- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2698,2699,2700

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Le Corbusier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lee

legion

Robert E. Lee.

Franz Lehär.

Orla Lehmann.

G. W. Leibniz.

get m. kirken (nu sognekirke).
Arkitektonisk mærkelig som Danm.s eneste
dobbeltkapel. Hvælvingerne i underkirkens
skib bæres af 4 smukke søjler (import fra
Belgien), hvorimellem der er åbent til
overkirken, hvis søjler og hvælv dog
stammer fra en restaurering 1887-92. -
Materiale: munkesten og kridtkvadre.

Lee [li:], Robert E. (1807-70), arner,
general. Af godsejerslægt fra Virginia; fra
1862 øverstkommanderende f.
Sydstaternes hær. Fremragende strateg,
langsomt vigende mod overmagten, måtte
apr. 1865 rømme Richmond og
kapitulerede s. måned til Grant. (Portræt).

Leeb [le:p], Wilhelm Ritter von (f. 1876),
ty. general. Kommanderede på
Vestfronten i stilstandsperioden 1939-40,
derpå v. offensiven maj 1940 chef f.
sydligste armégruppe. 1941-42 leder af
nordligste armégruppe på Østfronten.
Fanget 1945. Idømt 3 års fængsel 1948 v.
krigsforbryderproces.

Leeds [li :dz], stor industriby i Yorkshire,
N-Engl. 502 000 indb. (1948). Jernbane-,
vej- og kanalknudepunkt. Centrum for
Yorkshires uldindustri; endv. anden
tekstilindustri, skotøjs-, glas-,
lervare-og metalindustri (dampmaskiner,
værktøj, landbrugsmaskiner). I omegnen
kul-og jernlejer. Univ. (grl. 1904).

Leeds, Duke of, d. s. s. Danby, Earl of.

Leese [li:z], Sir Oliver William Hargreaves
(f. 1894), brit. generalløjtnant. 1942 i
N-Afr. under Montgomery, hvem han jan.
1944 afløste som chef f. 8. armé (Ital.).
Nov. 1944-sept. 1945 øv.kommand. i
Burma, derefter til sept. 1946 i Ø-Engl.

Leeuwarden [’le:va:rda] [’le:u-],
hovedstad i holl. prov. Friesland; 76 000 indb.
(1947). Guld- og sølvvareindustri. Store
kreaturmarkeder.

Leeuwenhoek [’le:vsnhu:k], Anton van
(1632-1723), holl. naturforsker;
fremstillede primitive mikroskoper, som dog
kunne forstørre indtil ca. 300 gange.
Iagttog og beskrev blodets kredsløb i
haletudsens hale, de røde blodlegemer,
spermatozoer, protozoer, gærceller o. m.
a. og er den første, der med sikkerhed
har set bakterier.

Leeuwin, Kap [’luin, ’lu:in], Austr.s
SV-forbjerg, S f. Perth.

Leeward Islands [’li:w3d ’ailandz], 1)
eng. navn på Øerne under Vinden (fr.
Iles sous-le-Vent) i Stillehavet; 2) den
nordl. del af De Små Antiller (kort se
Vestindien), omdattende a) de brit. I-,
hvoraf Virgin Islands, Antigua,
Montserrat og St. Christopher er vigtigst, b)
USAs Virgin Islands, tidl. Da.
Vestindien, c) tre små holl. øer (St. Martin,
Saba, St. Eustatius), d) den fr. koloni
Guadeloupe. Klimaet er tropisk;
nedbøren jævnt fordelt på årstiderne.
Befolkningen består af negre og mulatter. Der
produceres især sukker, bomuld og
citroner. Vigtigste havnebyer er Charlotte
Amalie på St. Thomas, St. John’s på
Antigua, Basseterre på St. Kittsog
Pointe-å-Pitre på Guadeloupe.

Le Fanu [’læfanju:], Joseph Sheridan
(1814-73), irsk forfatter af
rædselsroma-ner: The House by the Churchvard (1863),
Lincle Silas (1864), o. a. samt digte.

Lefebvre [U’fæ:vr], Jules (1836-1912), fr.
maler. Hovedværket Sandheden, en nøgen
kvinde med et spejl i den oprakte højre
hånd, fængsler ved den maleriske
behandling i tilknytn. til Leonardos
sfu-mato-teknik.

