- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2644,2645,2646

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lai ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

laktase

Lamennais

ning. Herved opstår en cyklisk forb.
indeholdende atomgruppen -CO-NH-C=.
lak’tase (lakt- + diastase), et enzym i
tarmsaften, der kan spalte mælkesukker,
laktose, til galaktose og glukose,
lak’ta’t (lat. lac mælk), salt af mælkesyre,
laktation (lat. lac mælk), diegivning.
lak’ti’m (lakton 4 imid), omlejret anhy-

drid (laktam) af en aminosyre,
’lakto- (lat. lac mælk), mælke-,
laktobi’ose, d. s. s. laktose.
laktofla’vi’n (lakto- + lat. flavus gul),

d. s. s. riboflavin.
laktoglobu’li n (lakto- + globulin),
proteinstof (æggehvidestof), som findes i
mælk.

lakto’krit (lakto- + gr. krinein sondre),
apparat til bestemmelse af fedtindhold i
mælk, konstrueret af G. de Laval,
lak’to’n (lat. lac mælk), anhydrid af visse
oksysyrer, i hvilke karboksylgruppen og
hydroksylgruppen fra samme molekyle
reagerer under vandfraspaltning. Herved
opstår en cyklisk forb. med atomgruppen
-C0-0-C=. De fleste 1 kan let igen
hydrolyseres til oksysyren.
lak’tose (lat. lac mælk) ei. laktobiose,
CtJB*pn. mælkesukker, disakkarid i
komælk gnstl. 4,7%, som anhydrid; i
kvindemælk 5-8 %. 1 kan hydrolyseres
til glukose og galaktose.
lakto’sko’p (lakto- + -skop), apparat til

bestemmelse af mælkens fedtindhold.
la1 kune (lat. lacuna hul), tomt rum;

manglende parti (i tekst),
laku’stri’n (lat. lacus indsø), vedr. søer.
Lalande [Ia’lä:d], André (f. 1867), fr.
filosof. Har bl. a. skr. La dissolution
opposée a l’évolution (1899) og Les
théories de l’induction et de
l’expéri-mentation (1929).
Lalande [-’lä:d], Joseph Jéröme
(1732-1807), fr. astronom; har udført et stort
antal observationer af stjernepositioner;
udgav en skattet lærebog i astronomi,
-la’li’ (gr. lalein snakke) -tale.
La ’Lfnea, sp. by på tangen, der forbinder
Gibraltar med Span.; 38 000 indb. (1940).
Lalique [la’lik], René (1860-1945), fr.
kunsthåndværker. Fine arbejder i
ædelmetal (især smykker) og glas.
lalle’man’tiaolie, en fed olie, udvindes
af frøene af den i Iran, Syrien og
S-Rusland voksende Lallemantia iberica
(læbeblomstfam.). Anv. som tørrende olie
til fernisfabr., på hjemegnen til madolie,
’laller, betegn, f. sælens lemmer.
Lalo [la’lo], Édouard (1823-92), fr.
komponist, en af den fr.
musik-impressionismes forløbere. Mest kendt er hans
ouverture til operaen Le roi d’ Ks (1876)
og Symphonie espagnole, for violin og
orkester.

Lalou [la’lu], René (f. 1891), fr. kritiker,
især kendt for den fortræffelige og
myndige Histoire de la littérature française
contemporaine (1923; 3. udg. 1946).
La Louviére [lalu’vjæ:r], belg. kanal- og
jernbaneknudepunkt i prov. Hainaut;
21 000 indb. (1948), med forstæder
104 000 indb. Kulgruber og jernværker.
Glas- og fajanceindustri,
lam, i N. T. og i kirken symbol for Kristus,
der bærer verdens synd (Joh. 1,29);
afbildes også efter Joh. Åb. 5 med
sejrsfanen vajende over ryggen,
’lama (tibetansk bla-ma den overordnede),
opr. titel for medl. af lamaismens højeste
præsteskab, hvis øverste er dalai-lama.
Nu anv. som høflig betegn, for alle
lamaistiske munke,
lama, 1) en sjælden art uld (1-uld) af
s-amer. lamaer; 2) et blødt, uldent,
løstvævet flonel (1-fionel), der anv. til
vintertøj o. a.; 3) plader af kradsuld,
der anv. til madrasser og tæpper,
’lama’er (fra peruviansk) (Auche’niidae),
m. kamelerne beslægtet S-amer.
hovdyr-fam. Uldagtig hårklædning, uden
pukkel, noget mindre end kameler. Hertil
guanako, vikunna. En tæmmet form
af guanako er den tamme 1, der,
allerede før europæerne kom til S-Amer.,
brugtes som lastdyr, og hvis kød og
skind anvendtes meget. (111.).
lama’isme (af lama), en gren af
buddhismen, der i 8. årh. blev statsrel. i
Tibet og Mongoliet og fandt indgang

