- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2764,2765,2766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Linköpings stift ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

litteraturpriser

livmoder

brug især digtningens hist., dog ofte med
mere ei. mindre principfast inddragelse
af vidensk. og anden litt., hvis udvikling
delvis viser lign. linier som skønlitt.-l.
i moderne forstand udgår fra
englænderen Thomas Warton og tyskeren Herder
i slutn. af 18. årh.; også de lidt yngre
brødre Schlegel hører til den nyere 1-s
pionerer. Repræsentative dyrkere i 19.
årh. af 1 er den kulturhist. indstillede
tysker Hermann Hettner (1821-82), den
psykol. interesserede franskmand
Sainte-Beuve samt hans landsmand Taine, hvis
naturvidensk. metode får en særlig filolog,
udformning hos østrigeren Scherer, mod
hvis analytiske petitesseforskning der i
20. årh. er oppaneret af mere syntetisk
stræbende forskere. Også en skole af
marxistisk bestemte forskere har øvet
indflydelse, bl. a. tyskeren Franz
Meh-ring (1846-1919) og amerikaneren Victor
Francis Calverton (1900-40). I nutiden
brydes en mere systematisk-æstetisk
betonet skole med en mere hist. betonet;
sidstnævnte har herhjemme haft forsk,
nuancerede repr. i Vilh. Andersen og
Vald. Vedel, medens Paul V. Rubow har
dyrket genrehist. og F. J. Billeskov
Jansen særlig har koncentreret sin systemat.
orienterede forskning om begreber som
motiv og symbol,
litteraturpriser. Fra det 18. årh. har
det været alm. at opmuntre litt.
virksomhed ved belønninger med penge ei.
(og) ærestegn, undertiden gnm.
udskrevne konkurrencer, gerne på initiativ af en
organisation, i Danm. bl. a. »Selskabet
til de skiønne og nyttige Videnskabers
Forfremmelse« (stiftet 1759).
’Litteris et ’artibus (lat: for videnskab
og kunst), sv. guldmedaille, stiftet af
Karl (15.) som kronprins (1853);
fornemste sv. hædersbevisning for kunstn.
og vidensk. indsats.
Litterære Grønlandsekspedition 1902
-04; leder: Mylius-Erichsen; deltager:
Knud Rasmussen. Gennemrejste hele
vestkysten, slæderejse over
Melville-bugten. Eksp. fik forb. med
polareskimoerne i nuv. Thule-distrikt og
overvintrede her.

Little Norway [’litl ’nå:wæi] (eng: lille
Norge), no. flyveruddannelseslejr under
2. Verdenskrig i Toronto, Canada (700
mand), oprettet nov. 1940. 1944 flyttedes
lejren til Winkleigh i Devonshire, Engl.
Little Rock [’litl ’rak], hovedstad i
Arkansas, USA, ved Arkansas River;
88 000 indb. (1940).
Little’s sygdom [litl], forældet betegn,
for lammelse og stivhed af benene,
fremkaldt ved blødninger i hjernehinderne ved
fødselen; opkaldt efter eng. læge W. J.
Little (1810-94).
Littoria [li’t:3ria], 1) ital. prov., nu
La-tina; 2) hovedby i prov. Latina, anlagt
1928 (ca. 20 000 indb.).
Littré [li’tre], Maximilien Émile (1801-81),
fr. filosof, filolog og politiker. Tilh. af
Comtes filos., men materialistisk præget,
litur’gi’ (gr. leiturgia offentligt hverv),
betegn, for gudstj. og andre fastlagte
kirk. handlinger. Fra 3. og 4. årh. findes
nedskrevne 1 (bl. a. apostolske
konstitutioner); på disse hviler stort set den
ortodokse 1. Den kat. 1 udvikler sig lidt
senere. samlet om messeofret.
Reformationen indførte modersmålet i 1 og satte
prædiken og salmesang forrest. Den luth.
1 bevarede messens grundlag, den
calvinske brød radikalt dermed. Danm.s 1 er
fastlagt ved kirkeritualet 1685, men på
fl. afgørende punkter ændret,
litur’gi’er (gr. leitur’giai), ydelser, der
pålignedes det gl. Athens rigeste borgere,
f. eks. at udstyre krigsskibe ei. skuespil,
litur’gik, teol. disciplin, som behandler
liturgiens hist. og forhold til Bibel og
bekendelse.

li’tur’gisk musik, den musik, der
udover salmesangen indgår som fast led i
gudstjenesten, navnlig som vekselsang
ml. præst, menighed og kor.
’lituus [-tu-us] (lat.), i det gl. Rom en
augurs krumstav, senere en bisps
krumstav.

