- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2740,2741,2742

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ligningsmyndigheder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ligningsmyndigheder

Liliendal

Ligningsmyndighederne for den kommunale indkomstskat.

Ligningsmyndighederne for indkomstskatten til staten og til den fælleskommunale
udligningsfond.

1938, øverste lign.myndighed; L-s dir.
er samtidig form. f. Ligningsrådet,
ligningsmyndigheder (jfr. ill.), de
myndigheder, der varetager den del af
ad-min. af den direkte beskatning, som
består i fastlæggelsen af skattegrundlaget
(indkomst, formue) og udregningen af
skatternes størrelse for hver enkelt
skattepligtig (tilsv. myndigh. inden for
be-skatn. af fast ejendom betegn,
vurderingsmyndighed). Den foreløbige
ansættelse til indkomst- og formueskatter til
staten og til den fælleskomm. udlign.fond
foretages - i alm. på grundlag af indgivne
selvangivelser - af de kommunale 1, som
i landkomm. er vedk. sogneråd, i
købstæder m. v. vedk. ligningskommission
(i komm. med over 10 000 indb. kan evt.
ligningsmænd deltage heri). Den
endelige ansættelse foretages af skatterådet i
vedk. skattekreds. Den er underkastet
en principiel kontrol (og evt. korrektion)
fra vedk. amtsskatteråd og
amtslignings-inspektorat, og den kan af skatteyderen
påklages til Landsskatteretten. Endv.
kan Statens Ligningsdirektorat med
Ligningsrådets godkendelse ændre
skatterådenes ansættelse efter foretagen
revision. De komm. 1 foretager endv.
ansættelsen til opholdskommuneskat (og evt.
kirk. afg.) og evt. til
erhvervskommune-skat. Anv. af de særl. komm.
ligningsregler uden for de tre hovedstadskomm.
(ved forhøjelser og nedsættelser af den
skattepl. indk.) kan af skatteyderen
indankes for vedk. amtsråd (for landkomm.s
vedk.) ei. overligningskommission (for
købst. m. v.). I tilf. af uenighed om
opholdskommuneskattens fordeling ml.
kommuner træffes afgørelsen af
indenrigs-min., evt. af vedk. amtsråd. Klager fra
skatteydere ei. kommuner vedr. pålignet
erhvervsskat behandles af
erhvervsskat-teudvalget. For Kbh., Frb. og Gentofte
gælder til dels andre regler (jfr. ill.).
Kommunal 1 er i Kbh. og på Frb.
ligningsmænd inden for hvert ligningsdistr.,
i Gentofte kommunalbestyrelsen. Da der

i disse 3 komm. ikke findes særsk. komm.
ligningsregler, foretager skatterådene
-som i Kbh. og på Frb. er overvej, kom-

munalt udpeget - den endelige ansættelse
af såvel statsskatter m. v. som af
opholdskommuneskat. Den endelige
ansættelse kan indankes for Landsskatteretten.
Skatterådene i Kbh. og på Frb. sorterer
ikke under noget amtsskatteråd. Det
praktiske lign.arb. udføres hoveds, af
Direktoratet for Kbh.s Skattevæsen,
resp. Frb. Skattedirektorat, som udarb.
forslagene til såvel de foreløbige som de
endelige ansættelser,
ligningsmænd kan vælges af
kommunal-best. i kommuner med over 10 000 indb.

og deltager da i ligningsmyndighedens
virksomhed,
ligningsprocent, den fælles procent,
hvormed opholdskommuneskatten
pålignes indkomsterne. 1 fremkommer som
det procentvise forh. ml. den saml.
per-sonl. opholdskommuneskat og
indkomsterne i en komm.,-efter at
ligningsmyndigheden har foretaget forhøjelser og
nedsættelser af de skattepl. indk. i forh. til
disses størrelse m. v. (smlg.
skatteprocent).

Ligningsrådet, oprettet 1938, udgør
ledelsen for Statens Ligningsdirektorat,
hvis dir. er-formand for L.
ligningsskatten (1850-1903) omfattede
en hartkornsskat på landet, beregnet efter
1844-matriklen og en ejendomsskat på
byerne m. fast årl. beløb, fordelt efter
folketal og bygningsassurance.
lig nit (lat. lignum ved), brunkul med
tydelig bevaret vedstruktur.
Lignostone [’lignostoun] (lat. lignum træ
4- eng. stone sten), stenagtigt træ
fremstillet ved at fortætte alm. træ ved
opvarmning under stærkt tryk.
Ligny [li’nji], belg. landsby 15 km NØ f.
Charleroi; 2000 indb. Kendt fra
Napoleons sejr over preusserne (Blücher) 16. 6.
1815.

