- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2755,2756,2757

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Linköpings stift ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Linköpings stift

Lin Yutang

Linköping. I baggrunden domkirken.

jernbaneværksteder. Handel med
levnedsmidler. Bispesæde fra 12. årh.

Linköpings stift, sv. stift, omfatter
Östergötlands og mindre dele af Kalmar
og Jönköpings län; 468 000 indb. (1946).

Linlithgow [lin’li/igou], 1) skotsk by 25
km V f. Edinburgh; ca. 4000 indb. I L slot
fødtes Marie Stuart. 2) tidl. navn på
West Lothian.

Linlithgow [lin’li/>gou], Victor, Marquess
o/(f. 1887), brit. politiker. 1926-28
formand f. den ind. landbrugskommission,
1933 f. den ind. forfatningskomité. 1936
-43 vicekonge i Indien. Bebudede 8. 8.
1940 ind. selvstyre efter krigen.

’Linnankoski, Johannes, pseud. f.
Vih-tori Peltonen (1869-1913), fi. forfatter og
red. Skrev moraliserende bibelhist.
dramer, romaner og fortællinger om fi.
almue; opnåede verdenssucces med Don
Juan-romanen Den Blodrøde Blomst (1905,
da. 1920).

Linné f-’ne:], Carl von (1707-78), sv.
botaniker, studerede med. i Lund og
Uppsala. Foretog en bot. rejse til Lappland
og senere til Dalarna (1734). 1741 prof.
i bot. og med. i Uppsala, hvor han
virkede i mere end 30 år. Vigtigste værker:
Systema natura (1735), hvor alle planter
er ordnet på en anskuelig måde efter
støvbærere og støvveje (L-s system);
Critica botanica (1737), der fortæller,
hvordan planten bør beskrives og
navngives; Flora lapponica (1737), en
beskrivelse af Lapplands flora; Genera plantarum
(1737) og Philosophia botanica (1751) er
i hovedsagen systematiske værker. L-s
vidensk. bet. er overordentlig; stod højt
hævet over sin samtid og satte sit præg
på den efterfølgende tid. Har navngivet
en mængde planter og dyr og sat dem i
systematisk orden. (Portræt).

linned (beslægtet med lat. linum hør),
opr. kun stoffer vævet af hør, nu mange
forsk, hvidevarer.

’Linneman’n, Willy-August (f. 1914), da.
forfatter. Sydslesviger. Romanerne
Sangen om de Lyse Nætter (1939) og Natten
før Freden (1945) (bl. a. om
besættelsestiden) begge af værdi som belysning af
sønderjyske forhold; skuespillet Slesvig
(1946).

Linnés system består i en inddeling af
planterne, især efter antallet af
støvbærere. L er praktisk og overskueligt,
men angiver ikke naturligt slægtskab ml.
planterne.

Linnqvist [’linkvist], Hilding (f. 1891),
sv. maler; bl. de betydeligste i sv.
nutidskunst; var opr. naivist, har senere
bl. a. udført store dekorative arbejder i
en bred, fortællende stil.

Lin’næa, slægt af gedebladfam.; mest

Nordisk Linnæa.

kendt er nordisk L (L borealis), en
spæd, krybende dværgbusk med parvise,

hængende, klokkeformede, hvide med
røde striber forsynede blomster, der er
alm. overalt i Skandinaviens nåleskove.
I Danm. kun enkelte steder. Linnés
yndlingsblomst, opkaldt efter ham.

linoksyn, et af varm linolie ved
gennem-blæsning af luft fremstillet fast
iltnings-produkt. 1 kan også fremstilles ved at
lade linolie diskontinuerligt risle
langsomt ned over en lærredsbane. Hver dag
dannes en tynd hinde 1, og i løbet af
ca. 5 måneder et lag på ca. 3 cm.

lt’no’leum (lat. linum hør + oleum olie),
gulv- ei. bordbeklædning opf. ca. 1860
af engl. Frederick Walton (1834-1928).
1 består af hessiansbaner, hvorpå er
udstrøget en masse sammensmeltet af
linoksyn, harpikser, korkmel og
farve-pulver. Banerne passerer derefter et
kalanderværk med varme valser og lagres
i ca. ’/j år for at massen kan
gennem-hærde. Mønstret 1 fremst, ved at pålægge
forsk, farvede masser v. hj. af skabeloner;
ved hydraulisk presning finder en
sammensvejsning sted. 1-erstatning er
uldfilt-pap imprægneret med bitumen.

linoleumsnit, ligesom træsnit en teknik
til reproduktion af tegninger, hvorved
alt overflødigt skæres ud af en
linoleumplade, mens det ønskede billede bliver
stående.

linolie (gl. da. lin hør, måske af lat.
linum hør), fed tørrende olie, der
udvindes af hørfrø, dels ved varm- ei.
koldpresning, dels ved ekstraktion. Den
koldpressede 1 benyttes i Sovj. og Polen
til spiseolie, den alm. varmpressede 1 til
fernis, bogtryksværte, linoleum, sæbe
m. m.

linoliesyre, d. s. s. linolsyre.

li’no’lsyre C„HalCOOH, linoliesyre,
u-mættet alifatisk syre, der findes som
glycerid i tørrende olier, f. eks. linolie.
1 oksyderes let af luftens ilt, især i
nærværelse af katalysatorer, f. eks.
»sikkativ«, og bliver derved fast (»tørrer«).

linon [-’not?] (fr. lin hør), 1) et
lærredsvævet, bleget bomuldsstof, der med
særlig appretur er gjort glat og glansfuldt,
så det ligner hørlærred, anv. til skjorter
og sengetøj; 2) en fintrådet hørvare, der
anv. til kjoletøj og undertøj.

