- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2734,2735,2736

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - leveringsforretning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Licinius

Liedertafel

Jonas Lie. Trygve Lie.

litiker og historiker. - L Calvus, søn af
Macer, ven af Catul, digter.

Li’cinius (d. 325), rom. kejser i Østen
308-24, slået og afsat af Konstantin 1.,
som dræbte ham.

licitation [lisi-"] (lat.), udbydelse af et
arbejde til udførelse. Deltagerne i 1
kender ikke hinandens bud, og formålet er
at opnå det billigst mulige tilbud.

Lick Observatoriet [lik],
bjergobservatorium, oprettet 1888 på Mt. Hamilton
1283 m o. h. i Californien, skænket af
arner. James Lick (1796-1876). På L er
udført betydningsfulde arbejder bl. a.
på astrospektroskopiens område og vedr.
dobbeltstjerner og galakser.

Lid [li:d], Nils (f. 1890), no. folklorist;
1940 prof. i Oslo; har udg. fl. værdifulde
materialesamlinger og skrevet bl. a.
Jole-sveinar og gröderikdomsgudar (1933) og
Magiske Fyrestellingar og Brug (1935).

Liddell Hart [lid! (ha:t], Basil Henry
(f. 1895), eng. militærekspert. Deltog i
1. Verdenskrig, mil. medarb. v. »Daily
Telegraph« 1925-35, ved »Times«
1935-39; rådgiver for reg. ved Hore-Belishas
reformer, fortaler for mekaniseret
krigsførelse. Udg. krigshist. værker (Foch,
T. E. Lawrence; 1. Verdenskrig) og en
række skrifter om moderne krigsførelse
(The Revolution in Warfare 1946).

lideform, gramm., d. s. s. passiv diathese.

Li’dén, Evald (1862-1939), sv.
sprogforsker. Har beskæftiget sig med armenisk,
tokharisk, de slav.-baltiske og nord. sprog
og givet vigtige bidrag inden for
ordforskning (etymologi). Armenische
Studien (1906), Zur tocharischen
Sprach-geschichte (1916) og Ordstudier (1937).

Li’dén, Johan Henrik (1741-93), sv.
lær-domshistoriker og donator. Hans
hovedværk Historiola litteraria poétarum
sue-canorum 1—4 (1764-72) var banebrydende
i sv. litt.hist.

Liden Kirsten, opera. Musik: J. P. E.
Hartmann. Tekst: H.C.Andersen. (Kbh.
1846).

liden tue vælter ofte stort læs, et af

Peder Låles ordsprog; paralleller på
andre sprog.

Lidice [’liditsæ], öech. landsby v. Kladno, af
hvis ca. 500 indb. mændene 10.6.1942 blev
henrettet af tyskerne, medens kvinderne
førtes i koncentrationslejr og børnene
blev ført bort til nazistiske lejre. L selv
blev jævnet med jorden. Ødelæggelsen
fuldbyrdedes som repressalie mod drabet
af Heydrich (27. 5. 1942). Genopbygget
efter 2. Verdenskrig med hjælp fra alle
krigsramte nationer.

’Lidin, Vladimir (f. 1894), sovj.russ.
forfatter, påvirket af Tjehov og
Maupassant, indfører sociale elementer i sine
fortællinger. Krigskorrespondent under
2. Verdenskrig.

’Lidingö, sv. købstad (på ø af sm. navn),
nordøstl. forstad til Sthim.; 19 000 indb.
(1949). Gasakkumulatorfabrik,
fabrikation af dampturbiner. Golfbane. 730 m
1. bro til Sthlm. Købstad 1926.

Lidköping [lli:dxø:pfr)], sv. købstad (fra
1446), N-Västergötland, ved Lidans
udløb i Vänern; 14 000 indb. (1949). Gamla
rådhuset (tidl. De la Gardies jagtslot).
Industri: maskiner, porcelæn, sukker,
tændstikker.

Lidman fli:d-], Sven (f. 1882), sv.
forfatter. Debut, som dekadent lyriker m.
Pasiphaé (1904), overgik med romanen
om adelsslægten Silfverstäåhl (1910-12)
til viljesromantikken.
Kristendomsfor-kyndelsen i Huset med de gamla
frök-narna (1918; da. 1926) foregriber L-s

2734

Karl Liebknecht. Serge Li/ar.

omvendelse og tilslutning t.
pinsebevægelsen fra 1921.

