- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2680,2681,2682

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lassen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lassen

latinske møntkonvention

da. blokskibe, »Prøvestenen«, med
glimrende tapperhed.
Lassen, Niels (1848-1923), da. dommer
og retslærd. Assessor i Højesteret 1897,
justitiarius smst. 1909-15. Har navnlig
behandlet straffe- og erstatningsret.
Lassen, Peder (1606-81), da. retslærd.
En af de få da. embedsmænd og dommere
i datiden, som havde gennemgået en egl.
videnskabelig udd. En af hovedforfatterne
til Danske Lov af 1683.
Lassen [’läsn], Peter (1800-59), da.
nybygger i Californien fra 1839; mistede
sin ejendom, da Cai. kom under USA;
grl. uafh. republik i Nevada, faldt her i
kamp mod indianerne. Fl. arner,
stednavne opkaldt efter L.
Lassen, Rudolf (f. 1882), da.
embedsmand; fra 1933 amtmand i Svendborg.
Lassen, Vilhelm (1861-1908), da.
Venstrepolitiker. Jurist. Fra 1889 red. af »Aalborg
Amtstidende«; skarp talsmand for
landbosynspunkter, mod forliget 1894,
krævede 1894 udstykning i husmandsbrug
med statsfæstesystem. Folketingsm.
(Sæby) efter 1901; 1905-08 finansmin. under
I. C. Christensen; gennemførte
toldforliget 1908, død før lovens vedtagelse.
G. m. Marie L, f. Balle (1864-1921), der
efter mandens død videreførte »Aalborg
Amtstid.«, formelt som udgiver, reelt
også som red. Medl. af Landstinget fra
1918. (Portræt sp. 2684).
Lassen Peak [’läsn ’pi:k] (efter Peter
Lassen), 3183 m h. vulkan i Lassen
Volcanic National Park med hede kilder
og gejsere, i den nordl. del af Sierra
Nevada i California, USA.
’lasso (sp. lazo slynge), slynge til
indfangning af kvæg, en lædersnor med
rendeløkke. Gl. redskab kendt af sumerer,
lapper og sibiriske nomader; i hist. tid
ført til Arner., hvor det er et
karakteristisk gaucho- og cowboyredskab.
Lasson, Per (1859-83), no. komponist til
sange og klaverstykker, herimellem det
populære Crescendo.
’Lassus, Orlandus ei. Orlando di Lasso
(1522-94), nederl. komponist. Har i alt
skrevet over 2000 værker, herimellem
messer (46), motetter (1200), magnificat
(100) samt talr. verdslige korværker. En
række af hans værker blev i 1604 udg.
af hans sønner som Magnum opus
mu-sicum. (Portræt sp. 2684).
Lasswell [’låswsl], Harold .Dwight (f.
1902), amer. stats videnskabsmand, prof.
ved Yale univ. fra 1938; har bl. a.
skrevet Propaganda Technique in the World
War (1927), Psychopathology and Politics
(1930), World Politics and Personal
In-security (1935), World Politics Faces
Economics (1946).
last, sov., l)iadningen i et skib; 2) rummet,

hvori denne anbringes,
laste, søv., indtage last; kunne rumme

(en vis last),
laste-konvention, internat,
overenskomst afsluttet i London 1930,
fastlægger ensartede regler for skibes
maksi-mumslastning.
Iasteliniemær ker, mærker på skibssiden,

Lasteliniemærker. S sommer, W vinter,
WNA vinter nordlige Atlanterhav, T
tropisk, F fersk vand.
der angiver det største dybtgående,
hvortil skibet under forsk. forh. må lastes
(jfr. fribord),
’lastex, tynde gummitråde, presset gnm.
huller i dyser, hærdet som kunstsilke og
omspundet med silke, kunstsilke ei.
bomuld.

