- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2662,2663,2664

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - landdag ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

langdysse

Langen

Julius Lange. Per Lange. Sven Lange. Thor Lange.

string indtræffer hurtigst, når dagen
(belysningstiden) er over 12 timer; jfr.
blomstring.

langdysse, aflang, rektangulær dysse.

lange (’Molva ’molva), mere end P/s m I.,
åleagtig torskefisk. 2 rygfinner, 1
gatfinne. På dybere vand ud for V-Eur.
Genstand for fiskeri.

Lange, Carl (1834-1900), da. læge, 1885
prof. i patol. anatomi ved Kbh.s Univ.
Arb. om patol. anat., især rygmarvens
patologi.

Lange, Christian Lous (1869-1938), no.
historiker. 1909 generalsekretær i
interparlamentariske union, som L
opretholdt under 1. Verdenskrig. 1920-37
no. delegeret v. Folkeforbundet. Nobels
fredspris 1921 s. m. Branting.
Doktor-afhandl. om internationalismens hist. før
1648; Mellemfolkelig politikk 1875-1914;
skolebogsforf.

Lange, Friedrich Albert (1828-75), ty.
filosof. Mest kendt for sin Geschichte des
Materialismus (1866).

Lange, Halvard (f. 1902), no. politiker.
Nationaløkonom, medl. af
Arbejderpartiet, fra 1931 i Oslos kommunalråd.
Fængslet som modstandsmand 1940—41,
1942-45 (en tid i Sachsenhausen). Febr.
1946 Trygve Lies efterfølger som
uden-rigsmin. Hævdede under no.-sv.-da.
forhdl. 1948-49 no. ønske om tilslutn.
til atlanterhavspagt i modsætn. til sv.
neutralitetspolitik og fik febr. s. å.
arbejderpartiets godkendelse af No.s
orientering mod V efter forhdl. i
Washington og London. (Portræt sp. 2661).

Lange, //ans Ostenfeldt (1863-1943), da.
ægyptolog og biblioteksmand;
overbibliotekar ved Det Kgl. Bibi. 1901-24, lektor
i ægyptologi ved Kbh.s Univ. 1924-37; har
særlig arb. med ægypt. filologi og
reli-gionshist. - Deltog i det praktiske kirk.
arbejde.

Lange, Hans Wilhelm (1815-73), da.
teaterdirektør. Åbnede 1848 Kbh.s 1.
privatteater, Casino, 1857 Folketeatret,
som han ledede til sin død.

Lange, Ib (1900-1948), da. forfatter. Søn
af Sven L. Digtsaml. Fortrolige Ord

(1936) og den psyk. roman Ingeborg

(1937) rummer fin og stilfærdig kunst;
stærkere vejr i digtet Det Vågne Hjerte
(1940).

Lange, Jacob .Emanuel (1864-1941), da.
landbrugslærer og botaniker. Lærer ved
Dalum Landbrugsskole 1888-1918.
Forstander for Fyns Stifts Husmandsskole
1918-34. Har bl. a. oversat Henry
Georges »Fremskridt og Fattigdom«
(da. 1905) og redigeret fl. vidensk. bot.
værker.

Lange, Johan (1818-98), da. botaniker.
Direktør for Kbh.s Univ.s bot. have
(1856) og prof. ved Landbohøjskolen
(1860). L-s hovedværk er Håndbog i
Den Danske Flora (1851), der kom i fl.
udgaver og endnu benyttes.

Lange, Julius (1838-96), da.
kunsthistoriker, prof. ved Kbh.s Univ. 1888, 1895
leder af Statens Afstøbningssaml. I sit pro-

gramskrift Om Kunstvcrrdi (1876)
opbygger L hele sin værditeori med
kunstværkets emne som grundlag; over for
de nyere fr. kunstretn. stod han
uforstående. Hans hovedværk er
Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen
1-2 (1892-98), hvori han bl. a. fremsatte
sin meget omdiskuterede
»frontalitets-lov«. Har skrevet forsk, åndfulde essays:
Michelangelo og Marmoret, Hånden på
Brystet m. m. (Portræt).

Lange, Mads (1807-56), da. handelsmand
i Østasien. Sømand, drev fra 1834 handel
på Lombok, efter 1839 på Bali, hvor L
efterh. blev ledende. Mæglede ml. Holl.
og Balis rajaher, sikrede efter holl.
erobring en vis selvstændighed for B.

Lange, Oscar (f. 1904), polsk diplomat.
Nationaløkon., socialist; 1937 til USA,
arb. under 2. Verdenskrig for po.
forståelse m. Sovj., 1943 til Sovj.; fra dec.
1945 po. repr. i Sikkerhedsrådet.

Lange, Per (f. 1901), da. forfatter, Søn
af Sven L. Ved en klassisk streng form
og et dybt personligt indhold af
særpræget åndelig fornemhed hævder
digt-saml. Kaos og Stjernen (1926),
Forvandlinger (1929) og Orfeus (1932) sig bl.
det allerypperste i nyere da. lyrik.
Digtudvalget Relieffer (1943). Også udsøgte
overs. (Portræt).

Lange, Philip de (ca. 1700-66), da.-holl.
arkitekt; kom til Kbh. som murermester
og entreprenør efter branden 1728. Har
bl. a. bygget Flådens Arsenal (1742-45),
mastekranen på Nyholm (1748-50),
postgården på Købmagergade (1729),
herregården Glorup (1743) og fhange kbh.
privathuse.

