- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2641,2642,2643

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lai ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lai

laktam

finsk købstad (fra 1905), ca. 100 km
NNØ f. Helsinki; 41 000 finsktalende
indb. (1947). Industri. Radiostation.
Genopbygget efter bombardement 14. 1. 1940.
lai [læ], betegn, for et kort digt i oldfr.
litt., dels af lyrisk, dels af fortællende
karakter.

Laibach [’laiba ], ty. navn på byen

Ljubljana i Jugoslavien.
’Lai’der, Edi (f. 1908), da. sanger (lys
baryton). Deb. 1936. Elev af Gigli. Har
indsunget talr. grammofonplader.
Laidoner [’laidonær], Johan (f. 1884),
estisk general, ledede 1918-19 kampene
mod sovj. og ty. tropper, slog 1924
kommunistrejsning ned; øverstkomm.
1934-40, derefter deporteret.
Låinez [’lainæ/>], Diego (1512-65), sp.
teolog; Loyolas efterfølger som
jesuitter-general (1558). Virkede som fremragende
dogmatiker på Tridentinerkonciliet.
’Lainioälv, 210 km 1. bielv til Torne

älvs venstre bred.
Lairesse [læ’ræs], Gerard de (1641-1711),
holl. maler. Har malet billeder med
mytol. og allegoriske motiver og udg.
en bog om kunstteori, Hel groot
schilder-boek 1-2 (1707). Hans allegoriske fremst.
Rom findes på Kronborg,
laisse [læs], betegn, for de (indbyrdes
ulige store) strofer, hvori de oldfr.
helte-digte inddeltes. Versene i dem forbandtes
opr. ved assonans, senere ved rim.
laisser-aller [læsea’le] (fr: lade gå),

ligegladhed,
laissez faire, laissez passer [læse
’fæ:rlæsepa’se] (fr: lad (industrien)
producere, lad (handelen) omsætte),
politisk liberalistisk slagord,
laistry ’go’ner, i den gr. mytol. et
menne-skeædende folk boende mod nord i de
korte nætters land; Odysseus gæstede
dem.

Lajos [’lojoj], ung. navneform for Ludvig,
lak (pers.), 1) segl-1 er en
sammensmeltet blanding af shellak, kolofonium,
terpentin og farvestof; som fyldstoffer
anv. kridt, tungspat o. 1.

2) 1 til overfladebehandling af metaller,
træ osv. er en opløsning af stoffer, der
giver en blank, tæt, hård og
modstandsdygtig film, når opløsningsmidlet er
fordampet (spiritusl, cellulosel osv.) ei.
efter kem. forandring af opløsn.- og
bindemidlet ved oksydation og
polymerisation (olie-1). I reglen tilsættes et
blødgø-ringsmiddel, der gør filmen lidt elastisk;
spiritus-1 fremst, af sprit, shell ei.
spritopløselige harpikser og lidt olie;
olie-1 fremst, af udsmeltede
naturharpikser neutraliserede (hærdede) med kalk,
zinkhvidt, glycerin o. I. ei.
kunstharpikser, pigment, olie (standolie), sikkativer
og fortyndingsmiddel (f. eks. terpentin).
Efter olieindholdet benævnes olie-1 fede
ei. magre. Asfalt-1 består af asfalt,
stearinbeg o. a. bitumina opløst i
terpentin, stenkulsnafta o. 1. 1 cellulose-1 er
det filmdannende stof celluloseestere
(cell.- nitrat ei. -acetat) ei. cell.-ætere
(ætyl- ei. benzyl-cell.), undertiden tilsat
kunstharpiks. Som opløsningsmidler anv.
benzol, acetone, butylalkohol,
amylace-tat, o. I. Blødgøringsmidler er
butyl-ftalat, glykol, trikresylfosfat, ricinusolie
o.l. Disse 1 er særlig egnede som sprøjte-1.
la’kaj’ (ty.), livréklædt tjener; krybende

