Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lend and Lease Act ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leopold
Lesage
Leonora Christine. Leopold 1. (Belg.).
af Toscana, gennemførte her vidtgående
reformer. Fulgte 1790 sin broder Josef 2.
på kejsertronen, skaffede ro ved at
opgive en del af Josefs reformforsøg og
centralisering.
’Leopold, Carl Gustav af (1756-1829), sv.
forfatter. I fl. år Gustav d. 3.s litt.
sekretær. Skrev i tidens genrer: ode, læredigt
bl. a. Predikaren (1794) idyl, Eglé och
Annett (1800). Som oplysningens sidste
repr., lærd, formsikker og fantasiløs,
forfulgtes han af romantikerne.
’Leopold [-pol’], SVe nrf(l 874-1942),da.forf.
Af hans store produktion nævnes
kultur-hist. romaner som Prinsesse Charlotte
(1897) og Enevold Brandt (1900) og
litt.-hist. romaner som Goethes Kat (1906) og
Ludvig Holberg (1922-24). Både her og i
essays samt i sine Memoirer (1927-28)
ironiker og selvironiker.
Leopolds-ordenen, 1) belg. orden stiftet
1832. 5klasser; 2) Leopold 2.s
orden, belg.,stiftet 1900. 5. kl.
Léopoldville [leopold’vil],
hovedstad i Belg. Congo ved
Stanley Pool. 116 000 indb.«
(1946), deraf 6200 hvide. q
Leo’tychidas [-ki-] (gr. Leo- ,
ty’chidas), spartansk konge
491 -79 f. Kr., slog perserflåden
v. Mykale 479, styrtet af
eforerne.
Lépanto [’læpando], gr. folkenavn på
byen Navpaktos. I søslaget ved L 1571
besejrede spanierne tyrkerne.
Le’pidium (lat. fra gr., egl: lille skal ei.
skæl), bot., karse.
Lepido’dendron (gr. lepis skæl 4-
dén-dron træ), uddød slægt af høje træer
beslægtede med ulvefødder. Stamme og
grene tæt besat med i skrårækker ordnede
linieformede blade; bladar rombiske,
kogleformede sporehusstande. Devon til
perm, særlig vigtig i karbon.
lepido’lit (gr. lepis skæl + -lit),
lithium-holdig lys glimmer.
’Lepidus, rom. patricierfamilie af slægten
Æmilius; kendtest er Marcus, konsul
187 og 175 f. Kr., censor 179, byggede
Basilica Æmilia ved Forum. - Marcus,
konsul 78 f. Kr., forgæves oprør mod
Sullas forfatning. - Marcus, konsul
46 og 42 f. Kr., Cæsars tilhænger og
magister equitum, medlem af 2. triumvirat,
styrtet af Augustus 36 f. Kr.
Le’pon’tiske ’Alper, det alm. navn på
Sankt Gotthard-massivet.
Lepo’rello, tjeneren i Mozarts opera
»Don Giovanni«.
leporello-album (efter Leporellos lange
fortegn, over sin herres kærester),
har-monika-agtigt sammenfoldelig række
billeder.
’lepothrix [-triks] (gr. I epos skæl + thriks
hår), rødgul bakterieaflejring på
armhulens hår.
’lepra (gr: udslæt på huden), spedalskhed.
Le Prince [l3’præ:s], Jean Baptiste
(1733-81), fr. maler og raderer. Opfandt
akva-tinta-teknikken.
lep’tä, flertal af leptön, gr. mønt = 1/100
drachmé.
’Leptis ei. Lepcis ’magna, oldtidsby i
N-Afrika; kejser Septimius Severus’
fødeby. Store rom. ruiner og skulpturfund.
