- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2746,2747,2748

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ligningsmyndigheder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lima

dampes i vakuum og tørres.Ved
oparbejdning af ben bliver disse ofte først
underkastet en behandl, med saltsyre og det
tilstedeværende fosfor udvindes som
dikalci-umfosfat. Per lel fremkommer ved at
lade en 1-ekstrakt løbe ned i
tetraklorkul-stof ei. lign., koldl ved behandl, med
eddikesyre, zinksulfat, kalciumklorid,
alun osv. Fiskel ved lign. behandling,
udvindes af fiskebestanddele. Der
tilsættes ofte konserveringsmidler til flydende
ei. pasta-agtig 1. Limning af papir sker ved
dannelse af aluminiumresinat i
cellulosepulpen.

2) 1 videre forstand klæbemidler i alm.,
f. eks. vegetabilsk 1, se klister. Dertil
kommer 1 til finerplader (f. eks.
blodalbumin), kautsjuk-solution, shellakopløsn. og
mange nye syntetiske og halvsynt.
1-pro-dukter, for eks. synt. gummi og kloreret
gummi, celluloseestere, poly vinyl- og
metakrylestere; endelig kern. reaktive
bindemidler, såsom vandglas,
urinstof-og fenolformaldehyd, »harpikser« o.a. De
har i særl. grad fået bet. ved fremst, af
lagdelte materialer, såk. laminater.
’Lima, Perus hovedstad; 629 000 indb.
(1945); i det tørre kystland ved Rio
Rimac, 11 km fra havnebyen Caliao. I
byens centrum den skønne Plaza de
Armas med bl. a. domkirken (Pizarros
grav); byen er rig på prægtige kirker og
paladser; univ. (grl. 1555). I den
kunstvandede Rimac-dal dyrkes bomuld og
sukker. - Grl. 1535 af Pizarro.
Limagne [li’manj], fr. landskab omkr.

floden Allier,
li’man (russ.), strandsø dannet ved
aflejring af sandtange foran sænket
flodmunding; alm. ved Sorte Hav og USAs
0-kyst.

Limasol [lima’sål], gr. Leméssös, havn på

S-Kypern; 23 000 indb. (1946).
Limbek, sønderjysk adelsslægt, uddød
1562; Klaus L (d. ca. 1370), drost’fra
1343, ledede fl. gange adelsoppositionen
mod Valdemar Atterdag. - Henning L
(d. 1404), søn af Klaus L, gik snart over
på dronning Margretes side. Han faldt
på Gerhard 6.s tog mod Ditmarsken.
Limburg [’limbart], 1) hertugdømme i
Nederl.; 1839 delt i 2) og 3); 2) fr.
Lim-bourg [læ’bu:r], prov. i NØ-Belg.; 2408
km2; 464 000 indb. (1948). Kulbrydning.
Hovedstad: Hasselt; 3) prov. i SØ-Holl.;
2191 km2; 671 000 indb. (1945).
Kulbrydning. Hovedstad: Maastricht.
Tilhørte 1839-66 det ty. forbund,
limburgerost, blød ost, opr. fremst, i
Dolhaim-Limburg i den belg. provins
Liége, modnes ved bakterier fra
overfladen.

limbur ’git (efter Limburg, et parti i
Kaiser-stuhl), feldspatfri basalt, bestående af
olivin og augit.
’limbus (lat: kant (af helvede)), sted i
dødsriget, hvor if. kat. opfattelse udøbte
retfærdige og udøbte børn opholder sig.
limbælter ei. limringe, larvelim smurt på
stammen af træer med det formål at
fange visse insekter, f. eks. frostmålere,
der fra jorden vandrer op ad stammen,
lime (jysk: kost), sømærkekost i låve
farvande.

Limehouse [’laimhaus], lokalt [’limas],
bydel i East End, London. Hjemsted for
kinesere o. a. fremmede folkeslag.
Limerick [’limarik], irsk Luimneach
[’limnaf], 1) irsk grevskab i prov.
Munster, S f. Shannons nedre løb; 2687 km2;
142 000 indb. (1946); 2) hovedstad i 1)
ved Shannon; 43 000 indb. (1946). Stor
handel med landbrugsprodukter. Nær L
ligger Shannon kraftstation,
limerick [’limarik] (eng., efter byen
Limerick), femliniers vrøvlevers med barokke
rim; genren opstået i Engl. Eks: Der var
en kineser i Hongkong/der gik og slog på
en gongong / han ku’ li’ og slå / og tænkte
som så I »så sker her da noget i
Hongkong«.
’Limerick-knipling, et slags broderi,
syet med stoppe- ei. tamboursting på
vævet tyll. Opr. fremstillet i Nottingham,
fra 1829 i Limerick (Irland).
’Limes (lat: grænse), romerrigets
grænse-befæstningslinie mod germanerne, fra
Rhinen til Donau, ialt ca. 550 km.

