Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Llullaillaco ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodehat
logisk syntaks
holde mere end 1 % bly. 1 bør ikke
indeholde zink, jern, arsen og maksimalt
3,5% antimon.
’Lodehat, Peder Jensen (d. 1416), da.
gejstlig og statsmand; bisp iVäxjö 1382,
i Århus 1386, i Roskilde 1395, dronning
Margretes kansler og tro mand.
loden [’lo’.dan] (ty.), strøggarnsstof med
luv, ofte med udpræget strøg. Anv. til
sportstøj. Særlig fin er kamelhårs-1.
Lodi [’bdi], nordital. by ved Adda 30 km
SØ f. Milano; 24 000 indb. (1936). Ved
L sejrede Bonaparte over Østr. 10. 5.
1796.
lodlinie, 1) fys., en linie i tyngdekraftens
retning, som bestemmes ved en lodsnor.
2) søv., snoet, inddelt line til håndlod;
til moderne loddeapparater anv. tynd
wire.
lodliniesansen er knyttet til forgården i
det indre øre og opfatter hovedets
stilling i forh. t. lodlinien,
lodning, samling af metaldele v. hj. af
påført smeltet metal, lod. Letsmelteligt
lod består af tin og bly, det
tungtsmelte-lige slaglod, der er stærkere, af kobber,
zink og sølv. Letsmeltelige lod smeltes
v. hj. af loddebolt ei. blæselampe,
slaglod m. en blæseflamme. Loddestedet
beskyttes mod iltning v. hj. af loddemidler
som harpiks, klorzink (loddevand),
boraks (v. slaglod). Elektr. 1 foretages med
en elektr. opvarmet loddebolt.
lods [lo’s] (middeleng. lodesman vejviser),
1) statsanerkendt mand, der kan
vejlede, lodse, et skib gnm. et farvand; 2)
farvands- og havnebeskrivelser (pilots),
f. eks. Den Da. Lods, Den Da.
Havne-lods, m. fl.
lodsbåd, damp-, motor- ei. sejlbåd til
lodstjeneste, fører som sådan
lodsken-dingsflag (ilt. se tavle Signalflag), sejl-1
har lodret rød stribe i storsejlet,
lodse’ri’, sammenslutning af lodser, ledet
af lodsformand, i Kbh. lodskaptajn,
underlagt lodsvæsenet,
lodsfarvand, 1) farvand, der er
vanskeligt at besejle uden lods ei. 2) farvand,
hvor lods skal benyttes (lodstvang), f.
eks. ved havne, kanaler o. 1.
lodsfisk (Nau’crates ’duc.tor), oceanisk
pigmakrel, følger ofte hajer og skibe,
lodsflag, lodstilkaldelsessignal, alm.
na-tionsflag med hvid kant omkr.; internat,
signalflag G kan også anv. (111. se tavle
Signalflag),
lodskaptajn; lederen af Kbh.s lodseri.
lodskendingsflag, da., halvt hvidt,
halvt rødt, vandret delt firkantet flag,
føres af lodsbåd ei. lodsstation, der kan
afgive lods. (111. se tavle Signalflag),
lodskud, søv., dybden, man får ved at
lodde.
lodsmærke, særl. mærker rejst i land til
vejledning for lodserne,
lodsvæsen, lodstjenestens øverste
myndighed, i Danm. en statsinstitution under
Marineministeriet ledet af en kgl.
udnævnt lodsdirektør.
Lödz [lutsj], ty. 1940-45 Litzmannstadt,
efter 2. Verdenskrig Polens største by
med 497 000 indb. (1946 mod 672 000 i
1939). Ligger SV f. Warszawa og er
jernbanecentrum med stor handel og
tekstilindustri. Univ. (1928).
Loéche-les-Bains [lwæj le’bæ], fr..navn
på Leukerbad, Schw.
Loen [’lo:3n], no. turiststed i Nordfjord
ved søen Loenvatn, 110 indb. (1930).
Ved skred fra Ramnefjell (2009 m)
omkom 1905 og 1936 henh. 61 og 73
mennesker.
