- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2752,2753,2754

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ligningsmyndigheder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lindholm

Linköping

kehistoriker, 1942 prof. i Århus. Præst
siden 1934. Hovedværk: Den Nordiske
Kirkes Historie (1945).
Lindholm, vestl. forstad til Nørre-Sundby;

cementfabrikker; 4963 indb. (1945).
Lindholm, hovedgård V f. Roskilde,
nævnt fra 1333, ejet bl. a. af kansler
Chr. Friis, prof. Rasmus Bartholin og
siden 1728 slægten Scheei-Plessen; fra
1749 fideicommis. Hovedbygn. fra 1730;
fredet i kl. B.
Lindholm, fl. da. øer, bl. a. 1) ml. Askø
og Lolland; 0,1 km’; 3 indb. (1945); 2) i
Stege Bugt; 0,06 km’; her foretages
serumforsøg mod mund- og klovsyge.
Lindisfarne [’lindisfa:n], eng. ø, d. s. s.

Holy Island.
Lindman [’lindman], Arvid (1862-1936),
sv. politiker. Søofficer, 1907 admiral;
industrimand 1904-11, 1912-36
rigs-dagsm. (Højre); regeringschef 1906-11,
gennemførte valgreform 1909; gennem
en menneskealder Højres leder, talsmand
for stærkere militær. Udenrigsmin. under
Swartz 1917. Skarp modstander af
socialismen; statsminister 1928-30.
Lindorm [’lind-], Erik (1889-1941), sv.
forfatter. Skrev digte Min värld (1918),
Bekännelser (1921), skuespil,
journalistik; præget af soc. medfølelse og smag
for hverdagsidyllen.
lindorm (oldn. linnr slange + oldn. ormr
slange), if. folketroen
slangeagtigt, underjordisk
uhyre, der volder ulykker.
’Lindos, flække på Rhodos;
i oldtiden selvstændig
bystat, i forbund m. andre
doriske stæder i Ø-Grækenl., senere i
det attiske søforbund, men frigjordes 408
f. Kr., da den rhodiske helstat dannedes.
Holdtes i middelalderen af
johanniter-ridderne, af hvis borg der er ruiner.
-L-s Akropolis udgravet 1902-05 af
Carlsbergfondets ekspedition v. C.
Blinkenberg og K. F. Kinch. Rester af
Athenetempel og portanlæg (ca. 400 f.
Kr.). Ved opgangen til Akropolis
kolossalt klipperelief forestillende krigsskib
(afstøbning på Kgl. Biblioteks trappe).
Betydelige fund af indskrifter, skulptur,
terrakotter, bronzer og keramik.
Lindqvist [’lindkvist], Sune (f. 1887), sv.
arkæolog, prof. i Uppsala. Udg. fl.
oversigter over Sv.s oldtid, samt monografier
om gotl.ske billedsten (1941-42) og
Uppsala høje (1936). Leder af
udgravningerne ved Valsgårde.
Lindroth [’lindro:t], Hjalmar
(1878-1947), sv. sprogforsker, der især har
beskæftiget sig med stednavne og dialekter,
Ölands folkmål (1926).
Lindsay [’lin(d)zi], David (1490-1555),
skotsk digter. Skrev bl. a. Ane Pleasant
Satyre of the Thrie Estaitis, A Dialogue
betwixt Experience and a Courtier (1552).
Forkæmper for Reformationen.
Lindsay [’Iin(d)zi], Vachel (1879-1931),
arner, lyriker, folkelig-demokratisk i
tone og tendens. Digtsamlinger: General
Booth Enters Into Heaven (1913), The
Congo (1914).
Lindsey [’lin(d)zi], Benjamin (1869-1943).
Dommer ved ungdomsdomstolen i
Denver, USA. Har behandlet ungdommens
seksuelle problemer i Den Moderne
Ungdoms Oprør (da. 1927) og
Kammeratægteskabet (da. 1928).
Lindsey, Parts of [’pa:ts av ’lin(d)zi],

del af det eng. grevskab Lincolnshire.
Lindström [’lindstrø :m], Rune (f. 1916),
sv. forfatter og skuespiller. Teol. udd.
Har skrevet og spillet hovedrollen i
skuespillet Ett spel om en väg som till
Himla bär (1941, da. 1943), bygget over
de naive, rel. vægmalerier i Dalarna.
Opført i Sthlm. og Kbh. Filmatiseret
1942.

