Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lend and Lease Act ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lento
Leopold
af stivhed, formen pseudosklerose særlig
af rysten.
’lento (ital.), mus., langsomt.
’Lentulus, rom. patricierfamilie; kendtest
er L Sura, konsul 71 f. Kr., udstødt af
senatet 70, henrettet 63 som deltager i
Catilinas sammensværgelse.
Lenz [-nts], Jakob (1751-92), ty. forfatter.
En splittet natur, gik i liv som i digtning
i Goethes spor, men endte i sindssyge.
L-s sturm-und-drang-dramaer Die
Hof-meister (1774) og Die Soldaten (1776)
rummer soc. anklage.
Lenz’s lov [lænts-], formuleret af den russ.
(ty.-baltiske) fysiker Emil Lenz
(1804-65), siger at den ved induktion frembragte
elektromotoriske kraft altid har en sådan
retning, at den søger at modvirke den
ændring, der har fremkaldt den.
le’næ’erfesten (gr. Lé’naia, af lénös
vinperse), i oldtidens Athen en fest til ære
for Dionysos; 1 fejredes i jan.-febr. med
nydelse af den nye vin, offentligt
festmåltid og procession til
Dionysoshellig-dommen samt afholdelse af dramatiske
væddekampe.
’Leo (lat: løve), stjernebilledet Løven;
alkymistisk navn på guld; betegn, for
farm. og kem. præparater fra Løvens
Kem. Fabr.
’Leo, navn på 13 paver. - Leo 1., den
Store (pave 440-61), var den første, der
hævdede romer-bispens myndighed over
hele V-Eur.; stærk indfl. i Kalkedon,
formåede fl. gange folkevandringens togter
(især Attilas) til at gå udenom Rom.
-Leo 3. (pave 795-816), kronede 800 Karl
d. St. i Rom. - Leo 9. (pave 1049-54),
bragte cluniacensertankerne til sejr i
Rom, fordømte simoni, bekæmpede
normannerne i S-Ital. Brød 1054 med
By-zans. - Leo 10. (egl. Giovanni de’ Medici)
(pave 1513-21), renæssancepave, gav ved
sin afladshandel anledn. til Luthers
optræden. - Leo 13. (pave 1878-1903),
stod bag kulturkampens bilæggelse i
Tyskl., nærmede sig den fr. republik, tog
til orde for sociale reformer (encyklikaen
Rerum novarum 1891). (Portr. af L 10.
og L 13.).
’Leo, gr. Léon, seks byzantinske kejsere: Leo
3., reg. 717—41; grl. det syriske dynasti,
reddede riget fra arabernes angreb,forbød
helgenbilleder i kirkerne. - Leo 6.,
reg. 886-911, mistede 902 Sicilien til
araberne, berømt som lovgiver og teolog.
Le’oben, by ved Mur i Steiermark, Østr.;
12 000 indb. (1946). Brunkulsbrydning
m. v. Bjergværkshøjskole.
Leochares
’ka:-j (4. årh. f. Kr.), gr.
billedhugger. Arbejdede på mausoleet i
Halikarnassos. Berømt var hans [-Gany-medes-statue.
Leon [læ’on], 1) landsdel i NV-Spanien
(provinserne Leon, Palencia, Salamanca,
Valladolid og Zamora); 54 626 km2,
1 732 000 indb. (1940). Omfatter
højsletten ml. De Cantabriske Bjerge og
Sierra de Gata, afvandet af Duero og
opdyrket med hvede, byg og rug, i dalene
vin. Bl. a. brydes wolframmalm og kul.
L var hovedlandet i det fra 910
selvstændige kongerige L, der dog oftest var
forenet med Castilien; 2) provinsen L
langs S-siden af De Cantabriske Bjerge;
15 377 km2; 510 400 indb. (1945); 3)
hovedstad i 2), tidl. hovedstad i kongeriget
L; 59 000 indb. (1947).
Léon [læ’on], 1) virksom industriby i
México, 300 km NV f. México City;
103 000 indb. (1940); 2) by (forh.
hovedstad) i Nicaragua; 50 000 indb. (1946).
