- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2671,2672,2673

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langenscheidtsche Verlagsbuchhandlung ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lappeenranta

Larsen

Trækfugle ei. strejffugle. Knyttet til
rørbevoksede søer og moser, om vinteren
ved havet. Lever af fisk, krebsdyr o. 1.
Hertil toppet 1, gråstrubet 1,
sort-halset 1, hornet log lille 1.

Lappeenranta [’lap:æ:nranta), sv.
Vill-manstrand, fi. købstad (fra 1649), ved
Saimaas sydligste bred; 15 000
finsktalende .indb. (1947). Fabrikation af
trådruller, svovlsyre m. m.

lappefod, en fuglefod m. brede Hudlapper
om fortæerne. Findes hos blishøns,
svømmesnepper og lappedykkere.

Lappegrund, sandgrund N og NV f.
Kronborg.

lapper (eget navn: samer-, i Norge kaldet
finner), folk i N-Skandinavien fra Røros
og N-Dalarna gnm. Finland til
Kolahalvøen; ca. 32 000. 1 tilhører en særskilt
lappid race inden for den mongolide
racegruppe; karakteristisk er ringe
legemshøjde, kortskallethed, mørkt hår,
brune øjne, fremstående kindben, ringe
skægvækst. Sproget er finsk-ugrisk,
det gl. ursprog er forsvundet. Opr. et
subarktisk jæger-og fiskerfolk, hvis flertal
har udviklet sig til rensdyrnomader.
Efter levevis deles de i fjeld-1, der om
sommeren vandrer med deres rener i
højfjeldet, om vinteren i skovene; skov-1,
der året rundt lever i skovene; fiske-1,
der lever af fiskeri i søer og elve, muligvis
som følge af opgivelse af nomadismen.
Mange 1 er i nyere tid blevet bofaste med
lidt agerbrug og kvægavl. 1-s vandringer
følger renernes; boligen er transportabel,
et kegleformet telt (kåte) med dække
af uld- ei. vadmelstæpper; ejendele
transporteres på lastrener om sommeren, i
bådformet slæde (pulk) om vinteren, og
1 følger hjordene om sommeren til fods,
om vinteren på ski. Kun i N-Sv. er denne
levevis alm.; de fl. steder bor 1 nu hos
bønderne ei. i egne huse om vinteren,

1 faste tørvekåter om sommeren, og
kun mændene følger hjordene
(halv-nomadisme). Sommerdragt af vadmel,
vinterdragt af renskind. Bortset fra
skolt-1 er 1 protestanter, missionen
foregik i 17.-18. årh.; den opr. hedenske
rel. havde tilknytning til den arktiske
shamanisme.

lappestære (Creadion’tidae), rundvingede,
new-zealandske stære. Hudlapper v.
mundvigene.

lappet kaldes en bladplade, som har
indskæringer Vt-Vi ind på bladpladen. Eks.:
egeblad. (111. se blad).

l’appétit vient en mangeant |lape’ti
’vjæ ä mä’3d] (fr: appetitten kommer,
medens man spiser), bevinget ord fra
Rabelais’ Gargantua (1533-64).

lappetromme, spåtromme af skind med
malede rel.
fremstillinger, brugt hos
lapperne i disses
shama-nistiske tid før
missioneringen i 17.-18.årh.

’Lappi, sv. ’Lappland,
Finlands nordligste
len; 99 305 km2;
153 000 indb. (1947).

2 købstæder: Kemi
og Tornio.

’Lappland, sv.
landskab ml. Norrbotten,
Västerbotten og no. grænse; 118 031
km2; 127 000 indb. (1946). Over
fjeldmarkerne (900-1200 m) hæver sig
Kebne-kaise (2120 m) og Sulitälma (1877 m).
Højfladerne er furet af dale, gennemstr.
af Muonio älv, Lainio älv, Torne älv,
Kalix älv, Stora Lule älv, Pite älv,
Skel-lefte älv og Ångermanälven. I en højde
af 300-500 m ligger en række store søer:
Torneträsk, Stora Luleträsk, Hornavan,
Uddjaur, Storavan og Storuman. Store
malmforekomster: Kiirunavaara,
Gälli-vare, Luossavaara, Tuolluvaara, der alle
bearbejdes, endv. Ekströmsberg,
Mertai-nen, Svappavaara m. fl. Den østlige del
af L er dækket af mægtige moser og
delvis skovklædt.

’Lappmark, 1) de overv. af lapper
beboede områder i N-Skandinavien; 2) admin.
inddeling af de sv. lappers område:
Torne, Lule, Pite, Lycksele og Åsele
lappmark.

