Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Linköpings stift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
listevalg
litteraturhistorie
listevalg, valgmåde, hvor fl. kandidater
vælges i een kreds, mods.
enkeltkreds-valg. Kan ordnes således, at den liste,
der får flest stemmer, er valgt i sin
helhed ei. ved fordeling af mandater efter
forholdstal.
Listowel [’lis’touat], W. F. Hare, Earl of
(f. 1906), brit. politiker. 1944-45
under-statssekr. i min. f. Indien, 1945-47
generalpostmester. Afløste apr. 1947 Lord
Pethick-Lawrence som min. f. Indien og
Burma med henblik på det forestående
store aro. ved disse landes overgang til
selvstyre. Jan. 1948 Minister of State for
Colonial Affairs, stedfortræder f.
koloni-min.
Liszt [list], Franz von (1811-86), ung.
komponist og pianist. Berejste i
1830-40erne Eur., fejret som sin tids største
pianist. Siden 1848 fast bopæl i Weimar,
hvor talr. elever søgte ham. Komp. Eine
Faustsymphonie, symfoniske digtninge,
herimellem Les préludes, Dante og Tasso,
to klaverkoncerter, klaverværker,
herimellem 19 ung. rhapsodien to legender,
sonate i h m. v. Endv. bearbejdelser af
Beethovens symfonier og Schuberts
sange. Skrev desuden vokalværker,
herimellem Graner-messen og oratoriet Den
hellige Elisabeth. (Portræt).
Liszt, Franz von (1851-1919), ty.
retslærd og politiker, fætter til komp. Bet.
folkeretslærer og forkæmper for
straffe-retsreformer. Medstifter af den internat,
kriminalistforening.
-lit (gr. lithos sten), af sten, forstening.
Li-t’ai-po [li thai ba] (699-762), kin.
digter, knyttet til kejserhoffet 742-44, førte
derefter et omvandrende liv, især i egnene
omkr. Yang-tze-kiang, overalt hædret,
men if. traditionen også stærkt dyrkende
vinens glæder. L var en overordentlig
frugtbar digter, hans lyrik kendetegnes
ved umiddelbar følelse, elegant sprog og
fuldendt ydre form. I korte digte
besynger han nuets glæder og vinens pris,
skiftende med pessimistisk reaktion. Skrev
endv. en række fortællende digte.
lita’ni’ (gr. litainein bede), liturgisk bøn,
der begynder og ender med Kyrie
Elei-son (Herre, forbarm dig). Anv. især
langfredag og i Danm. ved bededagsgudstj.
’litas (flertal litai), litauisk mønt 1924-40,
= 100 cent.
’Litau’en, lit. Lietuva [Ijetu’va],
unions-rep. i Sovj., ved Østersøen; 62 550 km2;
3 032 000 indb. (1939) ei. 48 pr. km2
(den tættest befolkede af de baltiske rep.).
1939 var 80% af befolkn. litauere og
85% kat. Største byer: Vilnius
(hovedstad) og Kaunas. - L har et uroligt
terræn, udformet i istiden, og gennemløbes
mod 0 af Den Baltiske Ryg. En lav
kystslette følger kysten. - Klimaet er temp.
fastlandsklima. - Nåleskov og løvskov
dækker i alt kun 16% af landet; 50% er
opdyrket; 22% er vedvarende græs.
-Mønt: 1924-40: 1 litas = 100 centas.
-Næringsveje. 3/4 af indb. er bønder, og
både klimaet og jordbunden er bedre
end i Letland og Estland. Alligevel er
høstudbyttet ikke stort, især af tekn.
årsager. Kvægavl er vigtigere end
kornavl, og i 1939 fandtes 1,1 mill. stk.
hornkvæg, 1,2 mill. får, 1,1 mill. svin og 2 mill.
stk. fjerkræ. Der dyrkes rug, havre, byg,
hvede, kartofler, hør, roer og græs.
Skovbruget er af stor bet. Industrien
fremstiller smør, ost, bacon, mel, øl, sprit,
hør- og uldgarn samt tømmer, papir,
finér og cellulose. Der eksporteres især
bacon og tømmer. Trafikken og
handelen beskæftiger kun 10%; jernbanenettet
er ikke stort (1700 km), og der er kun
een havn (Klaipeda). - Historie. I 13.
