- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2710,2711,2712

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lend and Lease Act ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lend and Lease Aet

lentikulærdegeneration

Lend and Lease Aet [’lænd an 4i:s ’äkt],
det arner, navn på låne- og lejeloven.

lendermann [’lændar-], no. lensmand,
forvalter af krongods og leder af
lokalstyrelsen i middelalderen. Ophævet 1308
af Håkon 5.

’Lendorf, Axel (f. 1871), da. kirurg. Prof.
v. Kbh.s Univ. 1914-41, overkirurg v.
Rigshosp. 1926-41.

’Len’drop, Margrethe (1873-1920), da.
operasangerinde (lyrisk mezzo-sopran).
1898-1919 på Det Kgl. Teater.
Kammersangerinde 1915.

Lene, ’a. kvindenavn, af det bibelske
navn Magdalene.

Lenglen [lä’glæn], Suzanne (1899-1938),
fr. tennisspillerske. Verdensmester som
15-årig, vandt 1919-25 seks gange
Wimbledon-mesterskabet i single. 1926
professionel.

Lengyel [’lændjæl], Melchior (f. 1880),
ung. dramatiker, fik verdenssucces med
dramaet Tajfun (1909); også andre af
hans skuespil er blevet opført med held,
f. eks. Antonia (1920).

Lengyel-kulturen [’lændjæl-], gruppe af
den båndkeramiske kulturkreds, hvis
centrum ligger i Ungarn. Tilhører y.
stenalders slutn. og opkaldt efter fundstedet
L. ved Budapest. Karakteristisk er
lerkarformerne og små modeller af huse,
samt menneske- og dyrefigurer i brændt
ler.

’Lenin (egl. Ul’janov [of]), Vla’dimir
II-’jitj [-ti]
(1870-1924), russ.
politiker. Jurist. 1897
forvist til Sibirien, fra
1900 i Schweiz (udg.
tidsskriftet»Iskra«).
1898 g.m.N.
Krup-skaja. L-s
opfattelse af marxismen
(leninismen)
viderefører denne,
navnlig med henblik
på imperialismen,
og fremhæver den revolutionære
klassekamp og proletariatets diktatur,
fremkommet ved samarb. ml. arbejderne
og de fattige bønder, ledet af det
kommunistiske parti. Dette medførte, at det
soc.dem. parti 1903 spaltedes i
bolsjevikker (Lenin) og de mere moderate
mensjevikker. L var 1905-06 i Rusl., derefter
i Paris og Schweiz, hvorfra han v. ty.
hjælp vendte tilbage april 1917.
Keren-skijs reg. tvang L til ophold i Fini., men
ved okt.revol. lykkedes det ham at styrte
de borgerlige. Regeringschef med titel af
Formand f. Folkekommissærernes Råd.
For at modstå tyskerne (fred i
Brest-Litovsk 1918) og kontrarevol.
(interventionen) gnm.førtes med Trotskijs hjælp
socialisering (krigskommunismen), som
dog måtte likvideres 1921 for
Nep-poli-tikken, der gav privatkap. et vist
spillerum. 1919 dannede L 3. Internat. Fra
1922 svækkede sygdom L-s bet. - Hans
balsamerede lig er bisat i et mausoleum
på Den Røde Plads i Moskva. Af L-s
omfattende litt. produktion (da. Udvalgte
Værker 1-12 (1947 ff.)) skal nævnes:
Hvad Må der Gøres (1902), der fremstiller
det teor. grundlag for det bolsjevikiske
parti; Materialisme og Empiriokriticisme
(1908), der forsvarer og uddyber den
dialektiske materialisme og retter en skarp
kritik mod russ. tilhængere af Machs og
Avenarius’ filosofi; Imperialismen som
Kapitalismens Højeste Stadium (1916),
der analyserer den af monopolistiske
sammenslutninger dominerede mod.
kapitalisme og karakteriserer den som
kapitalisme i opløsning; Staten og Revolutionen
(1917), der giver en fremstilling af den
marxistiske statsteori.

Leninabad [-’bat], til 1936 Hod’zjent,
oase-by i Tadzjikistan, Sovj., i
Fergana-bæk-kenet ved Syr Darja.

