- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2647,2648,2649

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lai ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lamentabile

Lancelot du Lac

Jean-Bapt. Lamarck. Alph. de Lamartine. Charles Lamb. H. F. Lamennais.

søgte i sine sidste år at forene kristendom
og socialisme. (Portræt),
lamen’tabile (ital.), mus., klagende,
lamen’te’re (lat.), klage, jamre; lamen-

tation, klage, klagesang,
lamen’toso (ital.), mus., klagende,
la’metta, flad, tynd metaltråd
(juletræspynt, englehår).
Lamettrie [lamæ’tri], Julien (1709-51),
fr. filosof og læge. Skr. bl. a. Histoire
naturelle de l’åme (1745) og L’homme
machine (1747), hvor materialismen
forsvares.

La’mia, græsk by N f. Thermopylæ; ca.

15 000 indb.
’lamina (lat: tynd plade), anat., tynd

knogleplade,
lami’na’r (lat. lamina lag, lamelle) kaldes
en vædskes bevægelse, når vædskedelene
bevæger sig i tynde lag, der glider forbi
hinanden uden at blandes og uden at
danne hvirvler. Mods. turbulent,
lami’na’riastift, stav, udskåret af en
tørret alge (laminaria), udvider sig
voldsomt i fugtighed, anv. derfor til
udblokning af livmoderhalsen før operationer,
lami’na’ter (lat. lamina lag), lagdelte
materialer (værkstoffer) bestående af to
ei. fl. lag papir, tekstilstof, træ
(krydsfi-nér), glas (splintfrit glas), metal osv.
sammenholdt med termoplastiske ei.
hærdnende bindemidler, f. eks.
fenolformaldehyd, urinstof-formaldehyd,
melamin-formaldehyd osv. Fremstilles ved
lavt ei. højt tryk og med ei. uden varme.
Alsidigt stærkt konstruktionsmateriale til
automobiler, flyvemaskiner osv.
laminekto’mi’ (lamina- -ektomi),
bortoperation af nogle af rygradens buer og
torntappe for at afdække rygmarven og
f. eks. fjerne svulster derfra,
’la’miske krig, gr. oprør mod
Makedonien 323-322 f. Kr., dæmpet af
Anti-pater, som en tid var belejret i Lamia.
Lamm, Martin (f. 1880), sv.
litteraturhistoriker. Prof. 1919 (Sthlm.). Speciale
i det 18. årh. Hovedværker:
Upplysnings-tidens romantik (1918-20), Strindbergs
dramer (1924-26), Aug. Strindberg (1940
-42).

Lammefjord, indskæring i NV-Sjæll. fra
lsefjord ml. Odsherred og Tuse Næs;
vestl. del inddæmmet 1874, helt udtørret
1941.

lammegrib (Gy’paétus bar’batus),
rovfugl af falkefam., ikke nærmere
beslægtet m. gribbene. Hovedets øverste del

dunklædt. S-Eur.s, Asiens og Afrikas
højfjelde. Tager ikke alene ådsler, men
også småpattedyr som lam, kid, harer
o. 1.

lammelse af en muskel er ophævelse ei.
nedsættelse af individets evne til
vilkårligt at sammentrække den og
derigennem udføre en bevægelse. Fuldstændig 1
kaldes paralyse, nedsættelse af
bevæge-evnen kaldes parese. Helbredelse af 1
afhænger af 1-s art og karakter.

Lammermoor [’lämamua], højdedrag
(533 m) i SØ-Skotl.

’Lammers, Gustav (1802-78), no.
vækkelsesprædikant, præst i Skien, hvor han,

påvirket af Kierkegaard, 1856 stiftede
en frimenighed.

’Lammers, Hans-Heinrich (f. 1879), ty.
politiker og embedsmand,
ministerial-råd i indenrigsmin. 1922, chef for
rigs-kancelliet 1933, rigsminister 1937.
Arresteret af de Allierede 1945. 1949 dømt
til 20 års fængsel som medansvarlig f.
ty. overfaldspolitik.

’Lammers, 7YrørvaW(1841-1922), no.
sanger (baryton) og kordirigent. Skrev det
populærbiogr. arbejde Store Musikere
(1912).

lammeskind går i handelen dels med
på-siddende uld til pelsværk, dels uden uld
til læder (handskeskind o. 1.). Værdifuldest
til pelsværk er 1 fra fedthalefåret
(persianer).

lammeskyer, variant af højtliggende
stratus- ei. lagskyer. Idet det oprindelig
sammenhængende skylag er opløst i et
stort antal tæt liggende, små skyklatter,
minder udseendet om en flok lam set
ovenfra.

La Motte-Houdar(d) [’mot u’da:r],
Antoine de (1672-1731), fr. forfatter, en af
de første, der angreb den fr. smags krav
om tidens og stedets enhed i dramaet.

Lamoureux, Abraham César, se
Amou-reux.

Lamoureux [lamu’rø], Charles (1834-99),
fr. kapelmester. Grl. i 1881 Nouveaux
concerts, der stadig - under navnet
Concert s L - er en af de fornemste
koncertinstitutioner i Paris.

