- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2707,2708,2709

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Le Corbusier ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lejrskole

Lenclos

lejrpas til disse. 1948: ca. 5000 medl. i
11 tilsluttede foreninger,
lejrskole, undervisningsform, især anv. i
mellemskolen og gymnasiet, ved
klasseudflugter, oftest på en uge, hvor der
indsamles geogr., naturhist. og hist.
materiale.

Lek [læk], den nordl. af Rhinens to
hovedarme gnm. Holl.
lek (A/e&sander (d. St.), hvis billede er
præget på mønten), mønt i Albanien =
’/» franc.

lekonoman’tik (gr.), »skålspådomskunst«
ud fra syner i en skål med blanke
små-plader i vand.
Leksand [’le:ksan(d), ’læksan] (off.
Lek-sands Noret), sv. landsby, Dalarna, ved
Siljan, 1600 indb. (1948). Kirke (nuv.
bygn. 1709-15). Etnografisk museum.
Fabrikation af »hemslöjd«. Stort
turistbesøg.

leksiko’gra’f {leksikon + -graf), forfatter
ei. redaktør af konversationsleksikon ei.
ordbog, leksikogra’fi’,
ordbogsarbejde, affattelse af leksika,
leksikon (gr. lexikon, egl: som angår tale),
egl. ordbog; ofte anv. som forkortelse for
konversationsleksikon,
lektie (lat. lectio læsning), tidl. skoleklasse;

nu dagens pensum i et skolefag,
lektion (lat. lectio læsning), tidl.
oplæsning af et stykke af Bibelen ei. en
opbyggelsesbog i kirken ei. i klostret,
undertiden ledsaget af irettesættelser (jfr.
give en 1 = irettesættelse); nu:
univ.-forelæsning, skoletime; pensumdel.
’lektor (lat: forelæser), 1) ved højere
læreanstalter midlertidig ansat ei.
honorarlønnet lærer; 2) ved gymnasieskoler
(siden 1919) ældre lærer i højere
lønnings-klasse.

lek’to’rium (lat. legere læse), i
oldkriste-lig tid en simpel læsepult på skranken
ml. kor og skib, senere voksende m.
denne til pulpitur (m. læsepult) og
san-gertribune.
lekture [-’ty:ra] (fr. af lat.), læsning,
’lekythos, oldgr. olieflaske m. hank.
Lellinge - grønsand
(efter landsbyen
Lellinge, ca. 5 km V f.
Køge),
grønsands-kalk fra paleocæn
på Sjælland.
Le Lode [la’bkl],
schw. by i kanton
Neuchåtel; 11000
indb. (1941).
Ur-industri.
Lely [’li:li], Peter, egl.
Pieter van der Faes
(1618-80), holl.-eng.
maler; Karl 1. og
2.s hofmaler.
Efterlignede van Dycks
malemåde. Serien
Windsor Skønheder
i Hampton Court.
Repr. på kunstmus.,
Kbh.

Lelången [’le:-], sv.
sø, SV-Värmland;
55 km’.
Lem, da.
stationsby (Skern-Ringkø-bing); 515 indb.
(1945).
Lemaire [la’mæ:r],
Philippe
(1798-1880), fr.
billedhugger. Har udført gavlfeltet på
Madeleinekirken i Paris og statuer af Ludvig 14.
og Kléber i Versailles.
Lemaitre [la’mæ:tr], Jules (1853-1914),
fr. forfatter, har især vundet navn som
kritiker ved sine udogmatiske litt. art.
samlet i Les contemporains (1885-99) og
Impressions de théätre (1886-98); har
også skrevet romaner og skuespil.
Le Mans [la’mö], fr. by i dept. Sarthe;
100 000 indb. (1946). Vigtigt
jernbaneknudepunkt; tekstil- og metalindustri.

Katedral fra 12. årh. Grl. af romerne, i

middelald. vigtig handelsby.
Lembcke [’læmka], Edvard (1815-97), da.
forfatter og skolemand. Videst kendt for
sange som Vort modersmål (1859) og
Blev nu til spot dine tusindårs minder

Lekythos.

(1864). Hans litt. hovedværk er
Shake-speare-overs. (1861-73).

