- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2683,2684,2685

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lassen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

latinsk litteratur

Laurel

Vilhelm Lassen. Orlandus Lassus. Thomas Laub. Marcus Lauesen.

latinsk litteratur, den på lat. skrevne
litt. Den første 1 var indskrifter, bl.
hvilke de 12 tavlers lov. Den egl. 1 hos
romerne var domineret af gr. indflydelse.
1 3. årh. f. Kr. beg. Livius Andronicus
at oversætte gr. litt. t. lat.; 3.-2. årh.
f. Kr.: komediedigterne Plautus og
Terents, Ennius skrev Roms hist. på
heksameter; det ældste bevarede prosa værk
er Catos »Om Landbrug«. 1. årh. f. Kr.:
1-s guldalder m. prosaskribenterne
Cicero, Cæsar, Sallust og Livius og
digterne Catul, Vergil, Horats, Ovid, Tibul
og Properts. 1. årh. e. Kr.: hist.-skriverne
Tacitus, Vellejus Paterculus, Sveton,
filosoffen Seneca, satirikerne Petronius,
Persius, Juvenal, Martial, litt.kritikeren
Quintilian, epikerne Lucan, Silius,
Sta-tius, naturvidenskabsmanden Plinius d.
æ. og brevskribenten Plinius d. y. 2.-5.
årh. er 1 aftagende i omfang og lødighed.
Fremtrædende er retsvidenskab m.
Ga-jus, Papinian, Ulpian og Paulus. Poesi:
Ausonius, Claudian; hist.skriver
Ammian; retorik Symmachus. Efter
romerrigets fald spores yderligere tilbagegang.
6. årh. skriver Gregor af Tours sin
frankerkrønike. Middelalderen ignm.
afskrives den gl. 1. Selvstændige arbejder er
få: rel. litt., krøniker, annaler, epistler,
biografier, hymner. Fremhæves bør
Al-kuin og Einhard. I Renæssancetiden
genopstår interessen f. klass. litt. og medfører
ny blomstring af 1: Petrarca og Boccaccio
(ltal.), Scaliger (Frankr.), Grotius
(Ne-derl.), Th. More, Milton (Engl.),
Reuch-lin, Erasmus, Luther, Melanchthon
(Tyskl.). Efter 17. årh. var lat.
fortrinsvis filologernes sprog, bl. a. repr. af
Madvig i Danm., hvor sidste lat.
dok-tordisp. blev skrevet år 1900 (H. Ræder),
latinskoler, verdslige skoler, der i
Reformationstiden opstod i byerne. De
forberedte til univ. og havde lat. til
hovedfag og undervisningssprog. Henimod
1800 indførtes realfag og modersmål.
Navnet 1 afløstes af gymnasium ei.
højere almenskole,
latitude [-’ty :öa] (fr. af lat.), bredde (spec.

afstand fra ækvator), spillerum,
latitude-system, den i moderne
straffelove fulgte fremgangsmåde, hvorved
lovene alene fastslår maksimum og
minimum for straffen for en forbrydelse,
medens den nærmere udmåling overlades til
domstolen,
latitudina’risme (lat. latitudo bredde),
i 17.-18. årh. i Engl. en kirk. retning,
som ville gøre den anglikanske kirke
konfessionelt rummelig. Svarer til nutidens
bredkirkelighed.
’Latium, nu Lazio, landskab i I tal. ml.
Toscana og Campanien, i oldtiden beboet
af latinere, volsker o. a.
Latour [la’tu:r], Maurice Quentin de (1704
-88), fr. maler. F. i St. Quentin, hvis
mus. ejer en udsøgt saml. af hans
forfinede pastelportrætter, bl. a. af Voltaire
og Rousseau.
Latour, Chåteau [Jato la’tu:r], vinslot i

