- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2632,2633,2634

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

labiodental

lad

af ligevægt; ustadig (mods. stabil). I
kem. anv. udtrykket 1 især v. omtale af
et stof, som i fys. ei. kem. henseende
kan eksistere i to forsk, former, hvoraf
den ene er stabil, medens den anden er
1 og let omdannes til den første,
labioden’ta’l (lat. labium læbe + dental),
fonet., sproglyd, udtalt med underlæbe
mod overtænder, f. eks. ’ f’.
labiolo’gi (lat. labium læbe + -logi),

mundaflæsning,
labiove’la’r (lat. labium + velar),
sproglyd, som artikuleres med bagtungen,
samtidig med at læberne rundes, f. eks. ’k’.
’labium (lat.), læbe, bruges i med. om
mundens læber og dels om de store og små
skamlæber (labia majora et minora);
labium vo’cale, stemmebånd,
labo’ran’t (lat: arbejdende), (ufaglært)

medhjælper ved laboratorium,
labora’to’rium (mlat: arbejdsværelse),
lokale til udførelse af vidensk. arbejde,
labo’remus pro patria (lat.), lad os
arbejde for fædrelandet, brygger Carl
Jacobsens valgsprog,
labo’re’re (lat. laborare arbejde), tilberede
lægemidler; labo’remus, lad os arbejde.
Labour Party [’læiba ’p«:ti], det brit.
arbejderparti. 1893 stiftedes det socialist,
lndependent L (ILP) af Keir Hardie og
Mac Donald. Tidl.
arbejderrepræsentanter havde stået sammen m. de liberale.
1900 dannedes The Labour
Represen-tation Committee (LRC) ved
sammen-slutn. ml. de socialist, partier og
fagforeningerne, fra 1906 kaldet L. ILP blev
en venstreorienteret undergruppe. 1906
kom 29 L-kandidater ind i parlamentet,
men først 1908 blev L uafhængigt af de
lib., som det dog støttede til 1914, da
ILPs pacifisme medførte splittelse, og
A. Henderson (fagforeningsgruppen), der
ønskede kraftig krigsførelse, overtog
førerskabet efter Mac Donald og indtrådte
i min. Asquitn. Fra 1918 gik L mod reg.,
dannede reg. jan.-nov. 1924 (MacDonald).
1929 blev L det største parti, om end ikke
majoritet (287 medl.), og MacDonald
dannede sin 2. reg. (Henderson
udenrigs-min.). 1931 gik største delen af L (under
Henderson) mod MacDonalds
national-reg., men led valgnederlag s. å. (i alt 52
mandater); MacDonald og Snowden
dannede National L, mens Maxton 1932
udskilte et radikalt ILP, og Cripps
dannede oppositionel Socialist League. 1935
blev Attlee partichef. S. å. fik L ved
valgene 154 mandater. 1937 ekskluderedes
Socialist League for forsøg på at danne
enhedsfront m. kommunisterne,
hvorefter Socialist League opløstes og gled
ind i L (Cripps ekskluderedet 1939-45).
L krævede fast holdn. over for fascismen,
tilsagde sept. 1939 reg. støtte, og maj
1940 indtrådte L-politikere i min. Maj
1945 afviste L fortsættelse af koalitionen,
og vandt en stor valgsejr juli 1945 (393
mandater). 26. 7. dannede Attlee reg. og
påbegyndte 1946 omfattende
socialisering. Dec. 1947 vendte L-s ledelse
(gene-ralsekr. Morgan Phillips) sig skarpt mod
kommunisme og Kominform. Vigtigste
avis: Daily Herald.

Labrador flåbradår] (da. [-’do’r]),
canadisk halvø begrænset af Hudson Bugt,
Hudson Strædet, Atlanterhavet, Belle
Isle Strædet og St. Lawrence Bugten.
N- og Ø-kysten er en fjord- og
skærgårds-kyst. Det indre er et lavt, isskuret
plateau, der når ca. 1675 m. Den kolde
Labradorstrøm og det isfyldte Hudson
Stræde giver N- og Ø-kysten polarklima
og tundra; det indre har temp. klima og
er dækket af moser og skove af sortgran,
hvidgran osv. Kornavl er umulig p. gr.
af den korte sommer. De fåtallige indb.
af hvide, indianere og eskimoer fisker
torsk fra juli til oktober og sætter om
vinteren fælder for mink, væsel, mår og
ræv. Der er vældige reserver af vandkraft
og af træ egnet til papirfabrikation.
299 800 km2 mod NØ (Coast of L) m.
5000 indb. tilhører Newfoundland, resten
forbundsstaten Quebec. Fra luftbasen
Goose Bay flyvning til Gronl. (Kort se
N-Amer.).

labra’do r, miner., plagioklas med 50-70%
anortit og 50-30% albit.

