- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2722,2723,2724

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lend and Lease Act ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lette

leverikte

lette, 1) i jagtsproget flyve op (om
fjervildt); 2) søv., a) hive ankeret hjem,
sætte sejl ei. sætte mask. i gang for at
afsejle; b) 1 et skib, formindske
dybgåendet; c) 1 på roret, give roret mindre
udslag; d) løfte; e) klare op (tågen letter),
lette olier, fraktion af jordolier med
kogepunkter indtil 180’-200° C, vf.
0,9-0,96.

’Letterstedtska foreningen, sv. selskab,
oprettet efter testamente af sv.-sydafr.
forretningsmand Jacob L. (1796-1862,
hed egl. Lallerstedt). Støtter nordisk
samarbejde m. h. t. industri, videnskab
og kunst. L udg. »Nordisk tidskrift for
vetenskap, konst och industri« (såkaldte
Letterstedtske Tidsskr.) siden 1878.
letteværk, apparat til indstilling af
møllestenene i kværne til regulering af
male-finheden.

lettisk sprog Dg litteratur. Lettisk er
et indoeur. sprog, der sammen med
litauisk og det uddøde oldpreussisk hører
til den balt. sproggren. Har akcent på
første stavelse; desuden stød. - lettisk
litteratur. Indtil 18. årh. bestod 1 kun
af folkeviser og sagn, bortset fra en smule
rel. litt., der opstod eftej Reformationen.
Lett. skriftsprog blev fastlagt af G. Fr.
Stender (1714-96). En rigere litt. opstod
først i 19. årh., og der fremtrådte en
række lett. forf. af nat. (ikke-tysk)
oprindelse. som dyrkede alle moderne litt.
genrer op. I ml.krigsperioden stod Janis
Rainis-Plieksans (1865-1929) i spidsen
for 1, som fik en betydelig opblomstring.
Efter Letld.s optagelse i Sovj. har 1
overtaget de sovj. paroler om en socialistisk
realisme.

Lettow-Vorbeck [’læto:-’fo:rbæk], Paul
von (f. 1870), ty. general, hævdede sig
i Østafr. gnm. 1. Verdenskrig i kamp
mod langt overlegne allierede styrker.
Afsked 1920 efter støtte til Kapp.
lettre [’Iætr] (fr.), bogstav; brev.
lettre de cachet [’lætrad(3) ka’læ] (egl:
forseglet brev), fr. kongebrev, lukket
med (lille) segl, særlig anvendt som
fængs-lingsordre. Udstedtes under enevælden
i mange tilfælde med konges og
ministers underskrift til politiets brug uden
angivelse af, hvem der skulde fængsles;
i nogle tilfælde også anvendt af private.
Førte under den langsomme og
bestikkelige retäorganisation til bet. misbrug,
om end i mindre grad end tit antaget.
Lettres persanes [’lætra pær’san] (fr.:
persiske breve), satirisk roman af
Montesquieu (1721). Består af fingerede breve
fra to persere, der gæster Paris,
letvægt, vægtklasse; i boksning 57-61 kg,
i brydning 61-66 kg, i vægtløftning
60-67,5 kg.
leu [le:(u)] (rum: løve), flertal lei [le:(i)],
rum. mønt = 100 bani (juli 1948 150
lei = 1 USA$).
Leuca’dendron [löu-] (gr. leukös hvid +

déndron træ), d. s. s. kajeputtræ.
leucin [löu’si’n] (gr. leukös hvid),
aminosyre, som dannes ved hydrolyse af forsk,
proteinstoffer,
leucit [-’sit] (gr. leukös hvid), KAlSitO,,
regulært gråligt mineral med glasglans.
Forekommer som ikositetraedre i
kalirige eruptiver (eks. Vesuvs lava),
leucitbasalt [-’sitbasal’t], alkalibasalt

med leucit.
leucitfonolit [-’sit-], fonolit med leucit
som store strøkorn. Italien, Tyskl. o. a. st.
leucitit [-si’tit], feldspatfri basisk
dagbjergart bestående af pyroxen og leucit,
evt. tillige olivin (olivin-1).
leucitoeder [-sito-’e’-], ældre navn for

ikositetraeder.
Leu’cojum (lat.), bot., dorothealilje,
leuk- [löuk-] (gr. leukös hvid), hvid-.
Leu’ka’diske Klippe, gr. forbjerg på
Levkås med et Apollon-tempel. På
gudens årlige festdag styrtedes en forbryder
ned fra klippen. Sagnet fortæller, at også
digterinden Sapfo styrtede sig ned sm.st.
’Leukas, nygr. Levkäs [læf’kas], gr. ø
blandt De Ioniske Øer. 294 km!; 29 000
indb. (1938).
Leukerbad [’bykarba:t], fr.
Loéche-les-Bains [lwæl le ’bæ], kendt schw. badested
i Berner Alperne med varme
mineralkilder; 1900 m o. h.