årh. dannedes litauisk storfyrstedømme,
der i 14. årh. strakte sig til Sortehavet,
overvejende m.. russ. befolkn. Storfyrst
Jagiello blev 1386 tillige po. konge og
antog kristendommen; 1569 forenedes
L m. Polen i realunion; overklassen
antog po. præg. Ved Polens delinger 1772-95
kom L under Rusl. I 19. årh. voksede
litauisk nationalbevægelse frem, trods
russ. forfølgelse; 1917-18 oprettedes m.
ty. støtte litauisk ståt, og efter ty.
sammenbrud og kamp m. Sovj. anerkendtes
L som selvstændigt i fred m. Sovj. 1920;
s. år kom L i bitter konflikt m. Polen, der
besatte Vilnius (Vilna). L besatte 1923
Klaipeda (Memel), hidtil under
folkefor-bundsstyre. Den fri forfatn. afløstes
1926 af diktatur (Smetona). Marts 1939
tog Hitler Klaipeda tilbage. Efter Polens
sammenbrud 1939 fik L Vilnius tilbage,
men gav samtidig (okt.) Sovj.
militærstøttepunkter; juni 1940 rykkede sovj.
tropper ind i L, der juli-aug. s. år
tilsluttedes Sovj. Besat af ty. tropper 1941;
generobret af Sovj. 1944, udvidedes s. år
m. Klaipedaområdet. (Kort se Rusland),
’litau’isk sprog og litteratur. Litauisk
er et indoeur. sprog, der hører til den
baltiske sproggren, udmærker sig ved et
overordentlig arkaisk præg, har i stor
udstrækning bevaret de opr. endelser og
genspejler ved sine to musikalske
akcen-ter (intonationer) i trykstærke stavelser
(fald. og stig.) ældgamle sprogforhold.
-Litauisk litteratur har gnm.
århundreder måttet vegetere. Folket
nøjedes med sine lyriske folkeviser (dainos).
I 16. årh. opstod lidt rel. litt. på litauisk.
Det første kunstdigt, et stort epos i
heksametre af Kristijonas Donelaitis
(1714-80), foreligger fra det 18. årh. Langsomt
opstod i 19. årh. den spæde beg. til en
sammenhængende litt. (Simanas
Daukan-tas (1793-1864), Kursat (1806-84)), men
fra 1864 til revolutionen 1905 holdes den
nede af det tsaristiske trykkeforbud.
Derefter udfolder der sig igen forsk. litt.
retninger, som fører til en opblomstring i
ml.krigsperioden. Efter Litauens
optagelse i Sovj. står li den socialistiske
realismes tegn.
lit de parade [litpa’rad] (fr:
paradeseng), opr. brugt om enhver paradeseng,
som indtil d. 18. årh. hørte under den
højere etikette, nu kun om en udsmykket
udstilling af døde, navnlig fyrster, inden
begravelsen finder sted.
liter (gr. litra pund), enhed for hulmål i
metersystemet = 1/1000 m3. (Jfr.
metersystem).
li’thi’asis (gr. lithos sten + -iasis), 1) med.,
stendannelse i organismen, f. eks.
nefro-lithiasis = nyresten, cholelithiasis =
galdesten: 2) bot., stensyge.
’lithium [-ti-] (gr. lithos sten) ei. litium,
grundstof, kern. tegn Li, atomnr. 3,
atom vægt 6,9, vf. 0,53, smp. 186°, kp.
1610°, valens 1. Blødt, hvidt metal
tilhørende alkalimetallerne. 1 er det letteste
metal. Det er kem. meget
reaktionsdyg-tigt og ubestandigt i luften. 1 findes ikke
frit i naturen. Dets salte forekommer
udbredt, men i små mængder i forsk,
mineraler, f. eks. lepidolit, og i mange kilder.
1 har nogen anv. i med. (som diuretika
og mod gigt) til legeringer og til kem.
synteser.
lithu’ri’n, imprægneringsstoffer af forsk,
art, der bruges til at øge betons og
naturstens vejrfasthed,
’litionglimmer (lition, d. s. s. lithium),
da. for lepidolit.
’litis denunti’atio (lat.: forkyndelse af
retssag) ei. procesunderretning, meddelelse
fra en part i en retssag om denne til en
uden for sagen stående, for at denne evt.
kan varetage sine interesser,
litispen’den’svirkning (lat. Iis retssag
+ pendere hænge, svæve, være uafgjort),
den til et sagsanlæg knyttede retsvirkn.,
at der, så længe den påg. sag ikke er
afgjort, ikke kan rejses ny sag om samme
spørgsmål,
litium, d. s. s. lithium.
’Litle, gren af Hvideslægten: Jon Jonsen
L (d. 1307) var en trofast tilhænger af
Erik Glipping og Erik Menved.
’lito- (gr. lithos sten), sten-,
litogra’fi’ (lito- + -grafi) ei. stentryk, en af
Aloys Senefelder 1798 opfundet
trykproces under anv. af sten som trykplader.