’lasting (eng: holdbart), tæt, glat,
satinvævet, ensfarvet stof af bomuld,
halvel. heluld. Anv. til for, kitler o. a.
last, not least [’ln:st nåt ’li:st] (eng ),
sidst, men ikke mindst (citat fra
Shakespeare: Kong Lear og Jul. Cæsar.)
’Lastovo, ital. ’Lagosta, tidl. ital., fra

1947 jugoslav, ø ved Dalmatiens kyst;
53 km2; 1900 indb. (1936).
la’su’rfarver (pers. läzhuward himmelblå,
sml. lasere), gennemsigtige farver (mods.
dækfarver), hvorved underlagets
struktur ses.

lasursten (pers. lazhuward himmelblå),
smukt blå, sjælden stenart, overvejende
bestående af et mineral, beslægtet med
haüyn. Forekommer i Centralasien og anv.
som smykkesten,
lat (lett. lats), 1922-40 møntenheden i
Letland; opr. = 1 guldfranc,
lat (hindi läth), flertal lats, ind. betegn,
for en særlig art arkæol. mindesmærker,
søjler af sten ei. jern, oftest med indskrift,
de fleste og ældste rejst af kong Açoka
(273-232 f. Kr.) med rel. og etiske
dekreter udfra buddhismens lære.
Lata’kia (arab. Lädhiqiya), 1) prov.
iNV-Syrien; 6200 km2; 433 000 indb. (1943);
2) hovedstad i 1) (oldtidens Laodikeia)-,
37 000 indb. (1943); ved Middelhavet uden
bane til indlandet,
latakia (da. [la’ta’kja]), lilleasiat, tobak,
navnet efter byen L. Tørres gnm.
rygning, hvorved der opnås en
karakteristisk lugt og smag. Anv. som blanding
til shagtobak.
La Tene-kulturen [la ’tæ:n-] afløser
Hallstatt-kulturen som dominerende
faktor i Ml.- og N-Eur.s æ. jernalder og
brydes først af romerne omkr. Kr. f.
Hovedområdet er først N-Frankr.-Rhinlandet,
senere når L fra Irland helt ned til
Sortehavet. Opkaldt efter det første store
fundsted, en militærlejr ved La Tene
nær Neuchåtelsøen, undersøgt 1858-78.
la’ten’stid (lat. latens skjult), den tid, der
hengår, fra et irritament rammer et
organ (f. eks. en nerve ei. en muskel), til
organet reagerer. 1 afhænger af organet,
temp., træthed, giftstoffer o. a.
la’ten’t (lat. latere være skjult), skjult,
(endnu) ikke fremtrædende, som ikke er
kommet til frembrud,
latent billede, det usynlige billede,
dannet v. belysning af en fot. plade. Bliver
først synligt v. fremkaldelse,
latent varme kaldes den til et stofs
smeltning ei. fordampning tilførte
varmemængde, som atter frigøres ved
størkning ei. fortætning,
late’ra’l (lat. latus side), hvad der
vedrører siden ei. (jur.) sidelinien; fonet.,
sidelyd, konsonant, der artikuleres med
tungeryg ei. -spids mod ganen, mens
luften passerer på den ene ei. begge sider.
Eks. lyden 1.
lateralsklerose, amyotrofisk, kronisk,
ikke arvelig ei. betændelsesagtig
rygmarvslidelse af ukendt årsag, visende sig
ved svind og lammelse af musklerne på
hånden og stivhed af benene.
Late’ra’net (tilhørte opr. den rom.
senator Plautius Lateranus), ital. Palazzo
Laterano, pavernes ældste residens,
brændt 1308, genopf. 1586 af Fontana.
1843 museum (antik skulptur).
Sammenbygget m. pavernes huskapel (Sancta
Sanctorum) fra 1278, m. den hellige
trappe (Scala Santa), som angives at
stamme fra Pilatus’ hus og som Kristus
skal have betrådt.
Lateranforliget, traktat ml. pavestolen
og Ital. 11.2.1929, hvor paven
anerkendte kongeriget Ital., men fik
Vatikan-staten som suverænt område og 1750
mill. lire; hertil sluttede sig konkordat
om kirkens stilling i Ital. L bekræftedes
1947 ved republikken Ital.s nye forfatn.
Laterankirken, ital. San Giovanni in
Laterano, Roms egl. hovedkirke, har haft
to forgængere, den ældste opf. af
Konstantin d. St. Den nuv. bygn. er fra ca.
1650. Facaden dog yngre, fra 1734.
-Tæt ved L det 8-kantede dåbskapel San
Giovanni in Fonte, i hovedsagen fra
5. årh.

Lateransynoder, de økumeniske konciler
i La te ranet 1123, 1139, 1179, 1215 og
1512.

Iate’rit (lat. later teglsten), teglstensrød
forvitringsjord fra troperne, væs.
bestående af aluminium-og jernhydroksyder.
la’terna ’ma’gica (lat: tryllelygte), navn
for det ældste lysbilledapparat, opfundet
1553.

Gul fladbælg.

