- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2623,2624,2625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kødforsyningsudvalg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kölner Bucht

kønsmodenhed

logne). Berømt got. domkirke (Kölner
Dom). Ca. 70% af K ødelagdes i 2.
Verdenskrig. - Historie. K er anlagt på tidl.
germansk handelsplads som rom.
veterankoloni (Colonia Agrippinensis); blev
bispedømme i 4. årh., ærkebispedømme
under Karl d. Store. I 13. årh.
hansestad, frigjort for ærkebispernes magt,
Tyskl.s største by i senmiddelalderen m.
stor handel på Rhinen til Nederlandene
og Engl. Forblev efter kampe katolsk
centrum i 16. årh., i øvr. i økon.
tilbagegang, kom 1815 under Preussen, gik
frem ved den voksende Rhin- og
jernbanetrafik og som industricentrum.
Besat af allierede tropper 1918-26. Hårdt
bombarderet under 2. Verdenskrig (28.
4. 1942, juni-juli 1943 og siden); rømmet
af tyskerne 8. 3. 1945.

’Kölner Bucht [buft], lavtliggende
bakkeland omkring Rhinen ved Köln, Tyskl.

Kölner Dom [do:m], den nuv. domkirke
i Köln, grl. 1248; koret indviet 1322 og
aflukket fra det ufærdige skib v. en mur.
Pengemangel sinkede arbejdet og 1560
standsede det halvfærdigt og blev først
genoptaget og fuldført 1840-80. Meget
af den kæmpestore, 5-skibede korskirke

er altså moderne, men dog delvis efter
opr. tegninger, sål. facaden (m. de to,
155 m høje tårne), til hvilken et udkast
fra 1300erne forelå i original. K
beskadigedes i 2. Verdenskrig,
kølnervand, d. s. s. eau de Cologne.
Kölnische Zeitung, ty. dagblad grl.
1651 under navnet »Portzeitung«, aatog
1798 navnet K; ophørt 1945.
kölnsk vægt, anv. meget i
middelalderen. Det kölnske pund inddeltes fra
10. årh. i 2 mark (å 233,8 g) og blev
enhed for møntvægten i det ty. rige og
Skandinavien. Også brugt som guld-,
sølv-, juvel- og probervægt.
kølsnegle (Hetero’poda), gruppe af
fritsvømmende, gennemsigtige havsnegle.
Foden sammentrykt m. sugeskål. Øjne
og ligevægtsorganer meget stærkt
udviklet. Nogle har en spiralsnoet skal, andre
en hueformet, hos en del mangler den
helt. Rovdyr, svømmer m. ryggen nedad,
kølsvin, langskibs forb. indvendigt i skibes
bund.

kølvand, hvirvelstrøm ved skibs
agterende under fart, særlig stor ved
skrueskibe.

køn, 1) (lat. sexus), i biol. betegn, der gives
individer af en dyre- ei. planteart ei.
blot organer hos disse, der frembringer
henh. æg og sædceller. Hos de flercellede
organismer produceres disse i altid
adskilte kønsorganer, enten således, at
disse organer udvikles side om side på
samme individ, der da bliver tvekønnet
ei. hermafroditisk (hos dyrene f. eks.
regnorme, landsnegle o. a., hos planterne
flertallet af blomsterplanterne) ei.
således, at hvert individ udvikler sig i
enten hunlig ei. hanlig retning og bliver
eenkønnet, hun ei. han (det sædv. hos
dyrene og det særkendende for de såk.
tvebo plantearter). Afgørelsen af en
sådan kønsadskillelse betegnes som køns-

2623

bestemmelse. Biol. tegn: Q hunligt, ♂
hanligt; 2) gramm., d. s. s. genus.

Køngs plaster, yndet folkemiddel mod
betændelser og sår.

König [’kø:nix], Friedrich (1774-1833),
ty. maskinfabrikant, opfinder af
hurtigpressen.

