- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2785,2786,2787

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Longfellow ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Longfellow

Lorenzen

ende holdes i den longerendes hånd.
Radius for volten (l-s længde) er 5-10 m.
Longfellow [’lå^fælo:], Henry (1807-82),
arner, digter; akad. præget klassiker m.
tilknytning til eur. romantik. Voices of
the Night (1839), Evangeline (1847),
Golden Legend (1851).
Longford [’lårçfad], irsk Longphort,
grevskab i prov. Leinster, Midt-Eire; 1044
km2; 36 000 indb. (1946).
longframe-konstruktion [’iD^fræim-]
(eng; lang-chassis), da.
chassiskonstruktion, der anv. når bruttovægten af en
bil er så stor, at den i h. t. gældende
forskrifter må fordeles på fl. hjul end
normalt. Ved 1 anbringes de ekstra hjul på
cantileverarme, der ophænges på
chassisrammen.

Longhi [’loTjgi], Pietro, egl. Pietro Falca
(1702-85), ital. maler. Har skildret
venetiansk folkeliv og malet portrætter,
longi- (lat. longus lang), lang-,
Lon’gin(os) (d. 273 e. Kr.), gr.
nyplato-nisk filosof og retor. Tillagt det
litt.-teore-tiske skrift Pert hypsus (da. Den Store
Stil, 1934).
Long Island [’Iår; ’ailand], ø ved USAs
østkyst, tilh. staten New York; 4355 km2;
ca. 500000 indb.; ved L Sound adskilt
fra Connecticut og ved dettes
fortsættelse, East River, fra New York. L-s
vestende er en del af New York med
kvartererne Brooklyn, Queens m. fl. og
badestederne Coney Island, Brighton Beach,
Manhattan Beach.
longitude [lorçgi1 ty :öa] (fr.), geogr. længde;
Iongitudi’na’l[-tu-], vedr. længden, på
langs, langstrakt,
longleaf pine [’lå7)li:f ’pain] (arner;
langbladet fyr), amer. navn på Pinus
palustris, hvis eng. betegn, er pitchpine.
1 omfatter også andet fyrretræ fra
Sydstaterne i USA.
Longmans, Green & Co., Ltd.
["tår?-manz ’gri:n an ’kämpani], eng. forlag,
grl. 1724 af Thomas Longman (1699—
1755). Forlægger for mange af Englands
kendteste forfattere; også udgiver af talr.
tidsskrifter, bl. a. »Edinburgh Review«
(fra 1826).
longo-, d. s. s. longi- = lang-,
longo’bar’der, mindre korrekt navneform

for langobarder.
Longomon’tanus, Christen Sørensen
(1562-1647), da. astronom, en af Tyge
Brahes betroede medarbejdere, grl.
observatoriet på Rundetårn, udgav
Astronomia Danica (1622).
’Longos (5. årh. e. Kr.?), gr. forfatter.
Hyrderomanen Daphnis og Chloe (da.
1941).

Longwy [lä’wi], nordfr. by; 12 000 indb.
(1946). Malmlejer. Fæstning efter hårde
kampe erobret af ty. 26. 8. 1914.
Longyearbyen [’lårjji:r-], kulmineby på
Spitsbergen ved Advent Bay; 550 indb.
(1930). Totalt ødelagt under 2.
Verdenskrig.

Lo’nicera [-se-] (efter den ty. læge A.

Lonicer (d. 1586)), bot., gedeblad.
Loo, van, se Vanloo.

loop [lu:p] ei. looping (eng: sløjfe),
kunst-flyvningsmanøvre, hvorunder
flyvemaskinen beskriver en cirkelbane i et lodret
plan. I indvendigt 1 vender maskinens
underside bort fra cirklens centrum, i
udvendigt 1 oversiden.
Loos [lu:s], Anita (f. 1893), amer. forf.,
kendt for romanen Gentlemen Prefer
Blondes (1925, da. Herrer Foretrækker
Blondiner 1945), satire over den moderne
amer. pige.
Looy [lo:i], Jacobus van (1855-1930), holl.
forfatter og maler. L-s udsøgte prosa
røber klart den skolede maljsr; Feesten
(1902).

Lope de Vega Carpio [’bpæ 9æ ’Øæga
’karpjo], Felix (1562-1635), Spaniens
frodigste digter; skal bl. a. have skrevet
over 2000 skuespil (500 er bevaret); de
er rige på fantasi, skøn lyrik og storslået
humor. (Da. udvalg 1917-18). (Portr.).