’latex (kautsjukmælkesaft), det naturlige
råstof for gummifabr., aftappes ved
indsnit i forsk, gummitræer. 1 består af en
kolloid opl. af findispergeret polyisopren
(C5//8)x med harpiks og protein som
beskyttelseskolloid (diameter indtil 0,002
mm, negativ ladning). 1 kan forhindres
i at koagulere ved tilsætn. af kasein,
ammoniak, formaldehyd og kan for transport
inddampes; 1 bringes til at koagulere
med eddike- ei. myresyre ei. ved tørring,
f. eks. forstøvningstørring; 1 anv. i
stigende grad direkte til gummivarer (jfr.
gummi).

lathy’risme (gr. Lathyrus en bælgfrugt),
forgiftning med frø ei. bælge fra visse
ærteblomstrede planter.

La’thyrus ei. fladbælg, slægt af
ærte-blomstfam. Urter
med finnede blade
og klatretråde ei.
brod, store fodflige
og store blomster
klaser. 100 arter; i
Danm. er 8
vildtvoksende, deribl.
gul fladbælg (L
pratensis) med gule
blomster, alm. ved
veje og på enge. Fl.
arter er yndede
prydplanter, f. eks.
L latifolius til
espalier og L odoratus i mange
varieteter, enårig med store blomster i mange
farver.

lati’fun’die (lat. latus vidtstrakt +
fun-dus ejendom), storgods.

Latimer [’lätimaj, Hugh (1490-1555), eng.
reformator; brændt under Marie den
Blodige.

Lati’me’ria, navnet på en meterstor fisk,
tilhørende den i øvrigt for fl. mill. år siden
uddøde fiskegruppe crossopterygier ei.
kvastfinnede. Et enkelt ekspl. blev
fundet i 1938 v. S-Afr.s Ø-kyst.

la’ti’n, sprog af den indoeur. familie, taltes
opr. kun i landskabet Latium
(hovedstad: Rom). Ældste indskr. på 1 omkr.
500 f. Kr., skrevet m. det lat. alfabet,
der er udviklet af det gr. alfabet. I 3.
årh. f. Kr. beg. den lat. litt., der
blomstrer i årh. omkr. Kr. f. (Cicero, Horats,
Vergil). S. m. Roms herredømne bredte
1 sig i middelhavslandene, og efter rigets
undergang udviklede de romanske sprog
sig af 1 i de enkelte lande. 1 anv. dog
langt op gnm. tiden og er stadig den kat.
kirkes sprog; jfr. latinsk litteratur.

La’tina, tidl. Littoria, ital. prov. i Lazio;
2249 km2; 266 000 indb. (1942).
Omfatter bl. a. de nu udtørrede Pontinske
Sumpe med byen Littoria.

Latinamerika, de opf. fra Span. og
Portugal koloniserede dele af Amer., d. v. s.
nu S-Amer., Ml.-Amer., Mexico og
Vestindien; i alt 21 mill. km2 med 130 mill.
indb. = 19% af verdens beboede areal
og 6% af verdens befolkning.

la’ti’nere,oldtidsfolk i N-Latium, dannede
et rel. forbund om Jupitertemplet på
Albanerbjerget, kom efterh. i
vasalforhold til Rom og blev endeligt indlemmet
ved L-krigen 340-38 f. Kr.

latinersejl« trekantet sejl til mindre
fartøj.

latini’se’re, omdanne efter lat. mønster;
lati’nisme, lat. udtryksmåde, rom.
kultur; lati’nist, la’ti’ner person, der kan
latin.

latinske bogstaver, i bogtryk, skrifter,
konstr. på grundlag af de gl. rom.
ka-pitalskr.; kaldes i alm. antikva.

latinske folk, de folk, hvis sprog
nedstammer direkte fra latin, d. v. s.
italienere, franskmænd, spaniere, portugisere,
rumænere, rhætoromanere (i Schweiz) og
kolonisatorer fra disse lande samt disses
efterkommere i oversøiske lande (især
S-Amer.).

latinske kejserdømme, det kejserrige,
korsfarerne oprettede i Konstantinopel
1204. Bestod til 1261.

latinske møntkonvention, afsluttet
1865 ml. Frankr., Belg., Ital. og Schw.,
fra 1868 også Grækenl.; 1 indførte det fr.
møntsystem i de nævnte lande. Opløst
efter 1. Verdenskrig.

2680

2681

2682

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free