- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2635,2636,2637

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ladakh

lafratta

når en byrde manuelt skal løftes højere,
end en enkelt mand kan række.
Ladäkh (eng. [l3’da:k], ind. [läda:1]),
landskab i Ø-Kashmir. Hovedby: Leh.
’ladanum (nylat., af gr. ladanon harpiks),
harpiks af citrusarter fra
Middelhavsområdet med ambraagtig lugt, tidl.
anv. som stimulans, nu kun i parfumerier.
Ladby-skibet, højsat vikingeskib ved
Ladby på S-siden af Kerteminde Fjord.
Fundet 1935 Og udgravet flg. år. Af L
var kun naglerne bevaret. Af aftrykket

Aftryk af Ladby-skibet.

kan sluttes, at L var ca. 22 m 1. og 3 m
br. klinkbygget båd, i hvis forstavn der
lå heste- og hundeskeletter. Et
gravkammer i skibets bagstavn,
sandsynligvis for en høvding, var plyndret. L
ligger overbygget af en hvælving på sin opr.
plads.

lade, landbrugsbygning til opbevaring af

uaftærsket sæd m. v.
lade (ty: skrin) ei. svendelade, skrin, hvori
håndværkslavene i ældre tid opbevarede
deres penge og dokumenter.
Lade [’la:da], gård ved Trondheim, L-

jarlernes sæde; fra 1922 lærerhøjskole,
ladebom ei. lossebom, bom til ind- og
udtagning af skibets last.
ladefoged, funktionær på en større gård.

Ofte fungerer 1 som forkarl ei. avlskarl,
ladegård, større avlsgård ved en
herregård.

Ladegården, Kbh.s komm.s fattiggård
og tvangsarbejdsanstalt 1816-1908. Opr.
avlsgård til Kbh.s Slot.
Ladegårdsåen, vandløb i Kbh., dannet v.
samløb af Lygteåen og Grøndalsåen,
udmundende i Peblingesøen N f. den gl.
ladegård. Nu overdækket fra
Falkonerallé til Peblingesø.
Ladejarler, jarler af høvdingeætten på
Lade (Håkon, Erik, Sven og Sigurd),
som i 10.—11. årh. ledede trøndernes
opposition mod kongerne og kristendommen.
Ladelund Landbrugs- og
Mælkeri-skole ved Brørup i Sydjylland er
oprettet 1879 af forstander Niels Pedersen.
Fra efteråret 1882 blev en del af N. J.
Fjords forsøgsvirksomhed knyttet til L.
I 1886 blev der oprettet et specielt
mejerikursus på L. Skolen har et
mejeri-historisk museum og fra 1906 er en afd.
af Dansk Landbrugsmuseum flyttet
hertil; i 1898 knyttedes et statsanerkendt
analytisk kemisk laboratorium til skolen.
Skolens bibliotek er på ca. 40 000 bd.
L er en af landets største. 1948 havde
L 261 elever, deraf 86 på mejeriafd.
(8 mdrs. kursus), 140 på 5 mdrs. og 35
på 9 mdrs. landbrugskursus.
lademærker, søv., d. s. s.
lastelinie-mærker.

ladeprofil, den på jernbanestationer
opstillede skabelon, hvormed kontrolleres,
at læsseprofilet overholdes,
ladeskala (eng. loading scale) indeholder
et fragtskibs vigtigste faktorer til
beregning af deplacement, dybgående o. a.
oplysninger ved lasts indtagelse,
ladested, i No. opr. mindre by, der ikke
havde fulde købstadsrettigheder, nu kun
forskellig fra købstæder ved, at 1 ikke
danner selvstændig valgkreds v. stortingsvalg.

Paul la Cour.