Ital. udg ravn. 1920-39.
lep’titer (gr. leptös tynd, fin) i Sv. og Fini.
visse finkornede krystallinske mere ei.
mindre skifrede bjergarter, opstået ved
metamorfose af lavaer, tuffer og div.
sedimenter.
lep’titformationen består af leptiter,
glimmerskifre, kalksten m. m. Den udgør
2716
de ældste kendte bjergarter i mellemste
Sveriges fjeldgrund, hvor den indeslutter
vigtige forekomster af jern- og
sulfidmalme.
lepto- (gr. leptös tynd, fin, lille), tynd, fin,
lille, smal.
leptoce’fa’ler [-sa-] (lepto- + -kefal), de
sammentrykte, glasklare larver af ålefisk
o. a. primitive fisk.
lep’tön (flt. leptå), 1) nygr. mønt = 1/100
drachme; 2) oldgr. vægt og mønt.
leptoproso’pi’ (lepto- + gr. prösöpon
ansigt), smalansigt, overansigtsindeks
over 55.
lepto’so’m legemsbygning (lepto- +
-som) ei. leptoform legemsbygning, en vis
slank, særpræget konstitutionstype.
lepto’spira (lepto- + gr. speira snoning),
en gruppe spirokæter med yderst fine
vindinger og ombøjede ender. Nogle af
dem fremkalder Weils sygdom og
beslægtede infektioner.
’Lepus (lat: hare), stjernebilledet Haren.
Le Puy [la ’pqi], fr. by i Auvergne; 23 000
Le Puy. Domkirken Notre Dame.
indb. (1946). Malerisk beliggenhed.
Knip-lingsindustri.
ler, usammenkittet sediment, hvis
hovedbestanddele er korn under ca. 0,02 mm,
for en stor del lermineraler, iøvrigt fine
uforvitrede mineralkorn (kvarts o. a.),
jernforbindelser o. a. Det reneste 1 er
ildfast og anv. til ildfaste sten, det urene
smelter lettere og anv. til mursten.
Lerberghe [’le:rbær 3], Charles van
(1861-1907), belg. symbolistisk digter.
Hovedværk La chanson d’Eve (1904).
Lerbæk, hovedgård NV f. Vejle. Ved en
revy på L Mark sept. 1848 gav Fr. 7.
tanken om Slesvigs deling dødsstødet
ved sine ord: »Det skal ej ske...«.
Under L hører et stort areal af den
naturfredede Grejsdal. Hovedbygn. fra slutn.
af 18. årh.
Lerche [’lærks], Christian (f. 1868), da.
embedsmand, kammerherre. Kgl.
kom-missarius ved jernbaneanlæg på øerne
1909-38, for vejanlæg
Rødby-Storstrøms-broen 1941, formand for Radiorådet
1925-39, for Luftfartsrådet 1925-40.
Lerchenbor’g [’lærkan-], hovedgård S f.
Kalundborg; grl. 1703, hed opr.
Østrup-gård, fra 1754 L; 1742-1929 i slægten
Lerches eje (grevskab 1818-1923).
Hovedbygn. fra 1743-45 (fredet i kl. A),
avlsg. og park danner et fint barokanlæg.
Lerchenfel’dt [’lærkan-], hovedgård N f.
Kalundborg; udskilt fra Lerchenborg
1792.
lerdueskydning, d. s. s. flugtskydning,
lerglimmerskifer, da. navn på fyllit.
Lergaard, Niels (f. 1893), da. maler, medl.
af »Grønningen« fra 1931; stærkt
forenklede figurbill. og landskaber fra
Bornholm.
Lérida [’læriöa], østspansk by 80 km V f.
Barcelona; 42 000 indb. (1940). 2. 4.
1938 erobret af Francos tropper,
afgørende for Ebro-offensiven.
2717
Le’ri’nske øer (fr. Lérins [le’rahs]), fr.
øgruppe i Middelhavet, nær Cannes,
lerjernsten, ler, imprægneret med
jern-spat. Forekommer som lag og
konkretioner. Anv. som jernmalm,
lerjord, gl. betegn, for aluminiumoksyd.
Lerkenfeldt, hovedgård NV f. Hobro,
opr. Bonderup, nævnt i 15. årh.
1695-1743 stamhus i slægten Lerche.
Hovedbygn. fra ca. 1555-80; fredet i kl. A.
lerklinet hus, et hus, hvor tavlene ml.
bindingsværksstolperne er lukket med
ler, som i tyktflydende tilstand er kastet
ei. slået omkr. staver ei. fletværk, som er
anbragt ml. stolperne (en byggemåde,
der nu næsten er gået af brug).