Lenina’kan, tidl. Aleksan’dropol, by i
V-Armenien, Sovj.; 68 000 indb. (1939).
Industri; bane.

Leninbiblioteket i Moskva, taget i
brug omkr. 1930, beregnet på ca. 9 mill.
bd. og således planlagt som verdens
største bibl.

Leningrad [-’grat], til 1914 St. Peteiis)-

burg, 1914-24 Petrograd, RSFSRs og
Sovj.s næststørste by, i Nevas delta ved
den østl. ende af Den Finske Bugt;
3 191 000 indb. (1939). Vigtigt
kulturcentrum (univ. fra 1819). Mange
pragtbygninger: Vinterpaladset
(revolutions-museum), admiralitetet, Eremitagen

Leningrad. Gribojedov-kanalen; t. v. en
del af Kazan-katedralen, i baggrunden
t. h. Opstandelseskirken, opført på det
sted, hvor Alexander 2. dræbtes.

(kunstmuseum), Isak-katedralen. Ved
Neva Peter-Paul fæstningen. Den brede
hovedgade kaldes alm. Nevskij Prospekt.
Mange tidl. adelspalæer langs Nevaen. I
omegnen fl. slotte (i Pusjkin,
Petrodvo-rets,Gattjina). Stor industriby (især
Kirov-værket, det tidl. Putilov-værk) med
fabrikation af skibe, elektr. apparater,
diesel- o. a. motorer, jernbanemateriel,
maskiner, kunstsilke, tekstiler, fodtøj,
skrivemaskiner, møbler, papir,
krydsfiner, cellulose samt konserves, øl, sprit,
mel o. a. fødevarer. Udgangspunkt for
8 baner. Sovj.s største Østersøhavn med
god forbindelse ad kanaler, søer og floder
til det skovrige indland; træ,
træprodukter og fosfatgødning er de vigtigste
eksportvarer. - Historie. Grl. 1703 af Peter
d. St.; hovedstad i Rusl. 1712-25 og 1730
-1918; i 1917 gennemførtes okt.revol. i
L. Angrebet af tyskerne fra 15. 7. 1941,
fuldstændig omringet fra landsiden 9. 9.
1941-18. 1. 1943. Endelig befriet i jan.
1944. Byen har lidt stærkt under krigen.

Lenin-ordenen, høj sovj. orden, stiftet
1930. 1 klasse.

’Lenins k-Kuznetskij
[-z’njæt-],by i RSFSR,
Sovj., i Kuzbass.;
82 000 indb. (1939).
Kulfelt, industri,
banecentrum.

’lenis (lat: blød, sagte),
fonet., sproglyd udtalt
med svag
muskelvirksomhed; mods. fortis.

Lennep [’lænæp], Jacob

van (1802-68), holl. forfatter. Af L-s
hist. romaner i W. Scott-stil er
Ferdinand Huyck (1840) den betydeligste.

’Lenngren [-gre:n], Anne Maria
(1755-1817), sv. forfatterinde. Skrev satirer
Tekonseljen, Grevinnans besök, idyller og
læredigte, Några ord til min kära dotter.
Lige beundret for sin noble karakter og
sin fine realist, kunst er hun Sv.s mest
populære klassiker. Flertallet af L-s digte
er udg. posthumt i Skaldeförsök (1819).

Lenormand [lanor’mä], Henry-René (f.
1882), fr. dram. forfatter, har i psyk.
stykker vist menneskenes afhængighed
af dunkle kræfter.

Lenin-ordenen.

Leninbiblioteket i Moskva.

Le Nötre [l3’no:tr], André (1613-1700),
fr. gartner; skabte Versailles’ haveanlæg,
som blev normgivende for den fr.
havestil.

