- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2743,2744,2745

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ligningsmyndigheder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lilienthal

lim

58*

2743

2744

2745

•Lilienthal [-ta:l], Otto (1848-96), ty.
flyvepionér; studerede fuglenes flyvning
og eksperimenterede vidensk. med
kon-struktionsproblemerne. L, der byggede
talr. glidere, med hvilke han foretog
vellykkede glideflyvninger, var den første,
der erkendte betydn. af det hvælvede
planprofil. L dræbtes ved nedstyrtning.

’Lilio, Luigi (d. 1576), ital. læge og
astronom, udarbejdede forslaget til den af
pave Gregor 13. i 1582 gennemførte
kalenderreform.

’Lilit, kvindelig dæmon i G.T. (Es. 34, 14
oversættes ordet ved »natteheksen«),
spiller en stor rolle i senere jød. sagn.

’Lilium (lat.), bot., lilje.

Lilja (isl: lilje (Jomfru Maria-symbol)),
isl. digt, forf. ca. 1340 af munken
Ey-steinn Åsgrimsson (d. 1361). L indeholder
i 100 strofer en kristelig oversigt over
verdenshist. og udmærker sig ved metrisk
og stilistisk formfuldendthed.

’Lilja, Gertrud (f. 1887), sv. forfatterinde.
Debut. m. novellesaml. Den besvärliga
gåvan (1924); motivet, smålandsk
bondeliv, fastholdes i senere romaner.

lilje (’Lilium), slægt af liljefam.
Løgvækster med smalle blade, store blomster
med tilbagebøjet bioster. 70 arter; mange

dyrkes i haver, f. eks. hvid 1 (L.
’can-didum), tiger- 1 (L. ti’grinum) og ild-1
(L. bul’biferum). 1 ynder dyb, muldet og
varm jord.

lilje, i heraldikken et symmetrisk
ornament, opr. dannet i Orienten efter
sværdliljen, kendt i Eur. fra den tidl.
middelalder. Ofte kaldet fransk 1.

Liljebanneret, det bourbonske
kongehus’ mærke: 3 heraldiske guldliljer på
hvid grund. Afløst af Trikoloren som
Frankr.s nationalflag 17S9-1814 og siden
1830.

liljebille (Lili’oceris ’lilii), rød bladbille,
skadelig på liljer.

liljefamilien (Lili’acece), fam. af
enkimbladede med reglm. tretallige blomster,
oftest smukt farvede. Løg ei.
jordstængler. Ca. 2800 arter; i Danm. findes
vildtvoksende ei. forvildet ca. 25 arter. Mange
arter er prydplanter i haver.

’Liljefors, Bruno (1860-1939), sv. maler;
bl. sin tids største dyremalere; en række
store, delvis dramatiske fremstill. af dyr
i storladen sv. natur, f. eks. Havørne
(1897, nat.mus., Sthlm.); virkede også
som billedhugger og forf., bl. a. med Det
vildas rike (1934).

liljekonval (Conval’laria ma’jalis), art af
konvalfam., urt med 2
langstilkede, bredt
lancetformede blade og de
kugle-klokkeformede, nikkende, 1
hvide og vellugtende blom- J
ster i en klase. Alm. vildt- j
voksende i løvskove og ’
krat, drives i gartnerier
og dyrkes i haver.

’lilla (fr. I ilås syren),
lysviolet.

Lille [lil], nordfr. by i dept.
Nord; 189 000 ind b.(1946).
Centrum for den nordfr.
tekstilindustri; maskin-,
kemikalie- og
sukkerindustri. Kom fra de sp.
Nederlande under Frankr. 1668, udbygget
som grænsefæstn. af Vauban. Erobret af
Østr. 1708, men forblev fr.

Lille Amalienborg, herskabelig villa på
Østerbro i Kbh., bygget 1917 for Harald
Simonsen. Beslaglagt til v. Hannekens
brug okt. 1942, efter 1945 sæde f.
Generalkommandoen.

Lilleasien ei. Anatolien, Asiens vestligste
halvø, nu en del af Tyrkiet.

Lille Bjørn, astron., se Bjørnen.

Lilleborg, på Bornholm, N f.
Rytterknægten, sikkert ruin af den borg, Jaromar af
Rügen ødelagde 1259. Det lille (66 x 16
m), højtliggende kampestens-anlæg
omgaves opr. af den nu delvis udtørrede
Borre-sø.

Lille-Bælt, den vestl. forbindelsesvej ml.
Kattegat og Østersøen, adskillende Fyn
og Ærø fra Jylland og Als; ca. 125 km 1.,
0,7-30 km br. Fra den nordl. del (18 m
vand) afsættes Vejle Fjord og Båring Vig,
derefter følger tragten (46 m) og
snævringen med L-broen, Kolding Fjord og
Gamborg Fjord, Fænø Kalv og Fænø.
V f. sidstnævnte er dybden 81 m.
Derefter følger til Brandsø L-bredningen
(19 m) med Mosvig, Hejelsminde, Føns
Vig og Tybrind Vig. S f. Brandsø ligger
Bågø, Årø m. fl. og L bliver bredere,
Haderslev Fjord, Genner Bugt, Barsø,
Åbenrå Fjord og Helnæs Bugt; dybden
er her indtil 44 m, men der er mange
grunde.

