Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Larssen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Larssen
Lassen
medhj. v. freskoudsmykn. af Viborg
Domk.; landskaber, altertavler o. a.
figurbill.; akvareller, grafik m. m. L
fornyede det dekorative maleri ved et
personligt arb. m. farven forbundet m.
fremstillingens udtryksfuldhed.
Hovedværker: fresker i H. C. Andersens
Mindehal i Odense (1931-32) m. emner fra
digterens liv, i bibl. i Hjørring m. emner
fra Skipper Clements og den lærde bonde
Lars Dyrskjøts (1630-1707) hist. og i
Helligändshuset i Slagelse m. motiver fra
den kristelige barmhjertighedsgerning.
Larssen, Anna, g. Bjørner (f. 1875), da.
skuespillerinde. Deb. 1882, brød igennem
i 1890erne. 1899-1900 på Dagmarteatret.
Ejede fuldendt naturligt talent, charme
og skælmeri (Valborg, Salome, Ophelia og
Trilby). Forlod 1909 teatret for at
arbejde inden for pinsebevægelsen. (Portr.).
Larsson, Carl (1853-1919), sv. maler,
kendt som »hemmets målare« gnm. sine
genrebill. fra sit eget hjem i Sundborn i
Carl Larsson: Selvportræt. 1918.
Dalarna, i hvilke meget populære arb.
han udviklede sin egen stil m. stærk
betoning af stregen; vægmalerier til
Fiir-stenbergs Galleri i Göteborg (1888-89),
Dramatiska teatern (1906-07) og nat.mus.
(1896), Sthlm., og portrætter (bl. a. af
Levertin og Carl G. Laurin, Selvportæt
(i Uffizzierne); har udf. bogill.; gobelin
Krebsefangst (Kunstindustrimus., Kbh.).
Larsson (i By), Carl (f. 1877), sv. forfatter
og bonde. Har skrevet digte og
fortællinger om bondens standsbevidsthed og
hjems ta vnskærlighed.
Larsson, Hans (1862-1944), sv. filosof,
psykolog og skønlitt. forf. Mest kendt for
Poesiens logik (1898),
Intuitionsproble-met (1912) og Platon og vår tid (1913).
Har skrevet talr. lærebøger og haft stor
indflydelse i Sv.
Larsson, Lars-Erik (f. 1908), sv.
komponist. Siden 1937 radiodirigent i Sthlm.
Har bl. a. skrevet en opera, to symfonier,
filmsmusik m. v.
l’art pour l’art [’la:r pur ’la:r] (fr: kunsten
for kunstens (egen) skyld), udtryk for,
at kunsten ikke bør lade sig normer
diktere udefra, mods. den opfattelse, at
kunsten bør have f. eks. et belærende
formål. Slagordet er skabt af T. Gautier,
’larva (lat.), spøgelse, ond ånd.
’larva ’migrans (lat: vandrende spøgelse),
sjælden hudlidelse bestående af en bugtet,
ophøjet, rød linie, der skyldes, at en
fluelarve baner sig vej under hudens
overflade.
larve (lat. larva spøgelse), betegn. 1) i
dyreriget ungdomsstadier, der .afviger
bet. fra de voksne (i denne bet. først anv.
af Linné); 2) hos Agrippa (von
Nettes-heim) en syndig sjæl, der ikke er kommet
til et godt opholdssted efter døden,
larvefodsbil, d. s. s. Caterpillar,
larvehakkere (’Buphagus), tyknæbbede,
brunl. stære. Lever af larver og tæger,
som hakkes ud af huden på bøfler,
elefanter o. 1. Afrika.
2677
larvelim, klæbrigt middel, der påsmøres
frugttræer og skovtræer i en ring om
stammen for at hindre larverne ei. de
vingeløse hunner af visse
sommerfuglearter i at vandre op i træet,
larveædere (Campe’phagidae), fam. af
trop. spurvefugle m. lign. levevis som
tornskader.
’Larvik, no. købstad (fra 1671), Vestfold,
ved Farriselvas udløb i Larviksfjord;
9725 indb. (1946). N f. L kurstedet
Farris Bad. Trævareindustri. Hjemsted
for 14% af No.s hvalfangerflåde (1940).