Lembcke, Gustav Adolph (1844-99), da.
musiker, violinist og pianist. Fra 1859
ved Det Kgl. Teater. 1888
korsyngeme-ster. Komp. adsk. sange, korsange m. v.

’Lemberg [-bærk], ty. navn på Lvov i
V-Ukraine.

Lemche [’læmka], Gyrithe (1866-1945), da.
forfatterinde. Af hendes omfattende
forf.-skab nævnes romanerne Folkets Synder
(1899) (om fortielsen af kønssygdomme),
Edwardsgave (1901-12) (kultur-og
slægts-hist. skildring) og den delvis selvbiograf.
Tempeltjenere (1926-28) (om
kvindesagen, hvor hun har haft en fremskudt
plads).

Lemche, Søren (f. 1864), da. arkitekt. Elev
af Hans F. Holm. Har bl. a. opført
idræts-bygn. på Østerbro (1911-14), kirkerne i
Frederiksværk (1908-09) og Hellebæk
(1919-20) samt ombygget ei. istandsat
skovridergårde og skovfogedboliger i
Sønderjylland efter 1920.

Lemercier [lamær’sje], Jacques
(1585-1654), Louis 13.s og (især) Richelieus
arkitekt. For kongen fortsatte han
opførelsen af Louvre, for kardinalen
byggede han Sorbonne-kollegiet, et
kæmpelandslot og, i nærheden, den lille, strengt
regulære by Richelieu.

lemlæstelse (ældre da. lestæ beskadige),
jur., adskillelse af et lem fra legemet.
Som oftest strafbar som grov
legemsbeskadigelse.

’lemma (gr: hvad der tages til indtægt,
af lambdnein tage), hjælpesætning.

lemmergat, søv., afløbshul i spanternes
underside.

’lemminger {’Lemmus, Di’crostonyx o. a.),
forsk, smågnavere af studsmusenes
gruppe, næsten haleløse. Forekommer i
arktiske egne, højfjelde o. 1. Optræder visse
år i uhyre masser, der breder sig over
tilgrænsende egne. Hertil den skand.
fjeld-1 og den grønl. halsbånd-1.

lemni’ska’t (gr. lémniskos (uld)bånd), en
lukket plan kurve, som frembringes af
et punkt P, hvis afstande PF og PFi fra

to faste punkter F og Ft med indbyrdes
afstand 2a har produktet al.

Lemnos, gr." ø i Det Gr. Øhavs nordl. del,
477 km2; ca. 25 000 indb. - Historie. I
oldtiden beboet af kariske, siden af
thra-kiske stammer. 800-700 f. Kr. gr. Ca.
700-550 besat af tyrsener fra Asien
(måske beslægtet m. etruskerne. Stele m.
utydet indskrift fundet på L). Derpå
atter gr.; 512-480 under perserne.
1456-1912 tyrk. Fr. og ital. udgravninger.

Lemoine [la’mwan], François
(1688-1737), fr. maler. Figurbill., ofte med
mytol. motiver, i lyse, rosa toner.
Loftsmalerier bl. a. til Saint-Sulpice, Paris.
Badende Ung Kvinde.

lemon f’læman] (eng., fra arab. laymün),
citron; citrontræ.

Lemon [’lærnan], Mark (1809-70), eng.
forfatter. Grundlægger (1841) og
mangeårig red. af Punch. Jest Book (1864).

Lemonnier [lamo’nje], André (f. 1896),
fr. kontreadmiral. Efter den allierede
landgang i Afr. 1942 samlede L alle fr.
koffardiskibe i afr. havne, sørgede for
deres nødv. udrustning og indsatte dem
til hjælp og assistance for de Allierede.
1943 chef f. marinestaben.

Lemonnier [lamo’nje], Camille
(1845-1913), belg. forfatter. Førende stilling i
belg. litt. som romanforf., novellist og
kunstkritiker.

lemon-squash [’læman ’skwåj] (eng.
lemon citron + squash presse), drik af
friskafpresset citronsaft med isvand ei.
mineralvand og sukker.