Lappetromme.

’Lappo, sv. navn på Lapua, Fini.
Lappo-bevægelsen, fi. bondebevægelse
med centrum i landsbyen L (Lapua).
Opstod i slutn. af 1920erne, skarpt vendt
mod kommunismen og med kritik af fri
forfatn. L organiserede 1930 bondetog
til Helsinki, gennemførte forbud mod
kommunistiske parti. L virkede i nogen
grad ved åben vold, rettede attentat mod
Ståhlberg og rejste 1932 nye krav,
hvorefter reg. lod militær og politi gribe ind.
Lederne straffedes meget mildt. Fra 1933
tabte L terræn. Opløst okt. 1944.
’Lapporten, lappisk Tjuonjavagge, sv.

pas, N-Lappland, SØ f. Abisko.
’lapsus (lat: gliden, fald, fejltrin),
uagt-somhedsfejl, fortalelsesfejl; 1 ’calami,
skrivefejl.

’Laptjev-havet [tjef-], den del af Det

Arktiske Hav, der ligger N f.
Midtsibirien ml. Severnaja Zemlja og De
Nysibiri-ske Øer. L besejles om sommeren. Mod
S munder Lena.
’Lapua, sv. Lappo, fi. herred og landsby,
ca. 70 km ØSØ f. Vaasa. I herredet
opstod Lappo-bevægelsen.
’Lapuanjoki [-joki], sv. Lappo älv ei.
Nykarleby älv, 166 km 1. fi. elv;
udmunder ved Uusikaarlepyy.
Larache [-’rajtæ], by i Sp. Marokko ved

Atlanterhavet; ca. 30 000 indb.
Laramie [’lärami], universitetsby i
SØ-Wyoming, USA; 11 000 indb. (1940);
beliggende på højsletten L Plains, der
med en højde af 2000 m danner en
naturlig overgang over Rocky Mountains;
0 f. L Plains ligger L Mountains.
laramieformation (efter Laramie
Mountains), serie af ferskvandsdannelser fra
yngre kridt i N-Amer. med talr. store
krvbdyr (f. eks. triceratops).
Larche [larj], Raoul François (1860-1912),
fr. billedhugger. Har udført Jesus, der,
12 År Gl., Besøger Templet (gentagelse i
glyptoteket), monument over Corot.
L’Archevéque [laria’væ:k] ei.
Larche-vesque, Pierre Hubert (1721-78), fr.
billedhugger. Virkede fra 1755 i Sthlm., hvor
han bl. a. udførte statuen af Gustav Vasa
foran Riddarhuset, og en rytterstatue af
Gustav Adolf.
lard (eng. [la:d]), hvidt fedtstof med
salveagtig konsistens, smp. 40-45° C,
udvundet ved skånsom udsmeltning af
svinefedt (flommefedt); anv. til animalsk
margarine og fedtstoffer til bageribrug;
compound 1 var opr. en blanding af
svinefedt og vegetabilsk olie, især
bomuldsfrøolie, nu betegn, for blandinger af
ret højt hærdet og flydende veget. olie.
larda’lit (efter det no. herred Lardal i
Vestfold), grå sodalitholdig nefelinsyenit
fra Oslo-egnen,
’la’rer (lat. lares), i rom. rel. guddommelige
væsener. Opr. var 1, opfattet i ental,
guddom for det dyrkede land, der omgav den
rom. bondegård, og kom derfra ind i
hjemmet, hvor deres billeder opstilledes
ved arnen. Også byens kvarterer og
landdistrikter havde deres 1, hvis altre stod
ved gade- ei. vejhjørner. 1 fremstilles
som unge mandlige skikkelser, iført
tu-nica, med et drikkehorn og en skål i
hænderne.

larga’mento (ital.), mus., i en fri bred stil.
large [la:rl] (fr.), rundhåndet, flot;
storsindet; largesse, rundhåndethed.
larghetto [-’geto] (ital.), mus., tempobe-

tegn., lidt hurtigere end largo.
Largilliére [lar3i’ljæ:r], Nicolas de
(1656-1746), fr. maler. Har malet hist.- og
genrebilleder, men er især kendt for sine
portrætter, bl. a. af Otto Chr. Skeel (1725.
Fr.borg).

’largo (ital.), mus., betegn, for et bredt,

langsomt tempo.
La Rioja [-’rjafa], sp. vindistrikt omkr.

