- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2737,2738,2739

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - leveringsforretning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Liége

Ligningsdirektorat, Statens

bord), ty. navn på mandssangforening.
Den første grl. 1809 i Berlin med polit,
nat. formål. Fremtrædende i slesv.-holst,
agitation i 1840erne.

Liége [ljæ:3], flamsk Luik, ty. Lüttich,
1) prov. i øs ti. Belg.; 3887 km2; 937 000
indb. (1948); 2) hovedstad i 1) ved
sammenløbet af Maas og Ourthe; 150 000
indb. (1948), med forst. 419 000 indb.
L ligger i et rigt kulfelt og har stor
udsmeltning af jern og zink. Jern- og
stålindustri (våben, værktøj, jernbanevogne,
automobiler), glas-, kautsjuk- og kem.
industri. Univ. (grl. 1817). Bl. de gl.
bygninger især Justitspaladset (opført
1526-40). Historie. Vigtig handelsby i
middelalderen, metalindustricentrum til
1792; hovedsæde for uafh. bispedømme.
Stærkt opsving som jernbaneknudepunkt
i 19. årh.; 1888-92 udbygget som belg.
hovedfæstning mod 0, faldt aug. 1914
for ty. langtrækkende artilleri.

Liegnitz [’li:gnits], ty. navn på Legnica
i Slqsk, Polen.

’lie’n (lat.), milt.

Lienz [’liants], turistby i Ø-Tirol, Østr.
6000 indb. (1946).

Liep [lib], Peter (1837-97), jæger i
Dyrehaven v. Kbh. L var fra 1888 kromand
i Kildehuset på Fortunvej, nu Peter
Lieps Hus, hvis popularitet øgedes
meget i hans tid. Huset er fl. gange
nedbrændt.

Liepäja [’liæpir.ja], ty. ’Libau, havneby
ved Østersøen, på V-kysten af Letland;
57 000 indb. (1935). Bane til indlandet,
vigtig isfri havn for Sovj.

Lier [li:r], fr. Lierre [ljæ:r], belg. by SØ
f. Antwerpen; 29 000 indb. (1948).
Jern-og tekstilindustri (klæde, bomuld,
kniplinger). Chr. 2. opholdt sig her 1524-30.

Lierdalen [’lharduilsn], no. dalføre, ml.
Tyrifjord og Dramsfjorden. Stor frugtavl.

li’e’ring (fr. lier binde), jævning af suppe
ei. sovs med æggeblomme.

’Liestøl, Knut (i. 1881), no. folklorist, prof.
fra 1917; kultusmin. 1933-35; har bl. a.
udg. Norske trollvisor og norrøne sogor
(1915), Norske cettesogor (1922) og
Upp-havet til den islendske cettesoga (1929).

Lietuva [Ijetu’va], litauisk navn på
Litauen.

Lietzmann [’li:ts-j, Hans (1875-1942), ty.
teolog og historiker, fra 1923 prof. i
Berlin. Hovedarbejderne er om kristelig
arkæol. og oldkirkens hist. (Geschichte
der alten Kirche 1932-38), men omfatter
også N.T.-kommentarer.

lieue [ljø] (lat. leuca en gallisk mil), ældré
fr. vejmål (4-5 km).

Lievens [’li:vans], Jan (1607-74), holl.
maler. Arbejdede i Leiden s. m.
Rembrandt, hvis teknik han tilegnede sig.
Har udf. raderinger i Rembrandts
maner. Selvportræt (kunstmus., Kbh.).

Liévin [lje’væ], fr. kulmineby i dept.
Pas-de-Calais. 29 000 indb. (1946).

Li’far, Serge (f. 1905), russ.-fr. danser og
koreograf. Udd. i Kijev, flygtede i 20erne
fra Rusl., i Paris hos Diaghileff. Leder af
Paris-operaens ballet i 30erne.
Eksperimenterende koreografier i egne værker,
bl. hvilke er leare (1935), som danses
uden musik, Le roi nu (1936) over
»Kejserens Nye Klæder«, samt Alexandre le
Grand (1937). Har i Le Manifeste du
Choréographe (1935) redegjort for sine
teorier om balletten. Kollaborerende
holdning under besættelsen. (Portr. sp. 2735).

Life [laif], amer. uge- og billedblad startet
1936; oplag 5,7 mill. Internat, udg.
udkommende hver 14. dag startet 1946;
oplag 400 000.

Life and work [’laif an ’wa:k] (eng: liv
og arbejde), en økumenisk bevægelse
stiftet af N. Söderblom som en parallel
til Faith and Order for at samle forsk,
konfessioner om praktisk-kirk. arbejde.
Store fællesmøder i Sthlm. 1925 og i
Oxford 1937.

Liffey [’lifi], irsk An Life, irsk flod,
udmunder ved Dublin.

