- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2638,2639,2640

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lafrensen

Pär Lagerkvist. Selma Lagerlöf

Lafrensen [’la:v-], Niclas, den ældre
(1698-1756), sv. miniaturmaler ligesom
sønnen Niclas L den yngre (1737-1807),
der opholdt sig mest i Paris og i øvrigt
malede fremragende billeder af tidens
galante liv.

La Fresnaye [la fræ’næ], Roger de (1885
-1925), fr. maler. Har malet kubistiske
opstillinger og kompositioner af stor
farveskønhed. Opstilling (kunstmuse
Kbh.).

laft(e)-bygning, bygn., hvis vægge er
dannet af tømmerstokke, der er lagt
vandret oven på hinanden (laftet).

Lafuente [la’fwæntæ], Modesto (1806-66),
sp. historiker. Historia general de Espaha
(1850-66; 30 bd.); også humoristisk forf.

lag, geol., bjergartsmasse aflejret ml. to
parallelle flader. De fleste sedimenter
aflejres ved dannelse af det ene 1 over
det andet.

’Lagan, 270 km 1. sv. flod, fra Taberg i
Småland, gnm. Halland til
Laholms-bukten. Fiskeri (laks); fl. kraftværker.

Lagarde [la’gard], Paul Anton de
(1827-81), ty. orientalist; grundlæggende
arbejder med Bibelteksten, især
Septua-ginta. Virkede for en germanisering af
kristendommen.

Lagarfljét [’la:yarfljout], sø i Fljötsdalur,
Ø-Island.

’Lagash [-aS], oldtidsby i S-Babylonien.
Her herskede bl. a. fyrst Gudea. L var
længe hovedstedet for kendskabet til
sumerisk kultur.

Lagberedningen [’la:g-] i Sv. (fra 1841)
og Fini. (fra 1884) betegn, for et organ,
som skal afgive betænkn. om og forslag
til ændringer i lcvgivn.

lagdømme [4a:g-], i middelalderen i No.
det under et lagting hørende område.

lage (mnt. lake stillestående vand),
saltopløsning til opbevaring af fisk, kød o. 1.

Lage Gudmundsen (d. 1252), ridder i
kong Abels tjeneste; mentes at have
myrdet Erik Plovpenning 1250.

lager (ty.), 1) bygning ei. lokale, hvor en
forretningsmand opbevarer sine varer;
2) de oplagrede varer.

lagerbog, i bogholderi bog, hvori føres
regnskab med varelageret i mængde
(hyppigst), værdi ei. begge dele.

Lagerborg [’la:g3rbårjj, Rolf (f. 1874), fi.
filosof og psykolog. Radikalt og
anti-metafys. indstillet. Har bl. a. skr.
Veten-skapliga vanföreställningar (1920).

Lagercrantz [’la:gar-], Olof (f. 1911),
sv. forfatter og kritiker. Især kendt for
saml. af eksklusiv og følsom
refleksions-lyrik, formelt præget af den litt. tradition
Den döda fågeln (1935), Dikter från
mossen (1943).

Lagerkvist [’laigsr-j, Pär (f. 1891), sv.
forfatter. Udgået fra borgerligt
provinsmilieu. Stud. 1910; fil. dr. h. c. 1941.
Har skrevet lyrik: Angest (1916),
Hjär-tats sanger (1926), Sång och strid (1940),
dramer: Den svåra stunden (1918),
Himlens hemlighet (1919), Mannen utan själ
(1936, da. 1945), æstetiske skrifter
Modem teater (1918), noveller, aforismer
o. a. Fra grænseløs livsangst udtrykt i
ekstatisk ekspressionistisk stil er L nået
t. positiv mennesketro og enkel
sprogbrug. Anses for mellemkrigstidens
betydeligste sv. digter. (Portræt).

Lagerlöf [’la:garlø:v], Selma (1858-1940),
sv. forfatterinde. Lærerinde 1885-95, fil.
dr. h. c. 1907, Nobelprisen 1909. Debut,
m. romanen Gösta Berlings saga (1891),
køligt modtaget i Sv., nu oversat t. ca.
30 sprog. Senere hovedværker:
Antikrists mirakler (1897), Jerusalem 1-2

2638

J. L. Lagrange. Fiorello La Guardia.

(1901-02) og børnebogen Niels
Holgers-sons underbara resa (1906-07); alle
præget af opr., rig fantasi, rel. idealisme og
naivistisk legendestil. Forf.skabet overs,
til da. (Portræt).

lagerøl (efter ty. Lagerbier, egl. øl, der
kan opbevares), ekstraktrigt øl, der er
gæret med undergær. 1 i skatteklasse II
(alkoholsvagt) gæres dog med overgær.