Lofoten [’lo:fot3n], sydvestl. del af den
øgruppe på Norges vestkyst, som
begrænser Vestfjorden mod nordhavet, og
hvis nordøstlige fortsættelse er
Vesterålen; 1350 km2; ca. 25 000 indb. Længst
mod SV ligger den lille Holm Skomvær
med fyr, derefter følger Røst, Værøy,
Moskenesøy, Flakstadøy, Vestvågøy,
Gimsøy, Austvågøy. Ml. øerne smalle
sunde med rivende strømme. Øerne er
opfyldt af indtil over 1000 m høje og
stejle bjerge, der i istiden delvis ragede
op over isen og derfor har mere
alpekarakter end største delen af det øvrige
Norge. Set fra havet tager øerne sig ud
som en sammenhængende række tinder,
Lofotveggen. Klima og jordbund er
uegnet til landbrug, og den ret talrige
befolkning skyldes Lofotfisket.
Ladestedet Svolvær og en række fiske vær:
Stamsund, Henningsvær, Kabelvåg,
Ball-stad, Reine m. fl. Ved Svolvær foretog
engl. 4. 3. 1941 kort landgang.
Lofotfisket, de no. torskefiskerier ved
Lofoten i jan.-apr., hvori 20-30 000
fiskere deltager.
’Lofthus [-hü:s], Arne (f. 1881), no. maler;
portrætter og opstillinger; Joakim
Skovgaards medhjælper v. dekorationer i
Viborg domkirke.
Lofthus, Kristian (1750-97), no.
bondeleder. Gårdmand, rejste 1786 til Kbh. m.
klager over embedsmændene; rejste
stærk bevægelse i No., trodsede
arrestordre og fik livlig tilslutn., men kunne
ikke lede Lofthusfejden. Pågrebet
1787, dømt til livsvarigt fæstningsarbejde.
-log [lo’v] (gr. logos tale; fornuft; lære;
regning), 1) -tale; 2) person, der er
kyndig i noget,
log [log] (eng., egl: træstykke), søv.,
apparat til måling af skibs fart samt udløbne
distance. Hånd-1 med sin afmålte 1-line
Agterlog-rotator.
og tilh. timeglas (14 ei. 28 sek.) er nu
afløst af patent-1, hvor skibets bevægelse
gnm. vandet af en slæbt rotator (ill.)
angives i et 1-ur på lønningen ei. overføres
til 1-ur i bestiklukaf. En mod. form for
patent-1 er S.A.L.-l (Sal Electric 1),
hvor vandtrykket, frembragt af skibets
fart, overføres fra et rør i skibshunden
til distance- og fartmåler i bestiklukaf,
log, mat., fork. af og betegn, for logaritme,
som regel logaritme med grundtallet 10.
Logan, Mount [maunt lo:gsn], højeste
punkt, 6050 m, i Cordillerekæden Coast
Range, Canada,
loga’ritme (gr. logos regning + arithmös
tal). Ethvert positivt tal a kan omskrives
til en potens af 10. Dennes eksponent
kaldes den Briggs’ske 1, almindeligvis
kort 1 af a og betegnes log a. 10 kaldes
grundtallet. I stedet for 10 kan andre
grundtal benyttes. Anvendes tallet e, fås
de naturlige 1. 1 med grundtal
10 er et vigtigt middel til at
forenkle beregninger, idet de
tillader at udføre
multiplikationer og divisioner af tal ved
at addere og subtrahere deres
1. Herved benyttes 1-tabeller,
der indeholder 1 for tallene med
4 ei. 5 op til 10 og til specielle
formål endnu fl. decimalers
nøjagtighed. 1 blev opfundet
og de første tabeller udgivet i
begyndelsen af det 17. årh.
logaritmepapir, papir med
et påtrykt net af vandrette
og lodrette linier, således at
enhver af de lodrette linier
skæres af de vandrette i en
logaritmisk skala, mens enhver
af de vandrette skæres af de
lodrette i en sædvanlig jævn
skala (enkelt 1) ei. også i en
logaritmisk skala (dobbelt 1).
1 anv. ved grafisk afbildning,
især af potens- og
eksponen-tialfuftktioner.
logaritmisk skala. Når der
er forelagt en række positive tal, f. eks.
1, 2, 3, .. ., danner man den tilsvarende
1 ved ud fra et fast punkt på en ret
linie at afsætte liniestykker, hvis
længder er tallenes logaritmer.
