- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2653,2654,2655

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - landbrugssystemer - Landbygningerne, Den Almindelige Brandforsikring for - landdag ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

landbrugssystemer

landinspektør

landbrugssystemer. Et landbrugs
driftssystem er først og fremmest afhængigt
af jordbunds- og klimaforhold, dernæst
af samfunds- og afsætningsforholdene.
Hertil kommer ejerens ei. driftslederens
personlige interesser og kvalifikationer.
Det opr. 1 i Danm. var alsædsbruget,
hvor de samme agre hvert år blev tilsået
med korn. Dette blev i jordfællesskabets
tid afløst af trevangsbruget, hvor man
delte den dyrkede mark i tre vange og
drev dem i sædskiftet: rug, byg og
selv-sået græs. Med jordens udskiftning gik
man over til at anv. kløver, bælgsæd og
roer som mellemkulturer. I slutningen af
18. årh. indførtes kobbelbruget fra
Holsten, d.v.s. marken deltes i flere skifter,
hvert skifte bar korn 4-6 år og derefter
græs i 3-6 år, hvorefter marken blev
brakket. Det mod. landbrug med sit
udviklede husdyrhold er vekselbrug, ved
hvilket der skiftes ml. korn og
bredbladede afgrøder og græsmarksplanter og
hvor brakken delvis ei. helt er afløst af
rodfrugter og andre rækkesåede afgrøder.
Efter driftsformerne, som væsentlig
bestemmes af salgsafgrøderne, skelner
man i det mod. landbrug ml.
græsnings-brug, kornsalgsgårde, frøavlsbrug,
sukkerroebrug, ejendomme med stor ei. lille
besætning og (yderpunktet) kvægløst
landbrug - idet der dog findes alle mulige
overgangsformer.

Landudny ttelseskortet over
Bjørnø giver et konkret eksempel på
markinddeling i et lille da. landskab.
Bjørnø, ved Fåborg Fjord, har et samlet
areal på 152 ha, hvoraf mere end 9/10
er landbrugsjord. Udskiftningen fandt
sted i 1832, men der er ikke sket
nævneværdig udflytning. 1947 fandtes 6
husmandssteder (2-6 ha) og 6 gårde (hver
15-20 ha). Af disse 12 ejendomme havde
een marken delt i 5 skifter, een i 6, seks
i 7, tre havde 8 og een havde 9 skifter
(en gård har 7-8 skifter). Følgende eks.
på sædskifte er repræsenteret på Bjørnø:
A (5 skifter): 1. år græs, 2. år græs, 3. år
blandsæd, 4. år rodfrugt, 5. år
blandsæd.

B (6 skifter): 1. år græs, 2. år græs, 3. år
havre, 4. år vintersæd + rodfrugt, 5.
år byg, 6. år blandsæd.
C (7 skifter): 1. år græs, 2. år græs, 3. år
havre, 4. år vintersæd, 5. år rodfrugt,
6. år byg, 7. år blandsæd.
D (7 skifter): 1. år græs, 2. år græs, 3.
år havre, 4. år vintersæd, 5. år
blandsæd, 6. år rodfrugt, 7. år.blandsæd.
E (8 skifter): 1. år græs, 2. år græs, 3. år
havre, 4. år vintersæd, 5. år rodfrugt,
6. år byg, 7. år rodfrugt, 8. år
blandsæd.

F (8 skifter): 1. år græs, 2. år græs, 3. år
havre, 4. år vintersæd, 5. år rodfrugt,
6. år byg, 7. år blandsæd + rodfrugt,
8. år blandsæd.
G (9 skifter): 1. år græs, 2. år græs, 3. år
græs, 4. år blandsæd, 5. år vintersæd,
6. år rodfrugt, 7. år byg, 8. år havre +
rodfrugt, 9. år blandsæd.
Den almindeligste kornafgrøde på Bjørnø
er blandsæd, fulgt af byg og havre. De
vigtigste rodfrugtafgrøder er runkelroer
og kålroer, mindre bet. har turnips og
kartofler. Der avles lidt fodersukkerroer.
Frøavlen er uden bet. - Sammenlignet m.
hornkvægavlen er Bjørnøs svineavl ringe.
Det skyldes, at al øens mælk leveres til
et konsummælkmejeri (i Fåborg), og
følgelig er der kun ringe mulighed for at
få skummetmælk retur til svinene. Dette
forhold har formentlig også indflydelse
på agerbruget (ringe kartoffelavl).
Landbygningerne, Den Almindelige
Brandforsikring for, grl. 1792 under
regeringens ledelse som særl. gensidig
for-sikringsforening for landdistrikterne;
fik 1872 selvstyre under justitsmin. tilsyn.
L er langt den største da.
bygningsbrandforsikring. Ud over landet varetages
foreningens interesser af
sognevurderings-formænd og de såk. branddirektører.
1.4. 1948: kapital ca. 61,4 mill. kr.,
indtegnet forsikringssum 15 860 mill. kr.
landdag (dag = forsamling af personer, der
forhandler, opr. om den for forsamlingen