’Lidner, Bengt (1757-93), sv. digter. Stud.
1774, studierejse f. kgl. understøttelse
1780, hjemkaldt 1782 i unåde. Derefter
tiltagende borgerligt forfald. Indfører
med operaen Medea (1784) og kantaterne
Spastaras död (1783) og Yttersta domen
(1784), hvori en tæt forening af
voldsomme effekter og svulmende lyrik, den
førromantiske følsomhed i sv. digtning.

’lido, ital. navn på landtange, der adskiller
en strandsø fra havet. Særlig kendt er
1 v. Venezia, der er en af de berømteste
eur. badestrande.

lidser, 1) smalle flettede ei. vævede bånd
ei. snore til besætning, snørebånd o. a.;
2) i væveriet tråde af metal ei. ferniseret
garn, forsynet med øjer, gnm. hvilke
kædetrådene føres.

Lie [li:], Erik (1868-1943), no. forfatter.
Søn af Jonas L. Har skrevet romaner,
fortællinger og drengebøger. Af varig
bet. er kun hans litt.hist. skr. om Balzac,
Garborg og J. Lie. Stiftede 1893 No.
Forf.forening.

Lie [li:], Jonas (1833-1908), no. forfatter.
Embedsmandssøn; cand. jur. 1858.
Ruineret v. tømmerspekulationer 1868.
Bosat i Paris 1882-1906. Indførte m. de
tendensfri, realistiske
familieromanerZ./Vi-slaven (1883), Familien pd Gilje (s. å.),
Kommandørens Døtre (1886), Når Sol
går ned (1895), hvormed L i årh.s slutn.
blev Nordens mest læste forf., den
impressionistiske fortælleteknik. Dybere
menneskekundskab træffes i de mindre
populære romaner Den fremsynte (1870),
Niobe (1893) og eventyrsaml. Trold 1-2
(1891-92), hvis psyk. motiv er
brydningen ml. natur og vilje. (Portræt).

Lie [li:], Jonas (1899-1945), no. politiker.
Sønnesøn af forf. J. L. Kriminalforf.;
politimand. Tilsluttet Quisling, fra sept. 1940
kommissarisk statsråd for
politianliggender, deltog marts-maj 1941 i ty.
Balkanfelttog, derpå leder for første SS-afd. i
No. 1942 politimin.; gik ind for skarpere
terror end Quisling. Selvmord efter
kapitulationen maj 1945.

Lie [li:], Mons (1864-1931), no. forfatter.
Skrev digte, romaner og dramer;
vægtigst er kunstnertragedien Alfred Striman
og Hans Hustru (1909).

Lie [li:], Trygve (f. 1896), no. politiker.
Sagfører. 1919-22 sekr. i arbejderpartiet; i
Stortinget fra 1937. Justitsmin. 1935-39,
folkehusholdningsmin. 1939-40. Overtog
nov. 1940 ledelsen af no. Londonreg.s
udenrigsafd., officielt udenrigsmin. fra
febr. 1941. Fortsatte under Gerhardsen
efter hjemkomst 1945, afgik febr. 1946,
da han valgtes til FNs generalsekretær.
(Portræt).

Liebe, Carl (1820-1900), da.
højesteretsadvokat, politiker. Bl. sin tids førende
jurister; nat.lib., afslog gentagne gange
ministerposter, medl. af Folketinget 1861
-66, af Landstinget 1866-95. Formand
for Landstinget 1869-94.

Liebe, Otto (1860-1929), da.
højesteretssagfører, forretningsmand, søn af C. L.
Dannede 29. 3. 1920 efter Zahles afsked
forretningsmin. på Chr. lO.s ønske,
udskrev valg; afgik 5.4., da partilederne
enedes om samlingsreg.

Liebenberg, Frederik Ludvig (1810-94),
da. litterat, hvis klassikerudgaver
(Staffeldt, Holberg, Ewald, Oehlenschläger
m. fl.) stadig bruges og skattes.

Lieberkind [’li:barkin’t], /rcgva/rfChristian
(f. 1897), da. zoolog. Arbejder over
søstjerner og paddelarver. Talr. populær-

2735

vidensk. skrifter, bl. a. Dyrenes Verden
1-12 (1937-38).

Liebermann [Mi:-], Karl (1842-1914), ty.
kemiker. Har angivet vigtige org.
syntese og analysemetoder.

