
købstadskommunerne; skal fremme deres
fællesinteresser og udvikle samarbejdet
ml. dem. Grl. 1873.

købstadsordnet skolevæsen kan i
Danm. indrettes på landet for skole med
7 klasser (mindst 150 børn). Det kræver
oprettelse af en skoleinspektørstilling og
højere lærerlønninger. Den
købstads-ordn. skole kan bestå af en 4-årig
grundskole + en 3-årig hovedskole ei. 4-årig
mellemskole.

Købstædernes Almindelige
Brandforsikring, grl. 1761 som privat,
gensidig brandforsikr. f. bygninger i de da.
købstæder (ikke hovedstaden), men
under regeringens ledelse, indtil selvstyre
under Justitsmin.s kontrol opnåedes 1870.
Landboere fik ved oprettelsen adgang til
frivillig deltagelse; 1792 udskiltes
Landbygningernes Alm. B. - 1.4. 1948: formue
25 145 000 kr., indtegnet fors.-sum
6 170 391 724 kr.

Köchel [’köxal], Ludwig Ritter von
(1800-77), østr. jurist. Kendt for sit værdifulde
Mozart-katalog
Chronologisch-themati-sches V’erzeichnis sämtlicher Tonwerke
W. A. Mozarts (1862).

kød, slagtedyrenes muskulatur, k er et
vigtigt næringsmiddel på gr. af dets rigdom
på æggehvidestof (ca. 20%), salte og
vitaminer. - Verdensproduktionen af k
kendes ikke (p. gr. af manglende
oplysninger fra fl. lande). Før 2. Verdenskrig
ansloges den til mindst 30 mill. t årl., heraf
mindst 15 mill. t oksekød, 12 mill. t
svinekød og 2,5 mill. t fåre- og gedekød. Bl.
de største producenter af k var 1947
USA (7,4 mill. t, deraf 3,8 mill. t oksekød
og 3,2 mill. t svinekød), Argentina (1,1
mill. t, deraf 0,9 mill. t oksekød),
Australien (0,9 mill. t, deraf 0,5 mill. t oksekød
og 0,3 mill. t fårekød), Engl- (0,8 mill. t,
deraf 0,5 mill. t oksekød, men kun 74 000
t svinekød). - De vigtigste eksportlande
er Argentina, Australien og Uruguay.
Danm. producerede 1947 417 000 t og
eksporterede 90 000 t. Den største
importør af k er Engl.

kød-benmel, meget proteinholdigt
tilskudsfoder, der fremstilles af affedtede
knogler, kødaffald og selvdøde dyr.

Kødbyen, off: Kbh.s Torve-og Slagtehaller,
består af kvægtorv, oprettet 1879, samt
slagtehal m. m., oprettet 1934.

kødekstrakt, inddampet kødsuppe,
fremstilles ved kogning af skært kød i vand.
Saften indkoges ved damp ofte i vakuum
efter afskumning af fedt og filtrering. I
handelen som vædske, i terninger ei. som
pastaagtig masse. Af (evt. afbitret) gær
kan ved autolyse i saltholdig vædske,
frafiltrering af cellerester og inddampning
i vakuum fås lignende prod. (f. eks.
Vitamon).

kødfluer (Sar’cophaga), store, grålige fluer.
Æggene lægges i gødning, larven
kommer frem umiddelbart efter
æglægningen. Har trods navnet ingen forb. m. kød.

kødforgiftning, populær betegn, for en
gruppe sygdomme, der viser sig ved akut
optrædende kvalme, opkastning, diarrhoe
og feber, og som skyldes nydelse af
inficeret kød, enten fordi dyret har været
sygt ei. fordi kødet er blevet forurenet
efter slagtningen. De sygdomsfremkal-

Købstadsbefolkningens vækst i Danmark.

Antal provinsbyer*) med:

1769 1840 1870 1901 1921 1945
enet 50 000 indb.......... - - _ 1 1 3
25-50 000 indb........... - - - 4 6 10
10-20 000 - .......... _ _ 5 6 15 16
5-10 000 - .......... 1 5 9 13 22 19
2- 5 000 - .......... 9 19 27 36 25 24
under 2 000 - .......... 59 45 32 14 16 13
I alt . . . 69 69 73 74 85 85
Antal indb. (i 1000)
i provinsbyerne ......... 79 143 246 484 710 1020**)
i % af hele landet ...... 10% 11% 14% 20% 22% 25%

*) Sønderjylland kun medregnet 1921 og 1945.
**) + 136 000 i provinsbyernes forstæder.

2618 2619

Artikler, der savnes under K, bør søges under C

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0987.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free