Leonard-kobling (efter den amer.
elektroingeniør Harry Ward Leonard
(1861-1915)), spec. kobling af elektr. maskiner,
som giver særlige muligheder for stor
hastighedsregulering på en økon. måde.
Leo’nardo da ’Vinci (Lionardo da V.)
[-tli] (1452-1519), ital.maler,billedhugger,
arkitekt og ingeniør. F. i Vinci nær
Firenze. Elev af Andrea Verrocchio i
Firenze. Kom i 1482 til Sforza’ernes hof i
Milano og var 1502-03 Cesare Borgias
fæstningsingeniør i Rom, fulgte efter et
nyt ophold i Rom (1513-16) med den
fr. konge Frans 1. til Frankrig, hvor han
døde. - Hovedværker:
Klippegrottemadon-naen (Louvre, udmærkede kopier i London
og kunstmus., Kbh.), Mona Lisa (III. s. d.)
(Louvre), Anna Selvtredie (ufuldendt,
Louvre), Kongernes Tilbedelse (Firenze).
Hans berømte nadverbillede (fresco,
Milano) har overlevet 2. Verdenskrig.
Foruden talrige rent kunstneriske tegninger
har L efterladt omfangsrige optegnelser
med ill. vedrørende naturvidensk.,
tekniske og kunstteoretiske emner og viser
sig heri som verdens mest universelle
geni. Bl. a. antyder L-s skitser af
»flyve-apparater« en forudanelse om opfindelser,
der fremkom fl. årh. senere. Som maler
er hans lys- og skyggebehandling
(sfu-mato-teknik) af en hidtil ukendt sarthed.
Leonardo da Vinci: Johannes Døberen.
Leonca’vallo, Ruggiero (1858-1919),
ital. operakomponist. Deb. 1892 i Milano
med 2-akts operaen I Pagliacci (Bajadser)
(Kbh. 1895).
Leoni [le’oni], Leone (1509- ca. 1590),
ital. billedhugger og medaillør. Udførte
s. m. sønnen Pompeo L (ca. 1533-1608)
hovedalteret i Capilla mayor i
Escorial-kirken og alene gravmælet over Giovanni
Medici i Milanos domkirke.
Le’onidas (gr. Leonidas), to spartanske
konger: Leonidas 1., reg. 490-80 f. Kr.,
faldt v. Thermopylæ mod Xerxes.
Leonidas 2., reg. 252-35 f. Kr.,
styrtede Agis 4. ca. 241.
leo’nider, stjerneskudssværm, der med
års mellemrum ses omkr. 17. nov.,
udstrålende fra et punkt i Løven (Leo).
leo’ni’nske vers (efter Leo, en digter i
12. årh.), en slags middelalderlige
heksametre med rim, på da. brugt af Arrebo
i 1. dag af »Hexaémeron« (1630erne).
Leonora Christina, opera. Musik:
Siegfried Salomon. Tekst: Aage Barfoed.
(Kbh. 1926).
Leonora Christine (1621-98), datter af
Chr. 4. og Kirsten Munk. 1636 g. m.
Corfitz Ulfeldt; i skarp modsætning til Fred.
3. og særlig Sofie Amalie; forlod 1651
Kbh. s. m. Ulfeldt, hvis sv.-venl. politik
L støttede. S. m. Ulfeldt fængslet på
Hammershus 1660-61. Ledsagede
Ulfeldt på udenlandsrejse 1663; rejste til
Engl. for at få lån tilbagebetalt fra Karl
2., udleveret til da. myndigheder; 1663-85
uden proces og dom fange i,Blåtårn på
Kbh.s slot, mistænkt for delagtighed i
Ulf.s forræderi. Frigivet efter Sofie
Amalies død boede L i Maribo kloster til sin
død. Skrev fra fængselsopholdet sit
Jammersminde, et hovedværk i da.
memoirelitteratur. (Portræt sp. 2716).
Leonore-ouverturer, de
treC-durouverturer, som Beethoven 1805-06 skrev til
sin opera »Fidelio« (Leonore).
Le’onov [-af], Leonid (f. 1899), sovjetruss.
forfatter, som i talrige fremragende
sam-fundsromaner arbejder sig frem fra
do-stojevskisk psykologisme til socialistisk
realisme. Modtog 1943 Stalinprisen for
Nasjestvije (invasion) (1942). 1946
deputeret til Den Øverste Sovjet.
