- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2626,2627,2628

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kødforsyningsudvalg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kønsorganer, menneskets

kålroe

kønsorganer, menneskets. De orga-

Skematisk fremstilling af mandens
kønsorganer: 1 testikel og 2 bitestikel i pungen,
3 sædleder, 4 sædblære, 5 blærehalskirtel,
6 urinblære, 7 kønslem. Pilene på fig. t.h.
angiver sædlegemernes vej.

ner, der står i formeringens tjeneste.
Deles i indre og ydre k. - Indre k hos
manden: 1. testiklerne, de to kønskirtler,
hvor de hanlige kønsceller dannes; 2.
disses udførsels veje: bitestiklerne
(epi-didymis), sædstrengen (ductus deferens);
3. kirtlerne ved udførselsvejene:
sædblæren (vesicula seminalis),
blærehals-kirtelen (prostata) og småkirtler i
urinrøret (de cowperske kirtler m. fl.). Ydre
k hos manden: 1. det mandlige lem (penis),
der også er urinrørets forreste del; 2.

Skematisk fremstilling af kvindens
kønsorganer: 1 æggestok, 2 æggeleder, 3
livmoder, 4 skede, 5 ydre kønsåbning, 6
kildreren, 7 urinblære, 8 endetarm.

pungen (scrotum), hvori testikler og
bitestikler ligger. Indre k hos kvinden: 1.
æggestokkene (ovarierne), hvor de
hunlige kønsceller dannes; 2. disses
udførsels-veje: æggelederne (tuba uterina),
livmoderen (uterus), hvor fosteret udvikles,
og skeden (vagina). Ydre k hos kvinden:
skedens munding aflukkes hos den
jomfruelige kvinde af jomfruhinden (hymen).
Mundingen omgives i øvrigt af de to små
skamlæber (labia minora), der fortil
mødes og omslutter kildreren (clitoris).
Yderst de to store skamlæber(labia majora).
kønspåvirkede gener, arvefaktorer,
hvis dominans resp. recessivitet påvirkes
af kønnet og skifter hos de to køn.
Skaldethed hos mennesket er således
dominerende hos manden, men vigende
hos kvinden,
kønsskifte, et og samme individs
ændring fra .et køn til andet. Kendes fra
østers (temperatur), krabbe (snylters
indflydelse), høns (tuberkulose i
æggestokken og herefter vækst af hidtil
hæmmet testikelvæv og sekundær
ompræg-ning af fjerdragt),
kønssygdomme, sygdomme, som
fortrinsvis overføres ved samleje. If. lov
nr. 81 af 30. 3. 1906 er de egl. k (syfilis,
gonorrhoe, ulcus molle og
lymfogranu-loma ingvinale) underkastet tvungen
lægebehandling, som samfundet yder
vederlagsfrit; jur. Den, der ved samleje
ei. a. kønsligt forhold udsætter nogen for
at blive smittet med k, straffes m.
fængsel indtil 4 år ei. hæfte, når han
(hun) har været ei. burde være klar
over smittefaren. Strafbarheden er uafh.
af den smittedes begæring, medmindre
denne er gift med den skyldige.
Hvorud-sætteisen forsmitten sker på anden måde
end ovenfor nævnt, er straffen mindre,
kønsvisende krydsninger, visse
krydsninger benyttet i fjerkræavlen, hvor
hane- og hønekyllinger allerede ved
klækning kan kendes på udseendet.
Skyldes visse kønsbundne egenskabers
udspaltning.

2Ö2Ö

’Kopenick [-nik], sydøstl. bydel af
Berlin; før 1920 selvst. kommune; 115 000
indb. (1947). Bekendt er K-afl’æren fra
1906, hvor en skomager Wilh. Voigt
forklædte sig som ty. officer og
kommanderede soldater til at besætte rådhuset i K,
hvor han beslagde kassen,
köping [’xø:piT)], sv. handelsplads,
der sorterer under herredsretten, men har
egen kommunalbestyrelse (»flække«).
Köping, sv. købstad (fra 1474),
S-Väst-manland, 3 km fra Målaren; 13 000 indb.
(1949). Jernværk, maskinindustri.
’Köpping, Karl (1848-1914), ty. raderer.
Raderinger, bl. a. gengivelser af
Rembrandts malerier. Glas-kunst.
’Kørbing, Johs. Alfr. (f. 1885), da.
rederi-direktør. Ingeniør ved Orlogsværftet
1907-12, underdirektør sst. 1919,
teknisk direktør i DFDS 1921, admin.
direktør sst. 1934. Formand bl. a. for
Fragtnævnet, for repræsentantskabet og
bestyrelsen for Danmarks Nationalbank,
kørecertifikat, internationalt,
gældende for et bestemt motorkøretøj til
kørsel i udlandet udstedes af politiet i
den jurisdiktion, hvor motorkøretøjet er
indregistreret. Giver ret til ind- og
ud-passering uden nærmere undersøgelse af
vognen.