Leu’kippos [löu-] (egl: den hvide hest)
fra Milét (5. årh. f. Kr.), gr. filosof.
Grl. oldtidens atomlære,
leuko- [löu-] (gr. leukös hvid), hvid-,
leuko’base [löu-] (leuko- 4- base), et til
et farvestof svarende reduceret (hydreret)
farveløst ei. svagere farvet produkt, som
ved oksydation giver farvestoffet. Anv.
i farveriet, da 1 ofté er lettere at påføre
stoffet end selve farvestoffet, hvortil 1
oksyderes efter påføringen,
leukocyt [löuko’syt] (leuko- + gr. kytos

hulning), hvidt blodlegeme,
leuko’derma [löu-] (leuko- + gr. dérma
hud), ovale, pigmentløse pletter,
symptom på syfilis,
leuko’kra’te [löu-] (leuko- + gr. kratein
herske) kaldes eruptiver, hvori lyse
mineraler er i overvægt,
leu’ko’m [löu-] (teuköma- det
hvid-farvede), hvid, aragtig plet i hornhinden,
leukonychi [löu-’ki’] (leuko- + gr. önyks
negl), hvide neglepletter, beskadigelse af
de nydannede celler ved neglens basis,
leukopla’ki [löu-] (leuko- + gr. plaks
flade), hvidlige, pletformede fortykkelser
i mundslimhindens ei. spiserørets epithel.
leukoplast [’löuko-] (leuko- + plaster),
stærkt klæbende lærredshæfteplaster;
svagt desinficerende p. gr. af indhold af
zinkilte.

leuko’plaster [löu-] (leuko- + plastös
formet) ei. hvidkorn, små ufarvede
legemer af forsk, form, der forekommer i
plasmaet i planteceller. Deres bet. er
ukendt, hos nogle planter menes de at
danne stivelse,
leukorrhoe [löuko’re’] (leuko- + -rhoe),

hvidt udflod.
’leukosafi’r (Leuko- + safir), klar,
farveløs korund; sjælden smykkesten,
leu’kose [löu-] (leuko- + -ose), d. s. s.
leukæmi.

Leuktra [’löuk-], landsby i Boiotien, hvor
Epaminondas 371 f. Kr. slog
spartaner-kongen Kleombrotos.
leukæ’mi’ [löu-] (leuko- + -cemi) ei.
leu-kose, alvorlig lidelse af ukendt natur i
de bloddannende væv, spec.
knoglemarven og milten. De hvide blodlegemer
ændres i antal og udseende, idet antallet
i reglen stiger stærkt, og der optræder
umodne former i blodbanen. Antallet af
røde blodlegemer nedsættes stærkt. Der
kommer bleghed og træthed,
hjertebanken, kortåndethed og
blødningstendens. Milt og lymfekirtler er ofte
forstørrede. Sygdommen kan vare fra uger til
få år. Behandles bl. a. med røntgen,
urethan og blodtransfusion.
Leunawerke [’byna.v-], ty. kem. fabrik,
populær betegn, for de tidl. til I.G. Farben
hørende Ammoniakwerke Merseburg,
GmbH. (anlagt 1916) i Leuna S.f.
Merseburg. Hovedprod: syntet. benzin,
ammoniak og kvælstofgødningsmidler.
Værkerne blev gentagne gange bombet af de
Allierede under 2. Verdenskrig, men
arbejder igen.
Leuning [’bi-], Erik (f. 1895), da.
embedsmand, dir. for den soc. særforsorg fra
1942.

Leuthen [’bytsn], landsby nær Breslau,
hvor Frederik 2. (under Preuss.
Syvårskrig) 5. 12. 1757 slog østrigerne.
Leutschau [’bytlau], ty. navn på byen

Levoéa, Cechoslov.
Leuven [’lø:va], fr. Louvain [lu’væ], ty.
Löwen, belg. by 0 f. Bruxelles; 36 000
indb. (1948). Fabrikation af jern-,
metalog tobaksvarer, levnedsmidler og øl.
Katolsk univ. Af mange middelalderlige
bygn. blev kun rådhuset skånet ved ty.
bombardement 1914. Nye svære skader
under 2. Verdenskrig,
lev [læf] (bulg: løve) (flertal ’leva), bulg.
møntenhed = 100 stotinki (sept. 1948
= 0,0175 kr.),
lev (oldn. hleifr), glda. ord for et mindre,

blødt brød.
-lev, endelse i stednavne. Betydningen
synes at være: overladt gods. Forleddet
i disse navne er i reglen et personnavn.
Navnene stærkest udbredt på øerne og
i Skåne.

le’vade (fr. lever løfte) ei. pesade (fr. peser
tynge), skoleridningspræstation. Hesten
løfter roligt forparten højt og bliver

stående på mere ei. mindre bøjede
bagben. med forbenene stærkt bøjede.
Levallois-Perret [bvalwa-pæ’ræ], NV-

forstad til Paris; 62 000 indb. (1946).
levang [’le:va»)’] (frisisk), søv.,
gulvskrubbe.

