- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2791,2792,2793

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Longfellow ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lothringen

Louvre

Lothringen [’loitrirjsn], ty. navn på
Lorraine, se Alsace-Lorraine.

Loti [lo’ti], Pierre (1850-1923) (pseud.
for J. Viaud), fr. forf.; hans produktion,
således de berømte eksotiske romaner
som Madame Chrysanthéme (1887; da.
1911) og Le pécheur d’Islande (1886; da.
Islandsfiskeren 1910), er præget af
melankoli.

Lo’tinga, Aage (f. 1884), da. politimand,
politiadvokat 1927. Har skrevet
skønlitterære, jur. og udenrigspolit. artikler,
endv. De Sexuelt Afsporede og Samfundet

(1947) og Skæbner under Straffeloven

(1948).

loto’fa’ger (gr. lotös lotus + fagein spise),
gr. sagnagtigt folk på Afrikas nordkyst,
gæstet af Odysseus.

lotter, opr. navn for en sammenslutning
af fi. kvinder, der hjalp landets værn;
grl. 1918 under borgerkrigen, opløst 1944;
navnet efter marketendersken Lotta
Svärd i I. L. Runebergs »Fändrik Ståls
sägner«. Lottebevægelsen er overført til
fl. lande. I Danm. er Danmarks
Lotte-korps, grl. 9. 4. 1946, t. rådigh. f. socialt
og mil. hjælpearbejde. Enhver da. kvinde,
der er fyldt 18 år, kan optages i korpset,
såfremt hun skønnes egnet. 1949: 9000
medl. Unge piger fra 14 til 18 år kan
optages i ungdomsafd. »DeDanske Ungl«.

lotte’ri’, 1) lykkespil, hvori spilleren mod
et indskud har udsigt til en gevinst. I
Danm. findes af penge-1 klasselotteriet, af
vare-1 vare- og industrilotteriet og
land-brugslotteriet; 2) billed-ei. tallotteri,
børnespil. Deltagerne modtager en ei. fl.
tavler, inddelt i billed- ei. talfelter.
En markør nævner tilsvarende billeder
(tal) på brikker i vilkårlig
rækkefølge; den deltager, der først har dækket
sin(e) tavle(r), har vundet.

lotteriskat, skat af lotterigevinster, som
fratrækkes straks ved disses udbetaling
(15% af den del af gevinsten, der
overstiger 200 kr.). 1 findes i Danm. bl. a.
for klasselotterigevinster, gevinster fra
tipstjenesten og på præmieobligationer,
idet disse til gengæld ikke er
indkomstskattepligtige.

’Lotti, Antonio (1667-1740), ital.
komponist. 1736 kapelmester ved
Markuskirken i Venezia. Har skrevet adsk.
operaer og kirkelige værker, bl. a.
Cruci-fixus.

’Lotto, Lorenzo (ca. 1480-ca. 1556), ital.
maler. Virksom i Bergamo, Venezia og

Lorenzo Lotto: Maria med Barnet og
den Hellige Katarina og Jakob den Ældre.

Ca. 1527128.

Rom. Rel. billeder og portrætter. Et
mandsportræt i Nivågård-saml.
tilskrives L.
’Lotus (lat.), bot., kællingetand.
’lotusblomst (Ne’lumbium speci’osum),
art af åkandefam.
Vandplante med
kredsrunde,
skjoldformede blade, der
er hævet op over
vandfladen,
ligesom de store
lyserøde blomster.
Vokser i tropisk
Asien. Inderne
anser den for hellig.
Den da. nøkkerose kaldes ofte for 1 i
poetisk sprog,
’lotuskapitæl, et i ægypt. kunst ofte
forekommende kapitæl, hvis motiv er
lotusplantens knop ei. blomst.
Lotze [’lotsa], Hermann (1817-81), ty.

59*

2791

filosof. Søgte i Mikrokosmus 1-3 (1856-64)
og forsk, andre skr. at forene
materialistisk, mek. naturvidensk. med
idealistisk, teologisk rel. Gud er ursubstansen,
hvis væsen er åndelig kraft.