’Leffler, Anne Charlotte (1849-92), sv.
forfatterinde. Påvirket af Strindberg; vakte

opsigt med den naturalistiske
novelle-saml. Ur livet (1882-83), et indlæg i
kvindesagen, hvori fantasien er underordnet
tendensen.

leg, psyk., legemlig ei. sjælelig aktivitet,
som udfoldes alene for den fornøjelses
skyld, som den medfører,
leg, fiskenes forplantningsakt. Hver
fiskeart har sin legetid og sine legeområder.
Hannen er hos mange arter stærkt farvet
ei. særlig udstyret under 1.
leg [læg] (eng.), ben. I kricket betegn, for
siden til venstre for gærdespilleren
(nærmest ved hans ben i slagstillingen),
lega’l (lat. legalis lovlig), 1) mods. illegal;
2) hvad der følger af loven mods. a) hvad
der er påbudt ved admin. forskrift, b)
hvad der fastslås ved privat
viljeserklæring (f. eks. 1 arv mods. arv i h. t.
testamente).

legalisation (lat. legalis lovlig),
lovliggørelse; 1) afhjælpning af en bestående
ulovlighed; 2) bekræftelse af en
underskrifts ægthed, meddelt af en offentl.
myndighed,
legali’te’t (lat. legalis lovlig), lovmæssig
retmæssighed. Hos Kant: handlings ydre
overensstemmelse med moralloven. Mods.
moralitet.

legalitetsprincippet, princippet om,
at den offentl. anklagemyndighed skal
rejse tiltale i enhver sag, som må
formodes at ville føre til domfældelse; mods.
opportunitetsprincippét, hvorefter tiltale

Le Gallienne [ls’gäljæn], Eva (f. 1899),
amer. skuespillerinde af da. slægt. Deb.
1914. Grl. 1926 Civic Repertory Theatre
i New York, hvor hun har fremført nord.
skuespil, først og fremmest Ibsen,
legal servitut, en i lovgivningen fastsat

indskrænkning i en ejers rådighed.
Le Gascon [laga’skä] (omkr. 1620-50),
fr. bogbinder, som v. hj. af fine,
punkterede linier skabte en filigranagtig
dekoration, 1-stilen.
le’ga’t (lat. legare testamentere), 1) ydelse,
der i henh. t. testamentarisk bestemmelse
skal tilfalde en person (lega’ta’r), der
ikke som arving har del i bestyrelsen af
dødsboet ei. kan overtage testators gæld;
2) formue, henlagt til et vist øjemed,
le’ga’t (lat. legatus udsending), 1) i det gl.
Rom: a) gesandt; b) høj officer
(legions-chef). 2) Nu: pavelig gesandt,
legation (lat. legare udsende som gesandt),

d. s. s. gesandtskab,
legationsråd, titel, der kan gives
tjenestemænd i diplomatiet, oftest ældste
lega-tionssekr. ved et gesandtskab,
legationssekretær, en ved et
gesandtskab ansat tjenestemand af den
diplomatiske karriére.
le’gato (ital: bundet), mus., betegner, at
tonerne skal følge lige efter hinanden
uden ophold; i nodeskriften markeret
ved en bue.
legediagnostik, et psykoanalytisk
hjæl-.pemiddel til gnm. leg at finde årsager til
vanskelige børns konflikter. Efterfølges
naturligt af legeterapien,
legemsbeskadigelse, der har medført
skade på legeme ei. helbred, straffes
normalt med hæfte ei. fængsel indtil 3 år.
Er 1 begået ovf. sagesløs person ei. under
andre kvalificerende omstændigheder, er
straffen fængsel indtil 8 år. Grov 1
(berøvelse af synet, hørelsen,
forplantningsevnen m. m.) straffes med fængsel fra
1 til 12 år. Også uagtsom 1 er strafbar,
legemsstraf, straf, der er rettet imod den
domfældtes legeme, f. eks. prygl,
afhugning af lemmer. Afskaffet i moderne da.

