- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2800,2801,2802

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ludvig

luftbremse

Erich Ludendorff. Ludvig 14. Ludvig 16. Ludvig Filip.

tiden fødte søn Karl (den Skallede)
anledning til krig med sønnerne, der varede
L-s tid. - Ludvig 2. (825-75), reg.
855-75, søn af Lothar 1. - Ludvig 3.
(880-924), søn af Boso, konge af Burgund 887,
langobarderkonge 900, kejser 901, afsat
905.

Ludvig (fr. Louis), fr. konger. Ludvig 1.,
se under frankisk-romerske kejsere.
Ludvig 4. d’Outremer [dutra’mæ:r] (fr:
fra den anden side havet) (921-54), reg.
936-54; søn af Karl 3.; opdraget i Engl.,
deraf tilnavnet. - Ludvig 5. (967-87),
reg. 986-87, søn af Lothar. - Ludvig 6.
den Tykke (1081-1137), reg. 1108-37,
søn af Filip 1., knækkede vasallernes
magt inden for domænen og
genoprettede s. m. abbed Suger et vist rigsstyre.
-Ludvig 7. (1120-80), reg. 1137-80, søn
af L 6., g. m. Eleonora af Aquitanien
1137-52; deltog i 2. korstog 1147-49.
Hans rådgiver var Suger. - Ludvig 8.
(1187-1226), reg. 1223-26, søn af Filip 2.
August; forsøgte at vinde Engl.s trone
1216. Erhvervede Languedoc for
domænen. - Ludvig 9. den Hellige (fr.
Saint-Louis) (1214-70), reg. 1226-70, søn
af L 8. Stor interesse for kirken, støttede
paven mod Fred. 2., foretog 1248-54 og
1270 6. og 7. korstog til Ægypten og
Tunis. Sluttede 1258 fred med Engl., der
fik Guyenne mod at opgive andre krav,
1259 med Aragonien, der gav afkald på
Languedoc, mod at L opgav lensretten
over Barcelona. Helgenkåret 1297.
-Ludvig 10. (1289-1316), reg. 1314-16,
søn af Filip 4. - Ludvig 1 1. (1423-83),
reg. 1461-83, søn af Karl 7., med hvem
han oftest lå i strid, bl. a. som styrer af
Dauphiné 1441-56. Måtte som konge
kæmpe hårdt med storvasallerne, især
Karl den Dristige af Burgund, men
sejrede støttet til lavadelen og
borgerstanden. Erhvervede Picardiet, Bourgogne,
Artois, Anjou, Maine, Provence og
Rous-sillon. Dygtig, men mistroisk og grusom.
- Ludvig 12. (1462-1515), reg.
1498-1515. Hertug af Orléans, konge efter sin
halvfætter Karl 8. Genoprettede fr. magt
i Ital., men tabte 1503 Napoli, 1513
Milano. -Ludvig 13. (1601-43), reg.
1610-43. Først under moderenMarie afMedicis
formynderskab, 1617 i konflikt m.
moderen; fra 1624 ledet af Richelieu, som
L loyalt støttede trods konflikt m. sin
dronning, Anna af Østrig. - Ludvig 14.
(1638-1715), reg. 1643-1715. Søn af L 13.;
tiltrådte reg. ved Mazarins død 1661.
Skabte Versailles, hvor L som
»Solkongen« var beundret midtpunkt. Autoritær,
slægtsstolt, for mistroisk til at lade sig
lede af enkelt min. Opnåede stort opsving
v. Colberts hjælp, satte det meste over
styr v. ødelæggende krige. G. m. Marie
Theresia af Span., hvis arvekrav gav
påskud for erobringskrige; havde en række
elskerinder, ægtede 1684 Mme de
Main-tenon. Forfulgte huguenotterne. L-s
aggressive udenrigspolitik førte til
erobringer (sydl. Belg., Franche Comté,
Strasbourg), men L måtte opgive at
knække Nederl. (krig 1672-78),
standsedes i pfalziske arvefølgekrig 1688-97
(mod F-ogl.-Nederl.-Østr.); opnåede i
sp. arvefølgekrig 1701-13 at sætte
sønnesønnen Filip af Anjou på Span.s trone;
ved L-s død var Frankr. svækket, men
stadig stormagt af første rang. - Ludvig
15. (1710-74), reg. 1715-74, sønnesøns
søn .af L 14. Lod sig lede af elskerinder
(Pompadour, du Barry), uden polit,
interesse; trods min.s forsøg på
reformpolitik sank kongedømmets anseelse under

