- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2731,2732,2733

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - leveringsforretning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

liber

Licinius

fyldt boble fylder røret, der er forsynet
med en skala. Tangenten til
midtpunktet, 1-aksen, vil være vandret, når
boblens ender står lige langt fra midtpunktet.
Dåsel er en glasbeholder, hvis
indvendige overflade foroven er kugleformet

Dåselibelle.

tilslebet og forsynet med koncentriske
cirkler, der bestemmer den cirkulære
bobles normalstilling. 2) miner.,
luft-blære i mikroskopiske vædskefyldte
hulrum i forsk, mineraler. 3) zool., forældet
betegn, for guldsmede,
’liber (lat.), bog; ’1 li’brorum, bøgernes

bog, bibelen,
libe’ra’l, frisindet, modstander af tvangs-

metoder; tilhænger af liberalismen,
libe’ra’le erhverv, betegn, f. akademisk
og kunstnerisk selvst.
erhvervsvirksomhed, omfatter således f. eks. læger,
sagførere, forfattere, skuespillere,
libera’lisme (lat. liber fri), en især i det
19. årh. udbredt samfundsopfattelse,
der lægger vægt på at hævde individernes
frihed i økon., polit, og åndelig henseende.
Denøkon. 1, grl. af Adam Smith (»Wealth
of Nations« 1776), videreført især af
Malthus, Ricardo, Say, Bastiat, holder
på d. fri konkurrence og frihandel og
modsætter sig statens indgriben i
erhvervslivet. Den polit: og åndelige 1
træder i skranken for individernes
retssikkerhed og forsvarer ytringsfriheden i
alle dens former,
liberal teologi, i hovedsagen betegn, for
den frisindede teologi fra midten af 19.
årh. til 1. verdenskrig. Den ville forlige
kristendommen med moderne videnskab
ved at afvise metafysik og tillade
videnskabelig undersøgelse af Biblen. Byggede
særlig sin kristendomsopfattelse på
moralen og den ideale bevidsthed. 1-s førende
navn i Danm. var F. C. Krarup,
’liber ’daticus (lat: gavebog), 1) en
protokol ved kat. kirk. stiftelser, hvori gaver
med givernes navn og dødsdag indføres;
2) i protestant, tid en kaldsbog, hvori alt
vedrørende embedet og sognet indføres.
Liberec [’libæræts], ty. Reichenberg, Cech.
by ved foden af Riesengebirge; 53 000
indb. (1947). Stor tekstilindustri (især
bomuld). 1938-45 hovedstad i d. ty.
Reichsgau Sudetenland.
libe’ri’ (fr. livrée udleveret),
herskabstjenerens dragt. Tidl. ofte herskabets
aflagte klæder.
Li’be’ria, (eng. [fai’biria]) (lat. liber fri),
negerrepublik i SV-Sudan ved
Atlanterhavet; 110 000 km5, ca. 2,5 mill. indb.,
hvoraf 250 eur. Hovedstad: Monrovia.
Kysten er lav og sandet, indlandet
plateauer, der mod N når 1000 m. - Klimaet
er tropisk. - Mønt: Off.USA-s møntsystem.
Mål og vægt: Eng. og USA-enheder.
-Erhverv. Eksport af rågummi.
Kaffedyrkningen er i tilbagegang. I skovene
indsamles palmekerner og piassavafibre til
eksport. Desuden udvindes guld. Ingen
jernbaner. - Historie. Fra 1820 sendtes
frigivne negerslaver fra USA til L med
støtte af USAs reg. 1824 tog
kystkolonisationerne navnet L;
uafhængigheds-erkl. 1847, anerkendt efterh. af
stormagterne. I storpolitik og økonomi
knyttet til USA. - Republik m.
tokammersystem og folkevalgt præsident; kun
jordbesiddende negre har valgret. De
arner, negres efterkommere (12 000) har
påført den opr. kystbefolkn. (60 000)
eur. civilisation, mens den øvr. befolkn.
er så godt som uberørt af europæisering.
(Kort se Afrika).
Li’bertas, rom. gudinde, personifikation af
friheden.

liber’té (fr.), frihed; liberté, égalité,
fraternité (fr: frihed, lighed,
broderskab), den fr. republiks motto,
liber’ti’ner (lat. libertinus frigiven),
fritænker; vellys tning.

liberty [’libarti] (opkaldt efter opfinderen),
blødt, glansfuldt silkeatlask (til kjoletøj).
Liberty Island [’libarti ’ailsnd], d. s. s.

