Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Llullaillaco ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
logisk typeteori
Lolland-Falster Folketidende
visning til tegnenes mulige indhold
ei. bet.
logisk typeteori, logisk teori udformet
af B. Russell til undgåelse af visse logiske
paradokser. If. teorien må man foretage
en hierarkisk opdeling af logiske
genstande (prædikater, klasser, domme) i
forsk, typer, således at f. eks. et
prædi-katsprædikat er af højere type end et
individprædikat, en klasse af klasser af
højere type end en klasse af individer
osv. Den laveste type er individerne.
logi’stik (gr. logistiké regnekunst), nu
oftest: symbolsk logik, d. v. s. et i et
særligt tegnsprog og efter bestemte regler
udformet logisk system.
logo- (gr. logos ord, tale), ord-, tale-.
logo’gra’fer (gr. logogrdfoi
prosaforfattere), betegn, f. de gr. historieskrivere
før Herodot.
logo’grif (logo- + gr. grifos fiskergarn;
hvad der er kunstigt flettet; gåde),
ord-gåde bestående af tal ei. tegn, som skal
erstattes med bogstaver for at give
løsningen.
logopæ’di’ (logo- + gr. paideia
undervisning af børn), læren om brugen af
talestemmen.
’logos (gr. ord, fornuft, tanke), ofte
benyttet som ensbetydende med gud ei.
verdensfornuft. I den primitiv-antikke
periode »ordet« som en levende og
virkende kraft, derfor også ident. m.
»fornuft« og tanke. I Stoa’s dualistiske
filosofi udformet til den »guddommelige
fornuft«, det virkende princip (mods. den
passive materie), hvilket i de senere
hellenistiske, mystisk inspirerede filos.
frelsesreligioner - ligesom i fl. af de ældste
kristne retninger - opfattedes som et
guddommeligt mellemvæsen ml. Gud og
verden.
Logrono [-’gronjå], 1) prov. i N-Spanien
omkr. Ebro; 2) hovedstad i 1); 56 000
indb. (1947). Hovedby i vindistriktet
La Rioja.
’Lo’hal’s, fiskerleje og badested på
NV-Langeland; 612 indb. (1945).
’Lo’hede, hede S f. Dannevirke; her slog og
fangede hertug Erik 1. af Sønderjyll.
1261 enkedronningen Margrete Sambiria
og Erik Glipping; slaget ml. grev
Gerhard 3. og Christoffer 2. 1331 kaldes
urigtigt slaget på L.
Lohengrin floian-], ty. sagnfigur fra
nedre Rhin, behandlet i 2 digte fra
slutn. af 13. årh., kendt gnm. R. Wagners
opera af samme navn (Weimar 1850,
Kbh. 1870).
Lohses Forlag, Eftf., O., da. forlag, grl.
1868; ejes af Indre Mission. Udg. især rel.
litt., dog også skønlitt., børnebøger,
skolebøger.
Loi-chow-halvøen [lwæi däou], halvø
i S-Kina N f. Hai-nan.
Loing [lwæ], 160 km 1. sydlig biflod til
Seine.
Loir [lwa:r], 311 km 1. biflod til Sarthe
fra Chartres.
Loire [lwa:r], 1) 1010 km 1. fr. flod fra
Centralmassivet til Saint-Nazaire; sejlbar
til Nantes for oceandampere, for mindre
både til Maines udmunding i L. 2) fr.
dept. omkr. udspringet af 1); 4799 km2;
632 000 indb. (1946). Vigtigt kulfelt, stor
jern-, stål-og tekstilindustri. Hovedstad:
St. Étienne.
Loire-Inférieure flwa:r æfe’rjö:r], fr.
dept. omkr. Loires munding; 6980 km2;
646 000 indb. (1946). Stort agerbrug og
kvægavl. Hovedstad: Nantes.
Loiret [lwa’ræ], fr. dept. omkr. Loires
store nordl. bue; 6812 km2; 347 000 indb.
(1946). Bet. agerbrug; konservesindustri.
Hovedstad: Orléans.
Loir-et-Cher [lware’Jæ:r], fr. dept. omkr.
floderne L. og C.; 6422 km2; 242 000
indb. (1946). Korn-, vin- og frugtavl.
Hovedstad: Blois.
Loisy [lwa’zi], Alfred (1857-1940), fr. kat.
teolog, sluttede sig til den kat.
modernisme og blev ekskommuniceret 1908;
1909-32 prof. i religionshist.