L. - Ludvig 16. (1754-93), reg.
1774-92. Sønnesøn af L 15., g. m. Marie
Antoinette af Østr. Uden polit, evner lod
L sig lede af hofkredse og ministre, måtte
p. gr. af finanssammenbrud indkalde
generalstænderne 1789. Søgte at
modarbejde Revolutionen, prøvede forgæves at
flygte 1791; samarbejdede m. Østr.
under krigen 1792, styrtet 10. 8. s. å. Dømt
til døden for højforræderi, guillotineret
21. 1. 1793. - »Ludvig 17.« (1785-95?),
søn af L 16., ansås efter faderens
henrettelse af monarkisterne for fr. konge. Fra
1792 fængslet i Tempietårnet i Paris;
senere skæbne uvis. Over 30 mennesker
udgav sig senere for L. - Ludvig 18.
(1755-1824), reg. 1814(15)-24. Broder
til L 16., opr. greve af Provence. Indsat
af stormagterne efter Napoleons fald
1814, fordrevet under de 100 dage 1815.
Søgte at vinde bourgeoisiet ved forfatn.
m. begrænset valgret og holde
emigranterne i tømme, men var for svagelig til
selv at lede. (Portrætter af Ludv.14. og 16.).

Ludvig (ital. Luigi [’lwid.ii]), konger af
Neapel (L 1. 1383-84, L 2. 1384-1417
og L 3. 1417-34), som forgæves kæmpede
om tronen med Karl 3. og hans børn
Ladislaus og Johanne 2.

Ludvig, ty.-rom. kejsere og konger. Ludvig
1. den Tyske (804-76), ty. konge
843-76; søn af Ludvig den Fromme. Konge
af Bayern 817, af Tyskl. ved rigsdelingen
i Verdun. Fik 870 det meste af Lorraine
ved delingen i Meerssen. - Ludvig 2.,
ty. konge (s. m. sine brødre Karl den
Tykke og Karloman) 876-82, søn af L
den Tyske.-Ludvig 3. Barn (893-911),
ty. konge 899-911, søn af Arnulf.
-Ludvig 4. af Bayern (1287-1347), ty.
konge 1314-47, kejser 1328. L var af
huset Wittelsbach og hertug af Bayern;
udvidede slægtens besiddelser med
Brandenburg, Tirol, Holl., Zeeland og
Hai-naut. Måtte kæmpe med modkongerne
Frederik 3. og Karl 4.

Ludvig (ung. Lajos), konger af Ungarn.
Ludvig 1. den Store (1326-82), konge
af Ungarn 1342-82, konge af Polen
(Lud-wik 1.) 1370-82; gjorde Venezia til
vasalstat. - Ludvig 2. (Jagiello) (1506-26),
reg. 1516-26. Omkom efter nederlaget v.
Mohåcs mod tyrkerne; Ung.s sidste
selvstændige konge.G. m. Marie af Habsburg,
søster til Karl 5.

Ludwig [’lu:tvix], Emil (1881-1948),
ty.-jød. forfatter, indfødsret i Schw. siden
1932. Vandt, efter at være trænet som
journalist, verdensry på en række psyk.
biogr. Goethe (1920), Napoleon (1925, da.
1928), Der Menschensohn (1928, da. s. å.),
Roosevelt (1938). I The Germans (1942)
skelner L skarpt ml. det preuss, og det
sydtyske.

Ludwig [’lu:tvix],Offo (1813-1865), ty.
forfatter. Psykologisk-analytisk indstillet
både som romanforf., f. eks. Zwischen
Himmel und Erde (1856) og som
dramatiker, Die Makkabäer( 1854). Udg. 1851
-65 Shakespeare-Studien.

Ludvig Albertsen (d. 1328), da. marsk,
søn af grev Albrecht af Eberstein, marsk
hos Erik Menved, for hvem han 1319
erobrede Hammershus. Rejste s. m.
Laurits Jonsen oprør mod Christoffer 2. 1326
og blev marsk hos Valdemar 3.

