- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2788,2789,2790

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Longfellow ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lorenzen-gruppen

Lothians, the

Nis Lorenzen.

Uwe Jens Lornsen.

skik, for bevarelse af gl. bygninger; i
bestyrelsen af Da. Byplanlaboratorium
1921-42. Rigt forfatterskab. Studier i
Da. Herregårdsarkitektur i 16. og 17. Årh.
(disp. 1921); hovedværk De Da. Klostres
Bygningshistorie (udk. siden 1912 i
monografier).

Lorenzen-gruppen, da. terrorgruppe
under besættelsen, dannet omkr. nytår 1945
under ledelse af Jørgen L. (f. 1915,
henrettet maj 1949). Foretog 6-800
anholdelser af folk, der mistænktes f. forbind,
m. modstands-bev., foretog afhøringer
m. anv. af mishandling. Medlemstal
svingende ml. 10 og 20. 1949
henrettedes 5 af L.

Lorenzetti [-’tset:i], Ambrogio (d. ca.
1348), ital. maler. Virksom i Siena, hvor
han samarbejdede med broderen Pietro
L (ca. 1280-ca. 1348). Hovedværk .fresker
i rådhuset i Siena.

Lo’renzo [-tso], Don, kaldet il 1Monaco (ca.
1370-ca. 1425), ital. maler.
Camaldulen-sermunk i Firenze. Hovedværk:
Kongernes Tilbedelse (Firenze). Madonnabillede
(Thorvaldsens Mus., Kbh.).

Lo’reto, lille ital. by og berømt
valfartssted 10 km S f. Ancona. Domkirken
omslutter det hellige hus (ital: casa santa),
efter legenden Jomfru Marias hjem i
Nazareth, bragt dertil af engle 1294.

Lorette-højderne [lo’ræt-], et indtil 188
m h. bakkedrag 12 km N f. Arras, hvor
franskmændene søgte at slå tyskerne
maj-august 1915.

lorgnet [brn’jæt] (fr.), briller uden
stænger til ørene; kan klemmes fast på næsen
ell. holdes i en stang (stang-1).

Lorient [b’rjä], fr. by i Bretagne; 12 000
indb. (1946; 1936: 46 000). Stor
flåde-og fiskerihavn; bet. hermetikindustri.
Ødelagt i 2. Verdenskrig ved allierede
luftangreb; ty. besætn. overgav sig først
efter kapitulationen maj 1945.

’lorier (Lo’ricidae), 1) afr., asiat, halvaber.
Hertil øremakier og dovenaber; 2) fam.
af austr. papegøjer (Loriidae), tungen
penselformet, lever af honning og
blomsterstøv.

Lorne, Firth of [fa:/> sv ’lå:n], skotsk
fjord ved SV-enden af Glenmoredalen.

Lornsen, Uwe Jens (1793-1838),
slesvigholstensk forfatter. Af frisisk slægt,
tysknational; embedsm. i slesvigholst,
kancelli i Kbh., 1830 landfoged på sin fødeø
Sild. Krævede 1830 i pjece fri forfatning
for et forenet ty. Slesvigholsten, der kun
burde have konge og fjende fælles med

O anm. Dom t til embedsfortabelse og 1

års fængsel. Fik i øjeblikket ikke stor

tilslutn., men hans ideer blev i 1830erne
grundlæggende for slesvigholstenismen.
Død v. Geneve (selvmord?). (Portræt).

Lorrain [lo’rö5], Claude, egl. Cl. Gellée
(1600-82), fr. maler. Har malet
stemningsfulde ideal-landskaber, ofte med
mytol. staffage. Sepiategninger bl. a. til
Liber veritatis (Sandhedens Bog; udk.
1777), der indeholder gengivelser af L-s
landskabsmalerier.

Lorraine [b’ræn], ty. Lothringen, fr.
landskab, bestående af de østl. Vogeser,
en del af de tilstødende plateauer og
den sydl. del af Ardennerne; inddelt i
departementerne Vosges,
Meurthe-et-Moselle, Meuse og Moselle (sidstnævnte
hørte 1871-1918 til Tyskl.); 23 652 km2;
1 682 0Ö0 indb. (1946). Hovedbyer: Metz
og Nancy. - Stor vin- og kornavl, i
Ardennerne Eur.s vigtigste
jernmalmlejer, stor jernudsmeltning på kul fra
Saar, malmeksport, tekstil- og
kemikalieindustri. - Historie. L var i middelalderen
tysk hertugdømme, efterstræbt af
Frankrig, der 1552 (1559) tog Metz, Toul og
Verdun og 1735 opnåede at få resten
overført til Ludvig 15.s svigerfader,
Stanislaw Leszczyriski, ved hvis død
1766 L blev fr. Jfr. Alsace-Lorraine.

’Lorre, Peter (f. 1904), ty.-arner,
filmskuespiller. Filmdebut 1928, brød
igennem som barnemorderen i Fritz Langs
»M« (1932); siden 1935 i Hollywood.

Lor’ris, Guillaume de (d. o. 1235),
forfatter til 1. halvdel af »Roman de la
Rose«.