underdanig person,
lakarbejder. Anv. af lak til overtræk af

trævarer stammer fra Kina fra tiden f.
Kr. fødsel; kunsten bragtes til
fuldkommenhed i Japan. Fra Persien kendes
lak-malede bogbind. Efter genstandens
præparering påstryges tyktflydende lak,
derefter afslibes fladen. Den dekoreres
ofte med guld, sølv ei. afvigende farver
ei. indlægning i forsk, materialer.
Øst-asiat. lakmøbler o. a. 1 blev i 17. og 18.
årh. efterlignet i Eur.
lake [læik] (eng.), sø.
Lake’daimon (gr.) = Sparta.
Lake District [’læik ’distrikt] (eng:
sø-distriktet), sørig egn i Cumbrian
Moun-tains, NV-Engl. Største søer: Windermere
og Ullswater. L blev verdenskendt gnm.
the Lake Poets.
Lakehurst [’læ:kharst], marinelufthavn i
New Jersey, USA, 80 km SSV f. New
York.

Lake of the Woods [læ:k av ös ’wudz]
(eng: skovenes sø), indsø i Ontario,
Canada, på grænsen til USA; 3486 km2,
deraf 564 til USA. Vandspejl 324 m o. h.
Afvandes gnm. Winnipeg River til
Winnipeg-søen.
Lake Poets [’læik ’pouits] (eng:
Sø-digterne) ei. Lake-school (Søskolen), the
[Ö3 ’læik ’sku:l], de første romantiske
digtere i Engl: Wordsworth, Coleridge,
Southey, hvis navne er knyttet til Lake
District.

la’ke’ring, påføring af fl. lag fed
lakfernis ei. celluloselak m. mellemliggende
tørring og afslibning.
Lake Success [læ:k sak’sæs] (eng. success
held), siden 1946 midlertidigt hovedsæde
for De Forenede Nationer; beliggende
på Long Island ved New York, USA.
LakeSuperior [Iæ:ks3’piri3r], amer. navn

på Øvre-sø.
’lake-’vessels [’læ:k-’væsalz] (eng:
sø-skibe), specielle skibe med mange korte,
brede luger til fart på de store amer.
søer.

Lakewood [’læ:kwud], vestl.
industri-forstad til Cleveland, i Ohio, USA;
69 000 indb. (1940).
lakfarver er forbindelser af organ,
farvestoffer og metaller, f. eks. aluminium,
barium, kalcium, ofte udfældet på
bariumsulfat, blysulfat, kridt, kaolin o. 1.,
hvorved fås større dækkeevne. Anv. som
trykfarver, farvekridt,olie-og vandfarver,
läkh, indisk møntenhed = 100 000 rupees.
Laki [’la:gje], ofte anvendt navn på
Skaftå.

’Lakish [-il], by i SV-Juda, nu Tell
ed-Duwer. Ved udgravninger er fundet en
del breve (skrevet på potteskår) fra
tiden omkr. 600 f. Kr.
lakko’litter (gr. lakkos grube + Hithos
sten), oftest store eruptivmasser, der er

Skematisk tværsnit af Iakkolitter m. gange.

trængt ind i sedimenter og har hævet
de overliggende lag under dannelsen af
en linseformet masse,
laklæder, kalve-, gede- ei. hestehuder
præpareret m. sværte og i reglen tre lag
sikkativeret linolie, der opvarmes til
forsk, polymerisationsgrader og tørres
med varmluft under belysning med
sol-og ultraviolet lys; anv. til bælter og
fodtøj.

’lakmus (nylat. lacca musci moslak), et
af forsk, lavarter (f. eks. Roccella)
udvundet farvestof. 1 er rødt i sur og blåt
i basisk opløsning. Det anv. derfor som
syre-base indikator. Tidl. anv. som
tekstilfarvestof.
La’kol’k, badested på vestsiden af Rømø.
La’ko’nien, gr. Lakönia [lako’nia], gr.
landskab (nu prov.) på SØ-Peloponnes.
4327 km2; 187 000 indb. (1938).
Hovedstad: Sparta,
la’ko’nisk (gr. lakönikös spartansk), kort
og fyndig.