Koenig [kö’nig], Joseph (f. 1898), fr.
general. Deltog ved Narvik 1940, derpå
i Bretagne, undkom t. Engl., tilsluttet
de Gaulle. Til Ækvatorialafr. 1940;
brigadechef i Levanten, forsvarede
Bir-Hakeim maj-juni 1942 mod Rommels
offensiv; 1944 øverstkommanderende f.
de fr. styrker i Engl., efter invasionen
tillige f. fr. indenrigsstyrker, befriede
Paris. Fra juli 1945 fr.
øverstkommanderende i Tyskland. (Portræt sp. 2630).

Königgrätz [’kø:nixgræts], ty. navn på
byen Hradec Krålové, ved Elben i
NØ-Bøhmen. Her slog den preuss, hær, ledet
af Moltke, 3. 7. 1866 den østr.-sachsiske
hær tilintetgørende. Slaget opkaldes også
efter nærligg. landsby Sadovå. Afgjorde
krigen 1866.

Königsberg [’kø:nixsbærk], til 1946 navn
på Kaliningrad i Sovj.

Königshütte [kø:nixs’hyta], ty. navn på
Krölewska Huta i Polen.

’Königsmarck, Aurora von (1662-1728),
grevinde af ty.-sv. adel berømt for sin
skønhed; ugift; August 2. af
Sachsen-Polens elskerinde. Søgte 1702 forgæves
foretræde for Karl 12. af Sv. for på
August 2.s vegne at indlede
fredsforhandlinger.

Königssee [[kø:nixsze:], sø i Bayerske
Alper, S f. Berchtesgaden; 5 km2; 188
m dyb.

’Königswuster’hausen, ty. by SØ f.

Berlin; 7000 indb. (1939); tidl. vigtig
radiostation.

Könkämäeno [’könkämä’æno], sv.
Könkämä älv, Muonio älvs øvre løb.

kønnet forplantning er den
formerings-måde hos dyr og planter, der udgår fra en
kønscelle.

kønrøg, sod, meget fint fordelt kulstof;
bruges til oliefarver, tusch og
bogtryk-sværte. Fremst, ved forbrænding af org.
stoffer (faste, flydende, luftform.) med
underskud af luft.

kønsbegrænsede egenskaber er
sådanne sekundære kønsegenskaber, der
som f. eks. horn hos vædderen,
mælkeydelse hos koen kun kan komme til
udvikling hos det ene køn. Anlæggene
hertil nedarves på sædv. vis og vedr. ikke i
denne henseende kønsbestemmelsen, men
deres manifestering er afh. af
kønshormonproduktionen.

kønsbestemmelse, afgørelse af et organs
ei. individs kønslige udvikling. Alle
organismer besidder evnerne til at kunne
udvikle begge køn. Disse grundevner
betegnes som den alm. biseksuelle potens.
Udvikler begge køns organer sig på samme
individ (som det sker på bregneforkimen,
tvekønnede blomsterplanter, skovsnegl)
vil denne adskillelse forløbe
udviklingsmæssigt efter samme indre love, der
bestemmer individets form og andre
egenskaber. Sker der i adskilte individer
derimod en ensidig hemning af
køns-udviklingen, vil rene hunner og hanner
opstå, der dog ofte besidder det mods.
køns kendemærker i rudimentær
tilstand. Der vil da oftest være 50% af
hvert køn. En sådan k vil, når
talforholdet er som nævnt, være arvebegrundet
ei. genotypisk, sådan hos dyr og
mennesker og hos de tvebo planter. Hos en
del organismer er k afh. af den unge
organismes (larves) påvirkning udefra og
betegnes så som ikke arvelig ei. (mindre
heldigt) fænotypisk. - Den genotypiske
k har Carl Correns kunnet forklare som
resultatet af en nedarvningsgang
svarende til en stadig gentaget
tilbagekrydsning af en ensdobbelt (her betegnet
homogametisk) type til en uensdobbelt
(heterogametisk). - Den ensdobbelte
type har de i den ensidige kønshemning
afgørende arvefaktorer knyttet til et
par af såk. X-kromosomer, medens den
uensdobbelte type mangler det ene X ei.
har det erstattet af et Y-kromosom. De

2624

påg. kromosomer kan være uens af
størrelse. Nedarvningsgangen bliver denne:

(Hun) (Han)

XX x XY (ei. 0)

Kønsceller: alle X 50 % X 50 % Y(el.0)

Afkom: 50% XX 50%XY(el. X0)
osv.

