- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2659,2660,2661

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - landdag ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

landsknægt

langdagsplanter

landsknægt (ty.), i 15. årh. navn på
lavere retsembedsmand, fra 1486 på
hvervet infanterist, der kæmpede for
eget land, senere på lejesoldat i alm.
Lands’krona, sv. købstad, Skåne, NNV
f. Malmö; 25 000 indb. (1949). Sofia
Al-bertinakyrkan (grl. 1754), citadel (16.
årh.). Fabr. af sukker, superfosfat,
maskiner; skibsværft; dampmølle. Livlig
handel og skibsfart. Grl. af Erik af
Pommern 1413. Ved L led danskerne
afgørende nederlag i Skånske Krig 1677.
landskyld, gl. no. og til dels sv. betegn.

for jordlejeafgift (= den da. landgilde),
landsloge, sv. betegn, f. den førende
frimurerloge i en provins,
landslov, i No. og Sv. i den senere
middelalder den alm. gældende lov mods.
mere spec. love (kirkelov, hirdlov osv.).
En for hele landet gældende lov
tilvejebragtes i No. allerede i 1274, i Sv. i
midten af 14. årh.
lands lov og ret, d. v. s. .hele den
gældende ret. Under enevælden spec.
borgernes adgang til at søge beskyttelse hos
domstolene over for overgreb fra
embedsmændenes ei. andres side.
landsmål, nu nynorsk, kaldes den af Ivar
Aasen dannede fællesnævner for no.
bygdemål. Grundlaget var de ældste
vestlandske dialekter. Senere er der
kommet østno. træk ind i 1.
landsnegle, fællesbetegn. for de
lungesnegle og forgællesnegle, som lever på
landjorden,
landsogn, 1) et på landet liggende sogn;
2) en til en købstad knyttet selvstændig
sognekommune,
landsoldat, betegn, for de i Danm. indtil
1849 (indførelse af den alm. værnepligt)
alene bl. landboerne udskrevne soldater.
Landsoldaten, mindesmærke over krigen

H. W. Bissen: Landsoldaten.

1848-50. Statue i bronze udført af H. W
Bissen, opstillet i Fredericia; afsløret 1858.
Gipsmodel, udført 1850-51, på kunstmus.

Landsorganisationen i Sverige (fork.
LO), centralorganisation for
fagbevægelsen i Sv., stiftet 1898. Godt 1 mill. medl.

landsoverret, appelinstans i Danm. fra
1805 til 1919. Afløste landstinget og blev
selv erstattet af landsretten. Der fandtes
opr. fire, tilsidst kun to 1.

Landsoverskatterådet, 1912-38 øverste
da. appelmyndighed m. h. t. ligning af
indkomst- og formueskat. Opgik i
lig-ningsdirektoratet og Landsskatteretten.

Landsret, Østre (i Kbh.) og Vestre (i
Viborg) er dels appelinstanser for
afgørelser,der træffes af underretterne i henh.østre
og vestre landsretskreds, dels første
instanser i større sager. I hver sag medvirker
3 dommere (landsdommere), i
domsmands-sager tillige 3 domsmænd. Østre L består
af en præsident og 23 andre dommere,
Vestre L af en præsident og 14 andre
dommere.

landsretssagfører, sagfører, der er
beskikket til at møde for landsretterne og
under- og sideordnede instanser. I visse
tilf. tillige mødeberettiget f. Højesteret.
Inden en person kan opnå beskikkelse
som 1, skal han bl. a. have udført 3 rets-