2653

Harald Lander. Margot Lander.

fastsatte dag), opr. stænderforsaml. i ty.
enkeltland, modsat fælles rigsdag. Fast
institution i senmiddelalderen, hævdede
en del magt over for fyrsterne ved
skattebevillingsret; svækket efter 1600, da
fyrsterne, støttet til stående hære, brød
1-s rettigheder og efterh. undlod at
sammenkalde dem de fl. steder. I 19. årh.
betegnelse for folkerepræsentation i de
enkelte ty. lande, bevaredes efter 1871 m.
lovgivende og bevilgende magt i
særanliggender; ophævet ved Hitlers
ensretning 1934. Genindført efter 2.
Verdenskrig. - Den finske folkerepræsentation i
den russiske periode 1809-1917 hed 1 (sv.
lantdag).

landefarere, tidl. tiders omrejsende
kvaksalvere og operatører,
landefred, den fred, som i den middelald.
ty. ret tilvejebragtes ved
overenskomster ml. de ty. magthavere, og som havde
til formål at begrænse udøvelsen af den
private fejderet.
landemode (-mode, samme ord som møde)
ei. provstemode, 1) siden 1618 forsamling
af et stifts provster under forsæde af
stiftlensmanden (stiftamtmanden) og
biskoppen til afgørelse af en række kirk.
admin. spørgsmål; 1 kan være rådgivende
ang. kirk. love; 2) gejstlig overret
bestående af stiftamtmanden og biskoppen,
landemærke, fællesnord. ord for grænse,

grænseskel.
’Lander [-dsr], Harald (f. 1905), da.
danser, balletmester og koreograf. Udd. ved
Kgl. Ballet, 1929 solodanser, 1932
balletmester. Udmærker sig som danser især
i karakterfulde nationaldanse og ved
komisk mimik. Som koreograf formår
han især på original vis at skabe store,
rytmiske optrin. Har haft stor bet. for
Den Kgl. Ballet. Bl. hans værker må
nævnes Gaucho (1931), Thorvaldsen
(1938) og Fest-Polonaise (1942),
Svanesøen (1938), Troldmandens Lærling (1940)
og Quartsiluni (1942); Etude. (Portræt).
’Lan’der [-dsr], Margot {i. 1910), da.
danserinde. Udd. ved den Kgl. Ballet,
solodanserinde 1933, førstesolodanserinde 1942.
Ballettens betydeligste kunstner med
forbilledlig teknik, særpræget, vittigt lune
og mimisk evne med fuldkomment udtryk
såvel i muntre som i tragiske scener.
(Svanhilda i »Coppelia« og prinsessen i
»Svanesøen« og »Giselle«). Udenlandsk
gæsteoptræden. (Portræt).
Landerup’går’d [lana-], skolehjem for
drenge, V f. Fredericia. Grl. 1867 som
filial af Flakkebjærg. Nu selvst.
Landes, les [le’l<i:d], 1) fr. hedelandskab
ml. Garonne og Adour, nu delvis
beplantet og opdyrket; 2) fr. departement,
omfattende 1); 9 364 km2; 248 000 indb.
(1946).

Landet, ill. da. ugeblad, grl. 1940; udg. af
Berl. Tid. Populære artikler og noveller;
henvender sig især til landbefolkningen.
Oplag 1949: 53 000.
landeveje, off. betegn, for veje sorterende
under amtskommunerne mods. biveje,
der sorterer under sognekommunerne.
1 er mods. biveje forsynet m.
kilometersten.

landevejsløb, cykleløb på landevej.
Krævende idrætsgren, som foruden
taktiske evner og udholdenhed ofte fordrer
bet. spurtstyrke, idet fl. ryttere i reglen
når opløbet samtidig,
landeværn var i Danm. i tidlige
middelalder en alle fri mænd påhvilende pligt
til at forsvare vedkommende landsdel,
hvilken senere udvidedes til at gælde
hele riget. Efter Jyske Lov kendetegnede

2654

ordet krigsordningen i almindelighed. I
nyere og nyeste tid er 1 et troppeopbud,
der har tjent i ei. endnu ikke er indtrådt
i linien. Danm. havde et ordnet 1 1801-08.