Lindström, Sigfrid (S. 1892), sv. forfatter
og journalist. Har udg. en rk. små, beske
og stilsikre bøger, nogle saml. af
illusions-nedbrydende eventyr, bl. a.
Leksaks-ballonger (1931) og en digtsaml. om
neder-_ lag og resignation, De besegrade (1927).
line [lainj, eng. længdemål = ’/io inch.
line, smækkert (tyndt) tov.
line’a’l (lat. linea snor; linie), redskab
til at trække linier efter. - På damp-

mask. spec. lokomotiver er 1 (ei. parallel),
maskindel, som danner styr for
krydshovedet under dettes frem- og
tilbagegående bevægelser,
linealprincip (lat. linea linie), ordning
af arvefølgen efter linier (mods. grader),
line’a’rtaktik (lat. linea linie),
kampmåde med linie som kampformation;
opkom sidst i 17., forsvandt først i 19. årh.
Line Islands [’lain ’ailandz]
(»Ækvatorøerne«), øgruppe i Stillehavet på begge
sider af ækvator ml. Marquesas-øerne og
Hawaii. Samlet areal 774 km2; ca. 600
indb. De fleste L er eng., de øvrige amer.
liner [’laina] (eng., af line linie, rute),
damp- ei. motorskib, der går på store
internat, ruter,
line’æ’r (lat. linea linie), retlinet, mat.
Ligninger og polynomier kaldes 1 m.
hensyn til visse ubekendte ei. variable,
når de er af første grad med hensyn
til disse.

Ling [lir;], Per Henrik (1776-1839), sv.
digter og gymnastikpædagog, ivrigt medl.
af »Götiska forbundet«. Stifter af
»Gym-nastiska centralinstitutet« (1813). Digte
m. nord. emne: Gylfe (1890), Asarne
(1816-33). Studier af anatomi og
Schellings naturfilos. førte L til
gymnastik-teoretiske ideer (den Ling’ske ei. den sv.
gymnastik), der blev epokegørende, især
inden for syge- og skolegymnastikken.
’linga (sanskrit), fallos, den ind. gudçiva’s
symbol.

lingeri [le^Js’ri’, lær;-] (fr. linge linned),
handel med hvidevarer, linned o. 1.;
hvidevarer.
Lingga’djati-overenskomsten [lrrçga-],
aftale om Holl. Indiens stilling, sluttet i
L. på Java 15. 11.’ 1946 under eng.
mægling ml. repræsentanter f. holl. reg.,
bl. a. Schermerhorn og van Mook, og dr.
Shahrir og andre repræsentanter f. d.
Indonesiske Republik. Man aftalte
oprettelse af en indonesisk union
(Indonesiens Forenede Stater) i union m. Holl.
Den indones. union skulle bestå af
selvstyrende stater: Den Indonesiske
Republik (Java, Sumatra, Madoera);
Borneo (senere delt i Vestborneo ei.
Kali-mantan og Øst- og Centralbomeo ei.
Stor-Siak), og Østindonesien (Små Sun
da-øer, Molukkerne; holl. Ny Guinea ikke
afgjort). Efter generalstaternes
godkendelse underskreves L 25. 3. 1947. Under
efterflg. konflikt om holl. troppers
forbliven i Indonesien brød kampene atter
ud, idet begge parter erklærede at ville
hævde L, men m. forskellig fortolkning.
Lingga-øerne [’lirjga], holl. øgruppe S. f.
Singapore.

lingi’aden, verdensgymnastikfest i Sthlm.,
første gang afholdt 1939 til minde om
100-årsdagen for P. H. Lings død.
Anden 1 afholdt 1949. Skal gentages hvert
10. år

lingoa geral [’ligwa3e’ral] (portug:
altomfattende sprog), guarani-dialekt fra
Paraguay, har fået vid udbredelse i det østl.
S-Amer. som fællessprog bl. indianere og
europæere,
’lingua (lat.), tunge; sprog,
’lingua ’franca (ital: frankisk sprog), et
simplificeret italiensk, anv. i Levanten
som hjælpesprog,
’lingua geo’grafica (lat. lingua tunge),
lidelse karakteriseret ved røde
landkortagtige pletter på tungen; godartet,
hyppigst hos børn.
Linguaphone Institute, The [öa
’1b;-gwafoun ’institju:t] (linguaphone, af lat.
lingua sprog + gr. föné stemme),
sprog-institut i London, grl. 1923. Har udsendt
grammofonkurser i omkr. 30 sprog, især
kon versa tionskurser, bestående af 16
dobbeltsidige plader med et ordforråd
på ca. 3000 ord.
Linguatulider, zool. d. s. s. Pentastomer.
lin’gvist (lat.: tunge, sprog), sprogforsker,
lingvi’stik, sprogvidenskab, spec. de
grene af denne, der på grundlag af
sprogsammenlign. enten påviser opr.
slægtskab ml. nu adskilte sprog ei. søger
frem til almene sproglige principper,
linie (lat.), \)mat., ret 1, et af geometriens
grundbegreber. I et retvinklet
koordinatsystem i planen kan en ret 1 bestemmes
ved en ligning af første grad i koordina-

