- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2779,2780,2781

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Llullaillaco ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lolland-Falsters stift

London

eftermiddagsblad (moderat Venstre), grl.
1872 af Rasmus Claussen. Oplag 1948:
10 500.

Lolland-Falsters stift, da. stift,
omfatter Maribo amt samt øerne Bogø og
Farø; 136 340 indb. (1945).

Lolland-Falsters Venstreblad, da.

eftermiddagsblad, Nykøbing F.; grl.
1891. Oplag 1948: 5600.

lol’lar’der (mholl. lollen mumle), eng.
Lollards [’låladz], Wycliffes tilhængere.

lom [lam’], det tynde håndtag på en åre.

Lom [lom], Stanislav (pseud. f. Stanislav
Mojzis), (f. 1883), cech. symbolist,
dramatiker, behandlede bibelske, nat. og
mytiske emner.

Lombar’di’et, ital. Lombar’dia (opkaldt
efter longobarderne), nordital. landsdel
omfattende den centr. Poslette og de
tilgrænsende Alper. 23 803 km2; 6 298 000
indb. (1947). - Historie. L var opr.
midtpunktet i longobardernes ital. kongerige.
I 12.-13. årh. tilkæmpede L-s byer, ledet
af Milano, sig selvstyre og blev uafh.
republikker. Efter 14. årh. tog Venezia
østl. L, mens Milano beherskede det
centrale Nordital., derefterh. betegnedes som
L; dette kom 1536 under Karl 5. af
Habsburg, forblev sp. til 1713, så østrigsk
til 1797. Fr. vasalområde til 1815, kom
atter under Østr., søgte forgæves at
frigøre sig 1848-49. Efter Østr.s afståelse
1859 tilsluttet Ital.

lom’bar’dlån, lån mod sikkerhed i
værdipapirer, varer osv., der overleveres
långiveren som håndpant. Ordet 1 er
opkaldt efter Lombardiet, hvis vekselerere
ved middelalderens slutning beherskede
det eur. pengemarked.

Lom’bardo, Pietro (ca. 1435-1515), ital.
billedhugger og arkitekt. Byggede s.
m. sine sønner Antonio (ca. 1458-ca.
1516) og Tulliö (1455-1532) i Venezia
Palazzo Vendramin Calergi,
Dogepaladsets store gård og facaden på Scuola di San
Marco, hvis skulpturelle udsmykning
skyldes sønnerne. Har udført gravmælet
over dogen Nic. Marcello i San Giovanni
e Paolo.

Lom’bardus, Petrus (d. 1164), biskop i
Paris, berømt skolastiker; hans dogmatik
var teol. håndbog hele middelalderen.
Anv. den dialektiske metode og går som
ofiest en mellemvej i dogmatiske afgø-

’Lombok, ø i Holl. Indien 0 f. Java; 4670
km2; ca. ’/, mill. indb. Indtil 3775 m h.
Riseksport.

Lombroso [-’broso], Cesare (1836-1909),
ital. læge og kriminalantropolog. Grl.
teorien om »den fødte forbryder«, en
mennesketype, kendetegnet ved en række
mere ei. mindre konstante ydre og indre
afvigelser fra det normale.

’lom’fugle(Pjgo’/>odM), orden af dykkende
fugle. Fiskeædere, langhalsede, lang-

Rødstrubet lom.

næbbede, kortvingede, benene langt
tilbage. Bevæger sig under dykningen m.
de kraftige svømmefødder. Hertil
lommer og lappedykkere.

’Lomhol’t, Esbern (f. 1904), da.
dermatolog, overlæge ved Marselisborg Hosp.
1939 og prof. v. Århus Univ. 1940.

’Lomhol’t, Svend (1888-1949), da.
dermatolog, overlæge ved Finseninst. 1932,
prof. ved d. klin. prakt.-underv. v. Kbh.s
Univ. 1939. Talrige vidensk. afhandlinger.

Lommabukten [’loma-J, bugt fra Øresund,
Malmö. Stationsbyen Lomma; forstad
til Malmö, 3000 indb. (1948).
Eternitfabrik.

lomme, folkeligt navn fra 1. Verdenskrig
på en helt ei. delvis afsnøret bugt i
kamplinien.

2779

’lom’mer (Co’lymbidae), store, nord.
lomfugle. Reden ganske tæt v. bredden af
ferskvandssøer. 1, der ikke kan gå,
opholder sig iøvrigt så godt som altid på
havet. Fiskeædere; 3 arter hos os som
vintergæster, rødstrubet 1,
sortstru-bet 1 og is-1.