2644

nogle steder i det nordligste Kina
foruden i det vestl. Centralasien hos
kalmukker og kirgisere. 1 er en forening af
shamanistisk folkerel. med udløbere af
den folkelige mahäyäna-buddhisme
i-sprængt elementer fra Civa-kultus. Det
fast opbyggede munkevæsen og
præsteskab ledes af to kirkeøverster,
daläi-lama og tashi-lama. Disse to storlamaer
og fornemme abbeder vælges ved den
khubilganske arvefølge, d. v. s. at der
til efterfølger vælges et barn, hvori den
buddha ei. bodhisattva, hvis inkarnation
den afdøde var, formodes at have taget
bolig. Det omfattende pantheon krones
af gudetreheden Amitäbha,
Avaloki-teçvara ei. Padmapäni og Vajrapäni,
eller Amitäbha, Vajrapäni og Manjuçri.
Hertil kommer en guds moder, Tärä.

La ’Mancha [-tja], sp. højslette og
græssteppe i det østl. Ny-Castilien, kendt fra
Cervantes’ Don Quijote de la M.

LaManche [la’mä:J], fr. navn på Kanalen.

La’marck, Jean-Baptiste (1744-1829), fr.
botaniker og zoolog. Udgav et værk om
Frankrigs flora (1778) og kaldtes
Frankrigs Linné. Slog om til zool. og
arbejdede med de hvirvelløse dyrs systematik.
Fremsatte i Philosophie zoologique (1809)
en teori om dyrenes udvikling gnm.
kårenes prægende indflydelse og organers
brug og ikke-brug. L brød dermed med
den linnæiske skoles ideer om de
velafgrænsede arters uforanderlighed. (Portr.).

lamarc’kisme, en af J. B. Lamarck
fremsat teori om arternes omdannelse og
udvikling som følge af kårenes indflydelse
og en organismerne iboende »trang« til
udvikling. Fik ringe tilslutning i samtiden,
men blev efter Darwins fremtræden ret
udbredt i slutn. af 19. og beg. af 20. årh.
(neo-1). Nu kun få tilh.

Lamartine [lamar’tin], Alphonse de (1790
-1869), fr. digter. Frankrigs første store
romantiske lyriker. Digtsaml.
Médita-tions poétiques (1820) bragte ikke noget
nyt i formen, men var præget af hans
sværmeriske kærlighed og længsel efter
idealerne, udtrykt i blide, melodiøse
vers. Andre digtsamlinger er Les
Nou-velles Méditations (1823) og Harmonies
poétiques et religieuses (1830). Af et
planlagt arbejde om menneskehedens
udvikling udkom kun
brudstykkerneJoce-lyn (1836; da. 1873) og La Chuted’un Ange
(1838). Andre prosaværker er romanen
Graziella (1851; da. 1887) og Histoire des
Girondins (1847). Blev 1848 chef for den
provisoriske regering. (Portræt sp. 2648).

Lamas, Carlos de Saavedra [sa:’£æöra
’lamas] (f. 1880), argentinsk politiker.
Sociolog, jurist, prof. i nationaløkon.
Udenrigsmin. .1932-38, ledede Buenos
Aires-konference 1936, der endte
Chaco-konflikten; folkeforbundspolit., talsmand
f. internat, forståelse. Nobels fredspris
1936.

Lamb [läm], Charles (1775-1834), eng.
essay-forfatter. S. m. søsteren Mary
skrev L Tales from Shakespeare (1807),
prosagenfortællinger af Shakespeares
dramer. L-s hovedværk er Essays of
Elia (1823-33). I en snurrig,
konverserende stil og m. en egen vemodig humor
handler de om L-s erindringer, London,
litt. og drama og hverdagsindtryk. Som
kritiker interesserede L sig især f.
Elisabethtidens dramatikere. (Portr. sp.2649).

’lambda, A, \ det gr. bogstav 1.

