- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2668,2669,2670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langenscheidtsche Verlagsbuchhandlung ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Languedoc

lappedykkere

Languedoc [läg’dok], sydfr. landskab
ved Middelhavet, ml. Rhöne og Garonne.
Hovedby: Toulouse.
Languedoc Kanalen, d. s. s. Canal du
Midi.

Languedoc-vine, dels hede vine, dels

bordvine fra provinsen L.
languendo t-’gwæn-], (ital.), mus., hen-

smægtende.
lan’gust (Palin’urus vul’garis),
hummer-lign., 10-benet krebsdyr uden klosakse.
Eur.s SV-kyst, Middelhavet. Genstand
for fiskeri.

langviremaskine, kontinuerligt
arbejdende papirmaskine.
Langø, da. o i Ulvsund, SV f. Kalvehave;
1,3 km2; 29 indb. (1945). Dæmning til
Sjælland.

’Langer, havn ved Stavns Fjord på Samsø.
Langøy [’lorjöi], navn på fl. no. øer; den
største i Vesterålen; 860 km2, 15 641
indb. (1946).
Langå, da. jernbaneknudepunkt ved
Gudenå; baner til Århus, Randers og
Viborg; 1830 indb. (1945).
Lani’ta 1 (ital. /ana, uld + italia, Italien),

d. s. s. kaseinuld.
’Lanner, Joseph (1801-43), østr.
komponist. Skønt autodidakt, blev han dog
Wienervalsens pioner. Af hans 208
værker lever adsk. stadig.
Lannes [Ian], Jean (1769-1809), fr.
marskal, en af Napoleons mest fremragende
generaler, faldt i Aspern-Esslingen-slaget.
lano’li’n (lat. lana uld), uldfedt udvundet
af fåreuld ved alkalisk udvaskning ei.
ekstraktion med benzin ei. svovlkulstof.
1 indeholder estere af kolesterin og
isokolesterin, endv. højere alkoholer og
syrer. Det rene 1 er en sejg, klæbrig
masse, der tilsat 2 x sin vægt vand
bliver salveagtigt. Det i handelen gående
1 indeh. altid 25-30 % vand. 1 er et
udmærket salvegrundlag, for med. som
for kosmetiske salver, takket være det
høje kolesterinindhold; det trænger let
ind i huden og bliver ikke harsk.
Lansbury [’länzb(3)ri], George
(1859-1940), brit. politiker 1910-12 og fra 1922
„i Underhuset (Labour). Min. f. offentl.
arb. 1929-31, leder af oppositionen mod
nationalreg. 1931-35. Trådte tilbage som
modstander af sanktioner mod Ital.
Pacifist.

Lansdowne [’länzdaun], Henry Charles
Keith Petty-Fitzmaurice, Marquess of
(1845-1927), brit. politiker. Gik 1880 fra
de liberale over til unionisterne. 1900-05
udenrigsmin. Sluttede 1902 forb. m. Jap.
og opnåede 1904 ententen m. Frankr.
(overenskomst om Ægypten og Marokko),
lanse (opr. keltisk), stød- ei. kastevåben
med spids og skarp od på en lang, slank
stage.

lanse’ne’r (fr. lancier), lansevæbnet rytter
i hære fra midt i 18. årh. til 2.
Verdenskrig. I da. hær 1791-1842.
lanseslange (’Lachesis lanceo’laius), amer.

giftslange af grubehugormenes gruppe.
Lansing [’länsin], hovedstad i Michigan,

USA; 79 000 indb. (1940).
Lansing [’länsiT?], Robert (1864-1928),
USA-diplomåt. Demokrat, udenrigsmin.
1915-20, deltog i fredskonferencen 1919
(udg. skr. herom), vendte sig kritisk mod
Wilson.

Lanson [ld’sj], Gustave (1857-1934), fr.
litt.historiker, forf. til den kendte
IIis-to ire de la litterature française (1894).
Lan’tana, stueplante nær læbeblomstfam.
med stedsegrønne, ru blade og små,
farverige, stærkt lugtende blomster i tætte
stande.

