- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2803,2804,2805

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

luftbøsse

lufthavn

luftbøsse ei. (populært) vindbøsse,
skydevåben, hvori drivkraften er
sammenpresset lufts tryk.

luftdygtighedsbevis, et af
luftfartsmyndigheden udstedt bevis, der - med
internat, gyldighed - godtgør, at vedk.
luftfartøj efter en af myndigheden
foretagen inspektion er befundet i fuldt
flyvedygtig stand. 1 udstedes kun for
civilmaskiner.

luftelektricitet, elektrisk fænomen i
atmosfæren. Målinger "har vist, at jorden
er negativt elektr., og at der findes dertil
svarende elektr. nedadrettede kræfter i
atm., således at der i de jordnære lag er
en vertikal spændingsforskel på gnstl.
100 voit pr. m, hvilken spændingsforskel
dog formindskes stærkt med højden.
Tillige findes der elektr. ladede smådele
(ioner) i atm., med overskud af pos.
ladede. I tilslutning hertil er der påvist
en elektr. strøm i luften, rettet nedad,
der dog er meget svag, omkr. 10~12 amp.
pr. m2 af Jordens overflade. Virkninger
af 1 er f. eks. St. Elmsild, mens
tordenvejr ikke hidrører derfra, men vel
påvirker de luftelektriske forhold. Faldende
regn er ofte elektr.

luft-emboli, d. s. s. aéroembolisme ei.
dykkersyge.

luftemulgeret beton (eng.
air-entrain-ing concrete), beton, der er gjort mere
vejrfast ved iblanding af meget små mængder
af visse stoffer (harpiks, fedtstof ei. lign.),
der synes at have den virkning at få den
ved blandingen opfangede luft til at samle
sig i små, stabile blærer, der klæber
navnlig til sandkornene og giver
udvidelsesmuligheder for frysende vand. Mens 1-s
vejrfasthed øges, forringes andre
egenskaber.

luftens fem friheder, på luftfartskonf.
i Chicago 1944 fremsattes forslag til
internat. overenskomst vedr. 1)
overflyvning af en fremmed ståt uden
mellemlanding, 2) mellemlanding i en fremmed
ståt i ikke-kommercielt øjemed (d. v. s.
for reparation ei. brændstofpåfyldning),
3) landsætning i en fremmed ståt af
passagerer, post og gods, taget ombord i
luftfartøjets hjemland, 4) befordring til
luftfartøjets hjemland af passagerer, post
og gods, taget ombord i en fremmed ståt,
5) landsætning i en fremmed ståt af
passagerer, post og gods taget ombord i en
anden fremmed ståt, når strækningen er
en del af en rute, som udgår fra ei. ender i
luftfartøjets hjemland. -
Chicago-konventionen hjemler kun de to første
punkter og kun for anden flyvning end
ruteflyvning.

Luftfartselskab A/S, Det Danske

(fork. DDL), verdens ældste
luftfartselskab, stiftet 29. 10. 1918. I 1923
opnåedes statssubvention; aktiekapitalen
udgør 1947 ialt 30 mill. kr. Heraf ejer
staten ca. 17%. Statssubventionen udgør
1947-48 højst 500 000 kr. årligt og fra
Kbh.s kommune ydes årligt 100 000 kr.
L, der siden 1937 har enekoncession på
både inden- og udenlandsk ruteflyvning,
foretog sin første flyvning 31. 10. 1919,
åbnede sin første rute
(Kbh.-Warne-münde) 7. 8. 1920. 1930 befløj L Sv.,
Holl., Tyskl., i 1939 desuden Engl. samt
indenrigs ruter til Ålborg, Silkeborg og
Esbjærg. 1945-47 udvidede L kraftigt.
L er parthaver i Scandinavian Airlines
System. (Jfr. oversigten sp. 2804-2805
f. o. over L-s udvikling).

luftfartskonventioner. Medens
fremmede flyvemaskiner ikke efter
folkerettens älm. regler må overflyve en stats
territorium, kan sådan ret indrømmes ved
særlig traktat. Den internat. 1,
undertegnet i Paris 13. 10. 1919 og tiltrådt af
talrige stater, indeholdt en bestemmelse
af denne art. Den afløstes af den i Chicago
7. 12. 1944 afsluttede konvention om
civil luftfart, ikrafttrådt 4. 4. 1947, if.
hvilken overflyvning og lan’ding er tilladt
ml. parterne indbyrdes, idet der dog til
ruteflyvning kræves særskilt tilladelse ei.
særskilt aftale ml. landene.

Luftfartstilsynet, den da. stats tilsyn
med den civile luftfart. L sorterer under
Luftfartsvæsenet.

Luftfartsvæsenet, et under Min. f.