Station på Vestfoldbanen.
’Larvik ei. Laurvigen, tidl. no. grevskab,
oprettet for Ulrik Fr. Gyldenløve 1671;
tilhørte efter hans død hans efterkommere
Danneskiold-Laurvigen. Grevskabspri
vilegier ophørte 1817. .
larvi’kit (efter Larvik), grå sy.enit med
blåt labradoriserende alkalifeldspat fra
Osloegnen. Anv. som facadesten.
laryng- (gr. Idrynks svælg, strube), strube-,
larynga’fo’n (gr. Idrynks strube),
strubetelefon, der fastspændes om halsen,
laryn’ga’l (gr. Idrynks strube), konsonant,
der artikuleres i strubehovedet, som det
da. stød.
laryngekto’mi’ (laryng- + -ektomi),
operativ fjernelse af strubehovedet,
laryn’gitis (laryng- + -itis), strubekatarr.
laryngo- (gr. Idrynks svælg, strube),
strube-.
laryngolo’gi’ (laryngo- + -logi), læren
om struben og dens sygdomme,
laryngo’sko’p (laryngo- + -skop),
rørformet apparat med belysning, føres gnm.
munden ned i strubehovedet til direkte
betragtning af dette (laryngoskopia
di-recta). 1 anv. dels for at stille en diagnose,
dels for at udføre en behandling,
’larynks (gr.), strubehoved.
La Salle [la’sal], Robert Cavelier, Sieur de
(1643-87), fr. opdagelsesrejsende.
Udforskede Ohio 1669-70, gennemsejlede som
første europæer Mississippi 1681-82 og
kaldte efter Ludvig 14. M.-landet for
Louisiana.
las ’Casas, Bartolomé de (1474-1566), sp.
historiker, biskop i Mexico. Angreb
spaniernes mishandl, af Amer.s indianere,
særl. i skr. Kort Redegørelse for
Indianernes Udryddelse (1552), hvis meddelelser
dog anses for delvis overdrevne.
Las Cases [las’ka:z], Emmanuel
(1766-1842), fr. historieskriver; knyttedes til
Napoleons hof og fulgte med Napoleon
til St. Helena, hvor han nedskrev sine
samtaler med ham. Memorial de
Sainte-Héléne (1823).
lasciate ogni speranza [la’tøte ’onji
spe’rantsa] (ital.), »lad alt håb fare«.
Indskriften over helvedes port i Dantes
»Divina Commedia«,
lasciv [-’si’v] (lat. lascivus lystig, utugtig),
slibrig, uanstændig.
Laségues fænomen [la’zægs-] (efter den
fr. læge E. C. Laségue (1816-83)),
ischias-symptom, bestående i, at patientens ben
ikke uden stærke smerter kan bøjes i
hoften, når knæet er strakt,
la’se’re (af ty. lasieren), lægge
gennemsigtig farve (lasurfarve) over et farvet
underlag.
Lashio (eng. [’läjiou, laji’ou]), by i det
østl. Burma, NØ f. Mandalay;
endestation for jernbane fra Rangoon,
udgangspunkt for Burrrtavejen til
Kunming (Yün-nan) i SV-Kina.
Lashkar [’iäfks], by i den indiske ståt
Gwalior, SØ f. Delhi; 182 000 indb. (1941).
’laskar (hindustansk), malajisk fyrbøder
ei. arbejdsmand til søs.
’Låskaris, byzantinsk kejserhus i Nikæa
1204-59.
laske (mnty. lasche (afrevet) tøjstrimmel),
en konstruktionsdel, der forbinder to
bjælker, jernbaneskinner ei. lign., der
ligger i forlængelse af hinanden. Anv.
normalt parvis.
’Lasker, Eduard (1829-84), ty.
politiker. Blandt nationalliberale ledere fra
1860erne, fremragende rigsdagstaler;
støttede Bismarcks liberale lovgivning efter
1867, kritiserede tvangslovene mod
katolikker og socialister, brød med Bismarck i
anl. af toldsagen 1879; 1880 tilsluttet De
Frisindede.