Leonto’podium al’pinum (lat.), bot.,
edelweiss.
Leon’topolis (gr: løvestaden),
benævnelse på oldtidsbyer 1) i Nedre-Ægypten,
2) i Syrien.
Leo 10.
Leo 13
leo’par’d (gr. léon løve + pdrdalis
panter), 1) zool., (’Felis ’pardus) ei. panter,
stor, vild katteart, gullig m. sorte pletter
i ringe. Afrika og S-Asien, her også en
sort varietet, den sorte panter. 2) heraldisk
betegn, for en gående løve, som ser mod
beskueren.
Leo’pardi, Alessandro (d. 1522), ital.
billedhugger og bygmester. Udførte i
Venezia de tre bronzeflagmaster på
Markuspladsen og s. m. brødrene Lombardi
monumentet over dogen A. Vendram in i
San Giovanni e Paolo i Venezia.
Leo’pardi, Giacomo (1798-1837),
ital.digter. Uhyre lærd, oversatte allerede som
11-årig Horats’ »Ars poetica«, kort efter
skrev han digte på græsk, som kendere
tilskrev Anakreon. L hjemsøgtes livet
ignm. af åndelige kriser, nød og sygdom;
sin ulykke omsatte han i en række dybt
pessimistiske, formelt fuldendte digte bl.a.
Il canto notturno di un pastore errante
dell’ Asia (1830) og i La ginestra (1836).
leopardplante (Ligu’laria ’kæmpferi),
alm. stueplante (kurvblomstfam.) med
brede, gulplettede blade. Japan. Kaldes
også brogetbladet følfod p. gr. af bladenes
lighed med følfod.
leopardsamfund, hemmelige selskaber
af indfødte afrikanere i Congo og Sudan;
modarbejder indfødtes samarb. med
europæere med terrorist-midler.
leopardsandsten, d. s. s. tigersandsten.
’Leopold (fr. Leopold [leo’pold]), bel g.
konger. Leopold 1.(1790-1865), reg. 1831-65.
Prins af Sachsen-Coburg .Opnåede at sikre
Belg. udadtil i forståelse m. Fr. og navnlig
Engl.; øvede stor indflydelse, men
respekterede forfatn. - Leopold 2.
(1835-1909), reg. 1865-1909, søn af L 1.
Upopulær p. gr. af udskejende privatliv.
Dygtig, hensynsløs forretningsm.;
støttede Stanley, 1885 overhoved for
Congostaten, som L udnyttede hårdt. -
Leopold 3. (f. 1901), reg. fra 1934. Søn af
Albert 1. Søgte 1939 s. m. Holl.
fredsmægling; efter ty. angreb på Belg. kapitulerede
L m. belg. hær 28. 5. 1940 under
tilintet-gørelsesslaget i Flandern, mens min.
Pierlot protesterede og tog til London.
Krigsfange i Laeken til 1944, siden i
Strobl ved Salzburg til 8. 5. 1945.
Forhandlede derpå i Salzburg m. van Acker,
nægtede at abdicere; okt. 1945 til Schw.
Trods valgsejr 1946 og -49 kunne katolske
parti ikke føre L tilbage’til Belg. L-s ønske
om folkeafstemn.afsloges af min. vanAcker
jan. 1946. 1926-35 var L g. m. Astrid
af Sv.; ægtede dec. 1941 Marie Lilian
Baels, der fik titel prinsesse af Réthy.
(Portr. af L 1. sp. 2716 og L 3. sp. 2720).
’Leopold (1835-1905), fyrste af
Hohen-Zollern-Sigmaringen, preuss, officer,
modtog 1870 tilbud om Span.s krone, men
opgav det under fr. tryk.
’Leopold, ty. kejsere. Leopold
1.(1640-1705), reg. 1658-1705. Fortsatte
Habs-burgernes kat. politik; bekæmpede
tyrkerne og tog Ungarn; førte en række krige
m. Ludvig 14. af Fr., bidrog til at standse
den fr. ekspansion. - Leopold 2.
(1747-92), reg. 1790-92. Som yngre søn af
Maria Theresia blev L 1765 storhertug
27X3
2714
2715
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