Kønsafgørelsen kan da enten ligge deri,
at XX giver hunlig, X hanlig udvikling
(bananfluen) ei. deri, at XX (=mangelaf
Y) giver hunlig, XY hanlig udvikling
(aftenpragtstjerne). Det hele drejer sig
om, at der hos de to køn gnm.
kromosomfordelingen stadig skabes en forskel i
balancen ml. hunlige og hanlige
faktorer vedr. den ensidige hemning. Hos
fugle er hunnen XY, hannen XX. Hos
mennesket er formentlig kvinden af
typen XX, manden XY. Smlgn. kønsbundne
egenskaber,
kønsbundne el.kønskromosombundne
egenskaber er sådanne karakterer, der
bestemmes af gener beliggende enten i
X- ei. Y-kromosomet og følger disses
nedarvningsgang og dermed også
køns-bestemmelsen. (Se skemaet under
køns-bestemmelse). Sønners X-kromosomer
kommer fra moderen og går videre til
døtrene i næste generation, og
Y-kromosomet går i arv fra fader til søn. k følger
de samme veje. Eks. herpå kendes fra
mennesket; blødersygdom og
farveblindhed er XO-kønsbundne egenskaber,
kønsceller, d. s. s. gameter,
kønsdrift, den drift, der tilskynder dyr
og mennesker til seksuel aktivitet. Hos
mange dyr veksler perioder med stærkt
nedsat k med perioder af forhøjet k
(brunstperioder), afhængig af
produktionen af kønshormoner. Hos mennesket
er k tillige afhængig af andre faktorer
og er mere jævnt fordelt over hele den
kønsmodne alder. Æstetiske, moralske
og sociale indflydelser gør sig her stærkt
gældende og virker i høj grad
modificerende på den primitive k. Normalt er
k rettet mod det modsatte køn
(hete-roseksualisme). Det omvendte,
homoseksualisme, forekommer dog også både
hos dyr og mennesker,
kønsfrihedsforbrydelse, forbrydelse,
der indeholder krænkelse af en persons
(i de fleste tilf. en kvindes) frihed t. at
råde over sin person i seksuel henseende,
kønshormoner, en række hormoner, der
dannes i kønskirtlerne og i hypofysen.
De første er forsk, for de to køn og
regulerer udviklingen og de sekundære
køns-karakterer samt menstruation,
mælkesekretion o. a. Hypofysens k er
uspecifikke, ens hos de to køn, og påvirker
kønskirtlernes hormonproduktion
(go-nado trope hormoner),
kønskarakterer, de kendetegn, hvorved
de 2 køn inden for samme art kan skelnes.
De primære k er de, der direkte står
i forplantningens tjeneste, først og
fremmest selve kønskirtlerne,
parringsorga-nerne, rugeposer, mælkekirtler o. 1.,
medens de sekundære k kun kendetegner
kønnet uden at have noget m. selve
forplantningen at gore, hertil hannernes
ofte pragtfulde farver hos fisk og fugle,
særlige fjerprydelser, hjortenes gevir, hos
mennesket stemmen osv. Ofte er der en
størrelsesforskel ml. de 2 køn. Ved
kastration og transplantation kan de
sekundære k ændres. En del k får først
deres endelige udformning ved
kønsmodning og er afh. af
kønshormonproduktionen,
kønskirtler, de organer, i hvilke æg og
sæd dannes, altså æggestok og testikel,
kønskromosomer, betegn, f. de ofte
uens store kromosomer, der under navn
af X og Y spiller en rolle ved
kønsbestemmelsen.

kønsmodenhed indtræder, når
kønskirtlerne kan producere befrugtningsdygtigt
sperma, henholdsvis udviklingsdygtige
æg. For piger falder dette tidspunkt
sammen med tiden for første
menstruation, d. v. s. i 13-14 årsalderen, for
drenge noget senere.

2625

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0989.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free