- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2806,2807,2808

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lufthul

lufttrafik

de hyppigst optrædende vindretninger
og med hindringsfrie
indflyvningssekto-rer. For sø-1 fordres desuden anlægsbro,
bedding, fortøjningsbøjer, spec. fartøjer
til bugsering af maskinerne osv. Alle
hindringer i 1-s nærhed skal afmærkes med
rødt lys. (111. se Københavns Lufthavn)
(se tabel sp. 2804-05 f. n.).
lufthul. Når en flyvemaskine møder en
nedadgående luftstrøm, taber den
pludseligt i højde, hvilket føles som et 1.
luftinfanteri, alm. fodfolksstyrker som
befordres pr. flyvemaskine ei. glideplan
til det sted, hvor de skal udføre deres
kampopgave. 1 benyttes bl. a. til at sikre
besiddelsen af begrænsede områder af
stor strategisk betydning, når denne
sik-ringsopgave ikke kan løses af kørende
opklarings- ei. panserstyrker,
luftkaptajn, trafikflyver af højeste grad.
luftkasse, søv., kasselign. beholder i
redningsbåde til forøgelse af flydeevnen.
luftkonditionering anv. i boliger,
forsamlingslokaler, hospitaler og fabrikker
for at bibringe luften den mest
hensigtsmæssige temperatur, fugtighedsgrad og
çenhed ei. enkelte af disse egenskaber (se
også ventilation og følgende artikler),
luftkrig, krigsførelse v. hj. af
flyvemaskiner og flyvende bomber; begge kategorier
er angrebsvåben; 1-s forsvarsvåben
omfatter aktivt og passivt luftværn. 1 føres
mod fjendens fly, andet krigsmateriel og
personel samt mod så at sige alle
objekter i fjendens hjemland. Den taktiske 1
omfatter den direkte støtte for hærens
og flådens operationer, mens den
strategiske 1 omfatter de selvstændige
luftoperationer mod mål på fjendens
hjemmefront. Flyvemask.-industriens
betydning fremgår af flg. tal: USA byggede
under 2. Verdenskrig 300000 mil.-fly,
Engl. 125 000.
luftkrigsret. Bortset fra de regler i
land-og søkrigsretten, f. eks. om krigsfanger,
der kan anv. analogt, findes ingen
anerkendte folkeretlige regler om krigen i
luften.

luftkøling af flyvemotorer, fjernelse
af overskydende varme fra hede
motordele ved at lade disse bestryge af
fartvinden. Luftmængden, d. v. s.
kølevirkningen og dermed motorens
cylindertemperatur, kan reguleres v. hj. af
køleklapper.

luftlandetropper, fællesbenævn. for
faldskærmstropper og luftinfanteri,
luftledning,, elektr. ledning bestående af
i rgl. blanke (uisolerede) ledninger,
ophængt i isolatorer på master af træ, beton
ei. jern.

luftlinie, den korteste afstand ml. to

geogr. punkter,
luftmeddelelsestropper, enheder under
et luftvåben med den opgave at oprette
og vedligeholde forb. ml.
hovedflyvepladser og fremskudte flyvepladser, med stabe
og med maskiner i luften. Hertil anv.
telefon-, fjernskriver- og
radioforbindelser.

luftmodstand mod legemers bevægelse
gnm. luft afhænger af legemets
tværsnits-areal og er proportional med hastighedens
kvadrat og beror på, at legemet sætter
luften i bevægelse både foran og bag ved
sig (hvirveldannelse). 1 kan formindskes
betydeligt ved at give legemet
strøm-linieform, hvorved hvirveldannelse
undgås.

luftopvarmning foregår nu hyppigst v.
hj. af calorifére. Denne kan sidde i et
specielt rum, hvorfra den varme luft gnm.
kanaler føres til de øvrige rum, ei. den
kan anbringes direkte i de rum, der skal
opvarmes.