Li’nosa l-za], en af De Pelagiske Øer; 5,5
km2, 300 indb. (1936).

Lino’to’l, mørtel fremstillet af lette
fyldstoffer med magnesiacement som
bindemiddel og magniumkloridopl. som
støbe-vædske. Bruges som slidlag på gulve.

Linotype [’lainotaip] (eng. handelsnavn,
af line linie + type type), sættemaskine,
som støber hele linier.

LinschotenØer [4ins’o:t3n] (jap. Tokara
Guntö), den nordligste gruppe bl.
Ryü-kyü-øerne.

linse (Lens), bot., slægt af ærteblomstfam.
Bælgen med 2-4 kredsrunde, fladtrykte,
næringsrige frø; ager-1 (L. esculenta),
en ældgammel kulturplante, omtales i
Biblen.

linse (lat. lens linseplante; 1 har lign. form
som linsefrø), 1) fys., et gennemsigtigt
legeme, begrænset af to kugleflader, og
lavet af et stof med større
brydningsforhold end luft, som regel glas, hvorved
lysstrålers retning ændres ved
brydningen. Samle-1 ei. konvekse 1 findes i
tre typer: bi-, plan- og konkavkonveks
(fig. a, b, c); de bryder lysstrålerne, så
de nærmer sig aksen, der er linien gnm.
kuglefladernes centre, hvorved der kan
dannes billeder af selvlysende ei. belyste
objekter. Samlingspunktet for stråler fra
et uendelig fjernt punkt (Solen) kaldes
brændpunktet ei. fokus og dets afstand
fra 1 brændvidden ei. fokalvidden /.
Denne afhænger af brydningsforholdet n
og kuglefladernes radier r, og r2 efter

formlen— = (h-1) (—I—I. Er genstan-

/ V r, rj

den udenfor brændpunktet, dannes på
modsat side af 1 et omv. og virkeligt
billede, som er forstørret ei. formindsket
eftersom genstanden befinder sig inden for
ei. uden for den dobbelte brændviddes
afstand. Er genstanden inden for
brændpunktet, dannes et forstørret, opret og
indbildt billede på samme side af 1 (lup,

Carl von Linné.

Lin Yutang.

læseglas). Genstandens afstand a fra 1
og billedets afstand b er forbundet med

brændvidden /v. linseformlen

a b f

Sprede-1 ei. konkave 1 findes
typerne: bikonkav, plankonkav og
konvekskonkav (fig. d, e, f); de bryder lys-

stråler bort fra aksen, så at der ikke kan
dannes virkelige billeder, men kun
indbildte formindskede billeder på samme
side af 1 som genstanden. Billeddannelsen
i 1 er ikke matematisk fuldkommen, men
er anvendelig i praksis, når 1 er tynd og
svagt krummet, og når strålerne danner
små vinkler med aksen. I modsat fald
optræder principielle afbildningsfejl,
sfærisk og kromatisk aberration,
astigmatisme og koma, som kan modvirkes ved
sammensatte 1-systemer. - 2) anat.,
krystallinse ei. øjets 1, ligger bag iris og
pupil. Den består af en fastere kerne
samt en blødere bark og er omgivet af
en tynd, klar kapsel.

linsesystem, bestående af to ei. fl.
linser anbragt med fælles akse, virker som
en enkelt linse, men er befriet for
afbildningsfejl ved passende valg af
glassorter og af kuglefladernes radier. 1-s
brændvidde kan beregnes af
enkeltlinsernes brændvidde og deres afstand og
regnes ud fra 1-s to knudepunkter, der
har den egenskab, at en stråle, der har
retning mod det ene knudepunkt,
forlader 1 med retning gnm. det andet
knudepunkt og parallel med den indfaldende
stråle. 1 anv. i optiske instrumenter
(mikroskop, kikkert, fotografiapp.), hvor
der kræves skarp billeddannelse.

Linstow [’linstäu], Hans Ditlev Frank
(1788-1851), no. militær og arkitekt.
Opf. kongeslottet (grl. 1825) og planlagde
Carl Johans gaden (projekt af 1838).

’linters [-taz] (eng.), frøhår fra
bomuldsplanten, samles som et biprodukt ved
affrøning af bomulden. Vigtig
handelsvare p. gr. af deres høje celluloseindh.;
anv. især til fremstilling af kobbersilke
og nitrocellulose.

’Linton, Olaf (f. 1898), sv. teolog. Dr.
1932 på afh. Das Problem der Urkirche
in der neueren Forschung, 1932-46
docent i Uppsala, 1946 lektor v. gymnasiet
i Halmstad. 1. 1. 1949 prof, i
nytesta-mentl. eksegese ved Kbh.s Univ.

Linton, Otto (1880-1938), sv. prof. i
brobygning. Har særlig fremhævet den
æstetiske side af brobygningskunsten.

’Lin’trup, Saren (1669-1731), da. teolog.
Holbergs lærer i Bergen, regensprovst
og stifter af et vidensk. selskab, biskop
i Viborg, kgl. konfessionarius.

’Linum (lat.), bot., hør.

’Linvald [-val’], Axel (f. 1886), da.
historiker. Rigsarkivar siden 1934.
Hovedværk om Kronprins Frederik og Hans
Regering 1797-1807 (1923). Medred. af
Schultz Danmarks Historie (1941—43),
hvori han har skrevet Oplysningens
Tidsalder.

Lin Yutang [lin jü tha?,] (f. 1895), kin.
filolog og forfatter, 1923-26 prof. i eng.
filologi ved univ. i Pei-ping, fra 1930
medarbejder ved forsk. kin. blade, har skrevet

2755

2756

2757

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free