2632

labradorand (Campto’rhynchus
labra’do-rius), nordamer., nu uddød, m.
ederfuglen beslægtet and.
labradori’se’rende kaldes feldspatter,
der i bestemte retninger viser et kraftigt
lysende, oftest blåligt skær.
Labrador-strømmen, kold, isfyldt strøm
fra Davis Strædet mod S langs
Labradors kyst. Møder Golfstrømmen ud for
Newfoundland.
La’bri, Professor (1863-1935), egl. M.
D. Petersen, da. markedsgøgler. Vandt
på markeder Danm. over popularitet ved
vrøvlemonologer og lancerede adsk.
slagord, som kom i folkemunde.
La Bruyére [la bry’jæ:r], Jean de
(1645-96), fr. forfatter, berømt for sin bog Les
caractéres, der giver et levende billede af
det 17. årh.s samfund,
labsalve (holl., egl: smøreplastre), sø>\,
konservering af rigning ved indsmøring
med tjæreblanding, olie ei. lign.
’labskov’s, krydret levningeret af kød og

kartofler, hvid ei. brun.
Labuan [ta’bu:3n], 0 ved NV-kysten af
Borneo, 90 km2; 9250 indb. (1947),
hvoraf hovedbyen Victoria (vigtig havn)
2000. Rig på stenkul. Brit. siden 1846.
La’burnum (lat.), bot., guldregn,
laby’rin’t (gr. labyrinthos, af før-gr. labrys
dobbeltøkse; måske opr.
en helligdom, hvor denne
dyrkedes), anlæg ei. figur
af indviklet plan, et system
af irgange. Den antikke
tradition omtaler 1 i
Ægypten (Amenemhét 3.s
mindetempel i Faiyüm-oasen)og på Kreta.Den
hist. baggrund f. sagnet om Minotauros
og d. kretiske 1 er vel paladset i Knossos
med dets uoverskuelige kompleks af
korridorer og gårde. (III. viser 1-fig. på
bagsiden af mønt fra Knossos, 2. årh. f. Kr.),
labyrinten (labyrinthus), det indre øre
omfattende sneglen (høreorgan) og
buegangene (ligevægtsorgan),
labyrintgællede (Ana’bantidae), benfisk
af aborrefiskenes orden. Oven over de
små gæller findes et luftkammer m.
krusede blodfyldte folder. Er i stand til at
ånde i luften; 1 kan derfor krybe over land
ei. i tørtid grave sig ned i dynd. Trop.
ferskvandsfisk. Hertil krybefisk og en
række yndede akvariefisk som
paradisfisk, guramier, kampfisk m. fl.
labyrin’thitis (labyrinthus + -ilis),
betændelse i det indre øre, hyppigst efter
mellemørebetændelse; alvorlig lidelse,
som kan medføre tab af hørelsen,
labyrintho’don’ter (gr. labyrinthos
labyrint 4- odus tand), gruppe af urpadder,
hvis tænder havde labyrintagtig foldet
dentin. Karbon til trias,
labyrintsvamp (Dae’dalea), slægt af
poresvampe, har korkagtige, konsolformede
frugtlegemer, hvis underside er beklædt
med labyrintisk bugtede gange. Vokser
på træstød, f. eks. af eg og bog.
lac, i fr. stednavne, sø, indsø.
La Calprenéde [-kalprs’næd], Gautier de
(ca. 1610-63), fr. forfatter, har skrevet
eventyrlige romaner som Cassandre
(1642-45) og Cléopdtre (1647-58).
lacca (nylat.), lak, spec. shellak.
Lacca’di’verne, eng. Laccadive Islands
[’låkadaiv ’ailandz], gruppe af 14
koraløer (9 beboede) V f. det sydl. Forindien;
1927 km2; 15 000 indb. (1941). Eksport af
kopra og kokosfiber. Hører til prov.
Madras, Hindustan.
Lac de Constance [lak da kj’st«:s], fr.

navn på Bodensee.
La Ceiba [I« ’sæißa], havneby på
Honduras’caraibiske kyst; 12000 indb. (1945).
Bananudførsel,
la Chaise [la ’Iæ:z], pére, egl. François
d’Air de (1624-1709), fr. jesuit, Ludvig
14.s skriftefader fra 1674. Bidrog til
ophævelsen af huguenotternes rettigheder.
Pä L-s tidl. gods oprettedes 1804 Pére
Lachaise-kirkegården i Paris.
La Chaussée [la lo’se], Pierre-Claude
Nivelle de (1692-1754), fr. dramatiker;
grl. »la comédie larmoyante«.
Lachmann [’lak-], Karen (f. 1916), da.
fægterske (fleuret). Danmarksmester fl.
gange, sidst 1948. Sølvmedaljevinder ved
olympiaden 1948.

