- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2650,2651,2652

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lancere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lancere

landbrugsstatistik

lancere [larç’se’ra] (fr. lancer kaste, slynge,
egl: en lanse), fremføre noget nyt og gøre
det kendt.

lancerede stoffer, form for brocherede
stoffer. Lancertrådene danner mønstret,
men er ikke bestanddel af grundvævet,
lancet [larç’sæt] (fr.), lille tveægget spids

kniv, spec. gl. kir. skæreinstrument,
lancetbue (efter lancet, p. gr. af formen),

i gotisk arkit. en meget smal spidsbue,
lancetdannet (efter lancet) kaldes et blad,
der er mere end 3 gange så langt som
bredt, bredest på midten og derfra jævnt
afsmalnende til begge ender. Eks.:
laurbærblad.

lancetfisk (Amphi’oxus lanceo’latus), 7-8
cm langt, meget primitivt hvirveldyr,
lever nedgravet i sand ved europæiske

Skematisk længdesnit af lancetfisk.

kyster. Hovede og lemmer mangler.
På undersiden af den tilspidsede
forende findes munden, der fører ind i en
gælletarm, fra hvilken talrige
gællespalter fører ud i en omgivende hule omkr.
gælle tarmen. Føden føres v. hj. af fimrehår
gnm. gælletarmen og ind i maven. Gattet
udmunder på undersiden et godt stykke
foran bagenden. Under rygmarven en
stavformet rygstreng, skelet mangler
i øvrigt, ligeledes egl. hjerte og hjerne.
Muskulaturen bladet som hos fisk,
eks-kretionsorganerne minder om visse
børsteormes. Særkønnet.
Lan-chow [land30u], hovedstad i prov.
Kan-su, NV-Kina; 178 000 indb. (1942).
L ligger ved Hwang-ho og på
karavane-ruten til Sin-kiang.
lancier [lä’sje] (fr.), d. s. s. lansener,
lanciers [laVle] (les) (fr., egl: quadrille des
lanciers lansenerernes kvadrille), ældre
kvadrilledans af eng. oprindelse, danset
af 4 par med 5 ture.
lancinerende [larçsi’ne’-] (fr., af lat.
lan-cinare sønderslide) kaldes smerter, der
fornemmes, som om en dolk blev boret
i benet; optræder især v. rygmarvs tæring.
Låneret [lä’kræ], Nicolas (1690-1743), fr.
maler, elev af Gillot og påvirket af
Wat-teau. Havescener med elskende par ei.
legende børn. 2 billeder på kunstmus. i Kbh.
land, de dele af jordens overflade, der ikke
er dækket af vand; en mindre del ligger
lavere end havfladen (dele af Holland,
1 omkr. Døde Hav og andre dybe
gravsænkninger),
’landau’er (efter den ty. by Landau i

Pfalz), rummelig vogn med kaleche,
landboforeninger, sammenslutninger af
landmænd (især gårdejere); har til
formål at fremme den alm. landøkon.
udvikl. ved ansættelse af konsulenter,
afholdelse af foredrag, dyrskuer,
udstillinger, lokale markforsøg m. m. Der findes
i Danm. (1948) 138 lokale foreninger med
142 000 medl., der over provinsielle
sammenslutninger danner De
Samvirkende Danske Landboforeninger.
Landbohøjskolekollegiet, bolig for
studerende v. Landbohøjskolen; indviet
1944. 80 værelser, heraf 4 for kvindl.
studerende.
Landbo’højskolen, off. Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole, grl. 1856, udd.
dyrlæger (veterinærer), landinspektører
(landmålere), landbrugskandidater,
havebrugskandidater, skovbrugskandidater og mejeribrugskandidater. L kan
udnævne doktorer i veterinær- og
landbrugsvidenskab. 1. 1. 1949 havde L 50 lærere
(heraf 34 prof., 3 docenter, 13 lektorer)
og 1080 stud. (heraf 43 kvinder).
Landbokommission, Den Store, 1786
-1814, kommission af jurister og
godsejere, der under ledelse af Chr. D.
Reventlow og Chr. Colbjørnsen
gennemførte de store landboreformer, støttet til
tidligere kommissionsarbejder og
forsøg. - Senere er gentagne gange
landbokommissioner nedsat, således 1849
(fæ-steafløsn., afskaffelse af hoveri m. m.).
landbolovgivning, de lovregler, som
ordner landboforhold, f. eks. om
landbrugsejendomme, mark- og vejfred m. m.