ligpletter, i reglen blålige ei. violette
pletter, der fremkommer ved, at blodet
sænker sig til de lavest lejrede dele af et
lig i løbet af de første 2-12 timer efter
dødens indtræden. Sikkert dødstegn.
ligro’i’n, betegn., anv. for forsk,
destillater af råpetroleum, oftest den på benzin
følgende fraktion m. kp. 120°-135°. I
Amer. bet. 1 en fraktion m. kp. under
80° (d. s. s. petroleumsæter). Betegn. 1
bør helst undgås,
ligsyn. For at sikre sig mod, at personer
begraves skindøde, skal if. 1-loven af 1871
ethvert lig, forinden det begraves, synes
enten af en læge ei., hvor afstanden til
læge erover 1I, mil, af 2 l-mænd,som skal
konstatere at sikre dødstegn er indtrådt,
og derefter udstede 1-attest (dødsattest).
Såfremt personer findes døde, ei. døden
skyldes ulykkestilf., selvmord ei. drab,
skal der afholdes medicolegalt (retsligt)
1, som foretages af embedslægen i forb.
m. politiet, der kan kræve obduktion
foretaget. I tilf. af selvmord, ei. når lig
opdriver, og i visse andre tilf. må liget
ikke begraves, før det er undersøgt af
politimesteren i forening med en af ham
tilkaldt læge, i reglen embedslægen,
ligtorn (ældre da. lig krop) (clavus), kegle
af forhornede overhudsceller især på
fodsål ei. tæer, opstår p. gr. af vedvarende
tryk og overfører dette til
dybereliggende nerver ei. slimsække, ofte yderst
smertefuld.

Ligu’laria (lat. ligula lille tunge), slægt
af kurvblomstfam.; en art med
kreds-rundt-nyreformede, gulplettede blade er
stueplante, mens andre arter er stauder
på friland.

Liguori [li’gwori], Alfonso Maria de’ (1696
-1787), kat. helgen (1839); stiftede 1732
redemptoristernes orden,
li’gu’rer, oldtidsfolk i Spanien, Frankr.
og Ital., i hist. tid indskrænket til
Genovabugten, hvor Rom undertvang dem
180 f. Kr.

Li’gu’rien, ital. Li’guria, nordital.
landsdel omfattende De Liguriske Alpers og
Apenniners S-skråning og den ital.
Riviera. 5438 km2; 1 506 000 indb. (1947).
Li’gu’riske Alper, alpekæde langs den
ital. Riviera umiddelbart 0 f. den fr.
grænse; når 2630 m i Mongioje.
Li’gu’riske Hav, ital. ’Mare ’Ligure, del

af Middelhavet N f. Corsica.
li’guster (Li’gustrum), slægt af
olietræ-fam. Buske ei. små træer
med hele blade og små,
tætstillede, hvide
blomster. Sorte bær. 35
arter; i Danm. dyrkes en
del, bl. a. L. vul’gare
som hækplante,
ligustersværmer

(Sphinx li’gustri),
aftensværmer, den store
grønne m. et horn forsynede
larve på liguster. (111. se
tavle Sommerfugle).
Li Hung-chang [’li
lfuVd3a’j] (1823-1901),
kin. politiker. Knækkede
T’ai-p’ing-oprøret efter 1862, fra 1870erne Kinas
ledende polit, i samarb. m.
enkekejserinde Ts’e-hsi. Moderat reformvenlig,
varsom i forholdet til eur. magter;
bevarede en tid Kina for opdelinger, men
søgte 1894 krig mod Japan; styrtet ved
nederlaget. Atter frem fra 1898,
modstander af bokseropstanden, anvendtes
til at slutte fred m. eur. magter 1901.
Liinahamari fli:-], tidl. fi. turist- og
havneby ved Petsamo-fjorden;
endestation for ishavsvejen fra Rovaniemi; sovj.
1944. Havnen er isfri om vinteren.
Liisber’g [’Iis-], Henrik Carl Bering
(1854-1929), da. hist. forfatter og
museumsmand; fra 1883 til sin død knyttet til
samlingen på Rosenborg- Slot.
Liisber’g [’Iis-], Hugo (f. 1896), da.
billedhugger; medl. af »Den Frie Udst.« fra
1934; Ørnebrønden (1930, Silkeborg),
Havhesten (1936-39, Odense) og
monumentet Land og By (1934, Ålborg);
keramiske dyreskulpturer.
Liisber’g [’Iis-], Hugo Bering (f. 1885), da.
døvstummepædagog. Lærer ved Det Kgl.
Døvstummeinstitut 1909-30, forstander
for Statens Institut for Talelidende 1930.
li’ke’n (gr. leichén, af leichein slikke),
d. s. s. lav.

’liktor, flert. lik’torer (lat. lictor, af ligare
binde), de høje rom. embedsmænds med
fasces udstyrede betjente,
li’kvi’d (lat. liquidus flydende), rede, klar;
fonet., fællesbetegn. for r og 1. - økon.
Man er 1, når man kan opfylde de til
enhver tid forfaldne fordringer. Jo
hurtigere og lettere en formueanbringelse
kan frigøres til pengeform, des større
likvidi’te’t siges den at have.
likvidation (mlat. liquidaregøre flydende),
1) mbdregning, 2) afvikling af et
foretagende til fordel for kreditorerne uden
egl. konkursbehandling,
likvi’de’re (mlat. liquidare gøre flydende),
afgøre en fordring v. hj. af en
modfordring; afvikle et handelsselskab; foretage
ei. underkaste sig likvidation; henrette
illegalt.

li’kø’r (fr. liqueur, egl: vædske),
fælles-betegn. for forsk, spirituosa, fremstillet
af alkohol, vand, sukker og diverse
smagsstoffer. Alkoholstyrken varierer fra
20 til 60%.
’Liliencron, Detlev, Freiherr von
(1844-1909), ty. forfatter. Ynder af krig og
jagt, skrev flot impressionist, lyrik,
Ad-jutantenritte (1883).
Liliendal, hovedgård S f. Præstø, grl.
1774 af H. G. Lillienskiold, fra 1802 i
slægten Knuths eje.

2740

2741

2742

Liguster
vulgare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free