Lemot [la’mo], François Frédéric (1772—
1927), fr. billedhugger. Hovedværker:
rytterstatuen af Henrik 4. på Pont-Neuf
i Paris, Ludvig 14.s rytterstatue på Place
Bellecour i Lyon.

Lemoyne [la’mwan], Jean Baptiste (1704-

78), fr. billedhugger. Hans hovedværk
var rytterstatuen af Ludvig 15. i
Bordeaux (ødelagt). Mindesmærke for Ludvig
15. i Rennes. Desuden portrætbuster,
bl. a. af arkitekt Gabriel (Louvre),
lempe, søv., flytte (kul, last ei. ballast),
lem’pira (efter indianeren L, som
bekæmpede spanierne), mønt i Honduras =
100 centavos = 7, USA-dollar.
le’mu’rer, i rom. rel. betegn, f. afdødes
sjæle, der i nattens mørke svæver
omkring som spøgelser,
le’mu’rer (lat. lemures spøgelser)
(Le’mu-ridae), halvaber, spidssnudede natdyr,
oftest m. ret lange lemmer. Lever af
frugter, insekter og smådyr. Madagascar.
Hertil indri og katta.
Lem Vig, del af Limfjorden, til Lemvig
købstad.

Lem’vi’g [-(y)], købstad inderst ved Lem
Vig; 5311 indb. (1948).Gl.
korskirke. Hjemstavnsmuseum.
Industri og handel, skibsfart og
fiskeri. Havn. Station på
Vem-Tyborøn banen. L nævnes
1234, ældste kendte
privilegier 1545.

Lemvig. Korskirken Vor Frue.

’lemæn (no.), d. s. s. lemming.

len (mnty., egl: lån), et i middelalderen
opstået retsforhold, der bestod i, at
lensherren (evt. kongen) overlod lensmanden
(vasallen) jord ei. et embede, således at
lensmanden fik ret til at oppebære alle
indtægter deraf og udøve den kgl.
myndighed inden for 1, mod til gengæld at vise
lensherren troskab og gøre krigstjeneste.
1 gaves opr. på åremål ei. livstid, men
blev siden oftest arvelige. I Sv. og Fini.
svarer 1 (sv. län, fi. lääni) nu til da. amt.

’Lena, 4600 km 1. flod i Ø-Sibirien, Sovj.,
fra egnen V f. Bajkal-søen til Ishavet
(stort delta). Sejlbar; ved Jakutsk
tilfrosset okt.-maj.

’Lena, nu Kungslena i Skaraborgs län i
Sv. Her slog Erik 10. 1208 Sverker 2.
og Sunesønnerne.

Le Nain (la’næ], Antoine (ca. 1588-1648),
Louis (ca. 1593-1648), Matthieu
(1607-77), fr. malere, brødre; signerede ofte
deres værker i fællesskab. Har med megen
finhed og inderlighed skildret det jævne
folks liv.

Lenard [’le:nart], Philipp (1862-1947),
ty. fysiker. Opdagede
vandfaldselektri-citet og fandt, at en vismuttråd kan
benyttes til måling af magnetfelter, p. gr.
af dens modstandsændring. Det lykkedes
L at få katodestråler ud i fri luft gnm.
en tynd aluminiumrude (L-vindue) og
undersøge deres absorptionsforhold. Fandt
loven for den fotoelektriske effekt.
Nobelprisen 1905. Sluttede sig tidligt til
nazismen.

’Lenau, Nikolaus, egl. Nik. Niembsch,
Edler von Strehlenau (1802-50), østr.
forfatter. L-s liv og digtning er præget af
weltschmerz; til sidst sindssyg. Skrev
elskovsdigte samt naturlyrik med
selvoplevede amer. og ung. motiver, endv.
episke digte, Faust (1835).

Lenbach [’le:nbaf], Franz v.
(1836-1904), ty. maler. Kopier af ældre kunst
til grev Schacks galleri i München, hvor
han var en meget søgt portrætmaler.
Særl. berømte er L-s portrætter, bl. a. af
Bismarck, Richard Wagner og Liszt.

Lenclos [lä’klo], Ninon de (1620-1705),
fr., åndrig, skøn dame, veninde af fl.
kendte mænd i datiden (Condé, la
Rochefoucauld).

2707

2708

2709

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free