274-6

Grl. af Domitian (d. 96 e. Kr.), udbygget
af hans efterfølgere, sidst af Caracalla
(d. 217).

limfarver, farver, hvor bindemidlet er
lim i stedet for olie. 1 bliver regnfaste,
hvis de tilsættes kaliumdikromat, idet
der under lysets indvirkning dannes en
uopløselig kromlim. Undertiden anvendes
opløselig stivelse ei. metylcellulose
(glu-tolin) i stedet for lim. 1 sidstnævnte
tilfælde behøver man ikke at tilsætte
desinfektionsmidler.
Limfjorden (gl. da. lim kalk), farvand, der
af halvøen Jylland afskærer Den
Nørre-jyske 0; strækker sigfra
Tyborøn(Vesterhavet) til Hals (Kattegat); 180 km 1., 1700
km2; meget uregelmæssig m. smalle sunde
afvekslende med større bredninger. Ved
L ligger byerne Ålborg, Nørre-Sundby,
Nibe, Løgstør, Skive, Nykøbing M.,
Tisted, Struer og Lemvig. Over L fører en
jernbanebro og en vejbro ml. Ålborg og
Nørre-Sundby, vejbroer over Agersund
og Vilsund, en jernbane- og vejbro ved
Oddesund. - L har i ældre tid hyppigt
været lukket mod V, men tangerne er
gentagne gange gennembrudt af havet.
1825 brød havet igennem ved Ager;
indløbet sandede efterhånden til, men 1863
brød havet atter ind, og den nuv.
Tyborøn Kanal, hvis lukning vedtoges 1946,
dannedes.

Limfjordsbroen, gadebro ml. Ålborg og
Nørre-Sundby, bygget som erstatning for
pontonbroen (Chr. 9.s bro). L fuldførtes
i 1933; den er en halvhøj klapbro med
30 m fri gennemsejlingsåbning.
Limhamn [’lim-] (gl. da. lim kalk), syd vestl.
bydeliMalmö. Industri: cement,
svovlsyre og superfosfat. Fiskeri,
’limitati’ve (limi’te’rede) domme (lat.
limes grænse), begrænsede ei.
begrænsende domme. Hos Kant domme af
formen: ethvert S er ikke-P.
limited [’limitid] (fork. Ltd.) (eng:
begrænset), egl. Limited Liabili ty
Company, selskab m. begrænset ansvar,
d. s. s. da. aktieselskab,
limi’te’ret selskab (lat. limitare
begrænse), søforsikringsselsk., sammenslutning
af private assurandører, der med hele
deres formue hæfter for hver sin
procentdel af hver forsikring. I Danm. 3 1.
’limit(um) (lat. limes grænse), i
handels-sproget: den højeste (henh. laveste) pris,
en befuldmægtiget (f. eks. kommissionær,
agent) må købe (henh. sælge) en vare for.
’Limmat, 34 km 1. biflod til Aare,
afvander Zürichsee, Schw.
’lim’niske (gr. limné sump, sø) kaldes
aflejringer, der er dannede i ferskvand,
navnlig søer og sumpe,
limnolo’gi’ (gr. limné sump, sø + -logi),
læren om de ferske vandes naturforhold.
Lim’næahavet, Østersøen i det
tidsafsnit, der følger efter Litorinahavet.
Østersøegnene hævedes i forhold til tidligere,
saltholdigheden formindskedes og
fersk-vandsformer som mosesneglen Limnæa
kunne trives i østl. og nordl. dele.
Limoges [li’ma:3], by i Central-Fr.-, ved
floden Vienne; 108 000 indb. (1946).
Berømt porcelæns- og fajanceindustri. I
middelald. berømte emailiearbejder.

Relikviehus med mangefarvet
grubeemail le. Limoges, 13. årh. (Firenze).