Loubet [lu’bæ], Émile (1838-1929), fr.
præsident 1899-1906. Støttede trods
kons. uvilje de radikale regeringers
politik (Dreyfus-sagens genoptagelse,
antiklerikalismen).

lough [låf], engelsk-irsk navn på sø.

Loughborough [’läfb(3)ra], by i
Midt-Engl. NØ f. Birmingham. 35 000 indb.
(1948). Trikotage- og maskinindustri.

Lough Corrib [låt ’kårib] irsk Loch
Coirib, Irlands næststørste sø (190 km2)
ved Galway Bugt.

Lough Neagh [låf’næ:], Irlands største
sø (N-Irland). 396 km2.

Louis [lwi], fr. navneform for Ludvig.

Louis [luis], Joe (f. 1914), amer.
professionel negerbokser, verdensmester i
sværvægt 1937-49. Siden 1934 ca. 50
knockout sejre, bl. a. L-s sidste kamp 25. 6.
1948 mod Joe Walcott.

louisd’or [Iwi’da:r] (Louis Ludvig d. 13. +
d’or af guld), fr. guldmønt, præget fra
1640 til 1803, da den fortrængtes af
francsystemet. Indtil 1793 viste forsiden
kongernes billede, derefter republikkens
genius.

Louise [lu’i:sa] (1667-1721), da. dronning.
Datter af Gustav Adolf af Mecklenburg
-Güstrow, 1695 g. m. Fred. 4. af Danm.
Hensynsløst tilsidesat ved kongens
dobbeltægteskaber. Pietist.

Louise (1724-51), da. dronning. Datter af
Georg 2. af Engl., ægtede 1743 Fred. 5.
af Danm. Livfuld, folkeyndet ved sin
interesse for dansk; ulykkeligt ægteskab.
(Portræt).

Louise (1817-98), da. dronning. Datter af
Vilhelm af Hessen og Chr. 8.s søster
Charlotte. Ægtede 1842Chr.(9.) af
Glücks-borg. Blev ved familieafkald nærmest til
da. trone efter Kongeloven, overdrog
1851 sine rettigheder til sin gemal.
Modstander af Ejderpolitik og krig 1864;
øvede formentl. bet. indflydelse på Chr. 9.
under forfatningskampen. Øvede stor
velgørenhed; bidrog til oprettelse af
Diakonissestiftelsen, Dronning L-s
Børnehospital. (Portræt).

Louise (Lovisa) (1851-1926), da. dronning.
Datter af Karl 15. af Sv., ægtede 1869
da. kronprins Frederik, senere Fred. 8.
Den da.-sv. forbindelse hilstes med
begejstring i skandinaviske kredse.

Louise (1776-1810), dronning af Preussen.
Prinsesse af Mecklenburg-Strelitz, 1793
g. m. senere Frederik Vilhelm 3. Bidrog
til at styrke nationalfølelsen og kongens
holdning under nederlaget 1806-07,
støttede Stein.

Louise (f. 1889), .vv. kronprinsesse, datter
af Louis af Battenberg. 1923 g. m.
kronprins Gustaf Adolf af Sverige.

Louise af Savoyen (1476-1531), fr.
regent inde, g. m. Karl af Orléans, moder
til Frans 1., som hun havde stor
indflydelse på. Regent under hans fangenskab
1525-26.

Louise Augusta (1771-1843), da.
prinsesse. Datter af Caroline Mathilde og
formentl. Struensee; 1786 g.m. Fred.
Chr. af Augustenborg. Under uvenskabet
ml. denne og Fred. 6. holdt L med
broderen og gav ham meddelelser om Fred.
Chr.s kritik af den da. regering. Stod
svigersønnen Chr. 8. nær.

Louisen’lund, slot ved Slien, SØ f.
Slesvig by, opr. teglhave, ved inddragelsen
af de gottorpske besiddelser i kronens
eje 1770 af Chr. 7. skænket til søsteren
Louise, g. m. landgreve Carl af Hessen
(Chr. 9.s moders forældre"). Hovedbygn.
fra slutningen af 18. årh. I parken stod
indtil 1902 Hedeby-stenen.