Lille-Bæltsbroen ml. Fyn og Jylland er
en kombineret vej- og jernbanebro, med
en samlet længde på 1178 m, hvoraf
hovedbroen (stålkonstruktionen) udgør
825 m, resten (jernbetonbuerne) 353 m.
De 5 brofag i hovedbroen har
spændvidder fra 137,5 til 220 m. Den frie
gennem-sejlingshøjde er 33 m. Broen fuldførtes
i 1935 og kostede ca. 25 mill. kr. (111.)

lillebæltsler, d. s. s. plastisk ler.

lillecirkel, cirkel på en kugleflade, hvis
plan ikke går gnm. kuglens centrum.

Lille Entente, cech.-rum.-jugoslav.
forbund af 1920-21, havde til formål især
at bremse Ung.s krav om grænserevision,
skabtes af Benes. Tilknyttedes gradvis
fr. storpolitik, brød sammen efter ty.
fremstød i Ml.-Eur. 1936-37, Østr.s
indlemmelse i Tyskl. 1938 og Cechoslov.s
opdeling 1938-39.

’Lillehammer, no. købstad (fra 1842),
Opland, ved Gudbrandsdalslågens udløb
i Mjøsa; 6500 indb. (1946). Maihaugen
med De Sandvigske Samlinger, en
samling på over 80 bygninger (opr. 1887), der
viser bondekulturen i Gudbrandsdalen.
Hovedstad i Opland fylke. Station på
Eidsvoll-Hamar-L banen. Stort
turistbesøg.

lillehjernen, et af hjernens 3 hovedafsnit.

Lille Jørgen-gruppen, da. terrorgruppe
under besættelsen, dannet omkr. marts
1945 under ledelse af Jørgen Chr.
Sørensen (f. 1919). Foretog ca. 20 mord, ca.
150 anholdelser og afhøringer af folk, der
mistænktes for at tilhøre
frihedsbevægelsen. Juni 1948 dømtes 4 af L-s medl. til
døden ved Kbh.s byret.

lille kjove (Ster’corius longi’caudus), lille
art af kjover ei. rovmåger, forlængede
styrefjer, højarktisk. Lever til dels af
lemminger.

Lille-knipling [lil-] (efter byen Lille),
opr. en efterligning af Valenciennes- og
Malines-knipling, fra omkr. 1800 med

selvst. stil; karakt, er tyllsbund med små
tætte prikker, mønsteret er oftest
stiliserede blomster og ornamenter.

Lillelund, Jens (f. 1904), da.
frihedskæmper; direktør. Deltog marts 1943 i
oprettelse af Holger Danske-gruppen, bidrog
til dens genrejsning efter ty.
arrestationer efterår 1943. Undkom dec. 1943 efter
ildkamp m. Gestapo til Sv. Deltog
sommer 1944 med stort resultat i
sabotage-arb. i Jyll. Marts 1945 til Engl.

lille oktav, mus.,
omfatter tonerne c-h.

Lillepolen, gl. betegn,
f. sydl. del af gl.
kongerige Polen, især landet
omkr. Krakow.

lillepære ei. lille konvertor, ovn
tilomdannelse af råjern til støbestål; er hertil
bedre egnet end bessemer- ei.
thomaspæren. I 1 blæses luften kun på
overfladen og ikke gnm. det flydende jern.

Lillerusland, ældre navn på Ukraine.

Lillerød, da. stationsby (Nordbanen) i
Nordsjæll., 7 km SSØ f. Hillerød; 2321
indb. (1945).

’Lillesand [-san:], no. ladested,
Aust-Ag-der, ml. Kristiansand og Grimstad; 1100
indb. (1946).

lille skallesluger (’Mergus al’bellus),
krikandstor skallesluger, hannen
overvejende hvid. Nordl., vintergæst i Danm.

Lille-Vildmose, delvis opdyrket
højmose i Himmerland. Opr. 55 km2.

Lille-’Værløse, da.
stationsby(Slangerup-banen) i Nordsjæll.; 897 indb. (1945).

Lilleø, navn på fl. da. øer, bl. a. N f.
Askø; 0,86 km2; 40 indb. (1945).
Dæmning til Askø.

’Lilliput (eng. [-pät]), i Swifts »Gulliver’s
Travels«, et land, hvis indbyggere knap
var 6 tommer høje.

Lillo [’lilou], George (ca. 1693-1739), eng.
dramatiker. Kendt f. den borgerlige
tragedie The London Merchant (1731).

Lily [’HK], John (1554-1606), eng.
forfatter. Mest kendt for sin roman Euphues
(1579-80), skrevet i en kunstfærdig,
retorisk stil.

Lily’bæum, karthagisk koloni på Siciliens
V-spids, anlagt 396 f. Kr., afstået til Rom
241 f. Kr.

lim, fork. af lat. ’limes grænse; mat.,
betegn. f. grænseværdi.

lim, 1) (i snævrere forstand) forsk,
kvæl-stofholdige materialer, der fremkommer
ved skånsom ekstraktion af dyrisk hud,
sener, knogler osv., somindeh.
æggehvidestofferne kollagen og ossein. Herved
finder der en vis nedbrydning sted, hvorved
bl. a. dannes glutin, og de fremkomne
produkter (hudlim, benlim, snedkerlim,
perlelim o. 1.) giver med varmt vand et
længé kendt bindemiddel for træ o. a.
Ved forarbejdningen af hudaffald o. 1. kan
der efter en evt. forudgående behandl,
med kalkmælk foretages en ekstraktion
med vand ved passende surhedsgrad og
den dannede 1-ekstrakt (lim-bry) ind-

Liljekonval.

Lille oktav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free