landboreformer, de store,
omlægning af da. landbrug i slutn. af 18. årh.
Vigtigste forudsætn. høje kornpriser efter
ca. 1750 og fysiokratiske ideer, der kom
frem fra ca. 1755 i drøftelse af landbrugets
vilkår. 6/7 af landets jord lå under
fæstegårde, der blev slet dyrket p. gr. af
bøndernes hoveribyrder og
landsbyfællesskab. Lov af 1781 lettede udskiftning.
Reformvenlig regering efter 1784 (Chr.
Ditl. Reventlow, A. P. Bernstorff)
nedsatte Store Landbokommission 1786
(Colbiørnsen sekretær); 8. 6. 1787 kom
love om fæstebondens retsstilling (sikring
mod vilkårlig udvisning, erstatning for
forbedringer, forbud mod gl.
straffeme-toder); 20. 6. 1788 ophævedes
stavnsbåndet (gradvis), hvorefter godsejerne i
egen interesse søgte at fastlægge hoveriet;
1799 forbødes ubestemt hoveri. Under de
høje konjunkturer blev meget hoveri
afløst, og ca. 60% af gårdene var kommet
i selveje, da prisfald efter 1818 standsede
udviklingen. Samtidig gennemførtes
udskiftning, hvorved spredt bebyggelse
afløste tidl. landskabstype med åbent
terræn ml. store samlede landsbyer;
landbrugsareal udvidedes, husmandstal steg.
Forbud mod nedlæggelse af bondegårde
fastholdtes,
landbrug, udnyttelse af jorden gnm.
planteavl og husdyrhold, idet man dog
ofte udskiller skovbrug, frugtavl og
havebrug samt pelsdyravl som særlige
erhverv. 1 er historisk udviklet som den
første højerestående produktionsform
og beskæftiger fremdeles størstedelen af
jordens befolkning. Dets produkter
tjener til menneskeføde, til foder for
husdyr og til industrielle råstoffer. Klima
og jordbundsforhold har været
bestemmende for dets udbredelse og nærmere
karakter. Hovedformerne for
landbrugsdrift er: 1) ekstensiv kvægavl, særlig som
stordrift i sletteområder (Amer., Austr.);
2) ekstensiv kornavl, dels som stordrift
med moderne maskiner m. v. (Amer.,
Sovj.), dels i primitive landbrug (S- og
Ø-Eur., Amer., Afr.); 3) intensiv kvægavl
(særlig i V-Eur.) i relativt små brug; 4)
kombineret intensiv kornavl og
kvægavl i tætbefolkede områder (Eur. og
Amer.) med højt udviklet vekseldrift og
tildels maskinanv.; 5) meget intensiv
dyrkn. af korn og grøntsager m. v. i
småbrug, dels på grænsen til gartneri ei.
havebrug (V-Eur. og USA), dels
overvejende baseret på dyrkn. af ris ei. te
(Østasien). (For Danmark se sp. 870-73).

Landbrugernes Sammenslutning
(fork: LS), forening af da. landmænd, grl.
dec. 1930. Arb., off. som rent faglig
sam-mertslutn., for forbedring af landbrugets
vilkår, vandt under ledelse af Knud Bach
stor tilslutn. i 1930ernes kriseår m. skarpe
angreb på Soc.dem. og mod Venstres
ledelse, krævede vidtgående inflation,
skattesænkning, gældsmoratorium;
vendte sig skarpt mod tvangsauktionerne.
Massedemonstrationer (bondetog til Kbh.
1935, mælkestrejke) gav ikke resultater;
derimod fik L indflydelse over dele af
andelsbevægelsen, og L-s ideer
repræsenteredes polit, af bondepartiet; en del
af L vendte sig mod det da. folkestyre,
søgte under besættelsen forståelse m. de
da. nazister og modarbejdede især i 1940
regeringen, hvorefter bevægelsen
svækkedes ved masseudmeldelser. Trods
fordømmelse af L-s tyskvenl. karakter
fortsattes L efter befrielsen. 1948: 18 400
medl.

landbrugsakademi, i udlandet
anv-betegn, for en landbrugsvidensk.
forsknings- og undervisningsanstalt.

landbrugsejendom. If. lov af 1925 udgør
i alm. enhver landejendom med
jordværdi mindst 1000 kr. og et areal af mindst
1 ha en 1. Enhver 1 skal være noteret i
matrikul og tingbog og må ikke
nedlægges som selvst. brug.

landbrugsfaglige ungdomsskoler. I
forsk, egne af Danm. gennemføres der en
landbrugsfaglig undervisning for unge
landmænd. Undervisningen foregår om
vinteren i eftermiddags- ei. aftentimer 1
gang ugentl. og ledes i reglen af de
landøkon. konsulenter.