’Lifland, anden stavemåde for Livland.

lift (eng: løfte), elevator.

l’g [’i’] (holl.), søv., kanten af et sejl, i
regelen forstærket med ligtovværk:
stående 1, de lodrette 1 på et råsejl.

’liga (ital. ei. sp., af lat. ligare binde), for-

bund. Især i 16.-17. årh. om alliancer
ml. stater.

liga’men’t (lat. ligamentum bånd), anat.,
senebånd, navnlig ud for leddene;
består af fast, fibrøst bindevæv, undertiden
forstærket ved elastiske fibre,
liga’tu’r (vulgærlat. ligatura binding),

1) bogtryk, 2 ei. fl. bogstaver, som af
praktiske ei. lydmæssige grunde er støbt
på 1 typelegeme; 2) med., underbinding.

ligbrænding ei. kremation. I oldtiden var
1 en udbredt begravelsesform i Danm.;
fortrængtes efter kristendommens
indførelse af ligbegravelse. 1 19. årh. begyndte
bevægelse for 1, væs. af hensyn til
smittefaren fra kirkegårde og
begravelsespladser. Første krematorium byggedes 1876
i Milano. Første da. forening for 1
stiftedes 1881; Dansk
Ligbrændingsforening havde 1949 omkr. 166 000 medl.
Der findes 20 krematorier i Danm.
Forbrændingen sker ved 900-1000° i gas- ei.
oliefyrede ovne og varer l-l1/2 time.
Asken, der udgør ca. 5 %, anbringes i
urne, enten i krematoriets urnehal
(co-lumbarium) ei. på kirkegård i urnehave
ei. alm. grav. Efter da. lov kan 1 kun
finde sted, når afdøde har ønsket det, og
lægen (evt. embedslægen) har erklæret,
at der ikke foreligger mistanke om
forbrydelse. Politiet skal attestere, at der
intet er til hinder for 1.
lige, i tennis o. lign. d. s. s. deuce.
ligebenet. En trekant kaldes 1, når to a
dens sider er lige store. Et trapez er 1,
når de to ikke parallelle sider er lige store,
ligedannet. To figurer kaldes ligedannede,
når de har samme form, d. v. s. når
tilsvarende vinkler er lige store, og
tilsvarende afstande har samme forhold,
ligefinnet kaldes et fjernervet,
sammensat blad, som har parvis siddende
småblade uden noget endeblad. Eks: ært.
lige for lige, når venskab skal
holdes. Talemåden findes både i
»Håva-mål« og hos Peder Låle.
ligeretsprincippet, det princip, at alle
selvstændige stater uanset størrelse er
ligeberettigede efter folkeretten. FNs
organisation hviler if. pagtens art. 2 på
grundsætn. om alle medlemsstaters
suveræne ligeret,
ligesidet kaldes en trekant, når alle tre

sider er lige store,
ligesigtende prisme består af et system
af prismer af forsk, glassorter, hvorved
opnås en farvespredning, men ingen
afbøjning. Anv. i ligesigtende
spektroskoper.

lige tal kaldes de hele tal, der er delelige

med 2, altså 0, 2, 4...... -2, -4.....

ligetidig ei. isokron, fys., kaldes sådanne
svingninger, hvor svingningstiden er
uafhængig af udsvingets størrelse,
ligevægt, 1) fys., den tilstand, hvori et
legeme befinder sig, hvis alle de virkende
kræfter ophæver hinanden. For legemer
anbragt drejeligt om en akse og påvirket
alene af tyngden skelner man ml.
ligegyldig, stadig og ustadig 1, eftersom
aksen er anbragt i, over ei. under
tyngdepunktet. Læren om legemers 1, jfr. statik.

2) kem. En kem. proces, f. eks. A 4- ßi^C
+ D kan ofte foregå i begge retninger
(reversibel proces). Bliver de to
reaktioner efterh. lige hurtige, vil der i nævnte
eks. foreligge en blanding af fire stoffer,
hvis mængder ikke længere ændres: der
foreligger en 1. 1 er underkastet
masse-virkningsloven.

ligevægtskonstant, kem., se massevirk-

ningsloven.
ligevægtsorgan, buegangene i det indre
øre.