køreheste, fællesbetegn. for hesteracer,
der i forhold til deres størrelse er både
ret kraftige og hurtige,
kørekort, et af politiet udstedt bevis for,
at indehaveren har ret til at føre den på
k anførte kategori af motorkøretøj, k
er gyldigt i 5 år fra udstedelsesdagen,
men kan inddrages ved dom. For
invalider o. a. kan der efter
justitsministeriets tilladelse udstedes spec. k.
køreplaner udarbejdes af alle offentl.
trafikmidler (jernbaner, sporveje, rutebiler
osv.) dels til publikums underretning
om afgangs- og ankomsttider, rejsetid,
tilslutninger m. v., dels til internt brug
som grundlag for tilrettelægningen af
de til trafikkens gennemførelse fornødne
arbejder. Ved jernbaner udarbejdes sål.
f. eks. lokomotiv- og vognomløb,
lokomotiv-, tog-, stations- og
banevogt-ningspersonalets tjeneste,
sporbenyttelsen på stationer o. a. m. med k som
grundlag. Præcis overholdelse af k er
forudsætning for et trafikforetagendes
økonomi og af stor betydning for
driftssikkerheden.
’Körmendi, Ferene (f. 1900), ung.
forfatter; slog 1931 igennem med romanen
Eventyr i Budapest (da. 1934) og har
siden udfoldet en rig produktion,
kørner (ty. körnen korne), tekn.,
stangfor-met værktøj af hærdet stål m. konisk
spids; anv. v. opmærkning til at slå
mærker (kørnprikker) med på
arbejdsstykker til fastlæggelse af centrum i
huller, der skal bores, og til tydeliggørelse
af indtegnede opmærkningslinier.
’Korner, Theodor (1791-1813), ty.
forforfatter. Fik stort bifald for sine lystspil
i tidens stil. Skrev retorisk effektfuld,
patriotisk kamplyrik, Leyer und Schwert
(1814). Faldt i frihedskrigen mod
Napoleon.

kørning (af korn), en behandling af den
aftærskede byg, hvorved stakken skilles
fra kernen. Nu foregår k i rgl. samtidig
med tærskningen.
’Kø’rup, hovedgård 0 f. Bogense;
hoved-bygn. formentlig opført afMourids
Podebusk (d. 1593), fredet i kl. A.
kørvel (An’thriscus), slægt af
skærm-blomstfam. med fjersnitdelte blade, hvide
blomster og aflange frugter. 13 arter; i
Danm. er vild k (A. silvester) meget
alm. langs veje; havek (A. cerefolium)
er en enårig køkkenurt.
Körös [’kø:röj], rum. Criful [’krijul],
rum.-ung. biflod til Tisza; udspringer i
Bihar bjergene i Rumæn. med 3
kilde-floder: Sebes [’sæbej] K (rum. ’Criçul
’Repede) (hurtige K ), Fekete [’fækætæ]
K (rum. ’Criçul ’Negru) (sorte K) og
Fehér [’fæhe:r] K (rum. •Criful A/b)
(hvide K).