Princippet i 1 er, at vand og fedt skyr
hinanden. På en planslebet kalksten af
6-10 cm tykkelse udføres tegningen med
fedtholdig farve, fedtholdig kridt, tusch
ei. blæk. Derefter ætses stenen med en
gummi arabicum- og salpeteropløsning,
som angriber de ikke tegnede, altså ikke
fedtdækkede partier. Stenen, hvis porøse
overflade nu kan opsuge og fastholde
fugtighed, fugtes inden den indvalses
Walter Lippmann. Franz von Liszt.
med fedtholdig farve, der kun opsuges
af de tegnede partier, men skyr stenens
våde partier. Solnhofen-stenen fra Bayern
er den bedst egnede kalksten til formålet.
I 1834 opdagede man, at stenen kunne
erstattes af en zinkplade, i 1892 at
aluminiumsplader kunne anv. (algrafi). Da
zink kunne bukkes om en cylinder, var
vejen banet for den litografiske
rotationspresse og offsetpressen. Sidstnævnte
trykker ikke direkte fra zinkpladen, men
afgiver farven på en gummidug, der er
påsat en anden cylinder, hvorfra trykket
afgives til papiret. Da gummidugen er
mere levende og plastisk end zink, er det
derved muligt at trykke klare billeder på
mere ru flader. Autografi er en form for
stentryk, hvorved tegningen udføres på
særligt papir med autografisk blæk og
overføres ved afsmitning til stenen. Ved
foto-1 overføres fotografiet til sten og
zinkplade.
lito’gra’fisk skifer, meget finkornet
gullig kalksten fra malm ved Solnhofen i
Bayern. Talr. forsteninger (flyveøgler,
archæopteryx o. a.), anv. til litografi,
litolo’gi’ (lito- + -logi), d. s. s. petrografi.
Litomérice [’litomjær3itsæ], ty.
’Leitmeritz, Cech. by ved Ohres udmunding i
Elben. 17 000 indb. (1939). Handel m. v.
lito’po’n, en meget anv. hvid malerfarve
(dækfarve), sædv. blanding af
barium-sulfat og zinksuifid (af sidstnævnte fra
15-60% alt efter kvaliteten). Anv. også
i linoleums- og voksindustri,
lito’pæ’dion (gr.), stenbarn; forkalkning
i et i bughulen udstødt foster ved
ek-strauterint svangerskab,
lito’ra’l (lat. litus kyst), kyst-; litorale
aflejringer betegner i geologien
aflejringer, der er dannet ved en kyst ei. på
lavt vand.
Lito’rinahavet, Østersøen og danske
farvande i den efter fastlandstiden følgende
sænkningsperiode, karakteriseret ved
strandsneglen Litorina i Østersøen og
Tapes i Danm. I Danm. L-s aflejringer op
til 15 m o. h. i Nordjyll. Kun landet NØ
f. linjen Nissumfjord-Falster lå lavere
end nu.
litosfære [-’svæ:-] (lito- + gr. sfaira
kugle), den faste del af jordkloden,
li’totes (gr. litös jævn, ubetydelig), i
retorik og poesi formindskelsesfig. (mods.
hyperbel), ofte forstærkende just gnm.
dæmpning (»ikke netop glad«), stundom
med bevidst komisk virkning (Wessel:
»Mod ham en slagterhund sig viste ej
som ven«),
’litotypografi’ (lito- + typografi),
højætsning af sten.
’litra (lat. littera bogstav), bogstav, anv.
som betegn, for serier, lister o. 1. ved
registrering.
Li Tsai [li dzai] (15. årh.), kin. maler fra
Mingtiden,’ den store jap. maler Sesshü’s
lærer under dennes ophold i Kina.
litsenbroder (ty. Litzenbruder, af Litze
reb), gl. betegn, for en drager i en havn.
I Danm. findes 1 nu kun i Korsør, hvor
de fortøjer færger og postskibe,
’littera (lat.), bogstav; ’litteræ (flertal),
bogstaver; papirer; brev; litteratur,
litte’ra’t (lat. litteratus belæst, lærd), egl.
enhver litt. arbejdende. I 19. årh. ofte
spec. journalist, især anmelder. Nu ofte
brugt mildt nedsættende,
littera’tu’r (lat. littera bogstav), egl:
betegn. for alle skriftlige (evt. trykte)
udtryk for menneskelig åndsvirksomhed, i
daglig tale sædv. brugt spec. om
digtning (skønlitt.).
litteraturhistorie, i moderne sprog-
2761
2762
2763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