2803

DDLs udvikling i tal

År Antal
maskiner Antal ansatte Antal ruter Fløjne km pr. år Antal passagerer Samlet
lasttons inkl. passagerer
1920 ....... 7 10 2 38 190 809 67
1925 ....... 6 25 3 204 417 4 248 359
1930 ....... 4 55 7 203 300 3 252 315
1939 ....... 8 156 16 241 392 45 023 4 205
1944 ....... 6 134 4 286 907 18 547 2 020
1945 ....... 10 385 9 846 662 52 936 5 060
1947 ....... 19 1901 37 5 795 195 146 733 15 930
1948 ....... 19 1809 30 5 828 210 112 846 11 828

Offentl. Arb. hørende direktorat,
hvorunder sorterer spørgsmål vedrørende
luftfartslovgivning, internat,
luftfarts-samarb., Luftfartstilsynet,
luftfartselskaberne, koncessioner, statens lufthavne,
luftfartens sikkerhedstjeneste m. m.
luftfartøj, ethvert »apparat«, der bæres
oppe i atm. af luftens statiske ei.
dynamiske opdrift. Man skelner derfor ml. 1
lettere end luft (aerostater) og 1 tungere
end luft (aerodyner).
luftflegmone, koldbrand i sår, skyldes
infektion af visse luftdannende bakterier.
Alvorlig komplikation, forekommer
navnlig v. krigslæsioner.
luftfoder, det foder (insekter o. 1.), som

snappes af fisk over vandoverfladen,
luftforsvar, d. s. s. luftværn,
luftforvarmer, apparat, der med
udnyttelse af forbrændingsprodukternes varme
opvarmer den primære luft i større
kedelanlæg og derved forbedrer økonomien,
luftfotografering, fotografering af
underliggende terræn fra luften, i alm. fra
flyvemaskine. 1 sker med flyvekamera og
ultrarødfølsom film for at undgå
tågeforstyrrelser. Optagelserne kan være
lodrette ei. skrå. Udmålingen af billederne
kaldes fotogrammetri. Udtegning af kort
v. hj. af 1 kan ske i stereoplanigraf ei.
multiplex. Første 1 foretoges fra ballon
i Paris 1856. 1 udvikledes under krigene
1870-71 og 1904-05 og navnlig 1914-18.
I mellemkrigstiden 1918-39 blev 1 taget
i kortlægningens tjeneste. I Danm. har
Geodætisk Institut benyttet 1 ved
Islands og Grønlands kortlægning. (111. se
tavlen Fotogrammetri).
luftfyr, spec. lysfyr (i modsætning til
radiofyr) til afmærkning af natluftruter.
1 er i reglen drejefyr med vandret
lyskegle anbragt på høje master, på hvis
top der desuden findes kurslys, som angiver
flyveretningen. Udsendelsen af lyset har
ofte en spec. karakter for hver enkelt 1,
hvorved flyveren kan bestemme sin
position langs ruten,
luftgang (’Ductus pneu’maticus), den
forb. ml. svælg og svømmeblære, der
findes hos mange fisk.
luftgas, 1) d. s. s. generatorgas; 2)
blanding af luft med damp af letflygtige
kulbrinter, f. eks. benzin. Kan fremst, i
særlige apparater og anv. undertiden som
gas, hvor kulgasværk ikke findes,
lufthavet (se også atmosfæren). 1-s tæthed
aftager med højden, således at de
enkelte molekyler i højder over nogle
hundrede km antages at flyve frit om ml.
hverandre. Temp. aftager til omkr. -h60°

i 10-15 km højde, over 40 km højde
antages temp. atter at stige til omtrent
samme værdi som ved jorden; omkr. 100
km synes der at være en temp. omkr.
4- 100°, mens tilstanden i fl. 100 km højde
synes at svare til en høj temp. måske
1000° ei. lign. Disse tal er nået ad in-

Skematisk fremstilling af lufthavet.

direkte vej, ved iagttagelse af fænomener
som meteorer, nordlys og radiobølgers
forplantning. - Omkr. 10-15 km højde
findes en skilleflade, der deler 1 i to lag,
et nedre, troposfæren, der er sædet for alle
de meteor, fænomener, og et øvre,
stratosfæren, hvortil vejrfænomenerne ikke
når op. I fl. 100 km højde er 1 stærkt
ioniseret; dette lag kaldes undertiden
ionosfæren. Den relativt høje temp. i ca.
40 km højde giver anledning til, at lyden
fra eksplosioner undertiden kan høres
over meget store afstande (over 100 km),
lufthavn, flyveplads anv. i reglm.
lufttrafik og til dette brug udrustet med
hangarer, passager-, post- og
godsekspedition, toldvæsen, politi,
sikkerhedstjeneste og landingshjælpemidler. En land-1
skal have landingsbaner, beliggende i

ICAOs inddeling af lufthavne i klasser.

Luft-havn Klasse [-Luftfartøjers-] {+Luft- fartøjers+} tilladte fuldvægt kg STARTBANER
Mindste længde m Mindste bredde m Bære styrke
Tågebane [-Godtvejrs-bane Tågebane Godt-vejrs-bane-] {+Godtvejrs- bane Tåge- bane Godt- vejrs- bane+} kg/cm2
A 135 000 2 550 1 800 90 60 8,5
B 90 000 2 150 1 500 75 60 7
C 60 000 1 800 1 280 60 60 7
D 40 000 1 500 1 080 60 45 7
E 27 000 1 280 900 60 45 6
F 18 000 1 080 750 60 45 5
G 11 000 900 650 60 45 4,5

2804 2805

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free