Löpez de Se’gura l’lopæf) Öæ ], Ruy (16.?
årh.), sp. præst; grundlægger af den
moderne skakteori.
Lo’pezia (efter sp. botaniker J. Löpez),
slægt af natlysfam. Hjemmehørende i
Central-Amer. Nogle arter er prydplanter.

59 2785

Lope de Vega Carpio. F. G. Lorca.

Löpez y Planes [’bpæs i ’pianæs],
Vi-cente (1784-1856), sp.-amer. digter, forf.
til den argentinske nationalhymne.

Lopho’dermium [-fo-], slægt af
sprække-svampe med små, sorte sæksporehuse. Fl.
arter optræder som snyltere på nåletræer,
hvis nåle angribes; fyrrens
sprækkesvamp (L pinastri) er mest kendt, kan
anrette stor skade i planteskoler, især på
skovfyr.

Lop Nor [låb’nå:r], ca. 2500 km2 stor
saltsø i SØ-Sin-kiang, Kina; modtager bl. a.
vand fra Tarim; det medførte slam
udfylder det lavvandede søbassin, så L
skifter plads med århundreders
mellemrum, sidste gang 1921; opdaget af Sven
Hedin.

loppefrø (’Semen 1psyllii), frøene af en
sydeur. vejbredart. 1 anv. som et mildt
afførende middel og som appretur p. gr.
af slimindholdet i frøskallen.

lopper (Siphon’aptera), små vingeløse
insekter, baglemmer m.
kraftige springben,
sugende munddele,
larverne i affald,
gulvsprækker, dyreboer.
Blodsugere. Den alm.
lel.
menneske-l(pu-lex irritans) suger
særlig på mennesker, men kan også stikke
hunde o. a. Visse rotte-1 overfører pest.

Loppetorvet, plads i Kbh., hvor brugte
klæder m. m. forhandledes under åben
himmel. I slutn. af 16. årh. v. Frue Kirke,
siden bl. a. Gråbrødretorv, Nytorv,
Gammelstrand; sidst Vandkunsten; nu
ophævet.

loppeurt (Puli’caria), slægt af
kurvblomst-fam. Urter med gule blomster. I Danm.
2 arter, i den sydlige del af landet.

’Lopphavet, åben havstrækning på
Norges kyst, SV f. Sørøya i Finnmark.

Loran [lo’rän], fork. f. eng. Long Range
.Navigation, i luftfarten anv.
hjælpemiddel ved radionavigering.

’Lorca, by i SØ-Spanien; ligger i et
kunstvandet distrikt 60 km V f. Cartagena;
73 000 indb. (1947).

’Lorca, Federigo Garcia (1899-1936), sp.
digter; som lyriker har han især vist sig i
Romancero gitano (1928) og det
surrealistiske Poeta en Nueva York (1929-30).
Endv. har han vundet ry som dramatiker
med Bodas de sangre (1933), Yerma (1934)
og La casa de Bernarda Alba (1936, da.
Bernardas Hus, 1947 Det Kgl. Teater).
Myrdet af Franco-soldater under
borgerkrigen. Arturo Bareas bog »Lorca« (da.
1947) indeholder uddrag af L-s digtning.
(Portræt).

Lorck, Melchior (ca. 1527-82), da. maler;

M. Lorck: Den Hellige Familie. 1552.

Den Hellige Familie (kunstmus.);
fremragende grafiker,
lord [lå:d], eng. (oldeng. hläf-weard
brød-vogter, herre), titel f. yngre sønner af en

2786

duke ei. marquis, for baron og høje
embedsmænd. Anv. også (mindre formelt)
for en marquis, earl og viscount.
Tiltaleform: Mylord ei. Your Lordship.

Lord Chief Justice of England [’tji:f
’d3ästis av ’irçgland], formand for the
King’s Bench Division (som afgør civile
tvistemål). Engl.s næstfornemste jurist
(eft. Lord High Chancellor).

Lord High Chancellor [4å:d ’hai [-’tJ<j:n-sala],-] {+’tJ<j:n-
sala],+} eng., lordkansler, præsident i
Overhuset og Kanslerretten (Chancery
Division of High Court of Justice).