Lantbrukshögskolan, den sv.
landbohøjskole, i Ultuna (s. d.).
lan’terne (fr. af lat. lanterna lygte), 1)
røv., lampe ei. lygte (lys, olie, petroleum
ei. elektr.); 1-føring (positionslys) er
top-, agter- og ankerl (klare), styrbords 1
(grøn) og bagbords 1 (rød) i h. t. de
internat. søvejsregler; 2) arkit.,
lygteagtig opbygning på kuppel ei. tag, også om
det tilsv. led på et spir.
lanternefisk (Anoma’lopidae), trop.
havfisk af aborrefiskenes orden. 1 stort
lysorgan under hvert øje. Betegn, også
lak-scsild.

lanthan [-’ta’n] (gr. lanthänein være skjult),

2668

grundstof, kem. tegn La, atomnr. 57,
atomvægt 138,9, vf. 6,2, snip. 826°,
valens 3. Jernlignende metal hørende til de
sjældne jordarters metaller. Forekommer
kun i små mængder.

lantha’nit, sjældent mineral,
vandholdigt karbonat af lanthan.

’Lantmannapartiet, sv. rigsdagsgruppe,
dannet efter rigsdagsreformen 1866 af
godsejere og moderate bønder i mods.
til liberale bypolitikere, blev enerådende
i 2. Kammer. Ønskede alm. værnepligt,
besparelser, skattereform. Dannede
regering (Posse) 1880-83, splittedes på
toldsagen 1888, atter forenet i 1890erne,
blev hovedstamme i sv. Højreparti i 20.
årh.

lantmarskalk [-’Jalk], fra Gustav Adolfs
tid betegn, f. sv. adels ordfører på
Rid-darhuset; nærmere fastlagt i
Riddarhus-ordningen 1626, bestod til 1866. I fi.
stænderlanddag bestod 1-titlen til
land-dagsreformen 1906.

lanugo (lat: dun, fnug), uldhår, der findes
på størstedelen af menneskets hud.

La’nuvium (nu Lanuvio, til 1911 Civita
l’tji-] Lavinia), oldtidsby i
Albanerbjergene ca. 33 km SØf. Rom, m. Juno-tempel.

lao [lau] (flertal ’laoter), bagind. folk med
indokin. sprog, beslægtet med
thaifolkene, i Ø-Siam og i Fr. Indokina, hvortil
de indvandrede fra SV-Kina og blandede
sig med mon-khmer folkene, hvis kultur
de optog.

Laodi’keia (gr.), navn p. fl. gr.oldtidsbyer;
1) i Frygien i NV-Lilleasien, nu
Eskihi-sar. Grl. af Antiochos 2. til minde om
hans dronning Laodike; 2) L
Katake-kau’mene (gr: nedbrændt), i
Central-Lilleasien; 3) L ad mare, v. Syriens
kyst, nu LadhiqJye: 4) L ad Libanum,
i Syrien, det hittittiske Qadesh.

Laoighis [’læiij] (tidl. Queen’s County ei.
Leix), irsk grevskab i prov. Leinster,
SV f. Dublin; 1719"km2; 50 000 indb.
(1946).

La’okoon (gr. Laokööri), if. gr. sagn
Apol-lons præst i Troja. L advarede trojanerne
mod den »trojanske træhest«, hvori de
bedste gr. krigere havde skjult sig, men
da han derefter gik ved stranden for at
ofre til Poseidon, kom der fra havet to
slanger, omslyngede L og hans to sønner
og kvalte dem; motivforLaokoongruppen.

La’okoongruppen, antik marmorgruppe
forestillende Laokoon og hans sønner,

som dræbes af slanger. Fundet i Rom
1506, nu i Vatikanet. Udført af
Athano-doros, Agesandros og Polydoros fra
Rhodos (ca. 25 f. Kr.).

Laon [lä], vigtig fr. handelsby i dept.
Aisne; 17 000 indb. (1946). Gotisk
domkirke fra ca. 1200.

Laos (fr. [la’os]), kongedømme (fr.
protektorat) i den indre, vestl. del af Indokina;
231 400 km2; ca. 1,5 mill. indb. (1946).
Fr. 1893.

Lao-tse [lau d33], kin. moralfilosof og
mystiker (ca. 600 f. Kr.). Grl. taoismen, if.
hvilken Tao (vejen, fornuften) er det
mystisk-panteistiske verdensprincip. Rel.
og moral forenes i Té (dyden).
Kardinaldyder er: godhed, sparsommelighed,
beskedenhed.