Landeværnet, sønderjysk forening,
stiftet 1913 som modtræk mod skærpet ty.
jordpolitik; medl. bandt sig til ikke at
sælge jord til ty. domæner ei. rentegårde
(fri jord). Formand: H. P. Hanssen.
Ophørt under 1. Verdenskrig, da
jordkampen standsede; genoprettet jan 1927, da
Kreditanstalt Vogelgesang begyndte sin
virksomhed. Opnåede at neutralisere
Vogelgesangs arbejde.

landfoged, politimesteren på Færøerne.

landgangsfartøjer ei. invasionsfartøjer,
specialskibe til landgangsforetagender
(invasioner). Gnm. tiderne har adsk.
forsøg været gjort på at fremstille de
ideelle 1, f. eks. i 1798 den i Brest påtænkte
konstruerede invasionspram, der skulle
føre en del af Napoleons tropper,
materiel m. v. over Kanalen. I 2. Verdenskrig
har 1 spillet stor rolle ved de talr.
landgangsforetagender såvel på Eur.s kyster
som i Stillehavet. 1 omfatter f. eks. LST
(landing ship tank) på ca. 1500 t til
landsætning af panservogne og tanks,
LC1 (landing craft infantry) på 150-200
t til landsætning af tropper, LCS
(landing craft supply) på 200-250 t til
landsætning af forråd, LCR (landing craft
rocket) til bombardementsopgaver
under invasion osv. Samtl. 1 er
karakteriseret af ringe dybgående, bred pansret
stævn, som regel nedklappelig, ringe
fribord m. v. En spec. type er
amfibiekøre-tøjer, der i kortere tid samt under rolige
vejrforhold kan bevæge sig i vand. (111.
se tavle Krigsskibe).

landgilde (oldn. gildi betaling), en fæsters
årlige afgift til ejeren.

landgreve, i det .gl. ty. rige grever, der
ikke stod under nogen hertug, men
regnedes bl. rigsfyrsterne.

Landhusholdningsselskab, Det Kgl.
Danske, den ældste landokon. forening
i Danm.. oprettet 1769 for at fremme den
almene oplysning inden for landbruget.
Af foreningens mange opgaver er de fleste
efterh. overtaget af landboforeningerne.
I 1932 har L i fællesskab med andre
organisationer dannet »Samvirksomheden
for Landbrugsfagligt Oplysningsarbejde i
Danmark«, ligesom L nu driver en bet.
forlagsvirksomhed og har oprettet en
brevskole.

landhøns, danske, da. lettere
hønse-race; farve som brune italienere. Tidl.
var 1 meget udbredte, nu næsten uddøde.

landingshjælpemidler i luftfarten

anv. ved anflyvning af en lufthavn i
usigtbart vejr ei. i mørke. Ved
mørkeanflyv-ning i sigtbart vejr består 1 af spec.
lysrækker langs landingsbanen
(banebelysning) og i forlængelse af denne
(indflyv-ningslys) evt. suppl. med
landingsbaneprojektører (fladelys). Samtidig anv.
flyveren de på maskinen anbragte
landings-projektører. Ved anflyvning i usigtbart
vejr anv. foruden lufthavnsbelysningen
tillige spec. radio-hjælpemidler til
blind-landing.

landingsklapper, bevægelige flader
anbragt langs bagkanten på det inderste
stykke af en flyvemaskines bæreplan. 1,
der under flyvning flugter med planets
underside, fældes ned ved start og
landing. Denne ændring af planprofilet
bevirker forøget opdrift, hvorved man
opnår en lavere start- og landingshastighed.

landingsstel, d. s. s. understel (på
flyvemaskiner).

Lan’dino, Francesco (1325-97), ital.
musiker. Måske den betydeligste komp.
i den ital. Renæssances unge dage. Var
blind og levede i Firenze. Spillede orgel,
komp. madrigaler, ballader, canzoner m. v.

landinspektør, embedsmand, der er
ene-berettiget til at udføre udstykninger og
sammenlægninger af faste ejendomme
samt andre forretninger, der medfører
ændringer i matrikulens dokumenter. 1
skal medvirke ved forsk, taksationer og
iøvrigt også ved kulturtekn. og vej- og
kloakarbejder. 1 beskikkes af kongen, får
kgl. bestalling. Betingelserne herfor er
1) bestået 1-eksamen ved Landbohøj-

2655

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1001.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free