ligevægtssansen udgøres af 2
komponenter: buegangssansenog lodliniesansen.
ligfald, populær betegn, for epilepsi,
ligforgiftning, betegn, såvel for
infektioner forårsaget af bakterier fra lig, som
for egl. forgiftning med
forrådnelsespro-dukter (jfr. liggifte).
ligge, søv., 1 an, styre en kurs, 1 NØ an,
styre NØ; 1 bide vind, under kryds sejle
så tæt som muligt til vinden med fulde
sejl; 1 for modvind, 1 til ankers
afventende god vind; 1 ml. vind og strøm,
1 opankret i en retning, der er
resultanten af vind og strøms påvirkning; 1 op,

kunne passere et punkt ei. lign. på
vindsiden (til luvart) uden at krydse; 1
op-brast (sejlskib), uden fart, da for- og
agtersejl er stillet således, at vinden
kommer ind på forsiden (brase bak);
lover, krænge; 1 p å re t køl, 1 ret uden
hældning (slagside),
liggedage (eng. laydays), søv., den tid et
skib uden særl. godtgørelse skal holdes
rede til lastning samt yderligere et antal
dage (overliggedage), hvor der betales en
godtgørelse i h. t. søloven,
liggende, geol., det lag, som et givet lag
hviler på.

liggesår (decubitus), sår på ryggen hos
patienter ved langvarigt sengeleje.
Skyldes lokalt forhindret blodomløb, særligt
er patienter med lammelser udsat for 1;
forebygges v. god hudpleje, luft- og
vandpuder. Fremkomne sår
lægebehandles.

liggifte, d. s. s. ptomainer; ved
ligforgiftning er dog indholdet af ptomainer,
fortrinsvis tetra- og pentametylendiamin
(putrescin og kadaverin), ikke afgørende
for giftvirkningen, der må henføres til
gifte af hidtil ukendt natur (toksiner),
lighedsassociation, form for
forestil-’ lingsassociationer, beroende på, at de

associerede emner ligner hinanden,
lighedstegn, mat. At to størrelser er lige
store, udtrykker man ved at skrive dem
på hver sin side af 1 ( = ).
Lightfoot [’laitfut], Joseph Barber
(1828-89), eng. teol. prof. og biskop. Arbejder
om N.T. og ældste kirkehist.
lighus (fr. morgue), 1) ligkapel; 2) en
bygning, hvor uidentificerede lig henlægges
til genkendelse,
ligkister har været i brug i alle egne af
verden jævnsides med mange andre
be-gravelsesformer. Opr. har 1 tjent til
opbevaring af de døde over jorden, som
endnu mange steder bl. naturfolkene,
men er ellers mest kombineret med
jordbegravelse. De egl. primitive 1 er
udhulede træstammer, men allerede oldtidens
kulturer forstod at fremstille pragtfulde
1 af sten, såk. sarkofager,
lignelse, i poesi og retorik a) en
sammenligning, sædv. udtrykt ved »som« ei. 1.,
ml. 2 led, medens det 3. led, der nærmere
angiver lighedens art, oftest udelades;
der kan ikke skelnes skarpt ml. denne
fig. og den billedlige lignelse; b) den til
en hel fortælling udspundne 1, bedst
kendt gnm. N.T.s 1 (parabler),
lignelser, Jesu. Jesus anv. ofte billeder
i sin forkyndelse, idet han skildrede en
af dagliglivets begivenheder som illustr,
til, hvordan det forholder sig med Guds
rige. Forklaringen måtte folk i rgl. selv
finde. I nogle 1 er meningen
selvindlysende, mens den i andre - sikkert
bevidst - er holdt i det dunkle. Digterisk
står 1 meget højt.
lig’ni’n (lat. lignum ved) ei. vedstof er et
kulhydratagtigt stof, der findes i større
mængde i planternes cellevægge, men
først dannes på et ældre stadium af
cellens liv (»forvedning«). 1 er hårdt og
modstandsdygtigt. Udgør ca. 30 % af træ.
Indeholder metoksylforb.
ligning, 1) astron., periodisk ujævnhed i
et himmellegemes bevægelse; 2) kem.,
udtryk i kem. formler til beskrivelse af en
kem. proces. Tjener til at udtrykke de
reagerende og de producerede stoffers art
og mængde. Eks. vandets dannelse af ilt
og brint 2Ht + 0i-*2H20; 3) mat.,
fremkommer, når et mat. udtryk sættes lig
med et andet. Dersom 1 indeholder 1
ubekendt, er opgaven som regel at
bestemme denne (at løse 1). Indeholder den fl.
ubekendte, udtrykker den en forbindelse
ml. disse (kurves ei. flades 1). Fl.
ubekendte kan bestemmes ved fl. 1 (ei.
1-system). Er en 1 opfyldt for alle værdier
af de ubekendte, kaldes den identisk ei.
en identitet. Hvis en 1, eventuelt efter
omformning, kan skrives som et
polynomium i de ubekendte sat lig 0, kaldes den
algebraisk; i modsat fald transcendent;
4) (skatteligning), de forholdsregler, der
bringer skattelovenes bestemmelser vedr.
skatters beregning til udførelse over for
de enkelte skattepligtige.
Ligningsdirektorat, Statens, oprettet

58

2737

2738

2739

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free