Lange, Sven (1868-1930), da. forfatter.
1893-99 i udlandet, fra ca. 1900 knyttet
til »Politiken« som litt.- og navnlig
teateranmelder; Meninger om Litt. og
Meninger om Teater (bg. 1929). Af hans
talr. skuespil er De Stille Stuer og En
Forbryder (bg. 1902) samt Samson og
Dalila (1909) typiske, både ved deres
bitterhed og deres dæmpede effekter. Af
hans romaner er Hjertets Gerninger (1901)
et kbh. tidsbillede fra ca. 1900, mens De
Første Kampe (1925) omhandler Georg
Brandes og »det moderne gennembrud«.
(Portræt).

Lange, Thomas (1829-87), da. forfatter.
Huskes især for fortællingen Æventyrets
Land (1865) (om egnen ved Blåvands
Huk, hvor han var vokset op); her som
i senere bøger er forholdet ml. mennesker
og naturen hans hovedmotiv.

Lange, Thor (1851-1915), da. filolog og
forfatter. Lærer i klassiske sprog i
Moskva; blev i Rusl. til sin dod, fra 1906 som
privatmand på sin russ.fødte hustrus
gods i Ukraine. Mesterlige gendigtninger
af navnlig slav. folkepoesi. Hans
inderlige, vemodsmættede tone befrugtede
dele af 90ernes lyrik. Skænkede Danm.
fl. nat. mindesmærker, f. eks. Magnus den
Gode-stenen i Skibelund Krat og Knud
Lavard-korset ved Haraldsted. (Portr.).

langebarn (navnet p. gr. af dens lighed

med en lille lange) (Lum’penidae), fam.
af meget langstrakte, spidshalede fisk,
beslægtet m. tangspræl. Et par arter i Danm.

’Langebek, Jakob (1710-75), da.
historiker, gehejmearkivar 1748, stiftede 1745
»Danske’ Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog«, som udgav »Danske
Magazin«. Beg. 1772 udsendelsen af
Scriptores rerum Danicarum medii avi
og forberedte et da. diplomatarium.

Langebro, bro ml. Sjælland og Amager.
Den første L, bygget 1686, var en træbro,
som i 1875 afløstes af en ny træbro, som
atter i 1903 afløstes af en jernbro. Denne
afløstes i 1930 af en interimistisk bro,
som hurtigt skulle have været erstattet
med en ny bro. Projektet til den nye
L (tegnet af prof. Kaj Gottlob)
vedtoges 1948, arbejdet er udbudt til
licitation 1949. Broens bredde bliver
32 m, den saml. længde 250 m, heraf
ml. kajerne 137,5 m. Den bevægelige
del bliver en dobbelt klapbro med fri
sejlvidde 35 m, fri sejlhøjde 7,1 m.
Jernbanesporet til Amager overføres på en
interimistisk, dobbeltarmet svingbro
umiddelbart syd for gadebroen (ikke
vist på fig. nederst på siden).

lange bølger, radiobølger med
bølgelængde over 1000 m.

Langeland, da. ø ml. Store-Bælt,
Østersøen, Sydfynske Øhav og Lundeborg
Bælt; 284 km2; 20 354 indb. (1945), heraf
i Rudkøbing 4308. L er gennemgående
lav med mange moser og enge og en del
ret stejle, men låve bakkedrag
(tværbakker). Skøvlebjærg 46 m. Jordene er
frugtbare; skov findes på en del af
bakkerne; ubet. søer og vandløb. —
Historie. L tilhørte 1241-1326 normalt
Abels slægt, 1326—40 var øen
bortforlenet til Laurits Jonsen. - Ved
folketingsvalg har L hyppigst stemt radikalt (Edv.
Brandes 1880-94, P. Munch 1909-43).

Langelandsbælt, den sydl. del af
Store-Bælt ml. Langeland, Omø og Lolland.

’langeleik [-læik], no. citherlign. folkeligt
musikinstrument af langagtig form med
melodi- og akkompagnementsstrenge.

Lange’linie i Kbh., ml. Kastellet og
havnen, er anlagt samtidig med Frihavnen
(arkit. V. Dahlerup og haveinspektør
Henry August Flindt (1822-1901)) og
omfatter Promenaden, anlægget om
lystbådehavnen, Grønningen og siden 1918
Smedelinien. Af bygn. findes Esplanaden
(1884), den eng. kirke S. Alban (1885-87)
og indtil 1944 arkit. F. Kochs L-pavillon
(ødelagt v. Schalburgtage); af
monumenter skal nævnes: Gefionspring vandet
(1908, Bundgaard), Den Lille Havfrue
(1913, Edv. Eriksen) og
søfartsmonu-mentet (1928, Rathsack) for de i 1.
Verdenskrig omkomne sømænd. (III. se
tavle København).

Lange-Müller, Peter .Erasmus
(1850-1926), da. komponist. Måtte opgive et
statsvidenskabeligt studium af
helbreds-hensyn. Deb. 1874 som komp. med
sangcyklussen Sulamith og Salomon. Vakte
1876 opsigt med orkestersuiten /
Alhambra. Har bl. a. komp. operaerne
Tove (1878), Spanske Studenter (1883),
Fru Jeanna (1891) og Vikingeblod (1890),
endv. musik til skuespil, bl. a. Drachmanns
»Der Var Engang« (1886), »Renaissance«
(1901). For orkester foreligger suiten
Weyerburg, to symfonierog violinkoncert.
Endv. kammermusik, klaverværker og
korværker. Fortsætter i sine sange
traditionerne fra Weyse, Heise, Hartmann
og Gade, f. eks. i Kornmodsglansen.
(Portræt sp. 2665).

’Langen, Johann Georg von (1699-1776),
ty.-da. forstmand. Var 1737-42 ansat
ved Kongsbergs skove, No.; blev 1763

2662

Projektet til den nye Langebro.

2663

2664

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free