’Lom’mer, Stig (f. 1907), da.
teaterdirektør. Opr. bladtegner, 1935-36 og 1942-44
leder af Hornbækrevyerne.

lommeslagskibe, betegn, for en spec.
ty. panserskibstype, hvoraf der i årene
1931-34 søsattes 3 enheder
(Deutsch-land, senere omdøbt til Lützow, Admiral
Scheer og Admiral Graf Spee). L-s depl.
var 10 000 t (fuldt rustet 13 000t). Længde
183 m, bredde 21 m og dybgående 6,5 m.
Fremdrivning v. hj. af 8 dieselmotorer,
hver på ca. 7000 HK. Fart: 26 knob.
Aktionsradius ved 20 knob ca. 10 000 sømil.
Armering: 6 stk. 28 cm kanoner i 3
dobbelttårne, 8 stk. 15 cm kanoner samt div.
luftværnsskyts. Gnm. udstrakt anv. af
let materiale og elektr. svejsning samt
ved at lade dele af pansret indgå som
bærende dele i skibskonstruktionen sparedes
overordentlig store vægte i denne
krigs-skibstype, der var konstrueret
udelukkende med henblik på handelskrig på
verdenshavene.

lommetørklæde, et firkantet, ofte fint
broderet Iærredsklæde til aftørring af
sved og - siden middelalderen - til at
pudse næse med.

Lomonosov [lama’nossf], Mihail
(1711-65), russ. videnskabsmand og digter;
bondesøn fra Hvidehavsegnen, studerede
i Tyskl. og vendte hjem for at udføre et
alsidigt vidensk. arbejde. Udg. 1755 d.
første russ. grammatik. Skrev store
patetiske oder og lagde grunden til den russ.
klassicisme.

’lomvi’er (’ Uria), spidsnæbbede alkefugle.
Hertil tejst,
kortnæbbet 1 og den alm. ei.
langnæbbede 1 (Uria
aalge) m. brunsort
overside, langt næb. I
enorme mængder på
fuglefjelde v. N-V-Eur. En
koloni v. Christiansø;
strejffugle. Hyppige
vintergæster i Danm.

Londemann, Gert
(1718-1773), da.
skuespiller. Deb. 1747 og
blev på det første teater
på Kongens Nytorv komikkens geniale
repr., den første store, da.
Henrikskuespiller.

London [ländsn], hovedstad i det brit.
rige, beligg. ved Themsen, ca. 90 km

2780

fra dens munding. Navnet L bruges i fl.
betydn. 1) City of L (»City«), 2,7 km2.
4800 indb. (1948), 2) grevskabet L
(County of L), 306 km2, 3,3 mill. indb. og 3)
Storlondon (L politidistrikt) omfatt.
1) + 2) + Middlesex og dele af Kent,
Surrey, Essex og Hertfordshire, 1795
km2, 8,3 mill. indb. Grevskabet L
består af City og 28 metropolitan boroughs
[mætra’pålitan ’bäraz] (bydele, selvst.
kommuner): Battersea, Bermondsey,
Bethnal Green, Camberwell, Chelsea,
Deptford, Finsbury, Fulham, Greenwich,
Hackney, Hammersmith, Hampstead,
Holborn, Islington, Kensington,
Lambeth, Lewisham, Paddington, Poplar,
St. Marylebone, St. Pancras, Shoreditch,
Southwark, Stepney, Stoke Newington,
Wandsworth, City of Westminster og
Woolwich. - City er L-s handelscentrum,
hvor banker, rederier, handels- og
forsikringsselskaber har deres hovedkontorer.
Den har 4800 fastboende indb., men er
om dagen fyldt af ca. 1 mill. mennesker,
som om aftenen atter tager til deres hjem
i forstæderne. I City ligger Bank of Eng].,
Børsen, Mansion House (Lord Mayors
residens), fæstningen Tower (nu museum),
Temple og St. Paul’sCathedra!.
Westminster ligger ved Themsen SV f. City. Her
findes parlamentsbygn. V herfor
Westminster Abbey, Engl.s kroningskirke og
begravelsesplads for konger og berømte
mænd. Langs gaden Whitehall ligger
talrige regeringsbygn.; en sidegade er
Dow-ning Street med premierministerens
embedsbolig (nr. 10). Hinsides St. James’s
Park ligger Buckingham Palace (kgl.
residens siden 1837) og St. James’s
Palace. Westminster går jævnt over i West
End, som rummer mange parker (Hyde
Park, Kensington Gardens) og åbne
pladser (Trafalgar Square, Piccadilly Circus),
fornemme forretningsgader(OxfordStreet,
Bond Street) og beboelseskvarterer
(Mayfair, Belgravia). Villabebyggelsen
viger nu mange steder for
boligkomplekser og forretningsbygn. East End
omfatter Stepney, Poplar, Shoreditch,
Bethnal Green samt Whitechapel 0 f. City m.
dokanlæg, fabrikker og fattige
beboelseskvarterer. City, West End, Westminster
og East End danner sammen med
Holborn og Finsbury det centrale L. N og V
herfor ligger store beboelses- og
industrikvarterer. L S f. Themsen er nærmest
floden handels- og industrikvarterer og
yderst beboelseskvarterer. I Lambeth S
f. City ligger rådhuset og Lambeth
Palace (residens for ærkebispen
afCanterbu-ry). Themsen krydses af talrige broer; bl.a.
Westminster Bridge, Waterloo B., Black-

2781

London. Tower og Tower Bridge. Luftfoto.

Lomvie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free