2642

lakpladeoptagelse, lydregistrering på
særlige grammofonplader. Anv. ved
radiofoniens reportager,
lakrids (nylat. liquiritia af gr. glykys sød
+ rhiza rod) er den inddampede vandige
ekstrakt af rødder og jordstængler af
lakridsrod (Glycyr’rhiza), slægt af
ærteblomstfam., mest urter; 1-planten
(G. glabra) dyrkes mest i S-Eur. 1
værdsættes efter indholdet af sødestoffet
gly-cyrrhizin, der betinger 1-eks trak tens
anv. mod hæshed og hoste og som
smags-korrigens i med. Bl. 1-varer skal nævnes
1-kugler til med. brug (af blokl og
mentol), eng. 1 af blokl og gummi arabicum
og salmiakpastiller af 1, stivelse, alm.
sukker, glykose og ca. 5% salmiak,
laks (’Salmo ’salar), stor fisk m. rødl. kød,
kraftige tænder, små skæl. Vandrefisk.
I havet sølvskinnende m. sorte pletter
på sidernes øverste del. I yngletiden
mørkere m. rødl. pletter, hannens
underkæbe krogformet forlænget, vandrer nu op
i ferskvand, hvor den kan passere mindre

56

Lakmøbel i sort lak, dekoreret med
relief-maleri i guld. Kina 17. årh.

2641

vandfald. Under opstigningen tager den
ingen næring til sig, men tærer på de
bet. fedtmasser, den har oplagret.
Æglægningen foregår højt oppe i
vandløbene på grusede steder m. stærk strøm.
Æggene graves ned i bunden, hvorpå 1
vandrer tilbage til havet. En del går til
grunde efter første yngleperiode, enkelte
når dog at yngle 3-4 gange. Æglægningen
foregår om vinteren. Når ungerne er 2 år
gamle, vandrer de ud til havet, hvor de
opholder sig et par år, inden de bliver
kønsmodne. I Danm. yngler 1 i
Gudenåen og enkelte vestjyske åer. I havet
fanges en del 1, flest i nordlige Stillehav
ved flodmundinger (årsfangst henved
700 mill. kg). Anv. frossen ei. til
hermetik. I Danm. fiskes 1 især ved Bornholm.
1 bruges i køkkensprog også om andre
laksefisk.

lak’san’tia ei. laksa’ti’ver (lat. laxare
udvide, løsne), afføringsmidler,
laksefisk (Salmono’idea), fiskegruppe af
ordenen Isospondyli. Ofte store, m.
kraftig tandbevæbning, bagtil på ryggen
en lille fedtfinne, mangler æggeleder,
æggene falder ud i krophulen og udtømmes
gnm. en pore bag gattet. Hertil laks,
ørred, helt, smelt, stalling, fjeldørred,
kongelaks, guldlaks m. fl.
’Laksefjord, 80 km 1., 8-30 km br. fjord

i N-Norge, Finnmark fylke,
laksegedder (Gala’xiidae), fiskefam.,
beslægtet m. laksefisk, mangler fedtfinne.
Ferskvand på den sydl. halvkugle,
laksesild (Myc’tophidae), primitive
benfisk, beslægtet m. sild og laks, ofte m.
fedtfinne. Små sølvglinsende, oceaniske
fisk, ofte m. lysorganer. Et par arter
nu og da i Danm.
laksforeller, små laks, inden de er
vandret ud i havet; i køkkensproget også
om regnbueørred.
Lakshmi [’läkjmi:], i ind. rel. gudinde for
lykke og skønhed, dyrket jævnsides med
Vishnu som dennes hustru,
lakskjoldlus (Ta’chardia), ostind.
skjoldlus, på figen.
Laksmand, da. adelsslægt, først nævnt
1315, uddød 1642: Hans L (d. 1443),
ærkebisp i Lund 1436-43, indførte
bispetiende i Skåne; modstander af Erik af
Pommern. - Poul L (d. 1502), rigsråd
1483, rigshovmester 1490; efter hans
mord blev hans gods konfiskeret p. gr.
af højforræderianklage,
laksørred, d. s. s. havørred,
lakt- (lat. lac mælk), mælke-,
lakta’goga (lat. lac mælk + -agoga),

mælkedrivende midler,
lak’talbumi’n (lakt- + albumin), et til
albuminerne hørende "proteinstof. Findes
i mælk gnstl. 0,5%.
lak’ta’m (lakton + amin), anhydrid af
visse aminosyrer, i hvilke
karboksyl-gruppen og amin-gruppen fra samme
molekyle reagerer under vandfraspalt-

2643

Til tryk august 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0995.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free