Pauillac ved Bordeaux,
-la’tri’ (gr. latreia tjeneste, spec.
tempeltjeneste), dyrkelse, tilbedelse,
la’tri’n (lat. la(yd)trina, egl: vaskerum,
retirade), saml. af menneskelige
ekskrementer. 1 betegn, også nødtørftshus,
forsynet med en kule til opsamling af
udtømmelserne,
latrinfluer CFannia), slægt af
blomsterfluer, nogle arters larver i gødning,
latterdue (Strepto’pelia deca’octo),
hvidgul, asiat, turteldue, der ofte holdes i
fangenskab,
lattergas ei. kvælstoffor ilte, N20,
bedøvelsesmiddel, fremkalder i svag
koncentration opstemthed hos patienten,
lattermåge, d. s. s. hættemåge.
Lattre de Tassigny, se Tassigny.
’Latvija, lett. navn på Letland,
’latværge (ty, fra mlat. electuarium,
vistnok fra gr. ekleiktön som kan slikkes op),
i reglen afførende lægemiddel i
marmeladeform.

Lau’, Olga (f. 1875), da. malerinde; bl. a.
figurbill. og landskaber; Vi Ser Billeder
(kunstmus.).
Lau’b, Frederik Wilhelm Haae (1887-1945),
da. søofficer, havnedir. Deltog 1909-10

2683

i »Alabama-ekspeditionen« til Ø-Grønl.
Fra 1932 havnedir. i Kbh. Støttede
modstandsbevægelsen, myrdet af tyskerne
16. 2. 1945.
Laub, Thomas Linnemann (1852-1927),
da. kirkemusiker, 1884 organist ved
Helligåndskirken, 1891 ved Holmens Kirke.
Kæmpede for den rene kirk. stil i
kirkemusikken mod det 19. årh.s
romanceagtige salmemelodier (Hartmann,
Barne-kow), Udg. Dansk Kirkesang (1918), der
endv. indeholder adsk. melodier, som L
selv har komp. i gl. stil. Et lign.
rekon-struktionsarbejde findes i melodisaml.
Danske Folkeviser med Gamle Melodier
1-2 (1899-1904). Endv. har han komp.
orgelmusik til kirkeligt brug, liturgisk
musik og sange. Udsendte s. m. Carl
Nielsen En Snes Danske Viser 1-2
(1915-17), der fik afgørende bet. inden for
højskolebevægelsen og senere i folke- og
skolesangen. L foretog
tonesammenstillingen af rådhusklokkerne i Kbh. og
komp. kvarter- og fuldslagene. (Portr.).
laud., fork. f. laudabilis.
Laud [lå:d], William (1573-1645),
ærkebiskop af Canterbury fra 1633;
anglika-nismeris mest prægnante repr. Karl l.s
vigtigste kirk. rådgiver; henrettet under
borgerkrigen, beskyldt for at have villet
indføre papismen,
lau’dabilis (lat: rosværdig); 1. karakter
ved univ.eksamen; 1 præ ’ceteris
(rosværdig fremfor de øvrige) ei. 1 et
qui-dem e’gregie (rosværdigt og det
ypperligt), 1. karakter m. udmærkelse,
lau’danum (gr. lädanon harpiks), gl.
aromatisk opiumspræparat.
laudi (ental lauda ei. laude) (ital: pris,
ros), ældste åndelige lovsange i det ital.
sprog. Bl. a. anv. ved processioner og
festlige lejligheder i 13.-16. årh.
’Laue, Max von (f. 1879), ty. fysiker.
Foreslog i 1912 at benytte krystaller som
gitter for røntgenstråler for ved interferens
at påvise deres bølgenatur. Arbejder over
relativitetsteori. Nobelpris 1914.
Laue-diagram (efter M. von Laue), det

interferensbillede, der dannes, når
røntgenstråler passerer en krystal og rammer
en fot. plade.