luftpensel, fot. retouche-apparat
bestående af lille farvesprøjte i forb. m. en
trykluftbeholder,
luftpose, en sækformig
slimhindeudposning på den eustachiske øregang hos
hesteslægten. 1 ligger ml. svælget og
hjerneskallens basis. Dens bet. er ukendt,
luftpost. Postforsendelser, der ønskes
befordret ad luftvejen, mærkes 1 ei. (fr.)
par avion. I forb. med udlandet erlægges
en særlig 1-takst, der er beregnet efter
luftrutens længde, medens i indlandet
særtakst normalt kun betales for pakke-

post. De forsk, landes postvæsen går
efterhånden over til at benytte luftvejen
på lige fod med jernbane- og
skibsbefor-dring også for alm. postforsendelser; her
er de nord. lande førende,
luftpude, 1) pude af gummi, der opblæses
gnm. en ventil og benyttes til at sidde ei.
ligge på for at modvirke liggesår og ømhed.
2) tekn., betegn, f. eks. for en
luftansamling ved varmeanlæg, som standser
cirkulationen, ei. i et hydrofor den luftmængde,
som findes over vandet,
luftpumpe ei. vakuumpumpe, apparat til
fortynding af luft,»
opfundet ca. 1650
af O. v. Guericke,
bestod af en
cylinder med et
tætsluttende stempel
med ventiler. En
moderne 1 er den
roterende kapselpumpe, hvori en
metaltromle roterer ekscentrisk i en hul
metalcylinder (fig.), hvorved to
stålplader af en fjeder presses fast mod
cylinderens inderside. Der vil da suges
luft ind ved det venstre og ud ved det
højre siderør. Kapselpumpen kan pumpe
ned til et tryk på ca. 10~s mm. Endnu
bedre vakuum (10"’ mm) opnås med
dif-fusionspumpen.
luftret, de om luftfarten gældende
folkeretlige regler; jfr. luftfartskonventioner.
luftrod, rod, som vokser ud i luften, hvor
den kan opsuge regn ei. vanddamp. Eks:
philodendron.
luftrør, hos hvirveldyrene forb. ml.
svælget og lungerne. Findes hos en del
halepadder, springpadder samt hos de højere
hvirveldyr, hos hvem det er opbygget af
bruskringe. - Hos mennesket er 1
(tra-chea) et 10-15 cm langt rør, der
strækker sig fra strubehovedet ned i
brysthulen, hvor det i højde med den fjerde
brysthvirvel deler sig i højre og venstre
hoved-bronkie. Diameter ca. 2 cm. På halsen
ligger 1 foran spiserøret, fortil er det
dækket af tynde halsmuskler og opadtil
af skjoldbruskkirtelen. I 1-s væg er
indlejret 15-20 hesteskoformede bruskringe.
På den indv. side er 1 beklædt med et
epithel, hvis celler er udstyret med
fimre-hår. Desuden findes i væggen en del
slimkirtler og uvilkårlig muskulatur. (111. se
lunge).

luftrørskatarr (tracheitis) opstår i
tilslutning til forkølelse og fremkalder en
ubehagelig tør, ru hoste, ofte tillige hæshed.
Behandles med inhalation af kamillete
ei. emsersaltopløsning.
luftrørsorm (Syngamus trachea) (eng.
gapes) findes hos mange fuglearter, men
gør især skade ved kunstigt fasanopdræt.
Ormene sidder fasthæftede i luftrøret og
forårsager hoste og kvælning; deres æg
optages fra jorden med føden.
Bekæmpes ved desinfektion af burene og
jordbunden.

luftrørssnit (tracheotomi), operativ
åbning af luftrøret ved livstruende åndenød,
fremkaldt af lidelser i strubehovedet (f.
eks. croup, fremmedlegemer),
luftsejlads, bevægelse gnm. atm.
foretaget med et luftfartøj lettere end luften,
luftskib, styrbart, motordrevet
luftfartøj lettere end luften. 1 er en
videreudvikling af ballonen. Den første flyvning

Luftskibet »Graf Zeppelin«.

med 1 foretoges 1852 af franskmanden
Giffard (1825-82), hvis 1 var drevet af
en lille dampmaskine og opnåede en
hastighed på 11 km i timen. 1 inddeles i tre
kategorier: de ustive 1 uden
rammeafstivning af det aflange ballonlegeme,
de halvstive, hvor ballonlegemet er
afstivet af en langs bugen liggende køl og