Bedloe Island,
liberty-skibe [’libsrti-] (eng.liberty frihed),
standard-fragtskibstype fra 2.
Verdenskrig. Bygget (efter de af H. Kaiser ang.
principper) sektionsvis i USA, ofte langt
fra byggebeddingen, hvorved
beddings-tiden nedsattes til ca. 1 uge mod tidl. 3-5
måneder. 1 er hovedsagelig elektr.
svejsede, 10 700 eng. t d. w„ 2500 HK., fart
10-15 knob, byggepris: 1,8 million $ pr.
skib. 1941-43 byggedes 400 stk., hvorefter
der var planlagt en årlig produktion på
1000 skibe i 4 år; bygningen heraf dog
indstillet ved krigens ophør,
’liberum ar’bitrium indiffe’rentiae
(lat.), frit, helt indetermineret valg ml. fl.
muligheder,
’liberum ’veto (lat: fri ret til at sige nej),
den i po. rigsdag efter 1652 gældende
regel, at hvert medlem ved sit nej kunne
hindre vedtagelse af forslag. Ophævet
1791.

libidi’nist (lat. libido begær), vellystning;

libidi’nø’s, vellystig,
li’bido (lat.), begær, spec. seksuelt begær;
hos Freud den til kønsdriften knyttede
psykiske energi; hos C. G. Jung:
livskraft i alm.
Libi’tina, i rom. rel. gudinde for død og
begravelse. I L-s tempel havde Roms
begravelsesvæsen kontor.
Libourne [li’burn], fr. by ved Dordogne;
20 000 indb. (1946). Stor vinhandel,
konservesindustri, skibsværfter,
’libra (lat: pund), 1) gl. rom. vægtenhed,
327,5 g; 2) ældre sp. og portug. pund,
henh. 460,09 g og 459,0 g; 3)
stjernebilledet Vægten.
Library of Congress [’laibræri sv [-’kari-gras]-] {+’kari-
gras]+} (amer: kongresbiblioteket) i
Washington, USAs og et af verdens største
bibl. (1946: 8,1 mill. bd.),
libration, Månens (lat. librare svinge),
det fænomen, at Månen ikke altid vender
nøjagtig samme halvdel mod Jorden.
Månens 1 medfører, at lidt over
halvdelen af måneoverfladen er kendt,
li’bretto (ital: lille bog), tekst til opera.
Libreville [libra’vil] (fr: den fri by),
hovedstad og havn i Gabon, Fr.
Ækvato-rialafr. Grl. 1849 af frigivne slaver.
Li’bussa, öech. LibuSe [’libujæ], kvindelig
sagnfigur fra cech. forhist.; grl. Praha.
G.m. Premysl, Premyslidernes stamfader.
’Li’byen, 1) oldtidens navn for Afr. V f.
Ægypten. 2) (ital. ’Libia), tidl. ital.
område i N-Afr. lige S f. Ital.; 1 759 540
km2, 888 000 indb. (1938), deraf 793 000
indfødte, 89 000 italienere og 6000 andre
eur. (Kort se Afrika). Kysten er lav og
sandet og har kun een større indskæring,
den Store Syrte. 0 f. denne ligger
landskabet Cyrenaica (ital. Cirenaica) med
kalkplateauet Barca, hvorfra den
Libyske Ørken strækker sig mod SØ. V f.
syrten ligger landskabet Tripolitania.
Indlandet opfyldes dels af kalk- og
sand-stensplateauer, dels af sandørken. Mod
S hæver bjergdraget Tibesti sig til 3400
m. Klimaet er subtropisk med sparsom
vinterregn mod N. Stedserindende
vandløb mangler. Tripoli: jan. 11,7°, aug.
26,4°, årlig nedbør 41,4 cm. Kystområdet
er klædt med steppe, bl. a. halfagræs;
særlig regnrige skråninger bærer maki.
Plateauerne i det indre er næsten
regnløse; kun Tibesti, der får en del regn om
sommeren, bærer savanne. Spredt i
ørkenen findes en mængde oaser og
oase-grupper. Kystbefolkningen er
agerdyr-kende berbere. I indlandet arabere, enten
som nomader ei. i oaserne, der også
rummer mange negre. Mod SV lever tuareger,
i Tibesti tibbuer. Kvægavl er vigtigere
end agerbrug, der overvejende drives ved
vanding. Der dyrkes dadler, appelsiner,
citroner, oliven, mandler, vin osv. - En
god motorvej følger kysten og forbinder
de vigtigste byer, fra V mod 0:
hovedstaden Tripoli, Horns, Misurata, Bengasi
og Derna. L. var fra 16. årh. tyrk., fra
1912 ital. Hovedskueplads for 2.
Verdenskrig i Afr. Brit. erobring fuldført
30. 1. 1943.
’Li’byske Ørken, den del af Sahara, der