Lens [lä:s], fr. by i dept. Pas-de-Calais;
34 000 indb. (1946). Stor kulbrydning;
tekstil- og maskinindustri. Ødelagt i 1.
Verdenskrig,
lensafløsningen,.den i h. t. lov af 4. 10.
1919 gennemførte ophævelse af de fra
ældre tid bestående len, stamhuse og
fideikommisgodser mod en afgift til
staten på 20 (25)% af de til fri ejendom
overtagne værdier. 1 var allerede stillet
i udsigt ved grundloven af 1849.
lensbaron (friherre), besidder af
lensbaroni. Indført i Danm. 1671; til oprettelse
af lensbaroni krævedes 1000 td.
hartkorn. 1 blev skattefri for en del af
jorden; der lagdes majoratsbånd på godset,
ved slægtens uddøen havde staten
hjem-faldsret. Lensbaronierne blev fri ejendom
efter lov af 1919 mod en afgift på 25%
af ejendommens værdi og ekspropriation
(mod erstatning) af ’/s af g<Jdsarealet.
lens crystal’lina (lat. lens linse 4- gr.-

lat. crystallina krystal-), øjets linse,
lensed, en vasals troskabsed overfor sin
lensherre.

■lensepo’rt (holl. lens tom), søv.,
udskæring i lønningen til afløb for vand, når
skibet har taget en sø ind.
lensgreve, titel for besidder af
lensgrev-skab. 1 indførtes i Danm. 1671; til oprett.
af lensgrevskab krævedes opr. 2500 td.
hartkorn. 1 fik skatteprivilegier og høj
rang, deres gods belagdes m.
majoratsbånd, staten fik hjemfaldsret, når
slægten uddøde. Lensgrevskaberne overgik
til fri ejendom efter lov af 1919 mod en
afgift på 25% af ejendommens værdi og
ekspropriation (mod erstatning) af ’/» af
godsarealet,
lensherre, i middelalderen den fyrste ei.
stormand, der havde overhøjheden over
en ei. fl. vasallers besiddelser og dermed
krav på troskab og visse tjenester,
navnlig krigstjeneste fra disses side, ligesom
han havde pligt til at forsvare sine
vasaller.

lenshøjhed, lensherrens ret over et
vasal-dømme.

lensmand, 1) indehaveren af et len; 2) i
No. en lokalembedsmand, der bl. a.
fungerer som politibetjent.
Lensnævnet, det organ, bestående af
repræs. for regeringen og for de af
lensafløsningen omfattede lensbesiddere, som
foretog denne afløsning i tiden efter 1919.
lensvæsen opstod i tidl. middelalder, dels
ved at fyrsterne kun ved forleninger af
krongods (ei. privilegier til privat
ejendom) kunne lønne deres krigere og
embedsmænd i en tid, hvor naturaløkonomi
var alm., dels ved at de små jordejere
søgte stormændenes beskyttelse i de
urolige tider, sål. at de gav afkald på
ejendomsretten mod at beholde en
betrygget brugsret til deres jord og til
gengæld ydede naturalafgifter. 1 kom til at
virke opløsende på statsmagten og blev
derfor snart bekæmpet af kongerne; fra
ca. 1200 lykkedes det gradvis de fr.
konger at skabe stærk centralmagt, mens
Tyskl. opløstes i små fyrstelen. I de fl.
større eur. lande afvikledes 1 ml. 1400
og 1600, især p. gr. af voksende
pengeøkonomi og fyrsternes stigende indtægter,
militærmagt og stærkere
centraladministration. Rester af 1 har bestået til nyeste
tid. I Norden og Engl. trængte 1 aldrig
helt igennem. I Danm. adskilte 1 sig fra
det alm. eur. ved, at lensmanden i reglen
ikke havde arvelig stilling (undt.
hertugen i Sønderjyll.) og i det hele stod under
større kontrol fra centraladmin.s side.
’Lente, Theodor (1605-68), westfalsk
jurist, kammersekretær og personl.
råd-. giver for Fred. 3. af Danm., ledende i Ty.

Kancelli, efter 1660 Gabels modstander,
lentiku’læ’r (fr., af lat. lens linse), geol.,

linseformet,
lentikulærdegeneration, progressiv,
sjælden, arvelig sygdom, ved hvilken
linsekernen i hjernen går til grunde, og
leveren skrumper ind. 1 viser sig ved
stivhed af musklerne, rysten og talebesvær.
Formen Wilsons sygdom er særlig præget

271O

27II

2712

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free