Louisiade Øerne [lui:zi’äd], austr.
0-gruppe SØ f. Ny Guinea; 2200 km2; ca.
5000 indb. (papuaer). Guldvaskeri.

Louisiana [luizi’äns] (fork. La.), ståt i
USA, V f. Mississippi floden og omkr.
dens delta; 125 667 km2; 2 364 000 indb.
(1940; 1947: 2 544 000); 18,8 pr. km2;
849 000 (36%) var negre; 41,5% boede
i byerne. Hovedstad: Baton Rouge;
største by: New Orleans. L er lavland,

2792

Louise (1817-98).

dækket med subtropisk skov; mod SØ
så lavt, at det må beskyttes af diger,
mod N er terrænet lidt højere (indtil
142 m), og jorden sandet. - Erhverv. Der
avles majs, ris, sukker, bomuld, batat.
1945 høstedes ’/» af USAs ris, 43% af
USAs sukkerrør og 16 % af USAs batater.
Minedriften leverer olie og salt (1944
17,7 mill. t olie = 7,7% af USAs prod.).
- Historie. L udforskedes af de Soto
1541, af La Salle 1682; opkaldt efter
Ludvig 14. (L betegnede opr. hele det
fr. Mississippi-område). Under Frankr. til
1763, da det østl. L tilfaldt Engl. (fra
1783 USA); det vestl. L var spansk
1763-1800, derpå atter fr.; 1803 solgt til
USA. Territorium 1804, ståt 1812. Fr.
element længe fremtrædende. Med
Sydstaterne under borgerkrigen 1861-65. I
alm. demokr. flertal. (Se kort sp.
2794-2796).

Louis-quatorze-stilen [Iwi-ka’tsrz-](fr:
Ludvig 14.), fr. betegn, for den under
Ludvig 14. herskende stil, alm. kaldet
barok.

Louis-quinze-stilen [lwi-’kæ:z-] (fr:
Ludvig 15.), fr. betegn, for den under
Ludvig 15. herskende stil, alm. kaldet
rokoko.

Louis-seize-stilen [lwi-’sæ:z-] (fr:
Ludvig 16.), fr. betegn, for den under Ludvig
16. herskende stil, første stadium af den
fr. nyklassicisme, der allerede omkr. 1750
sejrede i arkitekturen.

Louisville [’luivil, ’fuis-], største by i
Kentucky, USA, ved Ohio River; 319 000
indb. (1940). Stort tobaksmarked,
alsidig industri.

Lourdes [lurd], fr. by i dept.
Hautes-Pyrénées. 14 000 indb. (1946). Berømt
valfartssted med undergørende kilde i
Massabielle-grotten, hvor Jomfru Maria
1858 skal have åbenbaret sig for
Bernadette Soubirous (1844-79, helgeninde
1933).

loure [lu:r] (fr.), 1) gl. instrument,
beslægtet med sækkepiben; 2) fr. dans, der
i det 18. årh. indgik som sats i mange
suiter.

Lourenço Mar’ques [lo’rÆnsu ’morkil],
hovedstad i Moçambique ved
Delagoa-bugten. Eksporthavn for Transvaal,
hvortil jernbane; 47 000 indb. (1936),
deraf ca. 9000 eur. Grl. 1545.

Louth [tau/>, lauö], irsk Lughmhagh, irsk
grevskab i prov. Leinster, N f. Dublin;
821 km2; 66 000 indb. (1946).

Louvain [lu’væ], fr. navn på Leuven,
belg. by.

Louvois [lu’vwa], François Michel le
Tellier, Marquis de (1641-91), fr.
krigsminister. Gjorde Ludvig 14.s hær til
Europas stærkeste, indrettede
kaserne-og depotsystem, hospitaler, gennemførte
uniformering. Dygtig, brutal,
medansvarlig for inhuman krigsførelse og
huguenot-forfølgelser.

Louvre [’lu:vr], slot i Paris ved højre
Seinebred. Grl. i 13. årh. Nuv. bygn.
påbegyndt 1546 af Frans 1. (der gjorde
L til residensslot), udvidet under tie flg.

2793

Louise (1724-51).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free