Liebermann fli:-], Max (1847-1935), ty.
maler. Jøde. Som ung i Paris. Elev af
Munkaczy. I sine tidlige billeder
(Gäse-plukkersker (1872) o. a.), der var præget
af fr. naturalisme, brød L med ty.
traditioner. Senere blev han impressionist,
til dels under indflydelse af jap.
træsnitkunst. Hans lynsnare opfattelse betinger
hans fænomenale sikkerhed i at gengive
bevægelse: Polospil. Hans portrætter
minder om Frans Hals. Som dir. for
akad. i Berlin 1920-32 øvede L stor
indflydelse. Raderinger. Har skrevet om fr.
kunst, bl. a. om Degas (1898).

Liebert fli:-], Arthur (1878-1946), ty.
filosof. I Das Problem der Geltung (1914)
og Erkenntnistheorie (1932) forkæmper
for ny-kantianisme.

Liebfrau(en)milch [li:p’frau(an)milx],
opr. vin fra Wormsegnen, nu betegn,
for særlig gode milde rhinskvine.

’li(e)bha’ver (ty. lieb haben have kær),
lysthaver, person, der søger og ønsker at
købe en bestemt ting; ’li(e)bhaveri’,
samlermani.

Liebig fli:bix], Justus von (1803-73), ty.
kemiker. Virkede som fremragende lærer
og videnskabsmand indenfor kemien og
dermed beslægtede fag, er den mod.
agrikulturkemis grundlægger; hans
arbejde førte i 1855 til fremsættelsen af
minimumsloven. Udførte s. m. Wöhler
grundlæggende arbejder inden for den org.
kemi, beskrev benzoesyrens radikal og
udviklede den kem. elementæranalyse.

Liebknecht fli:pknæxt], Karl
(1871-1919), ty. socialist. Søn af Wilh. L.
Stemte dec. 1914 mod krigsbevillingerne,
brød m. soc.dem. 1916, tugthusstraf 1916
-18 for propaganda mod krigen. Krævede
nov. 1918 kommunistisk politik, leder for
spartakisterne, fanget under kampene
jan. 1919 og skudt af militæret efter
mishandling (påstået flugtforsøg). (Portræt).

Liebknecht, Wilhelm (1826-1900), ty.
socialist. Deltog 1869 i stiftelsen af det
marxistiske »tyske arbejderparti«, som
L bidrog til at forene med Lassalles parti
i Gotha 1875 med marxistisk program.
Kamppolitiker, hypp. fængslet;
rigsdagsmand fra 1874, redaktør af »Vorwärts«
fra 1890.

Liebman’n flib-], August (f. 1864), da.
skuespiller. Deb. 1890. Tilhørte Det Kgl.
Teater 1890, 1894-1910 og 1913-30,
Dagmarteatret 1891-94 og som dir.
1910-11. Ypperlig karakterskuespiller,
charmerende og vittig. Efter 1930
gæstespil på Dagmar- og Folketeatret samt i
radioen.

Liechtenstein f lixtanjtain], selvstændigt
fyrstendømme ml. Schw. og Østr. (Kort
se Schweiz); 157 km1; 12 200 indb. (1945);
ty.talende katolikker. Hovedstad: Vaduz.
Hovederhverv: landbrug (korn, frugt og
vin), desuden nogen tekstilindustri
(bomuldsvarer) samt fremstilling af
lædervarer og lertøj. Siden 1923 i toldunion
m. Schw. Post- og telegrafvæsenet
ad-min. ligeledes af Schw. Mønt, mål og
vægt som i Schw. Ingen hær. - Historie.
L oprettedes som arveligt fyrstendømme
1719. Nov. 1918 erklæret fuldt uafh. af
Østr. Fyrsteslægten L går tilbage til 12.
årh.; regent (siden 1938) fyrst Frans
Josef 2. (f. 1906), styrer konstitutionelt
m. landdag på 15 medl.

lied [li:t] (ty.), vise, sang; i Danm.
benyttet i tilknytning til Berlinerskolen
(d. v. s. den kreds af komp., der efter
Berliner-æstetikeren Christian Gottfried
Krauses (1719-70) program i slutn. af
18. årh. dyrkede den borgerlige sang som
speciale). Kendtest inden for
Berliner-skolen er J. A. P. Schulz, hvis Lieder im
Volkston (1782-90) både direkte og gnm.
deres afgørende indflydelse på Th. Laub
og Carl Nielsen har haft stor bet. inden
for den da. folke- og skolesang.

Lieder ohne Worte [’li:dar ’o:na ’vorta]
(ty: sange uden ord), samling
klaverstykker af Mendelssohn.

Liedertafel fli:d3rta:f3l] (ty., egl: sang-

2736

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free