’Lerma, Francisco, Hertug af (ca.
1550-1625), sp. politiker, ledende min. under
Filip 3. 1598-1618. Forjog moriskerne;
ødselt finansstyre.
lermineraler, de mineraler, der danner
den egl. lersubstans. Yderst fine
partikler, hvis krystalstruktur minder om
glimmer. De vigtigste er montmorillonit,
illit og kaolin.
•Lermontov [-tof], Mihail J. (1814-41),
russ. lyriker, epiker og romanforf.;
tilhørte romantikken, „var stærkt påvirket
af Byron; nåede i sin korte levetid ikke
til fuld udfoldelse af sit ejendommelige
talent. I sit store prosaværk Vor Tids
Helt (1840; da. 1856, 1944) nærmede han
sig virkeliggørelsen af en psyk.-realistisk
stil. (Portræt sp. 2720).
lermølle, teglværksmaskine til æltning af
ler, oftest en liggende cylinder, hvori en
akse med skråtstillede knive roterer,
lermørtel, ijiørtel af sandholdigt ler, der
opnår nogen styrke ved udtørring og let
opblødes af vand. Beskyttet mod vand
kan 1 bruges til gulve og vægge.
’Lernet-Ho’lenia, Alexander (f. 1897),
østr. forfatter. Ynder som wiener den
lette, ironiske stil, skrev bl. a. en
kærlighedsroman Der Baron Bagge (1936,
da. 1937). Efter 2. Verdenskrig har L
udg. novellesaml. Der 27. November og
et større digt Germanien.
Le Roy [læ’rwa], Édouard (f. 1870), fr.
filosof. Søger i Dogme et Critique (1906)
og Une philosophie nouvelle, H. Bergson
(1912) at forene katolicismen med
Berg-sons filos.
Lerroux [læ’r:u],Alejandro (1864-1949), sp.
politiker. Moderat republikaner, ledende
efter 1933, slog anarkistisk-syndikalistisk
rejsningsforsøg ned okt. 1934. Styrtet
ved folkefrontsejren 1936; støttede
Franco.
lerrør til spildevand er mufferør af
klinkerler, der sintres og glaseres. 1 er ret
skøre og bruges derfor ikke i og under
bygninger.
Lersch [-rj], Heinrich (1889-1936), ty.
forfatter, den mest kendte ty.
arbejder-digter (kedelsmed). L symboliserede sit
arbejde gnm. lyrikken. Mensch im Eisen
(1925). L hældede i tyverne mod
kommunismen, i trediverne mod nazismen,
lerskifer, betegn, for alm. skifer i mod-
sætn. t. krystallinske skifre,
lerstampet murværk (fr. pisé de terre),
murværk af stampet lerholdig jord; en
gl. byggemåde, der hyppigt er genoptaget
i byggematerialefattige tider,
lertavler ei. lertabletter brugtes v. siden af
sten som materiale ved udfærdigelse af
tekster i kileskrift.
Lervad, Gudmund (f. 1904), da. maler;
medl. af »Kammeraterne«; abstrakte
kompositioner,
lervarer, husholdningsvarer og
kunstgenstande af brændt ler. I ældste tider
formedes de frit ved hånden, ægypterne
opfandt ca. 3000 f. Kr. drejeskiven, som
dog først anv. i Norden ca. 100 f. Kr.
En rig produktion af 1 fremkom i den
babylonske, ægyptiske, græske,
kinesiske, japanske og persiske kunstindustri.
I middelalderens Europa Værdsættes 1
ikke, derimod fra Renæssancen indtil vor
tid i form af terrakotta, glaserede 1:
ma-jolika, ital. fajance m. m.
Lerwick [’la:wik] ei. [’lærikj (lokalt [-[’lær-wik]),-] {+[’lær-
wik]),+} hovedstad på Shetland Øerne;
4000 indb. (1931). Fiskeri.
Lesage [la’sa:3], Alain-René (1668-1747),
fr. forfatter; betydelig samfundsskildrer
2718
[-Leopolds-ordenen.-]
{+Leopolds-
ordenen.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