Lo-’Johansson, Ivar (f. 1901), sv.
forfatter. Landarbejdersøn. Har i
påtrængende naturalistiske romaner med soc.
tendens Godnatt, jord (1933, da. 1942),
Kungsgatan (1935, da. 1939), Statarna
2776
Ivar Lo-Johansson. Jack London.
(landarbejderne) 1-2 (1936-37, da. 1937),
Bara en mor (1939, da. Rya-Rya, 1941)
skildret den laveste sv. landalmue. (Portr.).
lo’ka’l (lat. locus sted), stedlig, stedsbe-
grænset; stedspræget.
lokalbedøvelse, fremkaldelse af
forbigående følelsesløshed i en begrænset del
af legemet, oftest før en operation. En
særlig form for 1 er lumbalanæstesi. Ved
andre former for 1 indsprøjtes kokain ei.
prokain direkte i vævet, hvor indgrebet
skal foregå, ei. ofnkr. nervegrenen, der
forsyner dette. Ved mindre indgreb
(bylder o. 1.) anv. tidl. frysning af vævet ved
påsprøjtning med klorætyl.
lokale centre, samlinger af butikker o. 1.
samt kollektive institutioner, som danner
en kerne for et mindre, beboet område,
spec. inden for større byer. Interessen
for 1 er fremkaldt af den særlig i
angelsaksisk byplanteori siden 1930erne rejste
kritik af livet i storbyer og tilsigter at
fremme fællesskabsfølelse og foreningsliv
m. v. ml. indbyggerne i et afgrænset
bykvarter ei. andet begrænset område gnm.
indrettelse af kulturcentre, sognegårde
o. 1.
lokalfarver, i malerkunsten de enkelte
genstandes farver uden hensyn til de
forandringer, der fremkaldes ved skygger
og reflekser,
lokalhøjde, himmellegemes målte højde
rettet for instrumentfejl, kimingdaling
og refraktion,
lokali’se’re, tilpasse efter stedlige
forhold, stedfæste, holde inden for bestemte
grænser; lokali’te’t, sted, område;
lokalisation, stedbestemmelse,
lokalkonstant, den konstant, udtrykt i
min., sek., og brøkdele heraf, som udgør
forskellen ml. et steds lokaltid og
zonetiden, for Kbh.s observatorium + 9m
41s 31.
lokalmoræne, moræneaflejring,
overvejende dannet af bjergarter optaget i
lej-ringsstedets nærmeste undergrund,
lokalporto, lavere takst for
brevpostforsendelser, der gælder for posthusenes
1-område.
lokaltegn, H. Lotzes betegn, for
(bevægelses-) fornemmelser af øjets
reflektoriske indstilling mod en lyspåvirkning,
som antoges at være medvirkende ved
sete genstandes lokalisation,
lokaltid, middelsoltid regnet efter stedets
meridian, mods. zonetid, der regnes fra
en standardmeridian og afviger fra
Greenwich tid med et helt antal timer,
lokaltog, tog som betjener nærtrafikken
ved større byer, og som alm. standser
på alle stationer.
’Lokasenna (oldisl. loki Lokes + senna
strid), et af Eddaens gudedigte; aserne
er samlet til gæstebud hos Ægir; Loke
trænger sig ind og bryder freden ved at
fortælle ondskabsfulde skandalehistorier
om gæsterne. Thors ankomst driver ham
på flugt. Digtets meget grove replikker
er formet med slående
karakteriserings-evne og sans for situationskomik,
’lokati’v (lat. locus sted), gramm., kasus,
der angiver stedet for handlingen.
Lo’käyata (sanskrit loka (den materielle)
verden + äyata rettet mod), indisk
filosofisk system, skabt afCärväka,
hævder den fuldstændige materialisme. Gud
er den til enhver tid mægtigste fyrste, sjæl
og legeme er eet og lige forgængelige,
præster er svindlere. Det højeste mål er
den sanselige lyst, dog med skyldigt
hensyn til de ubehageligheder, den kan
medføre.
2777
’lokbej’tel (ty., afLøc/ihul + Beitel
huggejern), smalt, kraftigt stemmejern.