Lama. Guanako.

2645

Lambeaux [lä’bo], Joseph (1852-1908),
belg. billedhugger. Hans hovedværk er
bronzestatuen af Salv. Brabo til fontænen
foran rådhuset i Antwerpen. I relieffet De
Menneskelige Lidenskaber kommer hans
temperament til fuld udfoldelse.
’Lam’bek, Christian (1870-1948), da.
filosofisk og psykologisk forfatter. Påvirket
af L. Feilberg. Forkæmper for
rets-moralen.

’Lambert, Johann Heinrich (1728-77),
ty. filosof og matematiker. Hovedværk:
Neues Organon oder Gedanken über die
Erforschung und Bezeichnung des Wahren
(1764). Heri søges rationalisme og
empirisme forenet.
Lambert [’lämba(:)t], John (1619-83),
eng. general i parlamentshæren under
borgerkrigen 1642-49. Udvirkede
Crom-wells overtagelse af protektoratet 1653
og udarbejdede Instrument of
govern-ment. Søgte forgæves at redde
republikken ved militærkup efter Cromwells død,
slået af Monk. I fængsel til sin død.
’lam’bertshassel (mhty. Lamparten
Lombardiet + hassel) (’Corylus ’maxima), art
af hasselfam. med ret store og
tyndskallede nødder. Dyrkes i haver.
’Lam’berts Land, stort nunatakområde
på Østgrønl., 79° n. br. Her ligger
grønlænderen J. Brønlunds grav.
Lambése [lä’bæ:z], fr., d. s. s. lat.
Lam-bæsis.

Lambeth [’lämbs/«], bydel i SV-London
med L Palace [-’pälis], der er residens
for ærkebiskoppen afCanterbury; 227 000
indb. (1948).
Lambeth - konferencerne, de
anglikanske bispemøder, som siden 1867 ca.
hvert 10. år samles i Lambeth Palace
til drøftelse af kirk. problemer; L har
haft bet. økumenisk virkning,
lambeth walk [’lämb3/> wå:k],
selskabsdans lanceret i London 1937 og opkaldt
efter folkelig gade i S-London. Under 2.
Verdenskrig tilklippede Len Lye af
filmstrimler med Hitler og hans
marcherende soldater en parodi-film over 1
melodien.

lambic [lä’bik], surt og selvgæret øl,

laves kun i Belgien,
lambrequin [läbra’kæ] (fr.), gardinformet
ornament, opr. hjelmklæde. I
tapetserer-sproget en kappe med borter og kvaster
over vinduer, himmelsenge o. a.
lambris [lä’bri] (fr.), vægbeklædning af

træ (panel), marmor ei. stuk.
’Lambæsis (fr. Lambése, arab. Lambessa),
oldtidsby i Algérie. Grl. som rom.
militærlejr af Hadrian, siden provinsen
Numi-diens hovedstad. Omfattende rom.
ruiner bevaret,
la’mé, vævede stoffer, der indeholder
metaltråde i kæde ei. skud. Anv. til
aftentoiletter o. 1.
la’mel’ (lat. lamella tynd plade), tyndt,

lille metalblad, bladformet dannelse,
la’mel’kobling (af lamel),
friktionskob-ling m. pladeformede friktionsflader,
hvoraf hveranden sidder i samme
kob-lingsdel.

la’mel’ler (lat. lamella tynd plade), bot.,
knivsbladlignende dannelser, der træffes
hos paddehattene, hvor de er fæstet
til hattens underside og stillet
stråle-formet ml. hattens rand og stokken.
På 1 dannes sporerne,
lamelsikring (af lamelle), en spec. type

af smeltesikring,
lameltag (af lamelle), tagkonstruktion,
hvor den bærende
konstruktionsamtidigt danner underlaget for
tagbeklædningen. Lamellerne er seriemæssigt
fremstillede (1,70-2,50
m lange) og samles ved
monteringen med bolte
ei. skruer til en netagtig
hvælving, der uden
søjler ei. a. bærer fra mur til mur.
Lamennais [lam’næ], Hugues Félicité
Robert de (1782-1854), fr. teolog. Skabte
efter 1815 en stærkt ultramontan retning,
vakte samtidig uro i den katolske kirke
ved at kræve forståelse for liberale og
sociale bevægelser; brød med Rom 1834
(Paroles d’un croyant en troendes ord),

2646

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0996.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free