Vilhelm la Cour. Marquis de la Fayette. Jean de la Fontaine.

ladestok, ved forladegeværer den træ- ei.
jernstok, hvormed krudtladning og
projektil førtes ned i løbet. 1 brugtes også
til at rense geværløbet med. 1 er nu
afskaffet, idet man ved bagladegeværer
rengører løbet med viskestok ei. viskesnor.
ladestrøm, betegn, for 1) et
akkumulatorbatteris opladningsstrøm, 2) en
kondensators opladningsstrøm.
Lådhiqiya, EI [illä:Öi-’i:jä], arab. navn

på Latakia i Syrien,
la’dino (sp: latin, lærd; egl.
blandings-sproget af sp. og hebr., der taltes af de
sp. jøder), i S-Amer. betegn, for
efterkommer af indiansk moder og eur. fader,
la’dino-kløver (sp. ladino, égl: latin;
fremmedartet, blandings-), en
hvidkløver, som efterhånden dyrkes meget i
amerikanske kulturgræsgange.
Indeholder 8% mere protein end lucerne og kan
give et meget stort høstudbytte. Bliver
for tiden (1949) afprøvet i Danm.
la’di’nsk, d. s. s. rhætoromansk.
’Ladislaus (ung. Laszlo), syv konger i
Ungarn: Ladislaus 1., reg. 1077-95,
løsrev sig fra ty. overhøjhed, erobrede
Kroatien; helgen 1198. - Ladislaus 5.,
reg. 1440-44, d. s. s. Wtadyslaw 3. af
Polen. - Ladislaus 6. (cech. Vladislav
1.) Posthumus (1440-57), konge i
Ungarn 1444-57, i Bøhmeç 1440-57. I
Ungarn styrede Jånos Hunyadi, i
Bøhmen Georg af Podébrad i hans sted.
ladning, betegn, for 1) den proces, ved
hvilken en akkumulator ei. en
kondensator bringes i opladet tilstand; 2) den
elektricitetsmængde, som et legeme
indeholder. 3) mil., a) den handling, hvorved
man gør et våben færdigt til skud; b)
den krudtmængde, der må anv. i et
skydevåben for at afskyde projektilet
med den ønskede hastighed,
ladningsmanifest, fortegn, over samtl.
varer om bord på et skib. Udkræves ikke
efter da. ret, men vil af hensyn til
fremmede landes bestemmelser ofte findes bl.
skibspapirerne,
ladningstæthed, ved et våben forholdet
ml. ladningens vægt i kg og
ladnings-rummets rumfang i dm3.
’Ladoga, fi. Laatokka [’la:-], Sø i RSFSR,
Sovj., NØ f. Leningrad; 18 180 km2;
indtil 223 m dyb. Største tilløb er Svir
fra Onega-søen; afløb: Neva til Finske
Bugt gnm. Leningrad. Står i forb. med
Hvidehavskanalen og har gnm.
søfarts-kanalen langs S-kysten (del af
Mariakanalen) forb. med Volga.
La’dro’nerne, andet navn på øgruppen

Marianerne,
lady [’læidi] (oldeng. hlæfdige
brødælter-ske), 1) stilfuld, elegant dame; 2) i Engl.
mindre formel titel til countess,
viscount-ess og baroness; titel brugt foran
fornavn til døtre af duke, marquis ei. earl;
ei. sat foran mandens navn til hustruer
af baronets og knights; brugt som alm.
tiltale til fornemme damer, ladies and
gentlemen: mine damer, og herrer,
ladylike [læidilaik], som optræder som
en fuldendt dame.
Ladysmith [’læidismi/>],
jernbaneknudepunkt i Natal, Sydafr. Union, 200 km
NV f. Durban; 10 000 indb.
Laeken [’la:ksn] (fr. [la’kæn]), bydel i
Bruxelles. L slot er kgl. residens.
Opholdssted for Leopold 3. under d. ty.
okkupation af Belgien 1940-44.
Laénnec [laæ’næk], René Théophile
Hya-cinthe (1781-1826), fr. læge, prof. v. univ.
i Paris. Opfandt 1816 stetoskopet og gav
en fyldig vejledning i dets brug (1819).
Gav de første beskr. af bronkiectasi,

lungeemfysem og lungeødem samt af den
levercirrhose, der bærer hans navn.