terne (lineær ligning). - 2) mil., opstilling
af soldater side om side med håndsbreds
mellemrum i 2, før 3 ei. fl. rækker
(geledder). - 3) biol., afkommet af en plante
efter selvbestøvning; ved ren 1 forstås
afkommet efter et homozygotisk
moderindivid (bønne- og ærte-1). - 4) jur.,
betegn, for slægtskabsforhold; slægtskab
i ret 1 bet., at den ene person
nedstammer fra den anden (fader-søn), i s i del,
at begge nedstammer fra samme tredje
person uden tillige at nedstamme fra
hinanden (broder-søster); slægtninge i
ret opstigende 1 kaldes ascendenter, i
ret nedstigende 1 descendenter.
Personer der er beslægtede med deres fælles
stamfader (-moder) gnm. lige mange
mellempersoner, siges at være beslægtet
i lige sidel, mods. ulige sidel.
-5) (tegn: "’), da. længdemål = 1/lä ei.
Vio tomme, henh. 2,18 og 3,14 mm.
liniebundt, mat., samlingen af alle rette

linier gnm. et punkt,
linieløb, baneløb på cykle, hvori alle
deltagerne starter fra linie, d.v.s., at ingen
har handicap,
linien, søv., populært udtryk for Ækvator;
linie-dåb, spøgefuld ceremoni
(overhældning med vand, indsæbning og
barbering med primitive redskaber o. 1.),
på søtogter anv. overfor personer, der
første gang passerer Ækvator,
linie-officer, officer, hvis stilling er en
livsstilling; mods. reserveofficer og
værnepligtig officer,
linieskib, søv., tremastet fuldrigget
sejlkrigsskib med to lukkede batteridæk og
følgelig to rækker kanonporte i hver
side samt kanoner på øverste dæk.
Sejlede under større træfninger i
kølvands-orden og dannede herved en linie, der
var hovedstyrken i flåden,
liniespektrum, spektrum bestående af
et antal snævert afgrænsede bølgelængde-

Udsnit af jern-spektrum (fot. negativ).

områder, spektrallinier, med mørke
mellemrum. 1 skyldes lys udsendt af anslåede
atomer ei. atomioner,
liniesystem, mus., de 5 parallelle linier
med tilhørende mellemrum, hvorpå
noderne placeres,
linietegning, søv., den grundlæggende
konstruktionstegning, der gengiver
skibsskrogets ydre form.
linie(tropper), yngste opbud af
værnepligtige; kernetropper,
linievogtere, sport, 2 personer, som
anbringes v. hver sin banehalvdel under en
fodboldkamp; markerer når bolden er
ude og bistår dommeren i hans off
sidekendelser.

lini’men’t (lat. linimentum smørelse), med.,
middel til udv. behandl., en vædske, som
efter indtørring efterlader et dækkende
pudder (rysteblanding, flydende pudder).
Lin klater [’ti^klæita], Erie (f. 1899), eng.
forfatter. Hans bedste roman er Juan in
America (1931, da. 1931), en satire over
det mod. Amer. Desuden hist. biogr., f.
eks. Mary Queen of Scots (1933, da.
1934) og hørespil.
Linkomies [’linksmiæs], Edwin (f. 1894),
fi. politiker. Klassisk filolog;fra 1933
rigs-dagsm., kons., tilhænger af fi. ekspansion
øst-over. Marts 1943-aug. 1944 statsmin.
f. samlingsreg. m. Witting som
udenrigsmin., fastholdt forståelsen m. Tyskl.
Febr. 1946 dømt til 57a års fængsel ved
krigsforbryderproces; løsladt nov. 1948.

Link trainer [’łiŋk ’træinər] (efter den
amer. orgelbygger Ed. Link, der foretog
de indledende eksperimenter), spec.
indrettet, eensædet miniatureflyvemaskine
til indendørs træning af piloter i
blindflyvning og blindlandingsmetoder.

Linköping [’linχø:piŋ)], sv. købstad,
Östergötland, 5 km fra Stångåns udløb
i Roxen; 52 000 indb. (1949). Slot (grl.
13. årh.), bispegården (1734),
domkirken (grl. 12. årh.), St. Lars kyrka,
museum. Garnison. Industri: metal, tekstil,
sukker, flyvemaskiner, møbler, armatur,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free