2633

Lachmanns Fond, Clara, fond på IV2
mill. kr. til fremme af skand. samarb.,
oprettet af C. L. (1864-1920).
Lac I.éman [lak le’mö], fr. navn på

Geneve Søen.
Laclos [la’klo], Pierre Choderlos de
(1741-1803), fr. officer og forfatter, kendt for
den dristige roman Les liaisons
dange-reuses (1782; da. De Farlige
Bekendtskaber, 1918).
La Condamine [-käda’min], havneby i

Monaco; 11 300 indb. (1939); kursted.
Lacordaire [lakor’dæ :r], Jean Baptiste
(1802-61), fr. kat. præst; ville opr.
adskillelse ml. ståt og kirke og øget
åndsfrihed inden for romerkirken; da
standpunktet fordømtes i Rom, bøjede han sig.
Fremragende prædikant.
La Coruna, se Coruiia, La.
Lacoste [la’kost], René (i. 1905), fr.
tennisspiller, Davis cup-indehaver 1927-32.
la Cour [la’ku :r], Dan (1876-1942), da.
geofysiker. Direktør for Meteor. Institut
fra 1923. Deltager i fl. vidensk.
ekspeditioner. Konstruktør af en række
jordmagnetiske måleinstrumenter med hidtil
ukendt nøjagtighed, hvorfor de har
vundet stor udbredelse,
la Cour [la’ku :r], Janus (1837-1909), da.
maler, elev af P. C. Skovgaard;
landskaber af jysk og ital. natur,
la Cour [la’ku :r], /ens Lassen (f. 1876), da.
elektroingeniør. Knyttet til store
elek-trotekn. virksomheder i udlandet, mest i
Sverige. Videnskabeligt forfatterskab.
Sammen med den norske elektroingeniør
Ole S. Bragstad (1868-1927) opfinder af
kaskadeomformeren,
la Cour [la’ku :r], Jørgen Carl (1838-98),
da. landøkonom. Stiftede 1867
landboskolen i Nærum, 1868 flyttet til Lyngby,
hvis ledelse han varetog til sin død.
Præsident for Det Kgl. Da.
Landhusholdningsselskab 1891-98.
la Cour [la’ku:r], Paul (f. 1902), da.
forfatter. Dyrkede opr. malerkunsten. I
Paris 1923-30. Foruden 2 romaner en
lang række digtsaml., bl. a. Den Tredie
Dag (1928), Regn over Verden (1933),
Dette er Vort Liv (1936), Alt Kræver Jeg
(1938) og Levende Vande (1946). Nævnes
ofte som Danm.s betydeligste yngre
lyriker. I hans udvikling, som vidnerom
uafladelig fornyelse og sogen, spores en
spænding ml. aktivt forhold til tidens
problemer og hengivelse til den rene poesi.
(Portræt sp. 2636).
la Cour [la’ku:r], Poul (1846-1908), da.
fysiker. Lærer ved Askov Højskole fra
1878. Opfandt tonehjulet og arbejdede
især med udnyttelse af vindkraften. Har
skrevet Historisk Matematik (1888, 3.
udg. 1942) og, s. m. J. Appel, Historisk
Fysik (1896-97, 2. udg. 1906-09).
la Cour [la’ku:r], Vilhelm (f. 1883), da.
historiker. Har bl. a. skrevet Sjællands
Ældste Bvgder (1927), afsnittet indtil
1241 i Sønderjyllands Historie (1930-43)
og Danmarks Historie 1-2 (1937-40).
Har kæmpet utrætteligt for danskheden
i Sønderjylland, bl. a. gnm. tidsskriftet
»Grænsevagten« (fra 1918). - Under den
ty. besættelse af Danm. idømtes I. for
antity. virksomhed 80 dages hæfte i 1941
og 7 måneders fængsel i 1942; 1942 fik
L sin afsked som lektor; afskedigelsen
annulleredes 1948. (Portræt sp. 2636).
Lacretelle [lakra’tæl], Jacques de (f. 1888),
fr. romanforfatter, har givet fin
sjæleskildring i bøger som Silbermann (1922;
da. 1926) og Amour nuptial (1929).
lacri’malis (lat.), tåre-,
lacri’moso (ital: tårevædet), mus.,
vemodig, klagende.
Lacrimae Christi [’lakrimæ ’kri-] (lat:
Kristi tårer), sød, lys, hed vin fra
omegnen af Vesuv,
lacrosse [la’kros], opr. indiansk boldspil,
beslægtet m. hockey. Der benyttes et
krumt boldtræ, hvis krumning er udfyldt
af et netværk, hvori bolden gribes. Meget
udbredt i eng.-talende lande.
Lac’tantius, lat. apologet, o. 300 e. Kr.,

fin latinist (»den kristne Cicero«),
’lacticum ’acidum (lat.), mælkesyre,
lacu’stri’ne (lat. lacus indsø) kaldes
aflejringer, der er dannede i ferskvandssøer,
lad, ved byggeri det stillads, der benyttes,

2634

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0992.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free