Lord High Treasurer [’lå:d ’hai [-’træsara],-] {+’træ-
sara],+} tidl. eng. rigsembedsmand, kendt
fra 1216. Opr. skatmester (treasurer) og
finansforvalter, siden også deltager i the
exchequer’s jurisdiktion. Definitivt
nedlagt 1714.

LordHoweØen [’lå:d [-’hau-],austr.Vulkan-0,-] {+’hau-],austr.Vulkan-
0,+} 600 km 0 f. Austr.; 13 km!.

lordkansler, da. overs, af den eng.
min.-titel Lord High Chancellor.

Lordlieutenant [-læf’tænant], øverste
embedsmand i et eng. grevskab, udnævnes
af reg. på livstid. L of Ireland : til 1922
off. titel for vicekongen i Irland.

Lordmayor [-’mæia], borgmesteren i de
større eng. og irske byer (i Skotl. Lord
Provost [’pråvast]). Har en vis
domsmagt. Vælges årligt bl. byens aldermen
(byrådsmedl.) L-s dag: Londons L-s
til-trædelsesdag (9. nov.).

lor’dose (gr. lordöein krumme fremad), en
abnormt stærk krumning fortil af
hvirvelsøjlen, »svejryg«.

Lord President of the Privy Council
[’lå:d ’præzidant av öa ’privi ’kaunsl],
formand for det eng. Privy Council,
medlem af Overhuset og Kabinettet.

Lord Privy Seal [’lå:d ’privi ’si:f] (eng.),
lordseglbevarer, medl. af Kabinettet.
Opbevarede til 1884 the Privy Seal
(geheime-seglet). Nu uden særlige opgaver;
indehaveren kan evt. beklæde anden min.post.

Lord Protector [’lå:d pra’tækta] (eng:
rigsforstander), den af Cromwell 1653
antagne titel.

lordseglbevarer, da. overs, af den eng.
min.titel Lord Privy Seal.

’Lorelei [-lai], 132 m h. klippe på højre
Rhinbred, S f. Koblenz. If.
middelalderligt sagn beboet af overnaturlige væsener,
if. ballade af Brentano (1802) hjemsted
for en troldkvinde, der ved sin sang
lokker sømænd til forlis; motivet især kendt
gnm. Heines »Ich weiss nicht, was soli
es bedeuten« (1823).

Lorentz [’lo:-], Hendrik Antoon
(1853-1928), holl. fysiker. Grl. elektronteorien
og forklarede v. hj. af denne
Zeeman-effekten. Angav formlen for
L-kontrak-tionen, forkortelsen af legemer i
bevægelsesretningen, der dannede forløber for
relativitetsteorien. Fik s. m. P. Zeeman
Nobelprisen 1902.

Lorentz [’lo:rän’s], Johan (ca. 1610-89),
da. orgelvirtuos. Udd. i Tyskl. 1635
organist ved Nikolaj Kirke i Kbh.

Lorentzen [-’rän’s-], Christian August
(1749-1828), da. maler; bl. a.
portrætter, Fr. 6. som kronprins (Frederiksborg),
no. prospekter m. m.

Lorentzen [-’rän’s-], Helge Gustav (f. 1905),
da. embedsmand. 1942 kontorchef i
Ar-bejdsmin., siden 1948 departementschef.

Lorentzen [-’rän’s-], Mogens (f. 1892), da.
maler og forfatter; selvportræt
(Nasjonal-gall., Oslo), dekorationsarb. bl. a. i restaur.
Frascati, Kbh. Har udg. en rk.
lyriskhumoristiske bøger; populær radiocauseur.

Lorenz [’lo:rän’s], Ludvig Valentin (1829
-91), da. fysiker. Lærer ved
officersskolen. Udførte teoretiske arbejder over
lysets og varmens natur og udarb. en
elektromagnetisk metode til absolut
bestemmelse af modstandsenheden,
hvorpå de internat, ohmbestemmelser stadig

Lo’ren’zen [-ns-], Nis (1794-1860),
sønderjysk gårdejer (Lilholt, Haderslev amt),
medl. af slesv. stænder 1835-46. Foreslog
1836 og 1838 da. retssprog i Nordslesvig
ud fra uvilje mod embedsstanden; liberal,
efterh. knyttet til den da. bevægelse.
(Portræt sp. 2788).

Lorenzen, Vilhelm (f. 1877), da.
kunsthistoriker. Har arbejdet for bedre bygge-

2787

Til tryk august 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free