La’gider, d. s. s. Ptolemæer, det
make-donsk-gr. kongehus i Ægypten 305-31 f.
Kr., opkaldt efter Ptolemaios l.s fader
Lagos.

lagmand, da: lovmand, gl. nord. betegn,
for retskyndige, der i Sv., No. og Isl.
udviklede sig til regulære embedsmænd.
I Isl. afløste en 1 1272 lovsigemanden
som Altingets formand, fra 1276 var der
to; stillingen ophævedes 1800. I Sv. var
1 et landskabs talsmand over for kongen
og fik sæde i rigsrådet. I No. blev 1 fra
Sverres tid kgl. embedsmænd; embederne
ophævedes 1797, genindførtes 1887. På
Færøerne er 1 fra 1948 titelen på
Landsstyrets formand.

lagmannsrett [’la:g-], i No.
appelinstansen i forh. til herreds- og byretterne.

’lago (ital., sp.), sø.

Lagöa Santa [la’gowa ’sæta], landsby i
Minas Gerais i Brasilien, kendt som
station for P. W. Lund (1835-80) og E.
Warming (1863-66). I omegnens
kalkhuler fandt P. W. Lund skeletdele af
147 pattedyrarter, deraf 53 uddøde
former. Endvidere fandt han skeletter af
L-racen. Warming undersøgte egnens
rige tropiske vegetation med stor
grundighed.

Lagöa Santa racen [la’gowa ’sæta-],
primitiv indianerrace fra S-Arner., først
kendt gnm. P. W. Lunds fund i
kalkhulerne i omegnen af landsbyen Lagöa
Santa. Dens træk genfindes hos de
lavest-stående nulevende indianere, ildlændere,
botokuder m. fl.

Lago di Como [’komo], da. Como-søen,
nordital. sø på Alpernes S-skråning 45
km N f. Milano; gennemstrømmes af
Adda; 145 km2, 199 m o. h., 410 m dyb.
De naturskønne kyster har mild vinter
og suptropisk vegetation.

Lago di ’Garda, da. Garda-søen, ital. sø
ved Alpernes S-skråning; 370 km2, 65 m
o. h., 346 m dyb. L, der er enestående
skøn, gennemstrømmes af Mincio.
Kysternes klima er så mildt, at citroner
kan modnes.

Lago d’Iseo [-di’zæo], da. Iseo-søen, ital.
sø på Alpernes S-skråning,
gennemstrømmet af Oglio; 62 km2, 185 m o. h.,
251 m dyb.

Lago Maggiore [-ma’d:3ore], (ital: den
største sø), ital. sø på Alpernes
S-skrå-ning; N-spidsen når ind i Schweiz; 212
km2, 191 m o. h., 372 m dyb. Kysterne
har meget mildt klima.

lagoph’thaimus (gr. lagös hare + gr.
ophthalmös øje), hareøje; mangelfuld
lukning af øjet.

Lagos [’læigås], hovedstad og vigtigste
havneby i Nigeria ved Guineabugten;
174 000 indb. (1945).

’Lagos, makedonsk adelsmand, fader til
Ptolemaios 1., konge i Ægypten
305-285 f. Kr.

’Lagosta, ital. navn på øen Lastovo.

Lagrange [la’grä:3], Joseph Louis (1736
-1813), fr. matematiker, blev 19 år
gammel prof. i Torino, 1766 præsident for
den mat.-naturvidensk. klasse af
Videnskabernes Akademi i Berlin. 1787
flyttede han til Paris og blev senere prof.
ved École polytechnique. L var en af

2639

Lahti

det 18. årh.s største matematikere. Han
har givet væsentlige bidrag til talteori,
algebra, differential- og integralregning,
variationsregning, mekanik og astronomi.
Hans hovedværk er »Mécanique
analy-tique« (1788). (Portræt).