ligger ml. Nilen og de centrale høje
plateauer.
lie., fork. for licentiat.
Licata [-’ka-], ital. havneby på Siciliens
S-kyst; 39 000 indb. (1936). Rensning
og udførsel af svovl,
licens [li’sæn’s] (lat. licentia frihed),
frihed (til at undlade at følge alm. sædvane);
dispensation; tilladelse, afgift,
li’centia po’etica (lat.), d. s. s. digterisk
frihed.

licentiat [lisan’la’t] (middelalderlat:
antaget), gl. akad. grad ml. baccalaureus
og doktor; i Sv. grad ml. kand. og dr.
lichenin [like’ni’n] (gr. leichén lav),
kulhydrat, som er nær beslægtet med
cellulose. 1 findes i forsk, planter, især i lav,
såsom islandsk mos. 1 fungerer mods.
cellulose som oplagsnæring; er opløseligt
i vand. Anv. i med.
lichen ’ruber t’likan-] (gr. leichén lav,
udslæt + lat. ruber rød), pletvis
optrædende langvarig hudsygdom.
Lich’nowsky [lix’nafski:], Karl Max von
(1860-1928), ty. diplomat. Søgte som
gesandt i Engl. 1912-14 at standse
ty.-eng. konflikt. Pjece af L, fremkommet
sommeren 1918, gav Centralmagterne
skylden for krigsudbruddet.
Lichtenau [’liktanou], boplads nær
Sydprøven, Julianehåb distrikt, V-Grønl.
Anlagt som herrnhutisk missionsstation
1774.

Lichtenberg [’lixtsnbærk], Georg
Christoph (1742-99), ty. fysiker og forfatter.
Skrev satirer og aforismer i de fr.
moralisters ånd, bekæmpede tidens
genidyrkelse og mysticisme; i sin form præget
af de eng humorister (Fielding, Swift).
Lichtenber’g [’likt-], Mogens (f. 1903),
da. turistchef; civilingeniør. Lærer i
reklameteknik ved handelshøjsk. 1933-39,
lektor fra 1939, s. å. turistchef.
Lichtenberger [lijtäbær’3e], André (f.
1870), fr. forfatter, har skrevet yndede
børnefortællinger som Mon petit Trott
(1898) og romaner.
Lichtenberg’ske figurer f’lixtan-]
dannes, når en elektr. gnist udbreder sig
langs overfladen af en isolator, hvorpå
der er strøet et pulver, ei. bedre langs en

Negativ fotografisk optagelse af
Lichtenbergsk figur.

fotogr. plade. 1 opdagedes 1777 af G.
Chr. Lichtenberg og har senere (1919)
fundet anv. ved en af P. O. Pedersen
udarbejdet metode til måling af meget
små tidsforskelle (indtil 10 * see).

Lichtenfel’s [’liktan-], vestgrønl. boplads
nær Fiskenæsset. Anlagt som herrnhutisk
missionsstation 1758.

Lichterfelde [lixtar’fælda], sydvestl.
villabydel i Berlin.

Lichtwark [’lixt-], Alfred (1852-1914), ty.
kunsthistoriker og museumsmand. Har
bl. a. skrevet Philip Otto Runge (1895),
Meister Francke (1899) og Hamburger
Kunstler (1899). I et privattryk har L
skildret en kunstrejse til Kbh.

li’ci’niske love (efter tribunen Licinius),
vedtaget i 367 f. Kr., gav plebejerne
adgang til konsulatet.

Li’cinius, fornem rom. plebejerslægt
(familierne Crassus, Lucullus og Murena).
Kendtest er: L S to lo, konsul 361 f. Kr,,
gav som tribun 367 de liciniske love.
-L Macer (d. 66 f. Kr.), demokratisk po-

2731

2732

2733

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free