2659

sager m. mundtl. procedure for
landsretten (1-prøven).
landsråd, de øverste rådgivende og
besluttende forsamlinger for henh. S-Grønl.
og N-Grønl. 1-s beslutninger skal
godkendes "af landsfogden ei. vedk. minister,
landsskadelig virksomhed, enhver
optræden under den ty. okkupation
1940-45, der kunne skade Danm.; straffes i h.
t. forræderiloven.
Landsskatteretten består af en af
kongen udnævnt formand, 6 medl., valgt af
rigsdagen, og 8 medl., valgt af
finansministeren. Påkender de af skatteråd,
skyldråd og ligningsrådet foretagne
ansættelser, som indankes for L.
Landsstyret (færøsk Landastyri [-[’landa-stouri]),-] {+[’landa-
stouri]),+} den af Færøernes Lagting
oprettede forvaltning (i h.t. lov af 23.3.1948).
Landstad [’lansta], Magnus (1802-80),
no. præst og salmedigter. Udarbejdede
den no. kirkesalmebog (autoriseret 1869);
grundlag: de gl. da. salmer (Kingo,
Brorson), forøget m. no. bl. a. af P. Dass
og ca. 50 af L selv.
Landsteiner [’lontltainar], Karl
(1868-1943), østr.-amer. bakteriolog og serolog.
Nobelprisen 1930 for sin opdagelse af
blodtyperne hos mennesket, der har gjort det
muligt at foretage blodtransfusioner uden
fare for agglutination.
landsting, retshist. Fra den hist. tids beg.
fandtes i Danm. et større antal 1, de
vigtigste i Viborg, Lund og Ringsted. 1 var
det polit, organ for det påg. land (valgte
kongen; gav samtykke til krigsførelse)
samt domstol, navnlig i større sager. Alle
frie, våbenføre mænd var berettigede til
at møde på 1 og deltage i dettes beslutn.
Siden 13. årh. trådte 1 som polit,
forsamling i skygge for rigsmyndighederne
(danehof, rigets bedste mænd og senere
rigsrådet). Som domstol bestod 1 indtil
1805 - Bornholms 1 indtil 1813 - idet
domsmyndigheden dog allerede i
middelalderen udøvedes på tingets vegne af
landsdommeren, der udnævntes af kongen.

I Sv. det repræsentative (folkevalgte)
organ for et läns admin. selvstyre; 1
vælger også medl. af d. sv. rigsdags 1.
kammer. Svarer omtrent til da. amtsråd.
Landstinget, den del af den da. rigsdag,
som vælges ved indirekte valg i større
valgkredse, for 8 år ad gangen (dog
således at der hvert 4. år afholdes
lands-tingsvalg for halvdelen af mandaternes
vedk.) og af vælgere, der er fyldt 35 år.
19 medl. af L vælges dog af det
foregående L efter forholdstal. L vælger
halvdelen af rigsrettens medl., medens
den anden halvdel består af højesteret.
Medens Folketinget frit kan opløses, er
L meget vanskeligt opløseligt, idet det
bortset fra grundlovsforandringer kun
kan opløses i tilf. af langvarig uenighed
ml. Folketing og L.
landstingssekretær, til Landstinget
knyttet tjenestemand, der udnævnes og
afskediges af formanden og
forretningsudvalget; bistår formanden under
udøvelsen af hans hverv,
landstorm (ty.), alm. betegn, for det
sidste opbud af våbendygtigt mandskab. I
den da. hær oprettedes en 1 1813-14 og
ved hærloven 1922, men ophævedes 1932.
landsvale, d. s. s. forstuesvale,
landtoning (holt. toonen vise), søv.,
tegning af kystomrids til vejledning for
søfarende i sejladshåndbøger ei. lign.
landtorpedo, d. s. s. landmine,
landtæger (Geoco’risae), gruppe af tæger
m. lange følehorn; lever på land ei. på
vandoverfladen mods. de svømmende
vandtæger m. korte følehorn. Hertil de
fleste tæger,
landvin, billige røde og hvide bordvine,
landvind. Ved mange kyster med rolige
vejrforhold mærkes en regelmæssig
skiften af vinden i døgnets løb, idet der om
aftenen og natten blæser en 1 e\.
fralandsvind, og om dagen en søvind ei.
pålandsvind. Disse vinde når for det meste ingen

stor styrke, ca. 3—5 m i sek. Luften over

det faste land afkøles om aftenen mere
end luften over havet, bliver derfor
tungere og flyder ud over havet, hvor den
mærkes som 1, mens luften om dagen
bliver varmest over det faste land og