ret, også i form af prygl som
disciplinærstraf i fængslerne,
legemstemperatur, teoretisk den gnstl.
temp. af hele legemet. I praksis bruges
temp., målt i endetarmen. Hos
mennesket i hvile normalt 36,5°-37,5°C,
svingende fra morgen til aften; under arbejde
højere 1, alt efter arbejdets sværhed,
op til 39-40° C. 1 holdes indenfor normale
grænser ved varmereguleringen, styret
af et centrum i hjernen. Under sygdom
indstilles 1 på et højere niveau: feber,
legemstyper, se konstitutionstyper.
legen’da’risk, legendeagtig, sagnagtig,
le’gende (lat. legenda hvad der bør læses),
1) litt., opr. alle de til oplæsning ved
gudstjenesten bestemte tekster, spec.
helgen- og martyrbiogr. Siden udvides
bet. af 1 til at omfatte enhver »hist.«
beretning af underfuld art. - Særlig berømt
inden for middelalderens rige 1-digtning
er saml. »Legenda aurea« (Den Gyldne
L) ved ærkebispen Jacobus de Voragine
(d. 1298). Herder og romantikken
genvakte sansen for 1 i protestantiske lande.
Da. 1-samlinger er tilvejebragt af C. J.
Brandt og H. Olrik. 2) mus., en
kompositionsform af lyrisk- episk indhold, også
overført på ren instrumentalmusik,
leger [’le:yar], spillemand og gøgler ved
vikingetidens og middelalderens hoffer.
Léger [le’3e], Fernand (f. 1881), fr. maler.
Har malet abstrakte og kubistiske
billeder, bl. a. serien Formvariationer samt
Kvinde i Blåt.
le’ge’ring (lat. ligare binde), 1) metallurg.,
blanding med metalliske egenskaber,
sammensat af to ei. fl. grundstoffer, af hvilke
mindst det ene er et metal. Hvis der er
to ei. tre 1-skomponenter, taler man om
henh. binære og ternære 1.
Komponenterne kan danne faste opløsn. med
hinanden, idet de er helt ei. delvis gensidigt
opløselige, ei. de kan indgå i kem. forb.
Hvis der ikke opstår en homogen
blanding, kan man iagttage de enkelte
adskilte faser ved mikroskopering af et
poleret og ætset snit. Man skelner ml.
æltel, der kan formes ved smedning,
valsning, trækning osv., og s tø bel,
som kan formgives ved støbning. Kun
få metaller, deribl. kobber og bly, anv.
i omtrent ren tilstand. De allerfleste
værkstoffer er 1, ved hvis fremstilling
man tilstræber forbedringer m. h. til
styrke, korrosionsfasthed,
bearbejdelighed, udseende, pris m. m. 2) i
husholdningen: jævning af suppe ei. sovs ved
tilsætning af æggeblomme,
legestue, landsbyungdommens
vintergilder, der blev holdt inden døre i tiden fra
mikkelsdag (28. sept.) til pinse,
’leges Visigo’thorum (lat: vestgoternes
love), de for det vestgotiske rige gid.
love, af hvilke den ældste, der indeholdt
germ. ret, går tilbage til ca. 475 e. Kr.
For de rom. borgere i riget gjaldt siden
506 den såk. lex Romana Visigothorum.
Senere udviskedes forskellen ml. germ.
og rom. ret i det vestgotiske rige.
’legeterapi’, psykoanalytisk
behandlingsmetode af børn, der i leg ledes til at
afreagere deres aggressioner,
legetøj, genstande til at more og beskæftige
børn. Primitive former kendtes allerede
i oldtiden. I 16. årh. tog 1-industrien
opsving i Tyskl., hvorfra også Danm. i
lange tider importerede det meste 1:
dyr, huse, dukker, mest fremstillet som
husflidsarb., det mek. 1 dog som
industrivare. Gnm. århundreder var 1
udelukkende en miniaturegengivelse af de
voksnes verden, først i nyere tid har man
under indflydelse af den mod. psykologi
skabt det enkle 1, der taler til barnets
fantasi. På dette område er Kay Bojesen
med sit træ-Iførende i Danm. (111. sp.2701).
Legge [læg], James (1815-97), eng.
sinolog. Grundlæggende oversættelser af de
kin. klassikere,
leggiero [le’d:3æro] (ital.), mus., let, med

let anslag (i klaverspil).
Leghorn [4æghå:n], eng. navn på Livorno,
leghorns [4ægå:nz] (eng. Leghorn
Livorno) (høns), internat, betegn, for
»italienere«,
’le’gio (lat: legion), stor mængde, utallig,
legi’o’n (lat. legio), hovedafdeling i den

2698

2699

2700

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free