Litvinov [-’vinof], Maksim (egl. Wallach)
(f. 1876), sovj. politiker. Revolu-

Maksim Litvinov. David Livingstone.

tionær, før 1917 i udi., derefter Sovj.s
repr. i London, 1921 Tjitjerins
stedfortræder, 1930 udenrigskommissær.
Nærmede Sovj. til V-Eur. (medl. af
Folke-forb., alliance m. Frankr. og Cechoslov.).
Afløst afMolotov maj 1939, da hans
antinazistiske politik havde lidt nederlag.
Nov. 1941-aug. 1943 ambassadør i
Washington, derpå vice-udenrigsmin. til aug.
1946. (Portræt),
litzetråd [-ts-] (ty. Litze snor), elektr.
ledning med små tab ved radiofrekvenser.
Består af mange indbyrdes isolerede
kobbertråde.

Litzmannstadt [’litsiruntf tat], 1940-45

ty. navn for Lödz.
’Liutprand [-t], største langobarderkonge
(712-744).

Li’vadija, badested, tidl. kejserslot på

SØ-Krim, Sovj.
li’vedo ei. livido (lat: blå plet),
netfor-met blålig rødme af huden p. gr. af dårlig
blodcirkulation; ligeledes de efter døden
opståede ligpletter,
livegenskab, en iforsk. lande, isærTyskl.,
forekommende retlig ordning,
kendetegnet ved meget stærke begrænsninger i de
livegnes retsevne. I visse tilf. var 1 en
rest af tidl. tids trældom, men det
nærmere indhold af 1 varierer fra sted til
sted. Typiske retsfølger: arbejdspligt,
stavnsbånd, indskrænkninger i adgangen
til at råde over sin formue, godsejerens
ret til at arve den livegne og til at sælge
denne, undertiden også til at udleje ham
som arbejdskraft. 1 Danm. forekom 1
kun i 16.-18. årh. på de sønderjyske
adelsgodser. Beslægtet dermed var
vornedskabet. De fleste steder ophævedes 1 i
slutn. af 18. og beg. af 19. årh., i Rusl. 1861.
’li’ver, folk af finsk stamme på N-spidsen
af Kurland. Deres sprog, li visk, er nu
næsten fortrængt af lettisk.
Liverpool [’livspu:!], by i Lancashire,
NV-Engl., på N-siden af Merseys
mun-dingstragt. 792 000 indb. (1948). L er
Engl.s næstvigtigste havn og en af
verdens vigtigste handelsbyer. Havnen har
mægtige dokanlæg, som også har bredt
sig til Birkenhead på Merseys modsatte
bred. Importen omfatter bl. a. bomuld
(til Manchester), uld, malme, olier, korn,
kvæg, tobak, sukker m. m. Eksport af
me-tal- og tekstilindustrivarer fra Yorkshire
og Lancashire. Bet. industriby (metal-,
mølle-, sukker-, sæbe-, kemisk o. a.
industri). To tunneler under Mersey
forbinder L med Birkenhead. L har univ.
(grl. 1881) og domkirke. Svære
bombeskader under 2. Verdenskrig, især v.
angreb nov.-dec. 1940 og marts 1941.
Liverpool Land, den høje, bjergfulde
ydre del af halvøen N f. Scoresby Sund.
På sydkysten kolonien Scoresbysund.
(111. se tavle Grønland II).
Livesey f’livzi], Roger (f. 1906), eng.
(film)skuespiller. Scenedebut 1917, ved
filmen fra 1935, begge steder som en
fortrinlig og lunerig lystspil- og
karakterskuespiller, f. eks.: Colonel Blimp i
»Duellen« (1943), lægen i »En Sag om Liv
ei. Død« (1946).
livet efter døden. Hvad der overgår
mennesket efter døden er en vigtig side
af den rel. erfaring. Inden for de antikke
kulturer med deres kollektive struktur
i samf. og psyke føles intet problem,
individet glider tilbage i slægten, hvorfra
det kom. I de individual. kulturer bliver
døden et problem, og det er rel.s vigtigste
opgave at skabe forvisning om en frelse,
et evigt liv.
livet er kort, men kunsten er lang,

citat fra Hippokrates’ aforismer; ofte
citeret på latin: vita brevis, ars longa.

livets vand, magisk vand, der opvækker
døde ei. giver udødelighed. 1 kendes fra
trosforestillinger i Babylon og Ægypten,
har ikke spillet nogen rolle i den
indo-europ. rel.; derimod er det et alm.
eventyrmotiv både i Eur. og Asien.

livgarde, en garde til beskyttelse af en
fyrstes person; i Danm. oprettet 1658 og
kaldet Kongens Livregiment, 1684 Den
Kgl. Livgarde til Fods, 1867 Livgarden.