’Lauenburg, tidl. ty. hertugdømme, 0 f.
Hamburg; nu en del af
Schleswig-Hol-stein; 1182 km2. - Historie. L kom 1180
fra welfisk besiddelse til Askanierne; 1260
særligt hertugdømme ved Sachsens
deling; 1689 til Hannover, kom 1814-16
via Preussen til Danm. Afstået til
Preussen og Østr. 1864; købt af Preussen 1865.

Lauesen, Marcus (f. 1907), da. forfatter.
Af hans mange romaner blev Og Nu
Venter Vi På Skib (1931) en enestående
succes, der uretfærdigt stillede de flg. i
skygge, bl. a. De Meget Skønne Dage
(1933). 2 store Luther-romaner (1934-36)
vejer næppe så tungt som de små, fint
gennemarbejdede Skipper Theobald (1936)
og Den Rige Vandring (1940). Af hans

2684

lyrik bekræfter bl. a. Guds Gøglere (1928),
Høstelegi (1930) og Ventetider (1944)
indtrykket af menneskekundskab, søgende
tænkning og kunstnerisk energi. (Portr.).

Laughton [få:tn], Charles (f. 1899),
eng.-amer. (film)skuespiller. Teaterdebut 1926,
slog igennem på film med Alexander
Korda’s »Henrik 8.s Privatliv« (1933) og
skabte derefter en række strålende
karakterstudier, fra det rørende til det
patologiske, bl. a. i »Barretts fra Wimpole
Street« (1934), »Det Begyndte i Paris«,
»De Elendige« (1935), »Klokkeren fra
Notre-Dame« (1939). (Portræt sp. 2687).

Launceston [’lå:nsæstan], by på
N-Tas-manien; 37 000 indb. (1947).

Launder [’låmds], Frank (f. 1907), eng.
filminstruktør. Har i nært samarb. med
Sidney Gilliat skrevet, produceret og
iscenesat en lang række eng. film, f. eks.
»The Rake’s Progress« (1945).

La Union [u’njon], lille sp. by med bet.
metallurgisk industri tæt 0 f. Cartagena.

’Launis, Armas (f. 1884), fi. komponist.
Har gjort et stort arbejde med
indsamling af lappisk folkemusik.

Laura (d. 1348), navnet på den kvinde
(en provençalerinde), som Petrarca var
ulykkeligt forelsket i, og som han
besang i »Canzoniere« (Sangenes Bog).

Lau’rana, Francesco da (ca. 1423-1502),

Francesco Laurana: Infantinden Eleonora
d’Aragona.

ital. billedhugger. Især kendt for sine
yndefulde kvindebuster,
laurbærkrans var i den gr. oldtid
sejrs-pris i sportslegene. I Rom bar en sejrrig
feltherre 1 ved sit triumftog, ligesom den
hørte til de rom. kejseres officielle dragt;
kejser- og kongekronen er en udvikl, deraf,
laurbærolie fås af frugterne af
laurbærtræet og anv. navnlig tidl. som
indgnid-ningsmiddel mod insektstik og ved gigt.
laurbærpil (’Salix pen’tandra), art af pil;
busk ei. træ med ægformede, blanke
blade, der har en laurbæragtig lugt. Ikke
sjælden i moser,
laurbærtræ (’Laurus), slægt af
laurbær-fam. med 2 arter; almindelig 1 (L.
’nobilis), et 5-20 m h. træ, har læderagtige,
lancetdannede, på oversiden glinsende,
på undersiden matte blade, forsynet med
talr. kirtler. Blomster enkønnede.
Frugten et 1 cm 1. ægformet bær.
Middelhavslandene. Af bærrene fås laurbærolie;
bladene anv. i husholdningen. 1 dyrkes i
koldhus. Anv. til såvel inden- som
udendørs dekoration, plantet i balje,
laure’atus (lat.), laurbærkronet.
Laurel [’tå:r3l], Stan (f. 1890), arner,
filmskuespiller. Opr. v. cirkus og varieté.

2685

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free