- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2689,2690,2691

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lassen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lavspænding

henrettet 15. 10. s. å. efter først at have
forsøgt selvmord. (Portræt).

Laval, de [’dölaval], Gustaf (1845-1913),
sv. ingeniør, opfinder af dampturbine,
glødelamper og buelamper, konstr. 1878
en kontinuerlig centrifuge, for hvis
fremstilling Aktiebolaget »Separator«, Sthlm.,
dannedes.

lavalder, kriminel (opr. lovalder, den i
loven foreskrevne alder;
myndighedsalder), den alder, en person skal have
opnået for at pådrage sig straf for en
forbrydelse. I gæld. da. ret: 15 år.

La Va’letta, ital. navn på Valletta.

la Valette [va’læt], Jean Parisot de (1494
-1568), stormester for malteserordenen
1557-68. Afslog Sulejman 2.s belejring
1565. Valletta, Maltas hovedstad, grl.
1566 af V.

Lavalliére [-’ljæ:r], Louise, hertuginde af
(1644-1710), Ludvig 14.s elskerinde fra
1661, fortrængtes af Mme de Montespan
fra 1667. 1674 karmelitternonne.

Lavater [’la:fat3r], Johann Kaspar (1741
-1801), schw. filos.-rel. forfatter.
Udviklede i Aussichten in die Ewigkeit 1-4
(1768-78) en mystisk-pietistisk
kristendom og bekæmpede oplysningsfilos. Mest
kendt for Physiognomisehe Fragmente 1-4
(1775-78), hvori han ydede bidrag til
fysiognomien og grafologien.

La’vatera (efter schweizisk naturforsker
Lavater (d. 1701)), slægt af katostfam.;

bladene hele ei. lappede, blomsterne
enkeltvis. 20 arter; et par med røde ei.
hvide blomster er prydplanter i haver,
lavblad, i reglen et blad af enkel, oftest
skælagtig form, siddende neden for
skuddets løvblade. Eks.: løgskæl hos
løgplanter.

lavdag (egl. lovdag), i gl. da. retssprog
den dag, på hvilken en retssag skal finde
sin afgørelse,
lavement [lav’mai)] (fr.), udskylning af

endetarmen v. hj. af irrigator.
la’ven’del (La’vandula) (lat. lavare vaske;
blomsterne brugtes til at komme i
badevand ei. til at lægge ml. linned), slægt
af læbeblomstfam. Især halvbuske ei.
buske. Blomsterstanden en cylindrisk
dusk, blomsterne blå ei. violette. 26 arter,
især Middelhavslandene. 1 har tidl. været
dyrket i køkkenhaven p. gr. af de især
efter tørring vellugtende blomster, der
blev benyttet til at lægge i linnedskabe.
Dyrkes nu som indfatningsplante,
lavendelolie, æterisk olie udvundet ved
destillation af blomsterne af Lavandula
officinalis. Anv. i parfumeindustrien,
’lav’er (Li’chenes), gruppe af
løvsporeplanter; dobbeltvæsener, bestående af en
svamp (som regel en sæksporesvamp) og
en alge (hyppigst eencellede grønalger).
Løvet kan være 1) skorpeformet, d. v. s.
fuldkommen fladt udbredt over
underlaget, 2) bladformet, d. v. s. ligeledes

Rensdyrlav.