Livgarden til Hest, oprettet 1661,
ophævet 1866.

’livgeding’ (ty. Leibgedinge, egl:
livakkord), formue, som, i h. t. aftale ml.
ægtefæller, tjener til forsørgelse for den
efterlevende.

’Livia (Dru’silla) (58 f.-29 e. Kr.), 39 g. m.
Augustus, på hvis
regering hun øvede
stor indflydelse.
Moder til Tiberius
og Drusus i 1.
ægteskab. (111.).

Livijn [-’vi:n], Clas
(1781-1844), sv.
forfatter, politiker og
embedsmand. Fl.
prosaarbejder i
ny-romantisk ånd, bl.
a. romanen Spader J
Dame (1824). Øvede som generaldirektør
i fængselsvæsenet bet. indsats for
humanitære reformer.

Li’villa (d. 31), datter af d. ældre Drusus,
g. m. d. yngre Drusus, som hun s. m.
Sejan ryddede af vejen.

Livingstone f ’livirjstan], station på
Rho-desiabanen ved Victoria-faldene. Til 1935
N-Rhodesias hovedstad.

Livingstone [’livirjstan], David (1813-73),
skotsk opdagelsesrejsende. 1840 som
missionær til S-Afr., foretog fra 1849 talr.
rejser, hvorunder han bl. a. opdagede
søerne Ngami (1849), Nyasa (1859),
Bangweulu (1868) og Victoria-faldene i
Zambezi (1855), udforskede
vandløbsfor-holdene i store dele af det indre S-Afr.;
s. m. Stanley, der 1871 kom L til
undsætning i Ujiji, udforskede han
Tan-ganyika Søen; bidrog stærkt til
slavehandelens ophævelse. - Begravet i
West-minster Abbey. (Portræt).

Livingstone-faldene [’livirjstan-], 33
vandfald og katarakter på nedVe Congo
ca. 150 km fra kysten.

Livi’stona, slægt af palmer; træer med
tyk stamme og en stor krone af brede,
viftedannede blade, hvis stilke bærer
torne langs randen. 25 arter i Indien og
Austr. Fl. arter dyrkes som stueplanter
og i væksthuse.

’Livius, ’Titus (59 f. Kr.-17 e. Kr.), rom.
historieskriver. I 142 bøger, hvoraf 1-10,
21-45 er bevarede, skildrer han Roms
hist. fra byens opr. t. år 9 f. Kr. Alle
tiders mest yndede Roms hist.

’Livius Andro’nicus (3. årh. f. Kr.),
rom. digter, den lat. litt.s fader. Opr.
gr. slave, overs. Odysseen og gr. dramaer
til lat.

Livjatan (Leviathan), mytologisk drage,
som Jahve overvandt i urtiden (Es. 27,
1; SI. 74, 14).

Livjægerkorps, Kongens, da.
fod-folksafd. 1801-70; frivilligt skyttekorps
1885, ophævet få år efter, men virkede
atter 1909-37.

Livland [’lif-, ’liu-], livernes område ml.
Estland, Peipussøen og Dvina, erobredes
og kristnedes i 13. årh. af ty. orden; fra
1561 under Polen; fra 1621 erobr, af
Gustav Adolf af Sverige, 1721 under
Rusl. Bevarede ty. godsejerklasse og
luthersk kirke. Efter 1. Verdenskrig delt
ml. Estland og Letland, der udstykkede
godserne.

livlæge, læge, ansat hos kongen ei. a.
fyrst, personer. I Danm. kendt fra 15.
årh.

livmoder (uterus), et pæreformet organ,
der nedadtil med sin indsnævrede del
(cervix uteri) murtder ind i den øverste
del af skeden. Den består af glat
(»ufrivillig«) muskulatur og er indvendig
beklædt med en slimhinde, der kan optage
ægget og i fald det er befrugtet give

2764

2765

27 66

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free