Ludvig Filip (fr. Louis Philippe)
(1773-1850), fr. konge 1830-48. Søn af Filip
»Egalité«, hertug af Orléans. Sluttede sig
opr. til Revolutionen ligesom faderen, men
tog afstand fra republikanerne 1792-93
og emigrerede. Vendte tilbage 1814;
liberale forbindelser; konge efter Julirevolu-

tionen 1830. Førte kons. politik, støttet
til bourgeoisiet, hvis ideer og
forretnings-sans han selv besad. Førte vigende
udenrigspolitik, 1840-48 med Guizot som
før-stemin. Styrtet ved Februarrevolutionen,
d. i Engl. (Portræt).
Ludvig (Louis) Napoleon, Napoleon 3.s

navn, før han tog kejsertitel 1852.
Ludwigs [’luö’vis], Christian (1877-1930),
da. biskop, ivrig forfægter af
grundtvigske kirkepolit. synspunkter; lyriker.
Biskop i Ålborg 1915.
Ludwigsburg [’lu:tvixsburk], ty. by i
Wurttemberg-Baden; 44 000 indb. (1939).
Berømt slot, opført 1704-33 efter
Versailles’ forbillede.
Ludvigsen, Arne (f. 1898), da. arkitekt,
kendt for sine restaurerings- og
genopfø-relsesarbejder, bl. a. for Frilandsmuseet
(Rømøgården, Pebringegården m. fl.).
Ludvigsen, Kaldemar (1861-1939), da.
fabrikejer. Stiftede firmaet Hellesens
Enke & V. Ludvigsen. L opfandt 1895
det første holdbare tør-element.
Ludwigshafen [lu:tvixs’ha:fan], ty. by i
Rheinland-Pfalz ved Rhinen, over for
Mannheim; 144 000 indb. (1939).
Hovedsæde for den ty. kem. industri (I. G.
Farben); maskin- og tekstilindustri. Stor
flodhavn. Anlagt 1843. Ca. 40% ødelagt
under 2. Verdenskrig.
Ludwigskanal [’lu:tvixs-], ty. kanal ml.
Mains biflod Regnitz og Donaus biflod
Altmühl. 172 km 1., 1,6 m dyb.
Ludvika [’lü:dvi:ka], sv. købstad (fra
1919), S-Dalarna; 9100 indb. (1949).
Mangesidig industri.
Lu eger [’lue:g3r], Karl (1844-1910), østr.
politiker. Bl. kristelig-soc. partis ledere,
antisemit; megen tilslutn. bl. småborgere
i Wien, overborgmester 1897-1910.
’Luffa, trop. slægt af græskarfam., har
frugter, der er ejendommelige ved et
meget sejgt netværk af ledningsstrenge,
der bliver tilbage, når de løsere vævdele
rådner. Frugterne kan derfor anv. til
badesvampe, hatte, kurve m. m.
luffe (holl. loef vindside), søv., bringe
skibets stævn nærmere til vinden,
luffematch, episode under en kapsejlads,
hvorved et i læ værende fartøj søger at
hindre et indhentende fartøj i at passere
ved at luffe,
luffer, forlængede forlemmer hos visse
havdyr (hvaler, pingviner, havskildpadder),
kun bevægelige i skulderleddet, m.
fingrene omsluttet af en fælles hud.
luft, d. s. s. 1) atmosfære, 2) luftart,
luftalarm, d. s. s. flyvervarsel,
luftart, gasart ei. luft, den tilstandsform
for stoffet, i hvilken molekylerne er så
langt fra hinanden, at der ingen
sammenhængskraft findes ml. dem, hvorved deres
termiske bevægelser bevirker, at de
fordeler sig jævnt over hele det rum, hvori
de befinder sig.
luftarternes tilstandsligning,
sammenfatning af Boyle-Mariottes og
Gay-Lussacs love for sammenhængen ml. en
luftarts rumfang v, tryk p og absolutte
temp. T og lyder: p-v = R-T, hvor R er
gaskonstanten for et grammolekyle luft.
luftarters fortætning til vædske
kræver afkøling og sammenpresning for dels
at formindske molekylernes kinetiske
energi og dels bringe dem så tæt sammen,
at den indbyrdes tiltrækning kan
fastholde dem til vædskeform. For at en
luftart kan fortættes ved tryk, skal den
være afkølet under den kritiske temp.
Ved fortættede luftarters fordampning
kan frembringes låve temp., ved flydende
luft -f-190° C, ved flydende brint -i-252°
C og ved flydende helium -^272° C.
luftbad, kem., opvarmningsanordning,
hvor der ml. varmekilden og den
genstand, som skal opvarmes, er et luftlag,
hvorigennem varmen må passere. 1 giver
en ensartet og jævn opvarmning,
luftballon, ballon, hvis opdrift
tilvejebringes ved varmluft ei. en luftart
lettere end alm. luft.
luftbremse ved jernbaner, den vigtigste
gennemgående bremse. 1 udfores som
vakuum- ei. trykluftbremser. 1 kan
også udløses af de rejsende ved betjening
af de i vognene anbragte
nødbrems-haner (se også bremse).

2800

2801

2802

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free