2689

fladt udbredt, men en del af randen er
fri, og 3) buskformet, d. v. s. mere ei.
mindre opret og forgrenet og kun fæstet
med den smalle grunddel. Formering
sker ved, at løsrevne stykker af løvet
fæster sig og vokser videre, ei. ved visse
smålegemer (soredier ei. knopkorn), der
spredes af vinden, og endelig kan
lavsvampen danne sporer, som kan udvikle
sig til nye planter, såfremt den ved
sporens spiring dannede hyfe finder en
passende alge, den kan omklamre.
Mindst 16 000 arter. 1 findes over hele
jorden, meget nøjsomme i deres livskrav,
voksende på klipper, sten, bark og jord.
Enkelte 1-arter har praktisk anv. Det i
ørkenegne voksende mannal kan anv.
til brødbagning p. gr. af sit indh. af
lavstivelse; islandsk mos lanv. i
farmacien; rensdyrl tjener rensdyrene til
føde; andre arter anv. til udvinding af
farvestoffer (jfr. lakmus og orseille).
Laveran [la’vrä], Alphonse (1845-1922),
fr. læge,opdagede 1880 malariaparasitten.
Nobelpris 1907.
la’ve’ring, d. s. s. lavis.
Lavery [’læivari], John (1856-1941), eng.
maler. Har malet figurbilleder,
landskaber og indtagende kvindeportrætter.
Lawes [lå:z], John Bennet (1814-1900),
eng. agrikulturkemiker. På sit gods i
Hertfordshire oprettede han 1843
forsøgsstationen Rothamsted, hvor han s.
m. J. H. Gilbert (1817-1902) udførte et
stort såvel praktisk som vidensk.
forsøgsarbejde vedr. planternes ernæring.
L oprettede i 1843 den første
superfosfatfabrik.

la’vet, skytsunderlag, d. s. s. affutage.
Låve Øer, d. s. s. Tuamotou Øerne,
lavfrekvens, radiotekn., frekvenser inden
for det hørlige område, f. eks. fra 30 til
15 000 perioder pr. sek.
lavfrekvensforstærker, forstærker for
de i telefoni anv. vekselstrømme med
frekvenser inden for det hørlige område,
lavhævd (egl. lovhævd), egl. lovlig
besiddelse, d. v. s. en besiddelse, som i gl.
da. ret gav indehaveren ret til med
partsed med mededsmænd at bevise, at
han var ejer af den pågæld. faste ejendom.
For at en besiddelse skulle blive 1,
måtte den normalt have varet i 3 år
uden afbrydelse.
Lavigerie [lavi33’ri], Charles (1825-92),
fr. ærkebiskop i Algier 1867, kardinal
1882, primas for Afr. 1884, stiftede et
selskab til udbredelse af fr. magt og
kat. tro i N-Afrika, bekæmpede
slavehandelen.

La Villette [vi’læt], nordøstl.
arbejderkvarter i Paris med kvægtorve og
slagtehaller.

la’vine (rhætoromansk fra mlat. labina
jordskred), snemasser, der styrter ned
ad en bjergskråning, idet de stadig
med-river mere sne på vejen ned. Kan volde
store ødelæggelser,
lavinegallerier anlægges på bjerg- og
bjerglandsbaner på steder, hvor der kan
ventes lavineskred, som ville kunne
medføre driftsforstyrrelser, fare for togenes
sikkerhed og banens ødelæggelse. Ved
hjælp af 1 føres eventuelle lavineskred
hen over banen.
La’vinium, oldtidsby ca. 25 km S f.

Rom ved nuv. landsby Pratica di Mare.
lavis [la’vi], (fr. laver vaske), lavering,
maling med tuschfortynding ei. udblødte
farver for at opnå skyggevirkning. 1 er
alm. i kin. maleri.
Lavisse [la’vis], Ernest (1842-1922), fr.
historiker. Udg. den store »Histoire de
France« (1900-22), hvor L selv skrev
grundlæggende, kritisk skildring af
Ludvig 14.s tid.
lavkirke, da. betegn, for eng. Low Church
og for kirk. retninger af lign. karakter i
andre lande,
lavland, land under 200 m højde
(lavslette, bakkeland, klippeland),
lavlandskvæg, fællesbetegn. for
kvægracer, hjemmehørende på lavlandet,
oftest store og hurtigvoksende.
Law Lords [’lå: ’lå:dz] (eng:
lov-adels-mænd), de af den eng. konge på livstid
udnævnte 7 medl. af det eng. Overhus,
der pådømmer de sager, som indbringes

2690

Pierre Laval. A. L. Lavoisier.