Lampedusa [-’duza], en af De Pelagiske
Øer ml. Sicilien og N-Afrika; 15 km2,
3100 indb. (1936). Dens ital. besætning
kapitulerede 12. 6. 1943.

lamper (mnty., af gr. lampas fakkel),
apparater, der frembringer lys, 1) ved
forbrænding af luftarter (gas, acetylen) ei.
olier (tran, petroleum o. 1.), der opsuges
i en væge; 2) ved at bringe metaloksyder
(thorium ei. cerium) i glød ved
opvarmning f. eks. med gas; 3) ved
elektr. opvarmning af metaltråde
anbragte i lufttomme ei. med inaktive
luftarter (kvælstof, argon) fyldte glaskolber;
4) ved at lade elektr. udladninger foregå

1 rør fyldte med luftarter (neon, kvælstof,
helium) ei. metaldampe (natrium,
kviksølv); 5) ved at danne en lysbue mellem

2 metal- ei. kulstænger (buelampe). Som
1 betegnes også de til radioapparater
anv. elektronrør, samt blæse-1 og lodde-1.
Historisk: 1 kendes allerede fra oldtiden.
Orientens og det forhistoriske Grækenl.s
1 var flade skåle til olie, af ler ei.
metal, m. simpel vægeanordning;
overtages af grækerne i arkaisk tid og
udstyres m. vægetud (ofte fl.) og
indadbøjet kant. 1 hellenistisk tid lukkes
skålen. Fra 2. årh. f. Kr. laves ler-1 i
form, ofte reliefprydede. Typen
overtages af romerne. I senromersk og
old-kristelig tid findes pæreformede 1 med
vægehul i spidsen. 1 af tin fik
dekorative former, især i Italien, og fra Indien
kendes fint ciselerede
messingbronze-lamper med åben olieskål og fem
vægetude på høj fod. - Petroleums- og gasl
kom i en kunstnerisk nedgangsperiode;
først funktionalismen i samarb. med
elektroteknikken frembragte igen smukke 1.

lampet [-’pæt] (af lampe), vægarm, som
bærer et ei. fl. belysningslegemer.

lampevæge til lamper ei.
petroleumsappa-rater væves ei. snoes af bomuldsgarn
som bånd ei. rør.

lampion [-’pjorj] (fr.), lille
dekorations-lygte.

’Lamprecht [-æxt], Karl (1856-1915), ty.

historiker; grundlægger af en
forskningsretning, der ser historien som en
lovmæssig udvikling af social-psykologiske
kræfter. Deutsche Geschichte 1-12 (1891-1909);
Die kulturhistorische Methode (1900).

Lamprecht [’lam’präkt], Lilly f. Camradt
(f. 1887), da. operasangerinde (lyrisk
sopran). 1911-31 ved Det Kgl. Teater.
Kammersangerinde 1922.

lam’pretter (Petromy’zonidae), fam. af

Havlampret.

rundmunde, munden m. en sugeskive m.
horntænder. Larverne er de såkaldte
hørål. Hertil bæk-, flod- og havl.

lampro’fy’r (gr. lamprös skinnende +
porfyr), mørke, finkornede eruptive
gangbjergarter, der danner en basisk
modsætning til aplit.

’Lampsakos, oldtidsby v. Hellespont
(Dardanellerne).

la’mut, gruppe af tunguser ved
DetOhot-ske Hav.

Lanark [’lånak], grevskab i S- og
Ml.-Skotl.; 2278 km2; 1 638 000 indb. (1947).
Rige kulfelter. Største by: Glasgow.

lancade [laVsa:öa] (fr. lancer slynge,
sætte i fart), voldsomt spring af en hest.
Bag par ten er under springet lavere end
forparten og sættes først til jorden; 2)
voldsomt, fladt spring fremefter.

Lancashire [’lärçkajia], grevskab i
NV-Engl. ml. Penninerne og Irske Hav. 4857
km2, 5 065 000 indb. (1948).
Tekstilindustri samt kul- og jernlejer. Tæt befolket
med store industribyer (bl. a.
Barrow-in-Furness, Blackburn, Blackpool,
Bolton, Liverpool, Manchester, Oldham,
Preston (hovedstad), Rochdale,
South-port og Warrington). Omkring
Manchester verdens største centrum for
bomuldsindustri.

Lancashire-kedel [’läTjkaJia-], cylindrisk
dampkedel m. 2 indvendige ildkanaler.

Lancaster [’lärçkasta], tidl. hovedstad i
Lancashire i NV-Engl. nær Morecambe
Bay. 50 000 indb. (1948). Tekstil-,
porcelæns* og maskinindustri. Opr. en rom.
by.

Lancaster [’lärjkastar], by i Pennsylvania,
USA; 61 000 indb. (1940).

Lancaster [’lärçkasta], eng. kongehus
1399-1461, nedstammende fra Johan af
Gaunt, en yngre søn af Edvard 3.

Lancaster [’läijkasta], Joseph (1778-1838),
eng. pædagog. Grl. 1798 en fattigskole i
London, hvor han benyttede indbyrdes
undervisn., samtidig med, men uafh. af
Andrew Bell. L-skoler, sk. med
indbyrdes undervisn. efter L-s mønster,
meget alm. i Eur. i beg. af 19. årh.

Lancaster, Chancellor of the Duchy
of [’tja:nsala av öa ’dätli av ’lärçkasta]
(eng: kansler f. hertugd. L.), brit.
ministertitel, hvortil der nu ikke er knyttet
bestemte opgaver. 1945-48 varetog L
administrationen af de brit. zoner i
Tyskl. og Østr.

Lancaster Sound [’lärçkastar ’saund],
stræde ml. Baffin Land og Devon i
arktisk Canada, fører fra Baffin Bugt til
Barrow Strait.

Lancelot du Lac [läs’lo dy’lak], en af
de berømteste af Ridderne af Det Runde
Bord i legenden om Kong Arthur.

56*

2647

2648

2649

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0997.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free