Koestler [’köst-], Arthur (f. 1905),
ung.-eng. forfatter. K har omsat sit
omtumlede liv i en række værker med selvbiogr.
kerne; hans fængsling og dødsdom under

2627

Francoregeringen: Spanish Testament
(T937), ophold i fr. koncentrationslejr
før Fr.s fald: Scum of the Earth (1941,
da. Jordens Bærme, 1946). Med tydelig
journalist, begavelse har K analyseret
det moderne antireaktionære menneskes
situation, med skarp betoning af det
russ. problem i romanen Arrival and
Departure (1943, da. Dommens Dag, 1946)
1 og med ren antikommunistisk tendens i
romanen Darkness at Noon (1940, da.
Mørke midt på Dagen, 1947) og
kronik-saml. The Yogi and the Commissar (1945,
da. 1946). (Portræt sp. 2630).
Köthen [’kø:tsn], ty. by i Sachsen-
An-halt; 37 000 indb. (1939). Fabrikation af
metalvarer. Til 1847 hovedstad i
An-halt-K.
kå’, gl. ord for allike,
kåbe, lang overklædning, anv. af kvinder
i middelalderen. Ca. 1570 afløste k kappen
som mandsdragt, men bibeholdtes efter
1600 kun af oldinge, k kaldes nu damers
(finere) overfrakke,
kå’g (især i jysk dialekt), fladbundet,

spidsgattet pram.
kål (’Brassica), slægt af korsblomstfam.,
een-, to- ei. flerårige
urter, især med gule
kronblade og en
lang skulpe. 50
arter i Eur. og Asien.
Fra almindelig k
ei. havek (B.
ole-racea) stammer de
dyrkede k f. eks.
grønkål, blomkål
osv.; raps (B.
napus) er stamarten for dyrket raps og
kålrabi; agerk (B. campestris), ukrudt
i sæd, desuden stamplante for rybs og
turnips. Af sort sennep (B. nigra)
bruges frøene som sennep, k er en meget
vigtig køkkenurt i Norden, k kræver god
jord og megen næring og det da. klima
er velegnet til dyrkning af k. Til
foderbrug dyrkes også k-sorter.
kål-bladhveps (A’thalia spi’narum), lille
bladhveps, larven, fløjelsorm,
undertiden skadelig på kål og turnips,
kål-blærefod (Thrips an’gusticeps), insekt
som suger på blade af kål, noget skadelig,
kålbrok (Plasmodiophora ’brassicæ),
slimsvamp, fremkalder på rødderne af kål,
turnips, kålroe o. a. uregelmæssigt
knudrede svulster (kålbrok), som snart går i
forrådnelse og omdannes til brune,
stinkende masser. Ved denne proces kommer
sporerne ud i jorden, hvor de i mange
år kan holde sig spiredygtige. Bekæmpes
ved kalkning af jorden, et velordnet
sædskifte med mindst 5-6 år ml.
korsblomstrede afgrøder samt dyrkning af
modstandsdygtige sorter,
kålbrokfaste stammer, kålroestammer,
der i forsøg på kålbroksmittet jord har
vist sig modstandsdygtige mod angreb
af kålbrok,
kålflue (Chortophila ’brassicae &
fio-’ralis), 2 arter af blomsterfluer. Larverne
i rødder af kål, turnips, radiser, m. fl.
Indtil 3 årl. generationer. Gør bet. skade,
kålgallesnudebille (Ceuto’rrhynchus
pie uro’stigma), lille snudebille, larven
danner galler på rødder af kål, radiser osv.
kålgalmyg (Dasy’neura ’brassicae),
skadelig på frø af korsblomstrede. Lægger
æg i huller i disses skulper, boret af
biller. Indtil 6 årl. generationer,
kållus (Brevico’ryne ’brassicae), grønlig
bladlus, der i tørre somre kan optræde
i masser på kålblade o. a. korsblomstrede,
kålmøl (Plu’tella crucife’rarum), ret stor
mølart, hvid bagkant på vingerne.
Larverne undertiden meget skadelige på
kål og roer.
kålorm, kålsommerfuglens larve. (111. se

tavle Sommerfugle),
kålpyralide (Pi’onea forfi’calis), møllign.
sommerfugl; larven skadelig på
korsblomstrede,
kål’rabi (ital. cavoli rapi), ofte anv. betegn,
for kålroe.

kålroe, kålrabi ei. rutabaga, en af vore
yngste kulturplanter, k hører til de
korsblomstredes familie og nedstammer fra
raps. Roden er omtr. kugleformet ofte
med lidt fladtrykt ei. aflang hals, hvorpå

2628

\nvnøv under K. bør s øses under C.

Hvidkål.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0990.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free