for Overhuset som højesteret. Har i
reglen forinden beklædt andre høje
dommerstillinger,
lavmose, kaldes i modsætn. til højmoser

tilgroningsmoserne.
lawn tennis [’lå:n ’tænis] (eng:
plænetennis), off. navn for tennis. Spilledes i
Engl. opr. kun på tætklippede græsbaner
(deraf navnet).
Lawn-Tennis Forbund, Dansk, Kbh.,
stiftet 1920. Delt i 7 unioner med
tilsammen 15 570 aktive medl. (1948).
Lavoisier [lavwa’zje], Antoine Laurent
(1743-94), fr. kemiker og fysiolog. L-s
arb. er grundlæggende for den mod. kemi;
han forklarede forbrændingsprocessen og
viste, at vægtforøgelsen herunder
skyldes iltoptagelsen fra luften. L fremsatte
loven om materiens konstans.
Undersøgelser over stofskiftet. Henrettet under
Den Fr. Revolution. (Portræt).
Lavongai [la’vårjgai], ty. Neu-Hannover,

0 i Bismarck-arkipelaget; 1553 km2,
’lavra (gr: stræde) opr. en eremitkoloni,

hvor eneboerne bor i egne hytter, men
under en fælles abbed. Først kendte fra
4. årh. i Palæstina. - Nu betegn, for et
stort kloster i den ortodokse kirke.
Lavrbjærg, da. stationsby (Århus-L.angå;
udgangspunkt for bane til Silkeborg).
686 indb. (1945).
Lawrence [’tårans], industriby i
Massachusetts, USA. 86 000 indb. (1945).
Lawrence [’lårsns], David Herbert (1885
-1930), eng. forfatter. Påvirket af
Freuds psykoanalyse skildrer L indgående
menneskelivet som bestemt af instinkter,
der ofte er i kamp med fornuften. Med
stemningsskabende kunst udreder han,
hvorledes personernes ubevidste, oftest
erotiske ønsker efterhånden bestemmer
hele deres tilværelse og skaber konflikter
ml. dem. Romaner: Sons andLovers (1913,
da. Sønner og Elskere 1935), Women in
Love (1920, da. Når Kvinder Elsker, 1936),
Lady Chatterley’s Lover (1928; da. L. C.s
Elsker 1932) o. a. (Portræt sp. 2692).
Lawrence [’lårsns], Ernest (f. 1901), arner,
fysiker. Konstruerede cyklotronen og
udførte pionerarbejder over
elektromagnetisk isotopadskillelse ved
atombombeprojektet 1940-45. Nobelpris 1939.
Lawrence [’lårsns], Gertrude (f. 1901),
eng. skuespillerinde. Har som Noel
Cowards partnerske vundet berømmelse
for vittig og elegant lystspilstil og
raffineret mus. foredrag i musical comedies
og revyer. Filmdebut 1929.
Lawrence [’»årsns], Thomas (1769-1830),
eng. maler. Hofmaler og præsident for
Royal Academy. Portrætter, bl. a. Mrs.
Siddons, Miss Farren og Kongen af Rom.
Lawrence [’lårans], Thomas Edward(1888
-1935), eng. arkæolog, officer, forf. Kom
under ekspedition 1915 i forb. m.
araberne, knyttet til Faisal; fremtrædende

1 oprøret mod sultanen, gik forgæves
ind for samlet arab. nationalstat som
arab. repr. på fredskonferencen. Afgik i
protest som officer, tjente siden som
menig i luftstyrkerne. Sine oplevelser og
tanker skildrer L i Seven Pillars of
Wisdom (1919, da. Visdommens Syv
Søjler, 1936) (forkortet udg: Oprøret i
Ørkenen 1927). (Portræt sp. 2692). ’

lavskovsdrift, benyttes ved dyrkning af
pil, hassel og ei; foryngelsen sker alene
ved stævning, ikke ved frø.
lavskrige (no.) (Peri’soreus in’faustus),
lille, gråbrun ravnefugl. Den gl. verdens
nåleskovområder,
lavslette, jævnt ei. svagt bølget lavland,
lavspænding, i Danm. if. stærkstrøms-

2691

ril tryk august 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free