2678
Ferdinand Lassalle. Elna Lassen.
’Lasker, Emanuel (1868-1941), ty.
skakmester og -forfatter. Verdensmester
1894-1921.
Laski t’låski], Harold /oseph (f. 1893), brit.
politiker og nationaløkon. Siden 1926
prof. v. Londons univ. Fra 1936 medl. af
Labour Party’s eksekutivkomité, form.
f. partiet 1945-46, afløst af Noel-Baker.
L ønsker internat, socialistisk samarb.
Bl. hans talr. værker kan nævnes
Au-thority in the Modem State (1919) og
Re-flections on the Revolution of O ur Time
(1943; da. Vor Tids Revolution, 1946).
(Portræt sp. 2676).
’Laski, Jan (1499-1560), po. calvinsk
reformator, førte "en omflakkende
tilværelse, søgte at slå sig ned i Danm.,
hvilket gav anledning til fremmedartiklerne;
virkede siden for en evang. union i Po.
Las ’Palmas, 1) sp. prov. på De
Canariske Øer, omfattende øerne Gran
Canaria, Fuerteventura og Lanzarote;
.4065 km1; 357 000 indb. (1945); 2)
hovedstad i 1) på Gran Canaria; 136 000
indb. (1945).
La Spezia [-’spætsia], off. navn på Spezia.
Lassalle [la’sal], Ferdinand (1825-64),
ty. filosof og politiker. Søn af jødisk
købmand, søgte at rejse et demokratisk
arbejderparti på national grund, ville
bygge på alm. stemmeret og
statsunderstøttede produktionsforeninger. Stiftede
1863 »Den alm. ty. arbejderforening«,
forhandlede m. Bismarck (fælles
modsætning til liberalismen). Formede ud
fra tidens nationaløkon. ideer en
glimrende agitation, håbede i modsætn. til
Marx. på, at arbejderne gnm. alm.
stemmeret og kooperativ bevægelse kunne
gennemføre socialisme, arb. f. Tyskl.s
samling; havde ikke nået at organisere
mange af Tyskl.s arbejdere, da han
dræbtes i duel. Skrev bl. a. System der
erwor-benen Rechte (1861). (Portræt).
Lassen, Anders (1920-45), brit. officer af
da. nationalitet. 1938 sømand i da.
handelsflåde^. 4. 1940-24. 1. 1941 menig ved
The Buffs, meldte sig derefter til
com-mando-tropperne og avancerede hurtigt
til major. Han ledede 1943-44
commando-raids p. gr. øer; faldt under 8. brit. armés
forårsoffensiv i Ital. Dekoreredes efter
sin død med Victoria-korset.
Lassen, Elna (1901-1930), da. danserinde,
f. Hansen. Udd. på Den Kgl. Balletskole;
fik efter længere udenlandsophold (hos
Fokin i Paris og USA) 1925 sit
gennembrud som Svanhilda i »Coppelia«.
Solodanserinde (1925). Ballettens førende
kunstnerinde med sin teknisk brillerende
dans og sin smilende charme. Død for
egen hånd. (Portræt).
Lassen, Hans (1831-96), sønderjysk
politiker. Gårdejer i Lysabild, Als. Valgt t.
preuss, landdag efter 1875, aflagde 1881
den krævede ed for at -kunne tage del i
forhandl., uanset skarp uvilje fra
tilhængere af protestpolitik. Rigsdagsmand
1881-84. Efter L-s død afsløredes
underslæb i den af L ledede Lysabild
sparekasse.
Lassen, Henry Cai Alexander (f. 1900),
overlæge ved Blegdamshosp. 1939, prof.
i epidemiske sygdomme ved Kbh.s Univ.
1940.
Lassen, Julius (1847-1923), da. retslærd.
1881-1918 prof. v. Kbh.s Univ.
Hovedværk: Håndbog i Obligationsretten (1892),
der har haft afgørende bet. for
retsudviklingen på formuerettens område.
Lassen, Lorentz .Fjelderup (1756-1837),
da. søofficer. I slaget på Reden 2. 4. 1801
kommanderede L det mest udsatte af de
2679
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
