Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Longfellow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovtidende
Ludvig
Ignatius Loyola. Ernst Lubitsch.
rigsdagsbeslutn. 1, når den er stadfæstet
af kongen.
Lovtidende, publikation til
bekendtgørelse af love og anordninger. Udg. ved
reg.s foranstaltning siden 1871 i h. t.
lov af 25. 6. 1870. Afløste kundgørelse
ved tinglæsning.
lovtrækker, den, der af egennyttige
motiver søger at fortolke ei. benytte en lov
i strid med dens hensigt.
loxo’dro’m (gr. loxös skæv + -drom),
kurver på jordoverfladen, der skærer alle
meridianer under samme vinkel. 1 er i
mercator’s kortprojektion rette linier.
Loy [låi], Myrna (f. 1905), amer.
filmskuespillerinde. Filmdebut 1925, slog igennem
i 1930ernes lystspilfilm, særl. som William
Powells partnerske i van Dyke-filmene
om »Den Tynde Mand« (1934 og 37).
Smukt og indtagende spil i William
Wyler’s »De Bedste År« (1947).
loyal [b’ja’l, loa-] (fr.), lovlydig;
kongetro; redelig, trofast.
Loyali’te’tsøerne, fr: Iles Loyauté ei.
Iles Loyalty, fr. koraløgruppe 0 f. Ny
Caledonien; 2743 km2; ca. 20 000 indb.
(melanesiere). Kopra-eksport.
Loyola [b’jola], Ignatius (ca. 1490-1556),
stifter af jesuitterordenen (1534), opr. sp.
officer. Hans Excercitia spiritualia
(Åndelige Øvelser, skrevet 1522, trykt 1548)
blev håndbog i jesuitteropdragelsen.
Helgen 1622. (Portræt).
Loyson [lwa’zä], Charles, pére Hyacinthes
borgerlige navn.
Lozére [b’zæ:r], 1) bjergparti (1702 m) i
Cevennerne i S-Frankr.; 2) fr. dept.,
opfyldt af 1); 5180 km2; 91 000 indb. (1946).
Bet. kvægavl, osteprod., vin- og frugtavl.
lpd., fork. for lispund.
1. s., fork. for lat. loco si’gilli, i seglets sted.
Is, fork. for enheden lys.
LS, fork. for Landbrugernes
Sammenslutning.
lstr, ei. l.st., fork. for livre sterling (pund
sterling).
Ltd., i eng. firmanavne alm. fork. for
limited.
Lu, kem. tegn for lutecium.
Lua’laba, Congos vestl. kildeflod, ca.
1000 km 1.; løber sammen m. Luapula.
Lu’aldi, Adriano (f. 1887), ital.
komponist til operaer, symfoniske digtninge m. v.
Luanda [’lxiændä], uofficiel stavemåde for
Loanda.
Lua’pula, Congos østl. kildeflod, ca. 1000
km 1.; afvander Bangweulu-søen og
Mweru-søen.
lubbe (’Gadus pol’lachius), lille torskefisk,
stor sideliniebugt; dybere vand v. V-Eur.
Lubbe [’löba], Marinus van der (1917-34),
holl. kommunist, anklaget for at have
påsat den ty. rigsdagsbrand febr. 1933.
Tilstod under processen, virkede
utilregnelig; trods modstridende vidnesbyrd
dødsdømt, henrettet jan. 1934.
Lubitsch [’lu:bitj], Ernst (1892-1947),
ty.-amer. filminstruktør, opr. skuespiller,
elev af Reinhardt. Deb. v. filmen 1913,
brød igennem som iscenesætter med
»Carmen« (1919); 1923 til Hollywood,
hvor han dyrkede dels det
vittigt-sati-riske society-lystspil, f. eks. »Lady
Windermeres Vifte« (1925) og dels alvor;
lige film, fremfor alt »Patriot« (1928) m.
Jannings. Har efter talefilmen især
dyrket den mod. operettefilm og den
kyniskironiske lystspilform, hvis skaber han er,
f. eks. »Engel« (1937), »Ninotchka«
(1939). I 1940erne bl. a. den satiriske
Hitler-farce »At Være ei. Ikke Være«
(1942) og den vittige »Himlen Må Vente«
(1943). (Portræt).
2797
’Lublin, by i Ø-Polen, SØ f. Warszawa;
99 000 indb. (1946). Banecentrum med
stor handel og nogen industri. Univ. I
L sluttedes 1569 unionen ml. Litauen og
Polen.