2747

Limoges-emaille, emaillearbejde fra den
fr. by Limoges, spec. de i og efter
Renæssancen producerede emaille-malerier,
hvor metallet (først sølv, senere kun
kobber) kun anv. som underlag for emaillen
ligesom lærred ved oliemaleri; mods.
f. eks. cloisonné.
limo’nade (fr., fra arab. laymün citron),
svagt syrlige drikke (0,10-0,15%
citronsyre) fremst, med essenser af forsk,
frugter, 8-12% sukker, 0,6-0,8 % kuldioksyd,
farve (efter frugten) og vand.
limo’ne’n (arab. laymün citron), Cio^is, en
af de hyppigst forekommende terpener.
Eksisterer i to optisk isomere former
d-og 1-1, som begge forekommer i mange
forsk, planteolier, f. eks. citronolie (d-1),
fyrrenåleolie (1-1), samt blandet i forsk,
terpentinolier,
limo’nit (gr. leimön eng), brunjernsten.
limonitsandsten, brun sandsten,
sammenkittet af rust. Findes på Bornholm
fra lias og i Jyiland fra oligocæn og
mio-cæn.

Limosin [lima’zæ], Leonard (ca. 1505-ca.
1575), fr. maler. Skaber af
portrætmaleriet i emaille. Oliemalerier,
limo’si’ner-emaille, d. s. s.
Limoges-emaille.

Limousin [limu’zæ], tidl. fr. prov. omkr.
Limoges.

limousine (da. [limu’si:na]) (fr., efter
Limousin), et lukket personbilskarosseri
til mindst 5 pers. og m. 4 døre. 1 har i
reglen glasadskillelse ml. førerkabine og
passagerrum. Glasvæggen kan
undertiden hæves og sænkes.
Limpopo [lim’poupou], 1600 km 1.
syd-afr. flod. Udspringer på Witwatersrand
i Transvaal, danner Transvaals N-grænse,
gennemstrømmer det sydl. Moçambique
og udmunder i Det Ind. Ocean,
limstang (ei. limpind), en med lim
bestrøget kæp til fangst af mindre fugle.
Deraf at løbe med 1, være på pigejagt,
nu især: blive taget ved næsen, løbe april,
limsten, porøs, hvidlig bryozokalksten
fra danien (Stevns Klint, Nordjylland
o. a. st.),
limsukker, d. s. s. glycin.
limurt (Si’lene), slægt af nellikefam.
Blomsterne oftest med bikrone. 400 arter, især
i Middelhavsområdet; i Danm. er 8
vildtvoksende. I haver anv. mange som
prydplanter.

lin, hovedklæde for kvinder. I ældre tid
kendetegnede forsk, former for 1 ofte
gifte kvinder og enker.
Li’nares, sydsp. by tæt N f. øvre
Guadal-quivir; 50 000 indb. (1947). Udsmeltning
af bly; stor sprængstofindustri.
Linati [-’na-], Carlo (f. 1878), ital.
forfatter og maler. Udmærket oversætter af
irske værker til ital. Egne værker: Nuvole
e paesi (1919), Storie di bestie e di
fan-tasmi (1929) o. a.
Linck [lerj’k], Mogens (f. 1912), da.
forfatter. Af hans kriminalromaner nævnes
den psyk. Pelshuen (1934) og den
humorist. Damen med den Røde Hat (1940).
Lille Menneskebarn (1943) er en
børne-psyk. skildr.
Linck, Olaf ({. 1874), da. forfatter og
journalist. Af hans rejsebøger fremhæves
Danskere under Sydkorset (1921),
Danskere under Stjernebanneret (1922).
’Lincke, Andreas Frederik (1819-74), da.
musiker og komponist; bl. a. finalen af
Fjernt fra Danmark (1860).
Lincke, Valdemar (f. 1869), da. sanger
(bas og baryton). 1892-1902 ved Det Kgl.
Teater. Kendt som en førende
sangpædagog.

Lincoln [’lir?kan], by i Ø-Engl. NV f.
Wash-bugten; 68 000 indb. (1948).
Maskinindustri; stort hestemarked.
Domkirke fra 11. årh. Rester af rom. bymure.
Lincoln [’lirykan], hovedstad i Nebraska,
USA, 80 km SV f. Omaha; 82 000 indb.
(1940). Jernbanecentrum.
Lincoln [’lirçkan], Abraham (1809-65),
USA-statsmand. Nybyggersøn fra
Indiana; sagfører, skarp modstander af
slaveri; folketaler og politiker. 1860 valgt
til præsident af Republikanerne for
perioden 1861-65, hvilket førte til
Sydstaternes udskillelse og borgerkrigen. L
hævdede bestemt USAs udelelighed, men

2748

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free