Levanger [-’var/ar], no. købstad (fra 1836),
Nord-Trøndelag, NØ f. Trondheim;
1700 indb. (1946).
Le’van’ten (ital. levante øst), navn for
landene omkr. det østl. Middelhav;
le van’ti’ner, person fra L.
levan’tin(e) (egl: stof fra Levanten),
kipervævede stoffer af silke, anv. til
foer og bluser.
Le’van’tiske Hav (ital. levante øst), den
østl. del af Middelhavet S f. Lilleasien,
indtil 3350 m dybt.
levedygtighed, evnen til at fortsætte
livet. Et nyfødt barn er først levedygtigt
efter 28 ugers fostertid.
Levellers [’lævbz] (eng. level udjævne)
(egl: »lighedsmænd«), yderliggående
republikansk sekt iCromwells hær.
Krævede alm. valgret, men undertryktes,
levendevægt (om slagtedyr), vægt før
slagtning.

’Lewenhaupt, Adam Ludvig (1659-1719),
sv. officer. General under Karl 12.
Forsvarede Baltikum mod russ.-po. hære
(sejr ved Gemauerthof 1705); fik 1708
ordre til at slutte sig til Karl 12.S
fremstød mod Rusl. med store forsyninger,
men slog sig efter nederlag ved Lesna
(i Hviderusl.) kun igennem m. ringe
styrke. Kommanderede resterne af sv.
hær efter Poltava 1709, kapitulerede s. å.
ved Perevolotjna (i Ukraine). Død i
Moskva.

lever (hepar), legemets største kirtel. Vejer
ca. 1500 g. Formen er nærmest trekantet,
farven brunrød. 1 ligger i underlivshulen
med sin største del, den højre lap, under
den højre kuppel af mellemgulvsmusklen
og sin mindre venstre del, den venstre
lap, ragende herfra til venstre over
midtlinien under den venstre kuppel af
mellemgulvsmusklen. (111. se tavle Indvolde).
På undersiden findes leverporten
(porta hepatis), hvor levergangen
(ductus hepaticus) kommer ud, og
port-åren (vena portae) og leverpulsåren
går ind. Portåren fører blodet fra
mave-og tarmkanalen, milten og
bugspytkirtlen til 1, hvor det bl. a. afgiver det i
tarmen opsugede sukker, for derefter
gnm. nogle korte vener på l-s bagflade
at tømmes ud i den store hulvene. Selve
1-vævet er opbygget af 1-cellerne, der er
ordnet i smålapper (lobuli). I 1-cellerne
produceres galden, som gnm. fine
galdegange i l-s indre føres ud til 1-gangen.
På l-s underside ligger galdeblæren, der
med en kort udførselsgang står i forb.
med 1-gangen. Hvor disse to
udførsels-gange mødes, begynder galdegangen, der
fører galden til tolvfingertarmen,
lever [b’ve] (fr: opståen), en fyrstes

morgenkur.
leverance [-’raTjsa] (fr.), 1) en
næringsdrivendes kontraktmæssige fo/pligtelse
til at levere et (især større) kvantum
varer; 2) et leveret vareparti,
leveran’dø’r, den der som sælger har
påtaget sig ei. plejer at påtage sig
leverancer til en køber,
’le’veratrofi’ (lever + atrofi),
formindskelse af leveren; optræder som særlig
sygdom under navnet akut gul 1.
leverbehandling, anv. af leverekstrakt

ved behandling af anæmia perniciosa.
leverbetændelse (hepatitis). Hyppigst er
den epidemiske 1 (gulsot), som skyldes
et filtrerbart virus. Endv. ses betændelser,
der breder sig langs galdegangene ei. ■
ad blod vejen, og som kan danne bylder
i leveren.

Lever Brothers, industrikoncern inden
for sæbe- og margarinefabr. Jfr. Unilever,
’levercirrhose [-sir-] (lever + cirrhose),
skrumpelever, kronisk form for
leverbetændelse, hvorved levercellerne går til
grunde og erstattes med bindevæv. Der
kan komme fordøjelsesbesvær, let gulsot,
vædskeudtrædning i underlivet og
blødningstendens. Ses hos drankere,
leverikte (Fa’sciola he’patica), snyltende
fladorm af de digene ikters gruppe. I

2722

2723

2724

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free