2669

Lapa’geria (efter den fr. botaniker J. de
la Pagerie), slægt af liljefam. med en art
L ’rosea, en klatrende urt med store,
klokkeformede, røde blomster. Chile.
Dyrkes i vinterhaver, hvor den
blomstrer om efteråret. L findes indpræget på
de chilenske mønter.
La Pallice [pa’lis], fr. fiskerihavn V f.

La Rochelle: grl. 1890.
laparoto’mi’ (gr. lapära lysken + -torni),
bugsnit; operation, hvorved bughulen
åbnes. Alle operationer på organer i
bughulen indledes med 1, hvorfor ordet nu
betyder operationer i bughulen.
La Paz [la ’pas] (sp: freden), Bolivias
regeringsby; 302 000 indb. (1946), i
Øst-cordilleren (3690 m o. h.) SØ f.
Titicaca-søen. Bane til Buenos Aires (Argentina),
til Antofagasta og Arica (Chile), og via
Titicaca-søen til Mollendo (Peru). Grl.
1548.

La Perouse [la pe’ru:z], Jean François
de Galoup, Comte de (1741-88), fransk
opdagelsesrejsende. Vidtstrakte rejser i
Stillehavet 1786-88; opdagede L-strædet.
La Perouse Strædet [lape’ru:z], jap.
Söya Kaikyö, farvandet ml. Sahalin og
Hokkaidö.

lapi’da’r (lat. lapis sten), kort og fyndig

(som en indskrift på sten),
lapi’dæ’r (fr. lapidaire af lat. lapis sten),
slibe- og poleremaskine, der bruges af
urmagere.

la’pilli (ital: småsten), løse vulkanske
ud-brudsprodukter med partikler af
størrelse som småsten.
’Iapis(lat:sten), d.s.s. sølvnitrat, har i
opløsning stærkt bakteriedræbende
virkning; giftigt,
’lapis ’la’zuli [-suli] (lat. lapis sten, pers.

läzhuward himmelblå), lasursten.
la’pither, i gr. mytol. et thessalisk
folkeslag, mest kendt for deres kampe med
kentaurerne. Disse kamp-sagn er opr.
myter til kultopførelser, hvori afspejles
hist. minder om stridigheder ml. nordgr.
bjergfolk.

Laplace [la’plas], Pierre-Simon
(1749-1827), fr. matematiker og astronom. L-s
undersøgelser af planeternes bevægelse
if. Newtons tiltrækningslov blev af
allerstørste betydning for udviklingen af den
celeste mekanik. Ligeledes af stor
betydning var hans kosmogoniske
undersøgelser, særlig vedr. planetsystemets
oprindelse (Kant-Laplace hypotese).
Indenfor mat. har L-s undersøgelse over
sandsynlighedsregningen haft særlig
betydning. (Portræt sp. 2673).
Lapland, da. stavemåde for Lappland,
laplandsmejse (’Parus ’cinctus), brunl.

mejse. N-Eur.s og N-Asiens birkeskove,
laplandsugle (Strix lap’ponicä), stor
natugle. Nordl. Rusl., Sibirien, nordl.
Skand.

laplandsværling (Cal’carius la’ponicus),
nordøsteur. værling, sort hovede, rødt
nakkebånd.
La’Plata, 1) (Rio de la P.), den fælles
tragtformige udmunding for Rio Paranå
og Rio Uruguay i Sydamer. Vigtigste
indgangsport til Argentina, Uruguay og
Paraguay; 2) argentinsk by, 251 000 indb.
(1945). Dens udhavn, Ensenada, udfører
kød og korn. (Kort se Argentina).
La Plata-staterne, betegnelse for
Argentina, Paraguay, Uruguay,
lappedykkere (Podici’pedidae), fam. af
lomfugle. Langt, spidst næb, korte vinger,
benene langt tilbage, foden lappefod,
fjerdragten silkeglinsende, ofte fjertop

Toppet lappedykker.

o. 1. prydelser. Flydende rede af
plantedele. Opfører karakteristiske
parringslege. Ungerne forlader straks reden.

2670

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free