øvre Ebro.
’Lårisa, gr. provinshovedstad i Thessalien;
vigtig handelsby for det omliggende
frugtbare land; 24 000 indb. (1938).
Låristån [b:re’sto:n ei. -’stu:n], prov. i
S-Iran ved Hormuzstrædet; ca. 54 000
km2; ca. 250 000 indb.
Larivey [lari’væ], Pierre (1540-1612), fr.
dram. forfatter, har skrevet
prosakomedier, der er efterligninger af ital.
komedier.

Pierre-Simon Laplace. F. de la Rocque.

’Larix, (lat.) bot., lærk.

larmfugle (Chi’zaerhis), afr. gøgefugle,
beslægtede m. bananædere.

Larminat [-’na], Edgard de (f. 1895), fr.
general. 1940 tilsluttet de Gaulle,
organiserede 1941 under Syrienfelttoget den
første frie fr. division. Generalinspektør
f. d. fr. kolonistyrker 1945-47.

larmoyant (fr. [larmwa’jä], da. [-[lärmoa-•jan’t])-] {+[lärmoa-
•jan’t])+} (fr. larme tåre), rørende,
begrædelig.

La Roche [la’roj], Sophie, f. Gutermann
(1730-1807), ty. forfatterinde, Wielands
ungdomsforlovede, indleder med
brevromanen Geschichte des Fräulein von
Sternheim (1771) den ty. underholdende
kvinderoman.

la Rochefoucauld [larojfu’ko], François
(1613-80), fr. moralfilos. forfatter;
hertug. G. m. hertuginden af Chevreuse,
deltog i den højadelige fronde mod
Mazarin til 1652. Gav i Péfiexions ou
sentences et max i mes morales (1665) i
skarpt formulerede aforismer udtryk for,
at egoismen er motiv til al menneskelig
handling.

La Rochelle [laro’Jæl], fr. fiskeri- og
flådehavn ved Atlanterhavskysten;
49 000 indb. (1946). Store skibsbyggerier,
fiskehermetikindustri. —
Huguenotternes hovedby, overgav sig til Richelieu
1628. - Holdt af ty. styrker til
kapitulationen maj 1945.

La-Roche-sur-Yon [la’rojsyr’jä], fr. by
i Vendée; 18 000 indb. (1946).

la Rocque [la’rok], François de
(1887-1946), fr. politiker, oberst. Grl.
Ildkors-bevægelsen, angreb parlamentarisme og
korruption, havde fremgang ved S
ta–visky-affæren 1934; tabte terræn i 1935.
Under 2. Verdenskrig interneret af
tyskerne. (Portræt).

Laro’sa’n, æggehvide-og kalkrigt
nærings-præparat til spædbørn og afkræftede
individer.

Larousse [ia’rus], Pierre (1817-75), fr.
leksikograf. Hans navn er endnu knyttet
til en række leksika, f. eks. »Nouveau
petit Larousse illustre«.

’Larra, Mariano José de (1809-37), sp.
satirisk-romantisk forf., skrev under
navnet Figaro.

Larrey [la’ræ], Dominique Jean
(1766-1842), fr. generallæge under Napoleon.
Fremragende organisator af det mil.
sanitetsvæsen, oprettede fremskudte
ambulancer til første behandling af sårede.

Lars, da. mandsnavn, af helgennavnet
Laurentius; andre former heraf er:
Laurits, Laust, Lasse og Lorens.

’Larsa, oldtidsby i det sydl. Babylonien,
sæde for et dynasti, som blev omstyrtet
af Hammurabi; berømt
Shamash-tem-pel.

Larsen, Absalon (f. 1871), da.
elektrotekniker. 1906-43 prof. ielektrot. ved Danm.s
Tekn. Højskole. Særlige arbejder: studier
ang. vagabonderende strømme, elektr.
måleinstrumenter og ang.
radiofoniforstyrrelser og midler derimod.

Larsen, Aksel (f. 1897), da. politiker. Opr.
støberiarbejder; kommunist 1920. Fra
1932 folketingsm., partiformand, ledende
i kommunistisk opposition mod min.
Stauning. Efter 1940 s. m. Christmas
Møller optaget af illegal agitation;
arresteret af da. politi nov. 1942, udleveret
til tyskerne. 1943-45 i ty. fængsel og
koncentrationslejr. Maj-nov. 1945 min.
u. p.; i skarp opposition mod de flg
ministerier (Portræt sp. 2674).

Larsen, Alf (f. 1885), no. forfatter. Har
skrevet talr. digtsaml.; fra beg. af
20-erne optager forkyndelse af en mystisk

2671

2672

2673

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free