Loke, i nord. rel. en mytisk skikkelse midt
ml. gud og dæmon, til dels inspireret af
kristne forestillinger om Lucifer
(djævlen-narren), dog med en gl. kultfigur til
grund: jætten, der skal fremkalde
kampen ml. guder og dæmoner. I kulten blev
L spillet som overvunden; den »lænkede
L« har været et kultisk symbol. I
myterne er L anstifteren af ulykker, men
også redderen fra dem, gudernes ledsager
og hævner, oftest i Thors følge,
lokesæd ei. lokes havre, jysk betegn, på
flimren i luften på varme sommerdage.
1, hvis etymologi er usikker, har intet at
gøre med guden Loke.
lokke (ty. lochen gennemhulle),
gennemhulle en kold ei. glødende metalplade ved
udpresning af en blanket (metalskive);
mods. boring,
’lokkier (gr. löchios hørende til fødsel),
barselflåd.
lokomo’bi’l (lat. locus sted + mobilis
bevægelig), transportabel kraftmaskine,
dampmaskine m. kedel ei. motor, anbragt
på en vognunderbygning; anv. i landbrug,
på byggepladser m. m.
lokomo’ti’v (lat. locus sted + movere
bevæge), det med et maskinanlæg
(dampmaskine, dampturbine, dieselmotor ei.
elektromotor) forsynede spec.
jernbanekøretøj, som foruden at bevæge sig selv
også kan fremføre andre tilkoblede
jernbanekøretøjer. Efter trækkraften skelnes
ml. adhæsions-1 (de mest anv.),
tand-hjuls-1 og kombinerede adhæsions- og
tandhjuls-1. Ved de første er 1-s trækkraft
bl. a. afhængig af adhæsions vægten, som
igen er afhængig af antallet af driv- og
kobbelhjul og af den andel af 1-s samlede
vægt, som disse overfører til skinnerne.
Godstogs-1, som skal fremføre meget
tunge tog (800-1000 t), har derfor
forholdsvis mange driv-og kobbelaksler (3-5),
medens hurtigtogs-1, som alm. kun skal
trække 4-500 t, i reglen kun har 3
driv-og kobbelaksler. Efter anv. kan 1
inddeles i hurtig- og persontogs-1,
godstogs-1 og ranger-1. Hurtig- og persontogs-1
adskiller sig fra godstogs-1 navnlig ved de
store driv- og kobbelhjul (1750-2000 mm
ved hurtigtogs-1 og 1500-1750 mm ved
persontogs-1) og det ringe antal drevne
aksler, ligesom de alm. er forsynet med
løbehjul. Da godstogenes hastighed er
forholdsvis lille, har godstogs-1
hjuldiameter på 1250-1500 mm. (111. se damp-,
diesel- og elektrisk lokomotiv),
lokomotivbanegård, særl. banegård på
meget store jernbaneknudepunkter, hvor
alle til lokomotivernes behandling og
henstilling fornødne anlæg er samlede. På
1 findes bl. a. remiser, drejeskiver,
kul-og vandforsyningsanlæg, værksteder,
opholds* og overnatningsværelser for
lokomotivpersonalet m. v. 1 har direkte
sporforbindelser til de tilsluttende banegårde,
således at lokomotiverne kan komme
hurtigt til og fra togene,
lokomotivslaget ved Rainhill [-[’ræin-hil],-] {+[’ræin-
hil],+} den i dagene 6.-8. 10. 1829 på en 3,5
km lang strækning på
Liverpool-Manchesterbanen foranstaltede konkurrence og
prøvekørsel for at finde det bedste
damplokomotiv. 1 vandtes overlegent af G.
og R. Stephensons lokomotiv »The
Rocket«, og Stephensons
konstruktionsprincip blev grundlæggende for hele
verdens damplokomotivbygning.
’Lokri (gr. Lo’kroi), oldgr. koloni i S-Ital.
anlagt fra Lokris.
’Lokris (gr. Lo’kris), oldgr. landskab i
Mellemgrækenland.
Lolland, da. 0 ml. Smålandsfarvandet,
Guldborg Sund, Østersøen og
Langelands Bælt; 1241 km2; 87 150 indb.
(1945). Overfladen er jævnt bølgende
moræneflade, det højeste punkt (Birket
Bavnehøj) 30 m. L er forholdsvis
skovrig, frugtbar og har mange levende hegn.
3 broer til Falster. - Historie. L var i
ældre middelalder undertiden forlenet
en særlig herre til værn mod venderne.
Valdemar Sejrs yngste søn Christoffer
blev således herre til L. 1326 blev L
pantsat til grev Johan 3. af Holsten.
Lolland-Falster Folketidende, da.
2778
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