La Granja [-’grarjfa], de sp. kongers tidl.
sommerresidens på sydsiden af Sierra de
Guadarrama nær byen Segovia.

lagretten [’la:g-], i No. den jury,
bestående af 10 personer, der s. m. 3 jur.
dommere udgør lagmannsretten i
straffesager.

lagring, opbevaring af varer i længere
tid for under hensigtsmæssige betingelser
at fremme visse processer (tørring,
gæring m. v.), hvorved kvaliteten forbedres.
1 anv. f. eks. for møbeltræ, korn, kaffe,
kakao, ost, tobak, vin, øl osv.

lagråd [’la:g-] sv. myndighed (oprettet
1909), der afgiver betænkning over de
lovforslag, som forelægges den af
regeringen. I visse tilf. skal sådan
betænkning indhentes. Består af 3
justitie-råder og et lovkyndigt medl. af
rege-ringsretten (øverste sv.
forvaltn.-dom-stol).

lagtima [la:g-] (sv.), ordinær (samling af
den sv. rigsdag); mods. urtima.

’Lagting, 1) indtil 1797 retsinstitution i
No., svarende til landstingene i Danm.,
opr. 4: Gula-, Frosta-, Eidsiva- og
Borgarting; 2) den ene afd. af det
no. storting; 3) (færøsk:Løgting[’löktirjg])
tinget på Færøerne. Det opr. L
ophævedes 1816 som færøsk overret. Fra 1852
er L Færøernes polit, forsamling, der if.
Lov om Færøernes Hjemmestyre 23. 3.
1948 har lovgivende magt i færøske
særanliggender og vælger særl. færøsk
forvaltn. (Landsstyret). 20 kredsvalgte
medlemmer og indtil 10 tillægsmandater.

La Guaira [-’gwai-], havneby for
Venezuelas hovedstad Caracas; ca. 10 000 indb.

La Guardia [la’gwardia], Fiorello (1882
-1947), USA-politiker. Sagfører,
flyverofficer under 1. Verdenskrig, medl. af
Repræsentanternes Hus 1917-20, 1923—
33 (Republikaner). Borgmester i New
York 1934—45, sprængte Tammany Hall,
gennemførte omfattende
nybygningspro-gram, socialforsorg m. m.; direktør for
UNRRA marts-dec. 1946. (Portr.).

La Guardia Field [la ’gwardia ’fi:ld],
lufthavn ved New York, anv. i
kontinental og interkontinental lufttrafik.
Sidstnævnte overføres til Idlewild
Airport.

La’guna ei. La La’guna, by på Tenerife
bl. De Canariske Øer; 33 000 indb. (1940).

la’gune (ital. og sp. laguna), 1) strandsø;
2) vandområde i en atol.

Lagune-øerne, d. s. s. Ellice Øerne.

La’gurus (gr. lagös hare + üra hale),
slægt af græsfam. med 1 art, L ovatus
(Middelhavslandene), der har en
hovedformet dusk; dyrkes som prydplante og
anv. til tørre buketter.

La Haye [la’æ], fr. navn for Haag.

Lahde [’la:da], Gerhard Ludwig
(1765-1833), ty.-da. kobberstikker, elev af
Clemens; har foruden talrige portrætter
bl. a. udført Stik af Kbh.s Brand 1794
og Bombardementet 1807.

Lahn [l«:n], 218 km 1. biflod til Rhinen,
fra Rothaargebirge.

lahn ei. Ian [la’n], tynd, fladvalset
metaltråd (20-50 000 m ei. mere pr. kg); af
forgyldt og alm. sølvtråd ei. (uægte) af
aluminium, kobber, messing o. a.
Benyttes mest til omvikling af
bomulds-el. silketråd, der anv. til frynser, borter
m. m., den uægte til julepynt.

La’holm, sv. købstad (fra 13. årh.),
Halland, 8 km fra Lagans munding; 2900
indb. (1949).

La’holmsbukten, indskæring i Sv. fra
Kattegat, N f. Hallandsås.

Lahontan-søen [laä’tö-], stor sø, der i
istiden lå i Great Basin i vestl. Nevada.

Lahore (eng. [la’hå:, la:’hå:]), ind. Lähaur
[la:häur], hovedstad i prov. V-Punjab,
Pakistan, NV f. Delhi; 672 000 indb.
(1941). Jernbanecentrum med handel og
alsidig industri. Vigtigt kulturcentrum.
Brit. fra 1846.

Lahti [’la’ ti], 1) finsk navn for bugt, f.
eks. Suomen Lahti, Finske Bugt; 2)

2640

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0994.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free