de stive, hvor ballonlegemet er afstivet
af en indvendig aluminiumskonstruktion.
I stive 1 er. skelettet overtrukket med en
lærredsbeklædning og indenfor ml.
spanterne ligger i række, de skiveformede
bæresække. 1 bæres af brint ei. helium.
Helium har den fordel, at det ikke kan
brænde. Brint er dog p. gr. af heliums
kostbarhed udstrakt anv. I gondoler
ophængt under 1 er der plads for passagerer
og besætning samt motorer, der ved
propeller driver 1 frem. De ustive 1, som var
de første der fremkom, er små, men har
fundet en del anv. under de to verdenskrige
af Engl. og Amer. De halvstive 1 blev anv.
noget ml. de to krige, bl. a. af Nobile på
dennes tragiske nordpolsekspedition 1928.
De stive 1, som tyskeren Zeppelin
byggede, anv. meget af ty. under 1.
Verdenskrig til bombardementstogter. De er
dog vanskelige at manøvrere. Ml. de to
krige byggede tyskerne fl. store
zeppelinere til oversøisk trafik udstyret med
al tænkelig passagerkomfort. En række
1-katastrofer og endelig krigen 1939
satte en foreløbig stopper for udviklingen,
luftskibshal, bygning, der kan huse et
luftskib ml. flyvningerne. Da luftskibe
kun kan bringes i hal, når denne ligger
nøjagtigt i vindretningen, er de ofte
afløst af fortøjningsmaster.
luftspejling ei. fata morgana beror på,
at der p. gr. af ulige opvarmning i
atmosfæren kan forekomme luftlag med mindre
brydningsforhold, hvorfra der kan ske
totalrefleksion,
luftsyge ses hos passagerer i
flyvemaskiner. Symptomerne er som ved søsyge,
lufttemperatur. Luften opvarmes
(afkøles) ved berøring med en særlig varm
(kold) jordoverflade. Da den faste jord
gennemgående bliver varmere end
havoverfladen, er 1 gennemgående højere
over fastland end over hav; men om
vinteren, når solen står lavt på himlen,
falder havets temp. langsommere end det
faste lands, og 1 vil da være højere over
havet end over land. - 1 aftager normalt
med højden, gnstl. omkr for hver 100
m stigning, dog kun indtil 10-15 km højde.
Undertiden kan dog 1 for en kortere tid
og rent lokalt stige med højden;
fænomenet kaldes inversion,
lufttermometer består af en glaskolbe
fyldt med en luftart, hvis rumfang
holdes konstant, medens trykket måles på
et manometer. P. gr. af luftens store
varmeudvidelse er 1 nøjagtigere end
væd-sketermometre og benyttes derfor til
justering af disse. Temp.skalaen er
baseret på et 1 fyldt med en ideal luftart,
lufttorpedo, torpedoformet bombe, der

udkastes fra luftfartøjer,
lufttrafik, i alm. den gren af luftfarten,
der omfatter offentlig befordring af
passagerer, post og gods ad luftvejen i
reglm. ruteflyvning. Den første oflentl.
luftrute åbnedes af et eng. selskab ml.
London og Paris i 1919. 1 årene ml. de to
verdenskrige udvikledes 1 meget bet.
I Eur. blev ikke alene samtlige
hovedstæder, men også talr. andre større byer
inddraget i rutenettet, der stadig blev
tættere og tillige bredte sig ud over Eur.s
grænser. I 1924 blev der i Eur. fløjet
14 mill. km i reglm. rutetrafik og
befordret 80 000 passagerer. I 1929
præsteredes 30 mill. km. I 1948 tilbagelagdes 174
mill. km i regelm. rutetrafik og herunder
befordredes ca. 2,2 mill. passagerer.
(Tallene omfatter ikke østeur. (derunder russ.
selskaber). I USA tog passagerflyvningen
først rigtig fart efter Lindberghs
Atlan-terhavsflyvning 1927 og udviklede sig
herefter til et omfang, der lå langt over,
hvad eur. 1 kunne opvise.
Forventningerne om et kolossalt opsving for 1 efter
2. Verdenskrig er kun delvis indfriede
p. gr. af materialemangel og udbredte
rejserestriktioner (jfr. Danmark:
lufttrafik). I forholdet ml.
luftfartsselskaberne kendes flere former for samarbejde.
Den snævreste samarbejdsform er
kon-sortium-dannelsen (Scandinavian
Airlines System). Mindre intim er
pool-flyvningen, hvorved indtægterne af de ruter,
der beflyves af de samarbejdende
selskaber, fordeles i forhold til hver enkelts

2806

2807

2808

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free