Landbrugsinstitut, Det
Internationale (V Institut international
d’agricul-ture), blev oprettet i Rom 1905 og har
bl. a. til opgave at indsamle, bearbejde
og offentliggøre statistiske, tekn. og
økon-nomiske oplysninger om landbrug i forsk,
lande.

landbrugskandidat er den, der har taget
landbrugseksamen ved
Landbohøjskolen. Studietiden er 22/s år; forud kræves
mindst 2 års praktisk uddannelse.

landbrugskapitalen er den saml. værdi
af jord, bygninger, besætning, inventar
og forråd, som hører til en
landbrugsejendom.

landbrugskonsulent, en af staten ei. de
landøkonomiske foreninger ansat
rådgiver i landbrugsforhold.

landbrugskrise betegner en nedgang i
landbrugets økon. kår. Den kan skyldes
misvækst, stærkt fald i priserne på
landbrugets salgs- ei. eksportvarer ei. stærk
stigning i driftsomkostninger m. v. Man
taler alm. om 1 i Danm. 1818-28 og i
1880 til sidst i 90erne, ei. den krise, der
fulgte efter kronestigningen i 1925 samt
efter prisfaldet særlig på
landbrugsvarerne i 1930.

Landbrugslotteriet, grl. 1907.
Gevinsterne er især landbrugsvarer;
overskuddet anv. delvis til fordel for mindre
landbrug o. 1.

Landbrugsministeriet (1935-47 Min.
f. Landbrug og Fiskeri), udskilt 1896
fra Indenrigsmin. L består nu af
Land-væsenskontoret, Domænekontoret,
Er-hvervsdept. og Direktoratet for
Matri-kulsvæsenet, hvortil kommer bl. a.
Statsskovdirektoratet, Landbohøjskolen samt
forsk, eksportudvalg.

Landbrugsmuseum, Dansk, samling af
redskaber, modeller, kort, billeder m. m.
til belysning af landbrugets historie, grl.
1888 af J. C. la Cour, fra 1916 i ny
bygning i Lyngby. Ledes under
Landbrugsministeriet, men i nær tilknytning til
Frilandsmuseet. Filialer ved forsk,
landbrugsskoler.

landbrugsordninger, da. love siden
1930erne (f. eks. smørordn., svine- ei.
baconordn., kornordn.), hvorved områder
af landbrugsprod. er underkastet
reguleringer m. h. t. pris og mængde for at
hæve landbrugsvarernes
hjemmemarkedspris, fordele nedsættelser af
eksportkvoter m. v.

Landbrugsrådet, fællesrepræsentation f.
det da. landbrug, oprettet i 1919 med det
formål at fremme samarbejdet ml.
landbrugets faglige og økon. organisationer,
stille sig til rådighed for regering og
rigsdag samt at repræsentere landbruget
over for udlandet og i forholdet til de
øvr. erhverv. Under L er nedsat en række
udvalg, der arbejder i nær tilknytning
til Landbrugsministeriet. Rådet omfatter
repræsentanter for landboforeningerne
(10 medl.) og andelsorganisationerne (8
medl.), medens husmandsforeningerne
kun har været repræsenteret i L 1932-40.

landbrugsskoler. Den første 1 blev
oprettet af Det Classenske Fideikommis på
Næsgård i 1799, men af mangel på elever
kom skolen først i gang 1849. Der blev
her givet både teoretisk og praktisk
undervisning i landbrug. En del mindre
skoler efter samme plan blev oprettet i
forsk, egne af landet; men først efter
at kaptajn J. C. la Cour i 1867 oprettede
Lyngby Landboskole og A. Svendsen
(1843-1912) og Chr. Christensen (1844
-1921) i 1871 Tune Landboskole med
udelukkende teoretisk undervisning i
de egl. landbrugsfag samt i naturfag,
fandt 1 deres hidtil blivende form. 1 er
et barn af folkehøjskolen. Undervisningen
varer 5-6-9 måneder. 1946-47 fandtes i
Danm. 24 1 med ialt 2416 elever (heraf
216 kvindelige).

landbrugsstatistik, opgørelser af
oplysninger vedr. landbruget, såsom for
eks. køb og salg af landbrugsejendomme,
kreaturhold, arealernes benyttelse,
høstudbytte, mejeriproduktion ’ og
driftsresultater. Foruden Ståt. Årbog og Ståt.
Efterretninger indeholder Landøkon.
Årbog og Det Landøkon. Driftsbureaus
beretninger oplysninger om 1.

2650

2651

2652

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0998.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free