Lublin-komiteen, udvalg af
sovj.-venlige polakker, ledet af Osöbka-Morawski,
overtog juli 1944 som »nationalråd«
forvaltningen af de fra tyskerne erobrede
dele af Polen, uden hensyn til eksilreg. i
London. Havde sæde først iChelm, derpå
i Lublin; erklærede sig dec. 1944 for po.
nationalreg., flyttede jan. 1945 til
Warszawa, omdannedes juni 1945 til
sam-lingsreg. ved optagelse af Mikolajczyk,
anerkendt af Vestmagterne juli s. å.
Lubowski[lju’bofski],£tfHw</(1839-1923),
po. komedieforfatter, beherskede omkr.
1880 det po. teaters repertoire, oversatte
1877 Bjørnsons »En Fallit«.
lubri’kator (lat. lubricus slibrig),
automatisk smøreapparat til dampmaskiner og
motorer.
Lu’cania (før 1932 Basilicata), sydital.
landsdel omfattende den sydl. del af De
Napolitanske Appenniner og
kyststrækninger langs Taranto-bugten og Det
Tyrrhenske Hav. 9987 km2; 594 000 indb.
(1947). Oldtidens L koloniseredes fra
omkr. 700 f. Kr. af grækere; 272 f. Kr.
under Rom.
Lu’can(us), Marcus An’naus (39-65),
rom. digter. Eposet Pharsalica skildrer
borgerkrigen ml. Cæsar og Pompejus.
Lucas [’lu :kas], .Edward Kerrall
(1868-1938), eng. forfatter og forlægger. Skrev
lette essays, underholdningsromaner,
børnerim, rejsebøger, humoristiske
fortællinger samt Life of Ch. Lamb (1905).
Lucas van Leyden, se Leyden.
Lucca [’luk:a], ital. by i Toscana, tæt NØ
f. Pisa; 82 000 indb. (1936). Vandkraft
fra floden Serchio til industrien: silke,
bomuld, tobak m. m. - Historie. L var
aristokratisk republik indtil 1801, blev
1815 hertugdømme under den sp. kong
Karl 4.s datter Marie Louise til 1847,
derpå til Toscana.
Lucena [-’/>æ-], sydsp. by i Andalusien;
33 000 indb. (1940). Tændstik- og
lervareindustri, spec. vinbeholdere.
Lucerne [ly’særn], fr. navn på Luzern,
Schweiz.
lucerne [-’sår-] (Medicago sativa) (jfr.
sneglebælg) er under gode, sunde og
kalkrige jordbundsforhold en af vore mest
yderige ^ lgplantearter. Anv. som
foderplante. * kan udlægges på særlig egnede
arealer uden for sædskiftet, men kan
også anv. i sædskiftet, navnlig når dette
indrettes således, at 1 kan give afgrøde
i 3. år.
lucernegnaver (Phyto’nomus vari’abilis),
snudebille, skadelig på lucerne.
lucernemel, tørret findelt lucerne. Godt
1 er rigt på jern og vitaminer; bruges
mest til svin og fjerkræ.
Lu’cia, kristen kvinde fra Syrakus; martyr
304; helgeninde; L-s helgendag (13. dec.)
fejres i Sv., jfr. luciebrud.
Lucic [’lutlitj], Hanibal (ca. 1485-1553),
dalmatisk-kroat. lyriker med
feudal-he-roisk holdning.
lucid [-’si’ö] (lat.), lys, klar.
’lucida inter’valla (lat.), »lyse
øjeblikke« hos sindssyge.
Luci’da’rius (af lat. lucidus lys, klar),
middelalderlig oplysende folkebog i form
af en lærers svar på en discipels
spørgsmål. Den da. L (1. tryk 1510) er en fri
bearbejdelse fra 15. årh. af et ca. 250 år
ældre ty. forlæg.
’Lucidor, forfatternavn f. Lars Johansson.
luciebrud [-’si’s-] (sv. Uussibrud),
hvidklædt pige, som med brændende lys i en
krans om håret, luciemorgen (13. dec.,
Lucias helgendag) serverer kaffe og spec.
kagesorter (lussikatter) for familiens
medl. 1 hører opr. hjemme i V-Sv., men
kendes nu over største delen af Sv., hvor
man i de større byer hvert år vælger en 1,
der står i spidsen for byens
juleindsamling.
lucienat [-’si’a-], natten før 13. dec., der
tidl. blev anset for årets længste.
’Lucifer (lat: lysbringer), navn på
djævelen hos kirkefædrene ud fra en
kombination af Es. 14, 12, hvor der tales omMor-
2798
genstjernens (i Vulgata: Lucifer) fald, og
Luk. 10, 18, hvor Jesus ser Satan falde.
Lu’cilius, ’Gajus (148-103 f. Kr.), rom.
satiredigter.
Luck, po. stavemåde for byen Lutsk.
Luckenwalde [luksn’valdaj ty. by i
Brandenburg, S f. Berlin; 29 000 indb.
(1939). Tekstilindustri.