2660

Cosmo Lang. Halvard Lange.

derfor suger den koldere luft over havet
ind over landet, søvinden. Denne
vekslen af vinden ledsages af kendelige
forandringer i temp. m. m.

landvinding sker naturligt ved
sedimentation og ved landhævning; kunstigt ved
inddæmning og tørlægning af søer og
havbugter.

landvæsen, ældre betegn, for landbrug.

landvæsenskommission, komm.
nedsat i hvert konkret tilf. til domsafgørelse
af visse landboretlige sager. Som
overinstans fungerer en
overlandvæsens-kommission.

Landvæsenskontor,
Landbrugsministeriets, admin. Den Kgl. Vet.- og
Landbohøjsk., Forsøgsvæsenet,
statskonsulentvirksomhed, statstilskud t.
land-brugsarb. m. m.

landvætter, overnaturlige væsener, der
beskyttede landet mod fjender; kendes
fra vikingetiden, spiller langt op i tiden
en rolle i bornh. folketro.

landøkonomi er et forældet udtryk for
landbrug. Landøkonom bruges
nærmest om den, der beskæftiger sig med
landbrugets teori.

Landøkonomiske Driftsbureau, Det,
grl. 1918, har til hovedformål at
fremskaffe, bearbejde og publicere pålidelige
regnskabsresultater fra da. landbrug. I
1947/48 omfattede opgørelsen 1020 regn-

Lang [lärj], Cosmo Gordon (1864-1945),
ærkebiskop af York 1908-28, af
Canterbury 1928-42. Gik under forhandlingerne
om Edward 8.s abdikation kraftigt mod
kongens ægteskab. (Portræt).

Lang, Fritz(f. 1890), ty.-amer.
filminstruktør. Knyttedes til ty. film 1919 og satte
med de store fantastiske film
»Nibelungen« 1-2 (1923-24) og »Metropolis«
(1925) sit præg på mellemkrigstidens ty.
film. Det dekadent-uhyggebetonede i
hans talent kom til udfoldelse i
talefilmene »M« (1931) og »Dr. Mabuses
Testamente« (1932-33). Siden 1936 i USA,
hvor han har iscenesat bl. a. »Hævneren«
(1936), »Kvinden i Vinduet« (1944).

Langanes t’laur)gan♀:s], Islands
nordøstligste halvø; på spidsen Fontur et fyr.

’Langbehn ,[-be:n], Julius (1851-1907),
ty. forfatter f. i Haderslev. L-s
kulturkritik Rembrandt als Erzieher (1890,
anonymt), et opgør med tidens materialisme
og intellektuelle kultur, inspirerede
hjemstavnslitt. og påvirkede senere
nazismen.

langbold, gl. skand. boldspil; spilles på
rektangulær bane, inddelt i hovedmål,
mark og bagmål, med bold og boldtræ.
Deltagerne deles i lige store hold, hvoraf
det ene sender en opgiver i hovedmål,
mens dets øvr. spillere spredes i marken;
det andet tager opstilling i hovedmål og
deltagerne skiftes til med boldtræet at
slå til bolden, som opgiveren kaster lidt
i vejret. Efter slag søger den (de)
mål-spiller, der har slået (forgæves) mod
banens modsatte ende, bagmål.
Markspillernes opgave er med bolden at ramme,
stikke, målspilleren i marken; opnås
dette, skiftes position. Points erhverves
af hver målspiller, der når tilbage til
hovedmål.

langbue, bue til bueskydning, vigtigste
skydevåben i oldtid og middelalder;
havde i modsætn. til armbrøsten
mandshøjde.

langbuk (Ce’rambyx ’cerdo), træbuk,
larven under barken af løvtræer,
puppehulen i veddet. Noget skadelig.

langdagsplanter, planter, hvis blom-

2661

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free