’Lorry, frederiksbergsk
forlystelsesetablissement, opkaldt efter stifteren Frederik
Laurentius (»Lorry«) Feilberg
(1859-1917), der fra 1897 drev det i fortsættelse
af Kehlets Varieté i Allégade. Senere
udvidet mange gange; sidste ombygning i
1946 (efter schalburgtage). Omfatter
va-rieté-restauranten »Landsbyen« teatret
»Riddersalen«, Drachmann * roen og
natklub.

’Lortzing, Albert (1801-51), ty.
komponist, skaber af den komiske ty. opera.
Bl. hans værker kan * ævnes Zar og
Tømmermand (1837, Kbh. 1846), Der
Wild-schütz (1842), den romantiske opera
Undine (1845) og Der Waffenschmied
(1846).

los [bs] (Lynx lynx), højbenet rovdyr,

kort hale, hårduske på ørerne, rødlig-grå
m. mørke pletter. Eur.s og Asiens
bjergegne. Nærstående art i N-Amer.

los (holl., egl: løs), søv., fri; brække 1,
kaste 1, frigøre noget.

Los ’Alamos, ensomt beliggende sted i
New Mexico, USA, hvor
atombombelaboratoriet anlagdes i 1943.

Los Angeles [lås ’ärçgabs, -’änd33-].
største by ved USAs Stillehavskyst i
California, 190 km fra grænsen til México,
i en tør, subtropisk busksteppe og uden
naturlige havnebetingelser; 1 504 000
indb. (1940; 1946: 1,8 mill.), deraf
100 000 farvede; Stor-L har ca. 37s mill.

indb. Vandet til egnens kolossale
appelsin- og vinhøst skaffes gnm. en 1941

fuldført 650 km 1. akvædukt fra
Colorado River. Naturgas til L-s industri
skaffes gnm. pipe line helt fra Texas
(8,5 mill. m3 daglig). Kunsthavn ved
Long Beach og Monica. Hollywood er
en bydel i L. Industrien er alsidig:

Claude Lorrain: Fra Liber veritatis.

Los Angeles. Rådhuset.

Maskiner til olieboring, automobildele,
bildæk, fiskekonserves, olieraffinering,
konfektion og en enorm
flyvemaskineindustri (Douglas). - Grl. af span. 1781.
L er vokset med uhyre hast: 1880 kun
II 000 indb.

Loschmidts tal [’lo:Imits], antallet af
molekyler i 1 cm3 af en luftart ved 0° C
og 760 mm tryk. L er ens for alle
luftarter og lig med 2,7 x 10" og er beregnet
1865 af den østr. fysiker Joseph
Loschmidt (1821-95).

Losinj [’bjinj], ital. Lussino, ø ved
Jugoslaviens kyst S f. Istrien; 151 km2; ca.
11 000 indb. Til 1945 (1947) under
Italien.

losse (holl. los løs), udtage ladning (ei.
ballast) af et skib.

lossebomme, søv., skråtstående og
drejelige jern- ei. træbomme t. brug ved
losse-og lastningsarbejder.

Lossen (Lynx), stjernebillede på den nordl.
stjernehimmel.

lossespil, søv., hejsemaskineri, hvor en
tromle med tov bevæges v. hj. af damp
ei. elektricitet.

’lo’stilk (Ha’loscias), slægt af
skærmblomst-fam.; skotsk 1 (H. scoticum) er fundet
et par steder på N-Jyllands kyst, fredet.

Lot, Abrahams brodersøn, som frelstes
fra ødelæggelsen af Sodoma, mens
hustruen blev en saltstøtte. L regnes for
moabitternes og ammonitternes
stamfader.

Lot [lo, lot], 1) 480 km 1. biflod til
Ga-ronne i S-Fr.; 2) sydvestfr. dept. omkr.
1); 5226 km2; 155 000 indb. (1946).
Vin-og kornavl, zinklejer.

Lot-et-Garonne [bt-e-ga’ron], fr. dept.
omkr. floderne L. og G.; 5385 km2;
265 000 indb. (1946). Bet. agerbrug,
industri. Hovedstad: Agen.

Lo’tha’r i., fr. Lothaire (d. 855),
frankiskromersk kejser 840-55, søn af Ludvig
den Fromme (medkejser 817), måtte
efter nederlaget ved Fontenoy 841 dele
frankerriget med sine brødre i Verdun
843, således at han beholdt Italien og
det efter ham opkaldte Lothringen.

Lo’tha’r (fr. Lothaire) (941-86), fr. konge
954-86, søn. af Ludvig 4.

’Lotha’r 3. (1075-1137), ty. konge 1125-37,
kejser 1133; opr. greve af Supplinburg
(i Braunschweig), 1106 hertug af Sachsen,
som han 1127 overlod svigersønnen Henrik
den Stolte af Welf; bekæmpet af
Hohen-stauferne.

Lothian [’louöisn], Philip Kerr, Marquis
of (1882-1940), brit. diplomat. 1916-21
privatsekr. f. Lloyd George, aug.-nov.
1931 medl. af reg. Mac Donald, 1931-32
understatssekr. f. Indien. Indtil Hitlers
angreb på Cechoslov. stemt f. forståelse
m. Tyskl. Som ambassadør i Washington
aug. 1939-dec. 1940 styrkede L
brit.-arner. forbindelse.

Lothians, the [ös ’louöianz], skotsk
landskab omkr. Edinburgh, grevskaberne
West-, Mid- og East-Lothian.

2788

2789

2790

ni«««« t

»«««H«
»»««««

jgtnnna >

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free