Laer, Pieter, se Laar.

Laermans [’la:rmans], Eugéne (f. 1864),
belg. maler. Har i sin kunst, der er
beslægtet med Brueghel d. ældres,
skildret fattige arbejderes og bønders liv.

La’ertes, gr. sagnhist. konge på Ithåké,
Odysseus’ fader.

La Farge [la ’fars], John (1835-1910),
amer. maler. Elev af Couture og W. H.
Hunt. Har udført væg- og glasmalerier
samt figurbilleder bl. a. m. japanske
mo ti ver.

La Fayette [lå fi’æt, la fi’jæt], fl. byer i
USA, bl. a. universitetsby (Pur’due
Univ.; ca. 12 000 studenter) i Indiana;
29 000 indb. (1940).

la Fayette [la fa’jæt], Marie Joseph Pau
du Motier, Marquis de (1757-1834), fr.
politiker. Deltog i Amer.
Uafhængighedskrig, støttede borgerlige reformkrav i
1789, nationalgardens chef 1789-91,
ivrig for menneskerettighedserklæringen.
Forlod Frankrig 1792 som modstander
af Republikanerne, men havde hverken
sympati for de aristokratiske emigranter
ei. Napoleon. Støttede Ludvig Filip 1830,
men fandt ham snart for konservativ.
(Portræt).

La Fayette [la fa’jæt], Marie Madeleine de
(1634-93), fr. forfatterinde, berømt for
den psyk. roman La princesse de Cléves
(1678).

La Ferrasie [færa’zi], klippehule i
S-Frankrig med rester af
neandertal-mennesker.

Laffitte [la’fit], Jacques (1767-1847), fr.
politiker. Fremtrædende finansmand,
guvernør for Banque de France 1814-19,
modarbejdede Bourbonerne. Støttede
Ludvig Filip 1830, regeringschef 1830-31,
men kongen fandt L for dristig og for
liberal. Kort efter ruineret. Tilhørte derpå
oppositionen.

Lafite, Chateau [Jato la’fit], fin, rød
bordeaux-vin.

La Fléche [la ’flæjj, fr. by i dept. Sarthe,
militærskole; berømt jesuitterkollegium
fra 17. årh. 11 000 indb. (1946).

La Follette [la’falit], Robert (1855-1925),
amer. politiker; 1905 senator for
Wisconsin, fremskridtsmand og radikal,
iso-lationstilhænger under 1. Verdenskrig,
modst. af Wilson, faldt som
præsidentkandidat 1924.

Lafontaine [la fä’tæn], August Heinrich
(1758-1831), ty. forfatter. L-s talr.
rørende romaner blev slugt af det brede
læserpublikum såvel i Tyskl. som i
Danm.

Lafontaine [-fö’tæn], Henri (1854-1943),
belg. folkeretslærd, fredsforkæmper.
Nobelfredsprisen 1913. Hovedværk:
Biblio-graphie de la paix et de l’arbitrage
international (1904).

La Fontaine [la f5’tæn], Jean de
(1621-95), Frankrigs berømte fabeldigter. Hans
fabler begyndte at udkomme i 1668 (da.
udvalg 1918); emnerne er ofte lånt
andetsteds fra (f. eks. fra Æsop, Fædrus
o. a.), men originalt behandlet; de gl.
dyrefortællinger er fortalt med
livagtighed og en understrøm af lune, og viser
ham som en dybsindig iagttager af
menneskenaturen. (Portræt).

Laforgue [la’fsrg], Jules (1860-87), fr.
symbolistisk digter. Digtsamlinger (Les
Complaintes (1885), Vimitation de
Notre-Dame-la-Lune (1885)).

la’fratta (efter byen L i nærheden af
Arezzo), ital. majolika fra
Renæssancetiden med sgraffittodekoration.

2635

2636

2637

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0993.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free