Lucknow (eng. [’läknau]), ind. Lakhnau,
by i United Provinces, Hindustän, NV f.
Benares; 387 000 indb. (1941). Vigtigt
jernbaneknudepunkt og handelsby med
stor industri. Forsvaredes under oprøret
1857 med stor tapperhed af eng. tropper
under Sir Henry Lawrence, der faldt her.
Luço’si’l, letopløseligt da.
sulfonamidpræparat med ringe bivirkning, anv. såvel i
tabl. som til skyllevædsker osv.
Lu’cretia, romerinde, som kong
Tarqui-nius’ søn Sextus skændede, hvilket
foranledigede kongedømmets fald i Rom.
Lu’cretius, lat. form af Lukrets.
’lucrum ’cessans (lat: udeblevet
vinding), skade opstået ved, at man hindres
i opnåelsen af en ventet fortjeneste;
mods. damnum emergens.
lucul’la’n (efter Lucullus), marmor,
indeholdende bitumen, derfor sort.
Lu’cullus, rom. konsul 74 f. Kr.,
udmærkede sig mod Mithridates 6. 74-67; hans
yppige levevis gav anledn. til betegn,
lu’kul’lisk, især om måltider,
lu’d, opr. opløsning fremst, ved
ekstraktion, udludning af et stof med vand.
Udtrykket 1 bruges nu især om stærke
basiske opløsninger, f. eks. natronlud,
sodalud, sæbelud.
lud’ditter (efter lederen Ludd [täd]),
deltagere i eng. arb.uroligheder i beg. af
19. årh., rettet mod de nye maskiner,
som ansås f. årsagen t. de låve lønninger.
’Ludendorff, Erich (1865-1937), ty.
general. Bidrog 1914 til Liéges fald;
generalstabschef hos Hindenburg under
sejrene på Østfronten, fra 1916 under
Hindenburg den egl. leder af ty. krigsførelse;
satte alt ind på 1918-offensiveh, trådte
ved nederlaget tilbage okt. 1918 efter at
have forlangt øjeblikkelig våbenstilstand.
Efter 1920 deltog L i nationalistiske
partidannelser, fik forbindelse m. Hitler, deltog
i Münchenkuppet 1923, senere uven m.
Hitler; 1937 blev forlig arrangeret.
Antisemit, begejstret for nord. asatro. (Portr.
sp. 2800).
Ludhiäna (eng. [ludi’ama], byiØ-Punjab,
Hindustän, NV f. Delhi; 112 000 indb.
(1941). Jernbanecentrum; tekstilindustri,
’ludi (lat: lege), i rom. rel. betegn, for
offentlige fester og skuespil; opr. identisk
med kultus,
’ludo (ital: leg), brætspil for 2-4 deltagere,
hvori terningkast afgør brikkernes gang.
Ludol’fin’gerne, sachsisk adelsfamilie,
hertuger af Sachsen fra 9. årh.; ty.
kongehus (sachsiske dynasti) 919-1024.
Ludovico [ludo’viko], ital., d. s. s. Ludvig,
ludskørhed hos stål skyldes jernoksyder
i dets korngrænser, som opløses af lud og
alkalisk reagerende vand.
■Ludus de ’Sancto Ca’nuto ’duce (lat:
spillet om Skt. Knud hertug), helgenspil
på da. om Knud Lavard, sandsynligvis
skrevet i 15. årh. til opførelse af
Ringstedklerkene på helgenens festdage. Bevaret
i afskrift fra 16. årh.s slutn.
Ludvig, opr. ty. mandsnavn.
Ludvig (ty. Ludwig), konger af Bayern.
Ludvig 1.(1786-1868),reg. 1825-48. Opr.
frisindet; kunstinteresseret
(pragtarkitek-tur i München). Reaktionær efter 1830.
Upopulær ved sit forhold til
danserinden LolaMontez. Abdicerede marts 1848.
- Ludvig 2. (1845-86), reg. 1864-86.
Sønnesøn af L 1. Støttede 1870 Preussen,
gik ind på rigssamfnenslutningen 1871.
Wagner-begejstret, menneskesky;
erklæret sindssyg 1886, druknede sig i
Starn-bergsøen s. å. - Ludvig 3. (1845-1921),
reg. 1913-18. Søn af regenten Luitpold,
konge ved den sindssyge kong Ottos
afsættelse; styrtet ved revolutionen 1918.
Ludvig, frankisk-romerske kejsere. Ludvig
1. den Fromme (778-840), reg. 813-40,
søn af Karl den Store. Delte regeringen
med sine tre sønner Lothar (1.), Pipin
og Ludvig (den Tyske) 817; 829 gav L-s
nye rigsdeling til fordel for den i mellem-
2799
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