Liniestykkernes endepunkter mærkes med tallene
selv. Finder anv. i regnestokken,
logbog, skibsdagbog, skibsjournal,
loge [’lo :Ja] (fr. af ty. Laube lysthus), 1) et
ved en brystning afgrænset rum med
siddepladser f. eks. teater-1; 2) rum
med bestemt formål, f. eks. portner-1;
3) samlingssted for brødreordener, f. eks.
frimurerne, og herefter betegn, for
foreninger, f. eks. arbejder-1, jfr.
bygge-hytte.
logere [-’fe’-] (fr.), have midlertidigt
ophold (alm. mod betaling); logerende,
person med midlertidig bopæl på hotel
ei. (især) som har lejet værelse hos private,
logge (af log), måle et skibs fart.
loggia [’lodfaj (ital., egl. samme ord som
loge), buegang ei. hal åben til een ei. fl.
sider, langs med ei. indbygget i et hus.
Alm. i ældre ital. arkit. Især kendt er
Vatikanets 1, opført af Bramante, og
L dei Lanzi i Firenze (1376).
Loghem [’fofam], J. B. van (1881-1940),
holl. arkitekt. Bl. a. opført
forretningsejendomme, skoler, villaer og 1932 den
kendte svømmehal i Haarlem. 1926-27 i
Sovj., hvor L arb. med planlægning og
opbygning af byen Kemerovo.
-lo’gi’ (gr. logos ord, tale; tænken), lære,
videnskab.
’logia (gr: udsagn) bruges i teol. om
Jesus-ord overleverede uden angivelse af sted
ei. lejlighed; især om nogle apokryfe
Jesusord fundet i ægypt. papyri.
logicisme [-’sis-] (gr. logos ord, tanke),
opfattelse, at det logiske er uafhængigt
af det psykiske. Mods. psykologisme.
logihus [-’li-], tarveligt herberg, der yder
billigt natophold i rum med plads til
fl. end to personer,
lo’gik (gr. logos ord, tanke), 1) tænkelære,
d. v. s. læren om kriterierne på (lovene
for) følgerigtig slutten, herunder om
slutningernes arter og bestanddele:
begreber og domme. 1 i denne forstand er
formel, d. v. s. angår kun dommes og
slutningers former ei. struktur, men er
uafh. af deres indhold (hvad de handler
om); 2) undertiden forstås ved 1 almene
regler, hvorefter noget opfører ei.
udvikler sig (tingenes egen 1). 1 i denne
forstand er ikke formel.
logi(s) [-’fi’] (fr.), lejet værelse, bopæl,
tilholdssted; midlertidigt ophold,
’lo’gisk, stemmende med logikkens
regler.
logisk algebra, en af G. Boole opfundet
algebra, der kan interpreteres som en
klasse-, en doms- ei. en relationskalkule.
logisk empirisme (videnskabelig
empirisme ei. logisk positivisme), den af
»Wienerkredsen« i tilslutn. til Mach, Russell
og Wittgenstein udformede opfattelse,
if. hvilken filos.s opgave er at analysere
de i vidensk. og dagliglivet anvendte
udsagn, således at de får empirisk mening,
d. v. s. at de kan verificeres ei. falsificeres
ved (intersubjektivl kontrollerbare)
iagttagelser. I forb. hermed står udrensning
af alle udsagn ei. begreber, der ikke
opfylder dette krav (såk. metafys. udsagn
ei. begreber). Som midler til denne
opgaves løsning anvendes: a) den
logistiske metode, b) den fysikalistiske teori,
c) idealet om en enhedsvidenskab.
Retningen var førende i 30ernes internat,
filos. og har haft stor indfl. på nutidens
filos. tænkning,
logisk paradoks, modsigelse ml. to
sætninger, der begge er (ei. synes) logisk
bevislige.
logisk produkt, en særlig kombination
af elementer i logisk algebra; udtrykkes
sprogligt ved »både-og«,
logisk sum, en særlig kombination af
elementer i logisk algebra; udtrykkes
sprogligt ved »enten-eller« (uden
udelukkelse af både-og),
logisk syntaks, en af R. Carnap indført
betegn, for læren om korrekt
sammenstilling af den formelle logiks grundtegn
til sammensatte udtryk og disses
omformning til andre. Herved undgås hen-
2773
2774
2775
Logaritm.
skala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
